Siddende på en stor sten midt ude i troldeskoven havde Luna siddet i alt for lang tid, og hun kedede sig. Fødderne viftede hun lidt op og ned, og hun sukkede dybt. Der var ingen at høre, så der var sikkert ingen folk herude på nær hende. Det eneste hun kunne høre var vinden, og det var ikke fordi hun syntes det var særlig spændende at lytte til. Hun var iklædt det sædvanlige, en slidt trøje, nogle slidte bukser med huller i, og en lang sort kappe udenover. Halen var gemt væk, og hun havde ingen sko på fødderne.

Pludselig hørte hun en høj larm, lyden af nogle fodtrin der nærmede sig. De var høje, så høje at Luna løftede hænderne op til hovedet for at holde sig for ørene. Hvem kunne dog finde på at larme om aftenen, og før hun nåede at komme frem til det svar var der noget der greb fat i hendes ben"IIIH!!"lød det højt fra hende, som hun pludselig forlod jorden. Hun kiggede panisk rundt for at se, hvad eller hvem der havde fået fat i hende. Hendes blik mødte en trold, hun kendte godt trolde og havde hørt om dem. Hun baskede ivrigt med armene, og mærkede hvordan hendes tøj langsomt gled opad eftersom hun hang på hovedet"Farlig fjende!"råbte hun utilfreds som hun prøvede at slå ud efter trolden. Dog stod trolden bare og kløede sig i maven med den ene hånd. Luna var utrolig irriteret og utilfreds og baskede endnu engang med armene og det ene ben. Det var da også så svært at komme fri fra en fjende der var så tyk og bred som den trold. Hun sukkede dybt, og lagde så armene over kors imens hun surmulede.

Hovedet drejede hun væk fra ham"Det er ikke pænt at fange folk..."mumlede hun lavt, imens hun fortsat bare hang i luften, ret godt fast i troldens hånd. 

Det skete ikke ofte, men af mangel på bedre at tage sig til, var Lui gået i gang med at forfølge en lille, tyk edderkop. Den så noget så panisk ud, som den pilede hen over jorden i et desperat forsøg på, at komme væk fra halvfirbenet, der ikke ville lade den være. Til at starte med, havde Lui egentlig bare tænkt sig at æde den lille edderkop, men man kunne vel godt drille lidt først.
Han havde forfulgt den hele vejen ind i Troldeskoven, uden at registrere hvor han var på vej hen. Endelig hamrede han hånden ned over det lille dyr, tog den op mellem to fingre og stak den i munden. Mens han stod og tyggede kunne han høre et skrig ikke langt derfra. Han slugte sin snack og satte i løb mod den bekendte stemme.

Lui drejede om hjørnet og det første han så, var den store trold, der stod og så noget så dum ud. Han fik øje på Luna i troldens hånd og kunne ikke lade være med at grine lidt over den situation hun var havnet i. Men han skulle nok hjælpe! Så han stillede sig hen foran trolden og rakte den ene hånd frem for at hilse.
"Hej trold! Jeg er Luioiuio. Vil du ikke være sød at sætte Luna ned?" Han smilede stort. Han kunne vel lige så godt prøve at være flink, for det viste sig nyttigt engang imellem. Trolden rakte sin frie hånd ned og tog fat om hele Luis arm, men ikke for at hilse.
"Hearh!" Udbrød han, idet trolden hev ham op også. Han greb fat om troldens hånd med den anden arm, så det ikke ville gøre alt for ondt at hænge i en enkelt arm.
"Du er altså virkelig dum!" Råbte han utilfreds af den store trold, der ikke rigtig reagerede med andet end en rungende brummen. Den forstod nok ikke et eneste ord af hvad de sagde. Lui vendte blikket mod Luna.
"Bare rolig, Luna. Jeg tror ikke han vil spise os. Måske vil han bare have nye venner?" Det var bare et gæt, men hvis trolden havde tænkt sig at spise dem, ville den så ikke allerede have gjort det?

