Henry blev vækket af de få stråler som kunne slippe ind igennem stofgardinerne som var trukket for de store vinduer, som vendte ud mod de mange marker og ikke mindst den store skov, bag markerne. Han kunne hører de arbjedsomme tjenestefolk som var i gang på markerne, han kunne høre fuglene udenfor og nedenunder kunne han høre lidt raslen - alt i alt, så føltes det allerede som en god dag. Umildbart havde han ikke den store lyst til alkohol endnu. Han vidste godt han skulle stoppe. Den store lyst lå lige nu på at komme op ad sengen og komme ned og få noget morgenmad - hvilket han virkelig håbede på at have klar. Selvom det selvfølgleig ikke var til at sige, hvornår han ville vågne.

Da han endelig kom ud af sengen, gik han over til det store vindue og hev stofgardinerne for og kiggede ned på markerne. Henry havde intet tøj på, det sov han  sjældent med, så han fandt en kåbe, tog den på og bandt den foran. Han gik ned ad trapperne og nærmede sig lyden af puslen og gøren, hvilket var tegn på at tjenestefolkene var i fuld gang. Han ledte dog efter en bestemt, Hannah. "Hannah?" Han kaldte, som han gik ned af trapperne og så håbede han lidt at hun gav lyd fra sig, det var det de var her for. Men han skulle dog ikke så langt, da han så hende, som han stak hovedet ind i spisestuen. Hun gik og var i gang med at sætte tallerkener på plads i de store glas skabe. "Er min morgenmad klar? Vil du servere den herinde?" Han gik hen og satte sig ved det store bord og kiggede over på hende.

Hannah fik et mindre chok af Henry. Eftersom hun ikke havde regnet med at Henry ville stå op i dette øjeblik var maden ikke helt klar endnu. "Undskyld Sir men der går lige lidt før brødet er færdigt, jeg har dog skåret lidt frugt" sagde hun og satte fadet med frugt på bordet foran Henry. Hun smilte til ham, han så godt ud her til morgen, men det gjorde han jo selvfølgelig altid med undtagelse af de få gange hun havde set ham fuld. Hun var ikke vandt til at være i enrum med ham og begyndte at blive en smule nervøs. Hun gik tilbage til ovnen for at tjekke til brødet men da der ikke var meget at gøre der vendte hun sig om og kiggede på Henry. "Har de sovet godt Sir?", spurgte hun og smilte. *Gad vide om man overhovedet måtte spørge ham om dette*, tænkte hun. Normalt snakkede hun ikke så meget med de andre tjenestefolk på gården men der vidste hun da at man kunne spørge om det meste, hun havde aldrig rigtigt snakket med Henry andet end at hilse høfligt når hun så ham rundt omkring.

I hans optik var Hannah faldet godt sted på gården, og han nød at have en personlig tjeneste pige så tæt på sig igen. Hun var anderledes, og hun fik lov til at opleve ham på en anden måde, ikke at det altid var positivt, men han håbede ikke at han ville skræmme hende for meget med sin opførsel. Men Hannah havde vist sig at være en fantastisk hjælpsom, sød og attraktiv kvinde. "Det er helt i orden" Henry sendte hende et kort smil, inden han satte sig ned. Det var selvfølgelig irriterende, og man skulle tro at kokken var bedre end det, dette var ikke Hannahs skyld, på ingen måder, "Det kan man ikke gøre så meget ved" Han kiggede rundt i rummet og lod så hans blik følge hende, som hun arbejdede videre og kom efterfølgende med et fad med frugt som hun havde ordnet til hans morgenmad, "Tak" Lød det kort fra ham, og endnu et smil blev sendt i hendes retning. "Vil De hente pålægget og de resterende ting til brøddet?" Henry lænede sig ind mod bordet og tog et par vindruer. 
Normalt skulle hans personale ikke bryde deres tanker med den slags spørgsmål, men når Hannah var så tæt på ham som hun var, så fandt han det i orden. Der var normalt ikke megen snak mellem dem, men det var alligevel vigtigt for ham at hun vidste lidt om ham, og hvad han havde af tanker. "Jeg har sovet meget tilpas. Ved De om der er nogle nyheder fra marken eller de andre arbjeder på gården, her til morgen?" Det var normalt at de ville komme til hende, og derefter give beskeden til ham, men han forventede ikke at der var noget at komme efter - det plejede der ikke.

