Elaina havde afsluttet endnu dans, med en eller anden fremmede mand. En ældre herre, hun ikke engang gad at lære at kende. Det hele var kun af høflighed, kun for at behage Selene. Selene ville alligevel bare vælge en mand til hende, når tiden kom. Selvom Elaina var ældre end sidst, havde hun stadig ikke et ord at skulle sige.

Elaina gik ud i haven for at få lidt luft og væk fra Selene der sad og snakkede med nogle gamle veninder. Hun kendte dem, fordi de altid hang ud sammen ved hvert et bal hun havde deltaget i. Elaina satte sig på en bænk og sukkede – bare denne nat ville gå lidt hurtigere.

Lucy var blevet taget med til ballet, hun havde haft den smukkeste store balkjole på, hvis hun selv skulle sige det, hendes hår var omhyggeligt opsat og intet ved hendes fremtoningen var overladt til tilfældigheden, men hendes fader var trådt i vejen for hendes morskab, det var blevet sent og hun skulle til ro, en ordre der ikke var faldet i god jord ved den lille pige som vidste bedre end at skabe en stor scene til ballet, med et surt blik havde ladt sig føre op til sit gemak. Tjenestepigen som havde fulgt hende, virkede uden tvivl bekymret for sit eget velbefindende, for hun kendte til Lucy yderst lunefulde humør når det ikke gik efter hendes hoved. Tankerne var øresønderrivende, fra tjenestepigen og Lucy vendte sig med et surt ryg imod hende da de nåede døren. "Så tie dog stille! Eller endnu bedre, gå din vej!" Hendes stemme var ikke højlydt eller råbende, men dæmpet og spids som en syl, trods tjenestepigen ikke havde mæglet et eneste ord. Frygten var at se i hendes øjne, som hun trådte et skridt tilbage og besluttede sig for at hente hjem til at få den unge Lucy i seng.

Et dæmpet men yderst tilfreds fnys lød fra hende, som hun rettede let på sin kjole som var den blevet en smule krøllet og intet andet var hændt, før hun løb afsted fra sit gemak, hun ville ikke i seng endnu, hun ville se dem danse noget mere, lytte til musikken, snige sig til nogle flere lækre bidder af maden der blev serveret. Hendes store lyse øjne søgte rundt på de mange mennesker, som hun forsøgte at holde sig langt nok væk til ikke at høre deres tanker og derved få lidt fred til hovedet.

Hun stoppede da hun gennem et vindue så nogle unge mennesker der sad udenfor, hun brummede dæmpet for sig selv, inden smilet bredte sig om hendes læber. De unge var altid de sjoveste at følge, det var dem som stadig kunne finde på alle de forbudte ting. Hun satte sig ud på en lille balkon hvorfra hun kunne holde øje med dem nedenunder sig. 

Efter lidt frisk luft, kunne hun håndtere endnu et par danse. Elaina tilsluttede sig derfor festen igen og der gik da hellere ikke længe før hun igen blev budt op til dans. Elaina var ikke sig selv, det hele var en facade. Hun hade dette show, med at danse og prøve at lære en anden kende for hvad en stund. De var alle falske, men deres egne hensigter om at enten at få sladre eller en nat med en anden. Elaina havde altid trukket sig fra den slags, det skabte for det første rygter og ødelagde det for kvinder som hende. Efter et par danse havde hun bemærket en lille skikkelse vandre på en af alterner.

Elaina gik derfor ud til hende med et lille smil ”Beundre De festen?” spurgte hun. Elaina huskede tydeligt da hun var hendes alder, hvor meget hun gerne ville være en af de kvinder der dansede og havde det sjovt. Lidt vidste hun, at hun kom til at hade det. ”Deres dag vil komme før De af det” forsatte hun, antagende om at pigen nød festen og gerne ville være en større del af den.

Lucy havde beundret de mange dansende oppe fra sin plads over balsalen på balkonen, fulgt den unge kvinde med blikket, som hun efter nogle danse havde bevæget sig væk derfra og nu kom imod Lucy. Hun var blevet opdaget, og for en stund frygtede hun at kvinden kom for at sende hende i seng, efter som tjenestepigen fornuftigt nok havde opgivet alene.

Som hun sad på knæene, med den store kjole spredt ud omkring hende, så hendes fødder og ben var helt skjult under den, løftede hun blikket som kvinden kom nærmere. Hun sendte hende et strålende smil, hun var nød til at lade som om hun hvert fald ikke burde have ligget i sin seng nu, indtil hun kendte kvindens hensigter. "Ja, De er alle så yndefulde..." lød det muntert fra hende, som hun vendte blikket kort ned imod de dansende, hun ville så gerne have været med, men havde kun fået et par enkle danse med hendes brødre og fader, i modsætning til nogle af de andre som havde danset det meste af aften.

"Tror De virkelig?" udbrød hun nok lidt for begejstret som hun vendte blikket op imod kvinden. Det kunne kun gå for langsomt med at få lov til at feste med de andre, og ikke blive smidt i seng. Hun var jo ikke noget pattebarn! Hun fyldte snart 10 år! 

