Marishka vidste ikke hvad hun lavede der, for det lignede ikke hende at tage på teateret, dog var der ikke for at se stykket, nej hun havde sneget sig ind af bagdøren og stod i noget der mindede om et kostume rum. De lysende øjne så sig omkring, forsøgte at finde en vej gennem lokalet, men før hun vidste af det blev døren ind til rummet åbnet. Hurtigt sprang hun ind i et skab og gemte sig i blandt en masse tøj, dog forsvandt personen hurtigt igen og hun kom ud og sukkede opgivende. Det kunne godt være at dette kom til at blive en helt anden opgave end hvad hun først havde forventet. 

Marishka luskede rundt på teater gangene og hørte en masse klappen og jublen, hvilket måtte betyde at stykket var færdigt. Hun sprang ind i det første og bedste rum hun nåede til. Ud fra ting der stod i kammeret, ville hun gætte sig til det var en kvinde der ejede de ting der nu var her inde. Med et smil på læben lukkede hun døren og begyndte at gennemsøge diverse ting der lå omkring. Hun stoppede som hun hørte skridt der nærmede sig og hurtigt fik hun fik hun nærmest kastet sig selv ind under sengen og forsøgte at være så stille som muligt. 

Marishka holdt nærmest vejret som hun lå der under sengen og så en skikkelse komme inden for. Det var ikke andet end blot en kvinde, netop som hun havde forudset. Langsomt møvede hun sig ud fra under sengen og listede over og lukkede døren ind til rummet, nærmest med et smæk, som forhåbentligt ville få hendes opmærksomhed. Et dystert smil kom frem på hendes læber ”Neeej, ser man det… Stjernen i forestillingen, hvad skyldes æren? Hmm?” sagde hun mens hun bevægede sig tættere på kvinden foran hende. Hun så ud til at være lidt ældre end Marishka selv, men det var bestemt ikke noget der skræmte hende det mindste, for hun havde næsten på fornemmelsen, at dette ville være en ret hurtig kamp, hvis det kom så langt.

Marishka stoppede et stykke fra hende, søgte hendes øjenkontakt, fik hun den, ville kvinden være i stand til at se hvordan Marishka’s øjne ændrede farve til den violette og frem fra nogle af de skygger som diverse rekvisitter kastede, dannede sig to knive, bare på den sikre side.

Marishka smilede ganske kort til hende som hun vendte sig om og så ret så overrasket ud. Kvinden havde slet ingen ide hvad dette gik ud på, hvilket blot fik smilet til at blive bredere og nærmest forstyrrende. Med langsomme skridt begyndte Marishka at nærme sig kvinden som hun var begyndt at tale ”Hvor fint, så naiv…” sagde hun køligt som nogle skygger var begyndt at forme sig bag hende, ind til to knive. Hendes brune øjne var skiftet den violette farve og skyggerne var nu formet, perfekt ind til to knive.

”Hvad ville de dog sige hvis deres lille kæledække kommer tilbage med skræmmer?” sagde hun med et dystert smil på læberne, som hun stod et stykke fra kvinden. Let lagde hun hovedet på skrå og betragtede kvinden ”Ja, lidt hist og her ville klæde det ellers perfekte ydre du har” kom det fra hende, stadig med et dystert smil på hendes læber. Knivene hang nærmest og svævede i luften bag Marishka og ventede nærmest bare på at blive sendt afsted mod sit mål.

Marishka bemærkede hvordan kvinden begyndte at ryste, hvilket bragte et dystert smil frem på hendes læber. Hjertet i hendes bryst var begyndt at pumpe en masse adrenalin ud i kroppen og hun havde det som om alt gik i hyperfart. Som hun begyndte at tale fnøs Marishka blot ”Hvad skulle du være i stand til at give mig… Som jeg ikke har allerede, hmm? ” kom det spydigt fra hende som hun fortsat gik imod kvinden. Knivene bag hende fulgte hende, svævende et par centimeter fra hende, klar til at blive sendt afsted. Uden så meget som at fortrække en mine, sendte hun en kniv imod kvinden og ville få den til at placere sig ved hendes strube ”Så fortæl mig… Hvad har du… Som du kan give mig?” snerrede hun som hun stod omkring to meter fra kvinden med armene over kors og den ene hofte skudt ud til siden.

Som kvinden sagde hun ikke vidste hvad hun skulle give hende, trådte hun tættere på og fik sendt en af knivene bag hende over mod kvinden og placerede den mod hendes kind. Et bredt smil kom frem på hendes læber ” Du… Ved det ikke? Tager du pis på mig pigebarn?” sagde hun og gik selv helt op til hende og lænede sig ind ”Prøv… Igen” sagde hun ud mellem sine sammenbidte tænder. Let skævede hun mod døren for at være sikker på der ikke kom folk ind. Om ikke andet var der bare mere legetøj.

Hun hævede da et øjenbryn da kvinden tilbød at tjene hende. Marishka fnøs og sukkede ” Søde… Jeg tror ikke du forstår… Jeg arbejder alene. Jeg gør det her, fordi jeg elsker at se frygten i folks øjne og lige nu… Ser du yderst yndig ud, dog vil jeg gerne indrømme, der mangler lidt knubs på dig… Men det kan jeg nok lade forblive på den måde… Lige denne gang” sagde hun. Denne kvinde skulle føle sig beæret, for havde det været en hver anden end en skuespiller hun stod overfor, havde personen fået de første par slag og snitsår fra knivene, men ikke denne dag. Hun lænede sig ind så der var få centimeter imellem deres ansigter ” Du kan ikke give mig noget jeg ikke allerede har… Og tjene mig? Pff hvordan skulle du være i stand til det, når du er ved at pisse i bukserne over dette?” sagde hun efterfulgt af endnu en hånligt fnys.