Hannah gik hen og hentede diverse pålæg, hvorefter hun stillede det på bordet. Der havde ikke været nogen nyheder endnu så hun rystede på hovedet "nej Sir, men jeg vil selvfølgelig straks fortælle dem hvis der er det mindste", hun smilede og gik hen og tog brødet ud af ovnen. Hun lod det hvile et øjeblik imens hun mærkede hvordan tavsheden fyldte rummet, åh hvor hun hadede stilhed. "Hvad er Deres plan for i dag Sir?" fik hun sagt og med et fløj hendes hånd op til hendes mund, det var ikke meningen at hun ville have sagt noget men det røg ligesom bare ud af hende og hun skyndte sig at tilføje "det kommer selvfølgelig ikke mig ved, undskyld Sir". Hun vendte sig hurtigt om og begyndte at skære brødet imens hun rødmede. Hun var ikke den bedst trænede når det kom til at snakke med adelige og hendes dumme mund endte nok med at få hende fyret. Hun kiggede forsigtigt hen på Henry som sad og spiste druer, han var en af det mere medtagelige adelsfolk hun havde mødt, ikke at hun havde mødt mange, bare at dem hun havde mødt var enten fede eller snerpede og ikke specielt kønne. I hendes tanker havde hun nær skåret fingeren af sig selv og fokuserede igen på brødet. Da hun havde skåret det stillede hun det hen på bordet og hentede en tallerken. Efter at hun havde afleveret tallerkenen gik hun et stykke væk og gav sig til at rydde op, også selvom der var meget lidt at rydde op, det var mere for at holde hende beskæftiget så hun ikke kom til at sige mere vrøvl.

Han kiggede på hende, fulgte hende med øjnene, som hun forsvandt ud i køkkenet et par gange for at finde lidt pålæg og placerde det foran ham. Så manglede han kun brødet, som han håbede snart var færdigt. "Det ved jeg De vil gøre, og det er jeg glad for" Indtil videre havde Hannah været loyal og til at stole på, og han følte også at han gav hende en væsentligt højere løn, end han vidste at nogle andre adelsmænd gjorde. Men hun var også den tætteste person på ham, uden at være familie. 
Henry kunne ikke lade være med at komme med et smil. Han vidste godt at Hannah var utrænet, og stadigvæk manglede lidt maner og det der ellers hørte til som tjeneste pige, men overordnet var han tilfreds med hende, og disse små ting kunne han godt se igennem fingre med, i hvert fald når han var i godt humør som denne dag. Det kunne skifte. "Det gør intet, bare rolig. Men bare De er opmærksom på Deres spørgsmål og fremgangsmåde" Han vidste godt at hun vidste hvad hun kunne tillade sig og ikke, men nogle gange gjorde det intet at minde hende om det.
Han ventede på at hun ville komme over med brødet, som hun var i gang med at skære. Han vidste godt at dette havde overrasket hende, men bare hun tænkte over det. Da hun satte brødet og en tallerken foran ham, forsatte han roligt som han begyndte at smøre et stykke brød. "Men nu hvor du spørger, så har jeg ikke de helt vilde planer. Jeg ønsker dog at tage et bad i karret efter min morgenmad. Så jeg tænker at De kan gå ud og varme vandet op i mens jeg spiser, så kommer jeg ud til Dem om lidt" Det kunne godt tage lidt tid at gøre sådan et kar klar, så i mens han spiste stille og roligt, så kunne hun ordne det og så mødtes de nok derude når det var færdigt.

Hannah satte stor pris for den venlighed som Henry viste overfor hende og hun smilede stort til ham. "Jo selvfølgelig Sir, jeg vil gø ud og forberede Deres bad med det samme" sagde hun og begyndte at gå mod badeværelset.
Hun begyndte at fylde vandet i karret og håbede at hun kunne få den rette temperatur, vandet skulle være varmt men ikke så varmt at Henry brændte sig på det. Hun gik i et af skabene og fandt noget at putte i vandet så det kom til at dufte behageligt, hun var ret sikker på at hun genkendte duften som lavendel. Hun havde altid elsket lavendler. Hun nussede rundt i lokalet og fandt de ting frem som Henry skulle bruge til og efter badet. Alt imens hun småsang for sig selv, hun elskede at synge. Hannah havde en flot stemme, det havde hendes mor altid sagt og det var hun også selv godt klar over. Men eftersom hun kun sang for sin mor eller når hun var alene så havde hun aldrig hørt fra andre at det lød godt. 

