Arlayna havde ikke meget at lave denne dag så hun gik bare roligt igennem troldeskoven hvor hun boede med sin bror. hun gik med det hvide hår løst. men med en snor i lommen på hendes fine kjole. hun havde klippet længden mindre så den ikke blev beskidt af at gå igennem skoven.
den var ikke hvid som hendes tøj plede at være. denne var blå i lyse nyancer. hun gik og nynnede for sig selv. hun var van til ikke at gøre så meget her i skoven men mere i healerteltet. hvor hun var i træning.

en flok hare kom pludselig forbi hende med hurtige hop. hun så efter dem med et grin og synes de var så nuttede. men hun ville ikke stoppe deres flugt eller leg eller hvad det nu var de havde gang i. hun stod lidt og nød lyden af skoven. den var beroligende og havde sin egen lyd synes Ayna, som hun tit blev kaldt for, at var så dejlig at hører. hun begyndte at fløjte med fuglende i træernes top. alt var bare dejligt lige nu.

Alavara var denne gang rejst langt hjemmefra, hun havde ikke lyst til at være i skoven nær Elverly og Troldeskoven var langt væk fra Elverly samt den var rig på dyr at jage. Hun havde været i skoven et par dage, det havde taget hende godt 3 uger og nå til skoven men det havde været det hele vær.

Denne dag havde særlig dejligt vejr så hun havde besluttet sig for at tage en afslapnings dag, det gjorde hun normalt ikke og slet ikke i sin elver form, men hun syntes at alting var blevet så ensformsligt på det sidst, det var flere måneder siden sidst hun var i sin oprindelige form så nu skulle der forandringer til.

Hun lå på ryggen på græsset med lukkede øjne og lyttede til skovens mage lyde, dyr der puslede bække der løb, fugle der sang så dejligt, hun døsede hen et par sekunder da en lyd fangede hendes opmærksomhed, det var harer der løb i raske hop.

Hun slog øjnene op og satte sig brat op, (det kunne måske være sjovt at jagte nogle kaniner) tænkte hun, hun ville ikke slå dem ihjel, bare løbe lidt efter dem og måske snuppe en til aftensmad. Hun stillede sig op og skiftede form.

En stor sølvgrå direwolf med de smukkeste dybhavblå øjen dukkede op der hvor Alavara havde stået, hun satte i løb mod lyden nu når hun kunne høre harerne bedre. Hun var næsten nået frem til dem da en fært strejfede hendes næse, det var et menneske. Hun ignorerede færden og løb beslutsomt forbi og skævede kort til menneskepigen.

hov. pludselig kom en sølvgrå ulv efter harene. det skulle ha været en dejlig dag idag. ikke noget død idag tak. hun tog en af de skjulte kasteknive frem fra ryggen og kastede den lige foran ulvens vej. "tysh tysh. " prøvede hun at råbe lidt for at få ulven væk fra denne flok glade hare. hun ville ikke ha død i denne tid. alt skulle være rart og godt. hun prøvede at vifte med armende for at få ulven væk.
hun havde aldrig set sådan en ulv før. hvad var dens race mon. var det måske en varulv? det håbede hun ikke for så var hun dødsens. hun tog en kastekniv mere vis nu ulven ville jage hende. så kunne hun forsvare sig. mon hun skulle ha en i hver hånd?

Alavara hopper til siden da der kommer en lille kniv flyvende, hun var irriteret, nu havde hun lige glædet sig til at lege med harerne og jage dem lidt. Hun vender sig om mod pigen og knurrede sagte for at vise sin utilfredshed.

Hun havde ikke tænkt sig at angribe, for det første virkede pigen ikke til at ville angribe og for det andet havde hun egentlig ikke overskud til det, desuden var det en for dejlig dag til at slås mod nogle som helst.

Hun satte sig ned og betragtede pigen, (hvad havde hun egentlig tænkt sig hvis jeg havde angrebet hende) tænkte hun, (havde hun forventet at gøre skade med den der, og hvad sker der for armbevægelserne, har hun aldrig set en direwolf før). Alavara sad der et par sekunder og afventede pigens næste reaktion, pigen forundrede hinde, havde hun virkelig lige kastet en kniv for at rede harerne uden at tænke over konsekvenserne. 