Trolden begyndte at gå, med Lui hængende i den ene hånd og Luna hængende på hovedet i den anden. Luis forsøg på at hjælpe Luna gik ikke helt som forventet, men det var ikke slut endnu. Så snart han fik muligheden kunne han vel bide, men så længe trolden stadig havde fat i ham, måtte han vente. Trolden førte dem længere ind i skoven.
"Taler du trold? Jeg tror ikke han forstår os," konstaterede han. Det var ikke til at vide hvor længe de skulle hænge her, men forhåbentligt ikke alt for længe, for det gjorde altså lidt ondt i armen, når trolden havde så godt fat.

Et overrasket udtryk dukkede op på hendes ansigt da Lui også blev fanget, det var jo ikke godt. Hvad skulle de nu gøre, trolden virkede ikke til at den ville slippe dem. Hun surmulede imens hun baskede med armene i håb om at det måske kunne hjælpe. Men da trolden fortsatte med at gå kiggede hun hen på Lui. De dinglede begge i luften, og Luna var hele tiden nød til at holde tøj, og kappe ned så det ikke gled opad. Det var bare ikke lige nemt når man hang på hoved"Lui!"råbte hun glad, og prøvede at svinge sig hen for at give ham et kram, men det var utrolig svært når trolden trampede så hårdt at jorden rystede. Hvor ville han føre dem hen, ville han spise dem? Måske Lui havde ret i at den måske ville have venner. Luna tænkte ikke på andet end at komme fri, og hun prøvede at svinge sig lidt mere og da hun endelig nåede tættere på Lui rakte hun ud efter ham men blev afbrudt. "Iiiih!"råbte hun højt og hang pludselig endnu mere på hoved som trolden havde fået fat rundt om hendes hale. Hun kiggede hen på trolden, og dinglende prøvede hun at slå ud efter ham for at få ham til at give slip på hende. Men på den anden side var det også dumt at slå ud efter trolden fordi så ville han sikkert bare tabe hende ned på jorden. Så efter at have dinglet lidt strammede hun grebet rundt om sig selv som hun holdte på tøjet så godt som hun kunne, men efter få sekunder gav hun op. Så tøjet gled opad, og viste hendes hud. Kappen gled op over hendes ansigt, så hun ikke kunne se noget. Hun troede det var trolden der havde lagt hans hånd hen over hendes ansigt og gik i panik som hun begyndte at vifte med armene"Nej altså!!"råbte hun ivrigt og irriteret. 

Hun hørte Lui som hun sukkede dybt, og ikke kunne se andet end sort men det var kun fordi kappen skyggede hele hendes ansigt. Så tænkte hun, det kunne da ikke være trolden der havde lagt en hånd hen over hendes ansigt, Lui hang på den ene hånd, og han havde fat i hende med den anden. Så gik det op for hende, og hun løftede hånden op til hendes ansigt for at få kappen til at falde lidt ned igen, men efter den endnu engang gled op opgav hun. Så dinglede hun lidt i luften og drejede hovedet hen imod Lui. Hun kunne ikke se noget som helst,  der var sort for hendes øjne men hendes sanser var gode så hun kunne godt høre trolden, og hun kunne fornemme noget. Nogen holdte øje med dem, men hun var ikke på hvem"Lui jeg kan ikke se noget..."mumlede hun halvt trist og utilfreds. Hans spørgsmål fik hende til at tænke og hun bed tænderne sammen lidt, den trold havde da godt fat i hendes hale. Det gjorde en smule ondt, hvorfor kunne den ikke have fat i hendes ben hvorfor lige hendes hale. Hun kunne ikke lide det, og ville bare hen til Lui så hun kunne kramme ham, og gemme sig lidt fra denne fjende her.

"Trold...Snakke trold"spurgte hun undrende som hun lod hovedet glide fra den ene side til den anden. Der var da nogen der holdte øje med dem, hun kunne mærke det og fornemme det. Men hvad trolden ville med dem vidste hun ikke, men måske det var meget godt at Lui var her så hun ikke var alene. Hun bed tænderne lidt hårdere sammen over grebet trolden havde på hendes hale"Av!"råbte hun som hun baskede med armene igen i håb om at ramme trolden, men hun kunne ikke se noget pågrund af kappen. 