"Glædeligt" Han søgte hendes blik, og kiggede roligt på hende inden han vendte tilbage til morgenmaden. Der var aldrig noget som skulle mangle. Henry havde krav til sine måltider, og det vidste hans ansatte godt. Det bedste ved det hele var dog at han var selvforsygende, hvilket der ikke var mange der var i Krystallandet. Han vidste derfor hvor det hele stammede fra, hvordan det var blevet behandlet og hvad han kunne få. Han ville ikke være urimelig, han ville ikke have noget han ikke kunne få, og han gad ikke og købe noget på markedspladsen, med mindre det virkelig var et stort ønske.

En lille halv time gik der med at sidde i egne tanker og fordybe sig over morgenmaden, inden han rejste sig. På dette tidspunkt måtte badet være klar til ham, det forventede han hvert fald. Så længe kunne det ikke tage. Han blev da også mødt af en behagelige duft, og det virkede ved første øjekast, at Hannah havde huske det hele - som hun var blevet oplært. Det kunne godt være at han var lidt anderledes og havde nogle specielle ønsker, men sådan var han og hvis de ikke havde været der, så var det ham selv der skulle gøre det. Det ændrede det ikke. 
Han blev samtidig mødt af en smuk stemme, han havde godt hørt at hun af og til gik og sang, hvilket han ikke havde noget imod. Det havde hans datter også gjort, da hun boede hjemme, men det var rart at lytte til. "Det ser udemærket ud" Han kiggede over på hende, da hun stadigvæk gik og puslede med lidt derude, da han trådte ind på badeværelset, "Det lyder samtidig godt. Har de noget imod at synge lidt, mens jeg bader?" Det kunne godt være grænseoverskridende, og hun måtte hjertens gerne sige nej, hvis det var over hendes grænser og hun ikke havde lyst. Henry lod sin kåbe falde til jorden, og stod nu nøgen foran karret. Han havde intet imod at hun var i rummet, han skulle stadigvæk bruge hende og så ville hun nok blive vant til at se ham i sådanne situationer. 

Hannah rødmede da det gik op for hende at Henry havde hørt at hun havde gået og sunget. Og hun rødmede endnu mere da han sagde det lød godt og spurgte om hun kunne synge for ham. Hun havde aldrig sunget for nogen andre end hendes egen mor. Hun kunne jo selvfølgelig godt forsøge at synge lidt for ham når han nu havde spurgt så pænt. "Nej Sir, hvad kunne du godt tænke dig at jeg sang?", sagde hun og smilede imens hun forsøgte at få styr på sit røde ansigt. Men lige som det røde var ved at aftage smed Henry hans kåbe, hvilket resulterede i at Hannah blev knaldrød i hovedet. Hun vendte sig om og lod som om hun ikke kunne huske hvor hun havde lagt kludene, bare for at købe sig lidt tid til endnu en gang at få styr på sit ansigt. Imens hun gik og ledte tillod hun sig et enkelt glimt af ham. Han var muskuløs, ikke overdrevet men mere, elegant. Da chokket over hans nøgne krop var forbi vendte hun sig igen rundt. "Er der noget De mangler til Deres bad Sir?", spurgte hun med et smil imens hun fokuserede på hans ansigt.

Der var bestemt ingen grund til rødmen over for ham. Henry var en ærlig mand, og derfor mente han det omkring hendes sangstemme, men han var samtidig sikker på at Hannah selv nød den og fandt den smuk, hun vidste godt at hun kunne synge. "Nej, jeg kender ikke navnene på så mange sange, så jeg synes bestemt at De blot skal finde en som De kan lide, og synge den" Det var ikke ofte at han fik sang til hans bad, det var der ingen af de tidligere tjenestepiger som havde styr på, ikke som Hannah. 
Han kunne godt se at Hannah skulle vende sig til denne slags, men som sagt så havde han ikke noget imod at vise sig nøgen over for hende, hun var jo den tætteste person på ham lige for øjeblikket, og der ville komme situationer hvor det ville ske. Han vidste dog godt at hun var en meget ung kvinde, og nøgenhed, især blandt hans alder var nok ikke det hun havde set det meste af. 
Henry steg ned i karret og lod sig glide ned. Vandet var perfekt, og hun havde gjort det godt. Det måtte han give hende. "Kun hvis de kan række mig en af de klude som De står med" Kom det roligt fra ham, som han rakte ud efter et stykke sæbe som lå på et lille bord som stod ved siden af karret. 