Ayna så på ulven. nej hun havde aldrig set sådan en før. hun ville bare ikke ha død idag så hun havde ikke tænkt over vis den angreb. heldigt havde hun altid sin healer evner og vand med sig. hun så at ulven havde sat sig og så betragtene på den. "du må ikke dræbe uskyldige væsner på denne skønne dag." hun sagde ikke det sidste til ulven men mere til sig selv at det var en skøn dag og ingen skulle dø.

hun havde en rolig stemme og hun ville ikke gøre ulven forstrad. hun ville bare stoppe den. hvad vis den havde dræbt en lille uskyldig hare. og denne dag var ødelagt. når men de var helt sikkert kommet i sikkerhed nu. hun lagde dig ikke dolken fra sig lige nu. hun begyndte bare at gå lige så stille hen af vejen. hun holdte dog et vågent øje med ulven vis den fandt på at angribe.

Ayna så på ulven. nej hun havde aldrig set sådan en før. hun ville bare ikke ha død idag så hun havde ikke tænkt over vis den angreb. heldigt havde hun altid sin healer evner og vand med sig. hun så at ulven havde sat sig og så betragtene på den. "du må ikke dræbe uskyldige væsner på denne skønne dag." hun sagde ikke det sidste til ulven men mere til sig selv at det var en skøn dag og ingen skulle dø.

hun havde en rolig stemme og hun ville ikke gøre ulven forstrad. hun ville bare stoppe den. hvad vis den havde dræbt en lille uskyldig hare. og denne dag var ødelagt. når men de var helt sikkert kommet i sikkerhed nu. hun lagde dig ikke dolken fra sig lige nu. hun begyndte bare at gå lige så stille hen af vejen. hun holdte dog et vågent øje med ulven vis den fandt på at angribe.

Alavara var meget fasineret af pigens mod, hun kunne se hvordan pigen betragtede hende. Det så ikke ud som om pigen ville angribe hende, men hun var nu alligevel på vagt, hun ville ikke risikere noget. Hun snusede et par gange for at være sikker på der ikke var andre i nærheden end pigen som stod foran hende og om harerne var sluppet væk.

Pigen stod stadig med kniven i hånden. Pigen sagde noget til Alavara, vidste pigen mon at Alavara ikke var en almindelig ulv, eller forventede pigen at hun ville få et svar tilbage. Alavara så ud som om hun forstod pigen og accepterede hendes holdning, desuden havde pigen nok fat i noget.

Alavara så at pigen begyndte at gå hen af vejen, hvad mon hun skulle, hvor mon hun skulle hen. Alavara besluttede sig for at følge efter pigen. Hun havde alligevel ikke andet at tage sig til og det kunne jo være at denne pige ville overraske hende endnu en gang. Alavara holdt dog en 2 meters afstand, pigen skulle jo ikke tro at hun ville gøre hende fortræd.

Ayna gik stille og kunne godt fornemme ulvens tilstede værelse ved hende. ikke langt fra hende men stadig i nærheden. hun stoppede op ved en busk der engang havde haft raps på og betragtede den lidt. var der mon en stikling hun kunne tage med sig hjem. hun ledte nede ved jorden men fandt intet.

hun rejste sig roligt og så på ulven der sstadig var 2 meter fra hende. det var ikke meget men hvorfor fulgte den efter hende? "hvad er der?" hun forventede ikke svar men noget sagde hende at ulven forstod hende. hun satte sig ned på hug og lagde kniven på jorden og så på ulvens pels og ikke i dens øjne. hun vidste det var tegn på dominans. "er du måske kommet væk fra din flok?" spurgte hun forsigtigt og så op på dens snude for at se om den nikkede eller rystede på hovedet.

Alavara stoppede og satte sig på stigen. Pigen kikkede tydeligvis på et eller andet i busken, mon hun havde tabt et eller andet. Pigen spurte hende om noget som hun ikke rigtig hørte, hun havde fået færten af et dyr og var lidt fraværende.

Pigen satte sig ned og så på Alavara og spurgte om hun var blevet væk fra sin flok, det var tydeligt at pigen kendte til ulve og vidste hvordan man ikke skulle gøre, men nu var hun jo ikke en almindelig ulv så.

Alavara rystede på hovedt, hun havde ikke nogle flok, nu var hun helt sikker på at pigen ingen ide havde om hvad hun egentlig var. Hun gik lige så stille tættere på pigen og busken, hun holdt hovedt let mod jorden så pigen ikke skulle tro hun ville angribe hende.

Uanset hvad pigen ledte efter ville hun hjælpe med at finde det, nu håbede hun bare pigen ikke gik i panik eller noge, Alavaras instinkter var stadig lidt dyriske så hun var bange for hvad der kunne ske hvis pigen lavede for mange pludselige bevægelser.