Gahenna havde i lidt tid gået rundt i skovene, blot fordi hun havde trængt til noget ro i hovedet, lidt fred fra alle folks forfærdelige larm og råben. Hun nød at være i skoven, hvor hun ikke behøvede at tænke på andre end sig selv. Lyden at et eller andet i det fjerne fik hende til at stoppe op og hun så det store væsen traske gennem skoven. Hun var nået til troldeskoven, det sted hun ellers havde fået at vide, hun aldrig måtte komme ind i. Hun sukkede lettere opgivende da hun kom til at tænke tilbage på den kentaur der havde lært hende op i hendes tidlige år. De orange øjne fulgte det store skrummel af en trods og med langsomme skridt, fulgte hun efter den, for der ville altid ske et eller andet sjovt med en trold i nærheden, dog havde trolden væsentligt længere ben end hun selv, hvilket gjorde at den forsvandt ud af syne. Et suk undslap hende som hun nu var nødt til at lede i blinde efter denne trold, men mindre hun ville gå direkte i dens fodspor og ende med at blive trampet ned af andre trolde der kunne ende med at dukke op.

Efter en gåtur igennem skoven på godt ti minutter, begyndte Gahenna at høre stemmer og en brummende lyd. Den brummende lyd måtte næsten være troldens, men hvad havde han fundet? Med varsomme skridt gik hun tættere på og hævede da et øjenbryn da hun så to børn. De lignede næsten hinanden, lyst hår, sort påklædning og hale? De gyldne øjne vendte sig mod sin egen hale som hun svagt svejede med under hendes sorte kåbe. Hun kunne ikke helt lade være med at smågrine for sig selv, hvordan børnene troede de kunne overvinde trolden. Som trolden begyndte at gå, fulgte hun efter lidt i det skjulte, men samlede da en sten op og sendte mod troldens hoved og med lidt held, ville den ramme.

Lui slap troldens hånd med sin, så han kun hang i den anden arm, som trolden stadig havde fat i. Så rakte han ud efter Luna, klar til at prøve at gribe fat i hende, som hun gav sig til at svinge, for at komme tættere på. Men trolden fik fat i hendes hale i stedet og gjorde det umuligt at nå. Han sukkede tungt og irriteret, som det ikke lod til at de ville slippe fri foreløbig.
”Jeg skal nok finde på noget..!” Sagde han tænkende til sig selv. Det løb ham koldt ned ad ryggen og han udbrød en hurtig rystende lyd, i et kuldegys, men hvorfor vidste han ikke. Han forsøgte at se sig omkring, men at se i alle retninger var en umulighed, når han hang i troldens greb. Han havde det som om nogen holdt øje med dem. Han rystede let på hovedet. Nej, han var vel bare lidt paranoid.

Lui vendte blikket mod troldens hånd, derefter Luna, der hang på hovedet og intet kunne se. Et eller andet, kom nu. Han måtte finde på et eller andet, der kunne få dem fri. Men så langt nåede Lui ikke.
”Arh!” Udbrød han, idet trolden slap ham og han faldt til jorden, som han ramte med et bump og et smertefuldt støn. For Zaladin, hvor gjorde det ondt! Lui kom dog hurtigt på benene og så mod trolden, der brugte sin nu frie hånd til at mærke mod sit hoved. Fik trolden lige en sten i hovedet? Lui kastede hurtigt blikket rundt. Hvem kastede den? Det var ikke noget, han havde tid til at finde ud af, for trolden havde stadig fat i Luna. Og hvis stenen havde virket én gang, så ville det måske virke igen?
Lui gav sig til at samle alt han kunne fra jorden. Sten, grene, svampe. Lige så snart han havde samlet en ny ting op, kylede han den efter trolden.
”Giv. Så. Slip!” Råbte han, et ord for en genstand han kastede og han fortsatte. Over halvdelen af tingene ramte troldens mave, eller helt ved siden af. Kun få ting ramte dens hoved, men hvis han var heldig, så ville svampen han lige kastede, ramme troldens øje og så ville den forhåbentligt slippe Luna. Lui nåede bare ikke at se hvor svampen ramte, før han blev ramt af troldens tykke hånd, der væltede ham omkuld. Den var tilsyneladende ikke helt tilfreds med halvfirbenet, der kastede ting efter den.

