Han havde efterhånden næsten vendet sig til sin tilværelse som dreng, men nattens møde var stadig ikke et han havde set frem til, for han kunne ikke andet end tro Faust ville have nogle -interessante- ting at sige om at modtage krystaller fra alfer, præcis som alle de andre voksne hun havde været nødsaget til at forklarer sig overfor.
Hvis han da overhoved ville tro på han var hende! Nok var de generelle træk meget de samme, men hans hår lyste ikke længere, og noget intenst vokseværk havde gjort ham næsten en hånd højere end sidst.
Der var også ligepludselig gået længe mellem deres andet møde, og dette tredje, afsluttende møde. Alt det der med at dronningen var kommet tilbage og rebellerne havde sluttet sig til hende, og hjulpet hende tilbage på tronen havde lidt taget prioritet. Og mellem Rofus mor der var kommet hjem, Sofies lærlingeplads ved Tellach og deres pludselige omvendte køn, så havde der været nok at se til, uden også at skulle lave mærkelige nat-besøg hos en skummel gut som han var ret sikker på var en vampyr. Ikke at Sofus havde mødt andre vampyrer at sammenligne med.
Sofus blev trukket ud af sine tanker da solen endelig gik ned, og døren til butikken endelig blev åbnet.
"Hej Faust, det er Sofie, ja, jeg ved jeg plejer at være en pige og nej, mit hår lyser ikke længere lige nu, men det er alt-SÅ mig" Sofus sukkede tungt og opgivende som hans stemme knækkede til sidst. Han havde næsten klaret det igennem uden et knæk... næsten..