Elaina vidste at en unge pige, som hende nok burde være i hendes seng. Elaina var præcis, som pige at blive det længere oppe når festligheder var på. Alt andet var da kedeligt! Elaina ville derfor hellere ikke forsøge at spørge hende om hun ikke skulle være i sin seng. ”Sandt” svarede hun. Det så smukt ud herfra, hvor alt var på afstand. Det var så meget bedre afstand end tæt på. Nogle mænd der måske nød rødvinen for meget, kunne lugte sådan ud af munden. Det gyseligt, andre mænd kunne komme til at føre hånden for langt ned. Andre kunne være så stive. Elaina vidste hun var en lyseslukker på det punkt, men det hele kom som nok af at Selene havde slæbt hende til diverse baller, for at få hende afsat. Det var det hun hade. Det at hun skulle optræde, som et stykke legetøj, hvor en mand skulle ønske at forsætte med at lege med hende.

Elaina små grinede ”Ja, jeg huske mig selv i Deres alder – før jeg vidste af det befandt jeg mig på gulvet” svarede hun opmuntrende. ”Jeg må desværre fortælle, at det mere glansforlydt herfra, end det at danse det meste af natten” forsatte hun med en blid stemme. Elaina ønskede ikke at slukke pigens drømme, vis hun besad de selv samme drømme som hende, da hun var barn. 

Lucy lod hovedet glide ganske let på skrå, imens hun betragtede den unge kvinde. Hun forstod ikke hvorfor hun dog ikke ville være dernede. "Hvorfor danser De ikke?" spurgte hun nysgerrig, havde Lucy haft muligheden for det, ville hun i hvert fald have danset til den lyse morgen, moret sig og ikke siddet og brugt tiden på noget andet. Det var hvert fald den lykke forestilling hun havde om sådanne fester, men der var alligevel noget ved kvinden tanker der fik hende til at hæve øjenbrynet. Var det virkelig sådan mændene var, den måde hun tænkte på. Hun rynkede på næsen over det, tydeligt ikke vild med ideen om det, inden hun skævede ned imod menneskemængden under dem. 

Hun rystede tanken lidt fra sig, eller forsøgte i hvert fald, da kvinden talte igen. Hun gjorde et lille nik, for selvfølgelig havde hun ret, om nogle år ville hun allerede skulle forlade hendes hjem for at studere i Dianthos, ikke en tid hun glædede sig til nu, men nok ville komme til at sætte stor pris på, på et tidspunkt, hun måtte dog tage sig selv i nakken for ikke at blive spydig overfor kvinden, det kunne jo være det var hende folk reagerede på, og ikke hvordan det egentligt var. "Måske Det bare er Deres indtryk?" Hun forsøgte at lyde som munter og glad hun overhovedet kunne, med et strålende smil omkring læberne.

Elaina så på pigen med et blidt smil. Hun overvejede at fortælle ’sandheden’ men så ville det måske ændre pigens syn på verden. Det kunne også være at pigen, havde en helt anden familie der ikke forventede det samme, som hendes egen gjorde. ”Min svigerinde har siden, jeg var gammel nok tvunget mig til at danse. Det ødelagte min lyst og glæde, desværre” sagde hun roligt. Det var nok ikke pænt at beskylde Selene for det. Dog var det sandheden. Selene havde presset hende så meget, at hun aldrig fik lov til blot at nyde et bal. Dette var måske første gang, sådan rigtigt.

Elaina smilede ved pigens ord. ”Måske, jeg håber ikke for Dem, at de får samme oplevelser som jeg” svarede hun roligt. Pigen havde ganske enkelt ret, at hun delte hendes oplevelse og det var med garanti ikke alles oplevelser, ellers ville der vel ikke være så mange, der forsat dansede.

”Må jeg spørger hvor I landet De bor?” spurgte hun roligt, blot for at lede samtalen lidt hen på noget andet end mænd. Selvom Elaina havde en fantastisk mand i Talion, kunne han ikke måle sig med en adelig mand. Det var det hun var opvokset til og hun havde fejlet med sin tidligere mand. Elaina så ud igen mod ballet og sukkede lettere svagt, bare han endnu var her og hun ikke længere var en jomfru.  

Den lille adelige pige, med den smittende latter og det perlehvide smil, kunne narre mange mennesker, men dybt inde gemte der sig mørke hemmeligheder, der lå en skjult spydighed bag enhver tanke, på mange måder skilte hun sig helt ud fra sin familie, men hvem kunne bebrejde hende. Hendes hoved var altid fyldt med alle andres tanker, det eneste tidspunkt hun havde fred, var når der ikke var en sjæl i nærheden, alle deres tanker, lyse som mørke gjorde indtryk. Men det var ikke altid let at skjule, en sjælden gang imellem krakelerede hendes facade.

“Jeg kan forsvare mig selv....” svarede hun, næsten lettere fornærmet. Ingen mand eller kvinde, skulle presse hende til noget hun ikke ønskede. Hun havde taget livet af en tjenestepige, der ville have Lucy til at gøre noget hun ikke ville. Smilet blussede dog hurtigt op, som kvinden i stedet skiftede retning og ramte et punkt hvor hun var yderst stolt. “Nordlandet, det mest storslåede sted i hele landet!” Svarede hun stolt, inden hun rettede på sin lille kjole, så den ikke fil nogen rynker.

Oprydning ~ Jeg er igang med ryde lidt ud i mine tråde <3