Synet af Lui der faldt ned på jorden fik Luna til at slå ud efter trolden imens hun knurrede utilfreds og irriteret over ham. Der var ingen der skulle angribe hendes bror, men hvad kunne hun lige gøre. Hun hang stadigvæk og dinglede frem og tilbage som var hun en pinata. Hvis hun blev ved med at dingle frem og tilbage ville hun sikkert snart blive svimmel og få hovedpine. Hun vendte så blikket på trolden, og fik svinget sig lidt op på hans arm, hvor hun klingede sig fast rundt om den, og kiggede ned mod hendes hale. Han havde for zaladins navn stadigvæk fast i halen"Man taber altså ikke folk på jorden!"råbte hun irriteret imens hun begyndte at slå imod troldens arm. Dog virkede det bare til at han gabte og da en høj rumlen kunne høres kiggede hun med store øjne ned imod hans mave. Var det den som lavede alt den høje larm?

Åh nej han ville vel ikke spise hende nu, hvor Lui var væk, det var ikke godt. Hun var nød til at komme fri, men hendes hale havde trolden godt fast i. Det gjorde mere og mere ondt, og Luna fortsatte med at slå på troldens arm. Det virkede ikke at give nogen effekt, men da hun pludselig kunne se en masse flyvende ting smillede hun glad med store håbfulde øjne. Trolden fik svampe i øjnene og han løftede armen op til ansigtet. Hvilket gjorde at Luna nu gispede før hun fløj ned mod jorden"Vent!... Jeg kan ikke flyve aaarg!"råbte hun og baskede med armene i håb om at det måske ville virke bare lidt, men det gjorde det ikke. Hun ville snart ramme jorden, og det var forsent at gribe fat i noget af troldens tøj og arm"Iiih!"råbte hun og holdte sig for øjnene for måske det ville hjælpe på faldet når hun ville ramme jorden. Men hun var sikker på at Lui var på jorden et eller andet sted, men var der ikke noget andet i nærheden. Noget eller nogen som holdte øje med dem, og det var slet ikke tidspunktet at tænke det på. Hun foldede hænderne sammen i håb om at Lui ville gribe hende, men desværre landte hun ovenpå ham lige som hun var sikker på at han ville gribe hende"Urgh..."mumlede hun opgivende og jamrede sig en smule, men var det ikke Lui hun var landet ovenpå. Hun kiggede panisk rundt for at se hvor han var henne. Var han væk? Blevet taget af trolden igen? Åh nej var han blevet spist? Luna gik i panik uden at kigge nedenunder sig, hvor Lui faktisk var. 

Gahenna stod blot og så på de to yngre halvfirben der ihærdigt forsøgte at komme fri fra troldens greb, men hun gjorde endnu ikke ret meget for at hjælpe dem yderligere udover den sten hun havde kastet, som så ud til at ramme trolden i hovedet. Trolden tumlede lidt rundt over sine egne ben og slap de to halvfirben og rettede blikket mod Gahenna i stedet. Langsomt begyndte hun at bakke bagud og hun nåede at samle en ny sten op, som hun sendte direkte mod trolden, som ramte den i øjet. Den stoppede og begyndte at trampe rundt i smerte, hvilket fik Gahenna til at sætte af imod den og hendes negle forvandlede sig mere til kløer og hun begyndte at kradse troldens ben, når hun havde muligheden for at komme tæt nok på. Hun hvæsede nærmest af trolden som hun sprang op på den og satte tænderne i dens overarm, men i et vildsomt ryk, blev hun kastet af og hun faldt ned på jorden med et bump. Trolden greb sin arm og brølede nærmest af dem alle, før den trampede ind igennem skoven og formentlig forsvandt.

En irriteret brummen kom fra hende som hun kom til sig selv og så sig omkring efter de to andre. Som hun kom på benene, gik hun over mod dem og stoppede et lille stykke væk. Hun skød hoften ud til den ene side og lå armene over kors. Hun lignede ikke en der var yderligt imponeret og pigebarnet var fuldkommen febrilsk ”Kig ned din tumpe” mumlede hun og lavede et lille hoved nik mod hende, som tegn på hun sad oven på den person hun sikkert ledte sådan efter.