"Jeg kunne godt tænke mig at De herefter fandt et sæt tøj til mig, og lagde det klar til mig på sengen i mit værelse" Det kunne han selvfølgelig godt finde ud af, men nu hvor hun var ny, kunne han godt lide at smide hende ud i lidt forskelligt, så hun prøvede det fra start af og så der ingen overraskelser var, "Bliv gerne derinde eller hvert fald kom tilbage, når jeg er færdig her. Jeg kunne godt tænke mig at tale med Dem" Han sendte hende et smil, bare for at vise at der intet alvorligt var i det, for det var der ikke. Det var en rolig snak. 

Efter Hannah havde afleveret en af de klude hun havde stået med, gav hun sig til at synge igen. Det var den samme sang hun havde sunget tidligere, en sang hendes mor havde sunget med hende siden hun var helt lille. Hun stod et stykke væk fra karret imens hun sang, da Henry talte til hende stoppede hun hendes sang og svarede "Ja selvfølgelig Sir. Har du noget specielt i tankerne du godt kunne tænke dig at have på i dag Sir?". Hun smilte til Henry og tilføjede "Jeg venter gerne på dit værelse imens du bliver færdig herinde Sir". Hun stod og ventede på Henrys svar, hun var en smule nervøs over at Henry ville snakke med hende men nervøsiteten lettede lidt da hun så smilet på hans læber.

Det var rart for ham at have Hannah hos sig. Han havde manglet en, som hende hos ham. Hun havde allerede vist sig at være nyttig for ham, bedre end den sidste han havde haft - som dog stadigvæk var i huset, men blot havde fået andre opgaver. 
"Nej. Ikke som sådan, find De blot noget som De føler vil være passende" Så fik han også mulighed for at se, hvordan hendes smag var i dan slags. Hans udseende og fremtoning havde bestemt en høj prioritet for ham, og derfor var den slags vigtig. Hans tøj var af højeste klasse og kvalitet, og især meget farverig. Han ville gerne skille sig ud fra mængden - endnu en vigtig ting for ham. 
"Gør gerne det. Gå gerne op og kig det igennem, og hæng noget frem til mig" Han var alligevel ved at være færdig med badet, han havde ikke tænkt sig at sidde her hele morgenen. I mens de havde talt, havde han klaret de fleste af de ting som nu skulle klares. 

Som Hannah forlod værelset og gik op for at klar gøre hans tøj  på værelset, steg Henry ud af badet og fangede et håndklæde som hang ikke så langt fra karret. Det var ligegyldigt hvor langt det hang derfra, han var alene og havde ingen at skjule sig for. Han viklede håndklædet omkring sig, og kunne derefter bevæge sig op mod væreslet. 

Hannah nikkede, "det vil jeg gøre Sir." sagde hun og gik ud af rummet. Derefter fortsatte hun mod Henrys værelse for at finde tøj til ham som hun havde fået besked på. Hannah var lykkelig for at arbejde her for Henry. Hun havde aldrig haft et arbejde som hun havde nu. Hun havde arbejdet mange steder, på en kro, gjort rent for folk og endda hjulpet til hos en skrædder. Hun havde aldrig følt nogen interesse for hendes tidligere jobs, men her følte hun sig nærmest hjemme. Hun var tilpas med at arbejde, ikke som nogle af de andre piger som bare ønskede at gifte sig med en rig mand for så at være hjemme resten af livet.
Hannah stoppede op da det gik op for hende at hun netop lige var gået forbi Henrys værelse. Hun vendte rundt og gik tilbage til døren, hvorefter hun gik ind på værelset.
Værelset var smukt. Hannah kiggede sig omkring og fandt hans klædeskab. Hun fandt et par bukser frem som hun fandt passende. Derefter kiggede hun efter en skjorte, hun fandt en flot rød en som vidst nok var lavet af silke og fandt dertil en flot jakke der var udsmykket med flotte røde detaljer.
Hun lagde tøjet pænt frem på sengen og kiggede lidt på det, hun var ikke sikker på at Henry ville synes om det men hun tog chancen.
Imens Hannah ventede kiggede hun videre i Henrys tøj, for at se om der var noget, som måske var bedre end det hun allerede havde fundet.