Ayna bliv lidt bekymret over at ulven kom tættere på men den virkede ikke i angrebs stilling. hun så på den som den kom tættere på og så mod busken også. "er det busken du er nysgerig på?" det var en raps busk som ikke var moden. hvilket jo var arveligt. raps smagte jo godt.
Ayna så hvordan ulven kom helt tæt på hende og hun så på den smukke pels den havde. hvor havde hun lyst til at røre den men hun lod vær. hun ville ikke overstride dens grænser. hun smilte venligt med øjnene og så rundt. hvor mon den kom fra. "vis du ikke er væk fra din flok. hvad laver du mon så her helt alene" sagde hun mest til sig selv og så rundt. der var ikke nogle ulve huler eller noget så hvor kom den fra. og hvorfor kom den her over til hende. ville den snyde hende og angribe hende.

Alvara kom hen til busken og stak snuden ind i den så hun kunne se hvad pigen havde ledt efter, hun kikkede rundt over det hele men kunne ikke rigtig finde noget, hun blev lidt skuffet, hun troede pigen havde ledt efter noget spændene.

Hun kunne godt høre pigen spurgte hende om noget men kun kunne jo ikke rigtig svare hende lige nu, hun ledte lidt videre i busken men opgav til sidst. Hun satte sig ned og kikkede betragtende på pigen. Pigen spurgte hvad hun lavede her.

Alavara så bare opgivende på pigen, det var jo ikke fordi hun kunne svare hende. Hun overvejede mere og mere at skifte form men hvis hun skulle det skulle hun ikke være så tæt på pigen, hun skulle gå lidt væk hvis der var, hun så sig omkring for at se om der var andre i nærheden, da hun ikke kunne se nogle gik hun et par metet væk fra pigen og skiftede form.

En smuk ung elverpige dukkede op der for ulven før havde været, hun havde blodrødt hår, fjerende hang som de plejede i hendes lange hår. Hun vente sig om mod pigen og svarede på hendes spørgsmål ”jeg er alene og jeg vil dig intet ondt” 

da ulven begyndte at rode i busken fniste Ayna lidt. "jeg ledte altså bare efter en stikling." hun smilte venligt og så på ulven da den gik tilbage. da den lige pludselig begyndte at skifte form faldt Ayna ned på numsen og så måbene til. det var da for vildt. hun så lidt forskrækket ud og rejste sig forsigtigt op og så på kvinden. 
"Wow.... den så jeg ikke komme" hun talte mest til sig selv lige der og tog sig til hovedet. hun så på kvinden der talte og nikkede roligt til hende. "det er jeg glad for at De siger for ellers kunne De nemt ha skræmt livet ud af mig" hun smilte forsigtigt og hendes hår blev lidt blegere end før.

Alavara kunne ikke lade være med at smile da pigen satte sig ned på røven af bare forskrækkelse, hun havde egentlig ikke ville skræmme pigen men der var ikke rigtig nogle vej uden om som hun så det. Pigen rejste sig igen og Alavara var helt sikker på at pigens hår lige skiftede en smule farve.

Hun så nu endnu mere nysgerrig ud og spurgte ”hvad hedder du, bor du her i nærheden ?” hun kikkede sig omkring og syntes ikke rigtig hun kunne se hverken by eller skilte, ”det var ikke meningen jeg ville skræmme dig, normalt vis skifter jeg ikke foran andre men du blev ved med at spørger om ting så så ikke rigtig nogle anden mulighed” hun smilede til pigen og gik en smule tættere på. 

jo Ayna hår havde lige skiftet farve men det var hendes evne. hun kunne skifte farve på øjne og hår hvilket var ganske praktisk. da hun spurgte om hendes navn rakte hun hånden frem. "Jeg er Arlayna, hyggeligt at møde Dem" hun smilte venligt og blev lidt flov da hun sagde at hun havde spurgte ulven om så mange spørgsmål. hun kløede sig i håret i nakken og så væk. hendes hår fik et skær af lyserødt.
"det må De undskylde. jeg er bare så van til at snakke med dyr at jeg glemmer at de ikke kan svare mig." hun sank en klumb da hun følte sig lidt flov. hun talte tit med dyr fordi de var så nemme at omgås.
hun havde dog helt glemt at kvinden her spurgte om hun boede i nærheden hvilket man godt kunne sige. hun boede med sin bror i troldeskoven.