Lui måtte lige rømme sig, som han lå der på jorden, efter han blev pandet ned af trolden. Det var ikke fordi trolden havde ramt hårdt, men hårdt nok til at give Lui en mindre flyvetur og han var landet direkte på ryggen, der alligevel gjorde lidt ondt nu. Han blev liggende i et øjeblik og strakte sig lige lidt, for at få gang i kroppen igen. Det skulle nok gå. Han var okay.
I sin lette forvirring over at være blevet væltet omkuld noget så pludseligt, glemte han i et øjeblik, at han var i gang med at smide ting efter trolden, for at få den til at slippe Luna. Han måtte lige ryste hurtigt på hovedet, i et forsøg på at få det slørede syn til at være bare lidt behjælpeligt, som han fik sat sig op og kiggede rundt. En eller anden måtte jo have kastet den sten, som fik trolden til at slippe ham. Men han så alt for dårligt til at kunne se detaljer, så han opgav for nu.

Lige som Lui skulle til at rejse sig, nåede han ikke at se trolden slippe Luna, der fløj direkte mod ham. Han nåede kun at sætte den ene fod i jorden, før han fik Luna i hovedet og blev væltet omkuld igen. Han måtte lige bruge et øjeblik på at trække vejret, efter alt luften var blevet skubbet ud af ham i faldet. Han forventede egentlig at trolden ville gribe fat i dem begge igen, men i stedet kom der nogle underlige lyde fra den og da Lui endelig havde fået luft nok tilbage i lungerne, begyndte han at sprælle lidt under hende.
"Luna! Flyt dig!" Råbte han, idet han selv skubbede til, for at vælte Luna af sig. Han daskede lidt til hendes kappe, som lå hele vejen hen over ham og så satte han sig op, da han hørte den mumlende dame et lille stykke derfra. Han lænede sig lidt til siden, tættere på Luna og så hviskede han.
"Hørte du også det? Vi er ikke alene." Han blev siddende lænet lidt ind mod Luna, som han forsøgte at følge stemmen med øjnene. Han kneb øjnene lidt sammen, som om det ville gøre det lettere at se, men han kunne kun se en underlig, sløret plet.

Der var vel ingen grund til at frygte den fremmede, siden de var sluppet af med trolden takket være hende. Så Lui tog fat i Lunas hånd og trak hende med op, da han rejste sig. Han slap Lunas hånd igen, før han vadede direkte hen til kvinden. Han stoppede først op, da han stod lige foran hende, helt tæt på, så han kunne se hende ordentligt. Samtidig fik han også lige sniffet lidt til hende. Det faldt ham ikke ind, at han nok var lidt nærgående, for han var jo nødt til at komme meget tæt på, når han ikke kunne se en skid.
"Du lugter bekendt," sagde han straks. Han havde helt bestemt mødt hende før. Han trådte lige et skridt tilbage og gik så om bag kvinden, hvor han lod blikket falde til hendes hale.
"Du er firben?" Mumlede han, egentlig ikke som et spørgsmål til hende, men mere som en undrende kommentar til sig selv. Tænkte han sig lige om, ville han sikkert komme frem til hvor han havde mødt hende før, men han var så øm i hele kroppen, at han havde lidt svært ved at fokusere lige nu. Han kiggede i retning af Luna og viftede så med hånden, for at få hende til at komme nærmere. Hun var da nødt til at se det gamle halvfirben, der lignede dem.

Som hun kunne mærke at nogen sprællede hende gik det pludselig op for hende. Det var da Lui, hvad filan. Så det var ham hun havde landet på, og hun blev også skubbet væk. Hun ømmede sig en smule, før hun også hørte lyden af en stemme der hvist ikke kom fra Lui. Mest fordi det var en kvindelig stemme, og hun var meget sikker på at Lui ikke var en kvinde. Luna kiggede undrende rundt, men så faldt hendes blik på en kvinde, ret høj kvinde. Hun mumlede utilfreds over Lui's ord og sukkede irriteret som hun lagde armene over kors i protest"Jeg vil altså gerne være alene med dig!"lød det irriteret fra hende som hun begyndte at surmule. 