Hannah stod stadigvæk på værelset da han trådte ind med håndklædet omkring sig. Han kiggede på hende som hun stod ved skabet og kiggede hans tøj igennem, blikket faldt hurtigt over på tøjet som hun havde lagt på sengen. Det så meget fint ud, det kunne sagtens gå sammen og noget som han selvfølgelig kunne gå med, ellers ville han ikke have haft det i sit klædeskab. 
Han gik over til tøjet og lod hende kigget skabet igennem, om hun ledte efter noget bestemt eller blot kiggede for at finde noget bedre, var han ikke helt klar over. "Dette er udemærket, De behøer ikke lede mere" Kom det selvsikkert fra ham, som han kiggede sig over skulderen og fangede hendes blik. 
Han lod håndklædet falde til gulvet, som han gav slip på det. Den nøgne krop kom atter til syne, men denne gang stod han med ryggen til hende, hvilket nok var mere behageligt for hende. 
Henry fik fat i bukserne trak dem på og efterfølgende fik han skjorten på. Det var helt tilpas dette outfit. 

Henry havde ingen planer for denne dag, så han var også i tvivl om hvad han kunne bruge hende til mere denne dag. Så kunne hun altid vende tilbage til sine egne pligter, dem skulle han selvfølgelig heller ikke tage fra hende. "Har De overvejet at flytte herud? Jeg ved godt at De bor med deres forældre, og det har jeg respekt for, men samtidig så ville en flytning gøre jobbet nemmere" Det var blot et spørgsmål og Henry havde ingen lyst til at tvinge hende herud. 

Hannah vendte sig rundt da Henry begyndte at tale, hun havde faktisk slet ikke hørt at han var kommet ind på værelset. Hun nikkede og tog sig selv i at beundre Henrys krop hvilket gjorde at hun kiggede væk i et lettere akavet ryk. Det var vel ikke okay at stirre sådan på chefen. Hun lod som ingenting og vendte hovedet langsomt tilbage mod ham. Det var faktisk meget pænt, dette sæt tøj hun havde fået valgt til ham. Da henry igen snakkede rettede hun sin opmærksomhed mod hans ansigt og lyttede.
"Øh..", var det eneste hun fik fremstammet. Selvom tanken selvfølgelig havde strejfet hende, havde hun ikke været klar på dette spørgsmål. Det var meget at rejse frem og tilbage mellem hendes onkels hus og her. Og hun var faktisk også ved at være træt af at skulle lade som om hun var hans datter, afstand ville være godt. Hun tog sig sammen. "Ja, det har jeg tænkt på Sir., det ville faktisk være fantastisk at flytte herud.", sagde hun med et smil på læben. 

Han kunne sagtens forstå at virkede mærkeligt sådan at se ham på den måde, han selv havde ingen problem med det. Han ville gerne have at der intet mærkeligt var i mellem de to, om hun så skulle se ham nøgen eller omvendt. De kunne komme ud i situationer, hvor det var en nødvendighed og han ville helst gerne have en maid så tæt på ham, uden at hun tøvede med at hjælpe. 
Henry havde samtidig mange tanker og spørgsmål til denne unge kvinde, hun havde ikke været  så længe hos ham. Men hendes blik fortalte at hun ikke havde set mange mænd nøgne, havde hun da ligget med en mand? 


"Jeg skal selvfølgelig ikke presse Dem" Startede han roligt ud og sendte hende et smil, som han kom i tøjet, "Det skal selvfølgelig være op til Dem selv, det er deres liv" Hvis hun hellere ville gøre som hun gjorde nu, så var det helt i orden for ham. Han kunne dog godt bruge hendes her, hele tiden. "De ved at jeg har brug for en maid tæt på mig, og De ville være fantastisk til dette, men det betyder også at jeg sagtens kunne bruge dig her, på alle døgnets timer - selvom jeg nok ikke får brug for dig meget om natten" Han havde alt hvad hun skulle bruge here og mere til, hun ville blive godt betalt. 

Hannah havde længe drømt om at flytte væk fra sin onkel, dog havde hun aldrig haft penge til at skulle bo alene. At Henry kom med dette forslag var fantastisk. "Det vil være mig en glæde at bo her", hun tænkte kort over det. Hun havde ikke rigtigt nogen egendele så hun ville faktisk kunne flytte ind allerede i dag og hendes onkel ville blive glad over at hun havde et andet sted at bo. Hun skulle bare have sendt en besked til hendes onkel og så var det faktisk i orden. Men hvad ville det ikke koste hende at bo her? Det var sådan et fint sted så det kunne umuligt være billigere end at bo hjemme hos hendes onkel. "Øh, jeg vil ikke lyde uforskammet med hvor meget skal jeg give for at bo her?", hun rødmede. Hun havde aldrig haft ret mange penge og den lille opsparing hun havde lå hjemme hos hendes onkel, selvom hun ikke regnede med at det ville være nok.