Så kiggede hun rundt for at se efter trolden men han var lidt væk fra dem, gudskelov så slap hun da for at han havde fat i hendes hale. Hun lod halen løfte sig op og ned imens hun fortsat surmulede lidt over at hende og Lui ikke var alene. Da Lui trak hende med op at stå slap hun automatisk grebet rundt om sig selv. Hun løftede øjenbrynet som de stod tæt på denne kvinde her, og Luna studerede hende lidt med et mistænkeligt blik. Hun behøvede ikke nærme sig alt for meget som Lui, for hendes blik var ikke helt så dårligt som Lui. Men hvem var denne kvinde her? Hun løftede det andet øjenbryn og stirrede endnu mere mistænkeligt på kvinden. Da hun fik øje på kvindens hale lystrede hun op og lavede store øjne imens hun viftede med armene"Lui hun har en hale!!"råbte hun glad, og lænede hovedet lidt tættere på for at se nærmere på halen. 

Det var en hale der lignede deres, og Luna måtte lige kigge lidt ned på hendes egen hale. Jo de lignede meget godt hinanden. Hun sniffede også lidt til kvinden, og da Lui nævnte at hun var et firben måtte Luna vifte endnu mere med armene som hun lystrede lidt mere op"Så er det derfor du har en hale som os!"råbte hun og sendte Lui et stort smil. Men det blev hurtigt afbrudt da hun tænkte lidt, hvorfor filan var der en kvinde herude i skoven med samme hale som dem. Nu begyndte hun først at blive i tvivl og undre sig. Hun kiggede mistænkeligt på kvinden, og lagde hovedet på skrå som hun havde sluppet hendes fokus på kvindes hale. Var hun en fjende som trolden? Eller måske hun var noget andet"Du dufter meget bekendt"lød det undrende og mistænkeligt fra Luna som hun gav Lui ret i at kvindens duft virkede meget bekendt

Gahenna kunne ikke lade være med at stå og grine lidt for sig selv som de to kæmpede med at komme på benene igen. Ak ja, børn var nogle underlige skabninger og hun havde selv fået fyrre af dem. Det var nok en af de eneste ulemper der var ved at være halvfireben… ALLE DE BØRN! Ganske vidst kendte hun ikke til nogen af dem, men på en eller anden måde, virkede disse til at minde om hende selv… Begge lyshårede og med de hvide haler. Gahenna kom ud af sit ret dårlige skjul og gik over mod de to børn som drengen sagde de ikke var alene. Igen skød hun hoften ud til siden og lå armene over kors, uden så meget at sige det mindste, lod hun de orange øjne låse sig fast på dem begge og et smil spredte sig på hendes læber.

Gahenna så ned på sin hale og lod den blive viklet omkring livet på sig selv ”Korrekt… Jeg er firben” sagde hun og lod kort hånden glide over halen inden hun igen lod den hvile som hun endnu stod, godt tre meter fra dem, hun skulle stadig have afstand, hvis de skulle træffe valget og angribe. Hun hævede et øjenbryn da de nævnte hun duftede bekendt, hvilket fik hende til at tage en indånding for at dufte om de var bekendte for hende. Jo, der var et eller andet kunne genkende under den klamme stank af trold de også havde på sig. Hun trak på skuldrene ”Bekendt? Hvorfor skulle jeg være det, bare fordi jeg har en hale som jer?” mumlede hun lettere irritabelt. Hun kendte ikke andre end hende selv og formentlig nogle af de fandens mange unger hun havde fået, men hun ikke regnede med var levende… Men de her to? Der var alligevel et eller andet der prikkede til det ellers iskolde hjerte der pumpede i hendes bryst.

Lui nærmede sig hurtigt den fremmede, så han kunne få et bedre blik på hende. Han kneb øjnene lidt sammen, som om det ville hjælpe på det dårlige syn, men det gjorde det helt bestemt ikke. Trods den fremmede blev til en mindre sløret plet, var hun stadig sløret, selv da han kom tættere på.
Han vendte sin opmærksomhed mod Luna, der modsat ham lod til at være nærmest begejstret for, at den fremmede lignede dem noget så meget. Det havde altid været Luna, der var den positive af de to. Lui var langt bedre til at være forsigtig og skeptisk, når det gjaldt fremmede væsner. Med alle de underlige hemmeligheder, som landets folk gemte på og som Lui havde hørt rigeligt af, mens han havde gemt sig i skyggerne, var han udmærket klar over, at man helst skulle passe lidt på. At han så ikke altid var god til det, det var en anden side af sagen.

Der bredte sig et lille smil over Luis læber og så rystede han let på hovedet, som svar til den fremmedes spørgsmål.
”Nej...” Sagde han og smålo, inden han igen lige trådte lidt tættere på hende og snusede igen.
”Fordi du lugter ligesom…” Han måtte lige tænke. Hun lugtede altså virkelig bekendt, men han skulle lige finde ud af hvor, han havde lugtet hende før. Måske hendes lugt bare mindede om noget andet, som han måske blandede sammen? Men efter et øjebliks stilhed, spærrede han øjnene lidt op.
”Jeg ved det! Det er den første lugt, jeg kan huske. Den kommer fra dig,” forklarede han, ikke særlig informativt, men han var ikke helt klar over, hvordan han ellers skulle sige det. Men med det sagt, så måtte det jo betyde, at denne kvinde havde været der, da han kom til verden.

Lunas blik varalt for optaget af kvindens hale, men efter at have stirret i alt for lang tid på den løsrev hun sig fra blikket. Det begyndte at gøre ondt i øjnene af at stirre for meget på halen, og hun skulede hen til Lui. Men kunne heller ikke lade være med at dufte til denne kvinde, og hun var helt enig i det Lui sagde. Hun duftede virkelig bekendt, og Luna kiggede mistænkeligt på kvinden. Så begyndte hun at gå rundt om kvinden imens hun snuste til hende, og hun lod hendes egen hale viftede lidt op og ned. Hendes egen hale mindede virkelig meget om denne kvindens hale, og det gik også pludselig op for hende.

"Den første lugt!!"udbrød hun som hun pludselig lænede sig tættere på denne kvinde. Hendes blik var halvt åbent som hun fortsat kiggede mistænkeligt på hende. Men hun kunne bare heller ikke lade være med at kigge på Lui. Pludselig lagde hun hendes næse tæt på kvindens hale, og hun tænkte lidt som hun snuste til hendes hale. Efter få minutter hoppede hun nærmest hen imod Lui, og tog hans hænder i hendes"Bekendt duft!"råbte hun med store øjne og kunne ikke lade være med at smile stort. 

Det var en duft hun pludselig kunne genkende, og hun lod hendes øjne hvile sig på kvinden. Luna var fristet til at snuse til hende igen, men hun lod være. Det var den første duft hun kunne dufte, tænk at hun havde glemt den. Luna lagde hovedet på skrå, og kiggede på Lui som hun pludselig begyndte at ryste hans hænder med hendes egne"Det er nok mamma!"udbrød hun så med en nysgerrig og glad stemme, som hun kiggede på kvinden.

Gahenna blev stående hvor hun var og så blot på de to børn som de kom over til hende. Drengen var ret skeptisk omkring hende, mens pigen gik i cirkler omkring hende. Hvad gik det her ud på, var det bare fordi hun netop havde redet dem fra en trold og selv blev kylet ind i skoven? Eller var der egentlig større mening med dette der næsten virkede som et forhør. Hendes hale begyndte at vifte langsomt fra side til side, som pigen kom rundt omkring hende og hun så svagt over skulderen på hende.

Som de to stod og snakkede løftede hun et øjenbryn. Hun duftede bekendt? Hun havde aldrig set de to væsener før, men hun fandt det dog underligt at de begge havde hvide haler, netop som hun selv. Hun sagde ikke noget selv, men med pigens udbrud, trak hun sig lidt væk fra hende og så skeptisk ned på hende. Gahenna havde det som om hun lige far faldet ned fra månen, for dette var alt for underligt for hende… En overgearet lille pige, der nær var blevet til trolde mad og en dreng der fuldkommen nedstirrede hende?

Gahenna lavede store øjne som både drengen og pigen nærmest havde stemplet hende som deres mor. Hun stivnede nærmest, for hun var overbevist om der ikke var en eneste af hendes unger der var levende. Et opgivende suk kom fra hende ”Hør… Jeg er IKKE jeres mor… Bare fordi jeg åbenbart har den samme duft som en eller anden kvinde…” kom det fra hende og hun så på dem begge to…. Altså, jo… De kunne da måske godt ligne hende… Lidt, men hvad var odds på det var hendes børn?

Luna smilede stort, som hun gættede på, at den fremmede kvinde skulle være deres mor. Selvom Luna havde fat i hans hænder, som hun stod og rystede af glæde, var der stadig ingen glæde at ane hos Lui. Han så stadig utrolig mistænkelig ud. Han havde aldrig været lige så god til at stole på folk, som Luna var, men lige meget hvad, kunne han ikke rigtig komme udenom, at Luna måske havde ret. Halvfirbenet foran dem, kunne vel sagtens være deres mor. Enten det, eller en søster, der så meget ældre ud end dem, men det lød underligt.

Kvinden nægtede derimod at tage imod titlen som de to teenageres mor. Lui var ikke helt klar over hvilken forklaring han skulle tro på. Han havde aldrig tænkt over det faktum, at en eller anden selvfølgelig måtte have bragt dem til verdenen. Derudover havde han heller aldrig oplevet, at samme lugt gik igen hos flere væsner. Jo, de kunne minde om hinanden, men de var aldrig ens. Så han var ikke i tvivl om, at denne kvinde altså havde været til stede, da Lui, Luna og resten af kuldet kom til verden.
”Ikke bare ’en eller anden kvinde’. Men vores mor, hvad det så skal betyde,” mumlede han, for han havde vist aldrig helt forstået konceptet. En mor for ham var ikke det samme, som en mor for de folk han havde observeret tættere på byerne.
”Hvor god er din hukommelse? Efterlod du et kuld unger for seksten år siden?” For det var vel sådan halvfirbenet fungerede? Hun fik kuld. Det gættede han i hvert fald på. Han ventede pænt på et svar, for hvis hun kunne huske det, hvordan skulle han så kunne vide det, medmindre han var der? Godt nok kunne han kun huske lugte fra sine første to år, men det var mere end rigeligt.

Luna blev efterhånden mere og mere mistænkelig overfor denne mystiske kvinde. Der var et eller andet hun bare ikke var sikker på, og nærmere noget der virkede som om denne kvinde skjulte noget for dem. Hun lod hendes øjne glide ned over kvinden, og stirrede på hende, hvorefter hun spærrede øjnene op. Synet af kvindens påklædning fik et bredt smil frem på Luna's ansigt"Du går klædt i tøj som os!"fløj det bestemt ud ad hendes mund. Måske ikke helt det samme tøj, men farverne passede da godt til det tøj Luna og Lui havde på. Imens hun fortsat stirrede en smule undrende på kvinden hørte hun pludselig noget. En høj rumlen nærmest. 

Hun drejede hovedet hen imod Lui, og løftede hendes hale op imod hans mave. Hun prikkede til hans mave med halen. Var det ikke der lyden kom fra? den høje rumle lyd, eller var det mon fra kvinden. Nej det kunne umuligt være fra kvinden. Kvinden som Lui og Luna stadigvæk var sikker på var deres mor, og hun ventede da også en smule utålmodigt på svaret fra kvinden. Var hendes hukommelse væk? Luna havde måske heller ikke den bedste hukommelse men duften af denne kvinde, gjorde hende sikker på at kvinden var deres mor. Den høje rumle lyd blev højere, og Luna kiggede på Lui's mave, imens hun fortsat prikkede til den med halen"Lui din mave rumler virkelig højt"sagde hun og stirrede på maven med et løftet øjenbryn. Hendes blik så nærmest mistænkeligt ud som hun stirrede på Lui's mave, men at det faktisk slet ikke var hans mave der rumlede vidste hun ikke. 

Så gispede hun, og tænkte lidt for hvad nu hvis den rumle lyd kom fra trolden. Det håbede hun ikke, så hun ventede på at Lui ville give hende ret i at hans mave rumlede. Hun skulede hen til kvinden for at sikre sig at det ikke var hendes mave der rumlede. Luna var sikker på det ikke var hendes egen mave, så måske lyden kom fra trolden.