Krystallandet
Grace 20.02.2020 20:07
Den lange vinter havde sat sine spor hos Daeralda skønt den ikke havde været hverken kold eller hvid i Elverly. De længere nætter og de mere afdæmpede opgaver havde givet hende utilgiveligt meget tid alene. Tid til at tænke. Tid til at savne. For måske første gang siden hun var vågnet og kastet tilbage ind i ledelsen af Elverly havde hun ikke haft kriser at forholde sig til. ingen truende angreb på deres grænser, ingen oprydning efter Lysets dårlige beslutninger. Bare.. tid.Det var grunden til hun denne aften havde svøbt sig i en mørkegrøn kappe og forsøgt at snige sig uset ud af Skovfortet. Mystra var heldigvis sammen med hendes far, så ingen Mystra'er ville dukke op og forlange forklaringer eller følge hende for øget sikkerhed. Vagterne var en anden sag, men hun fik det tilpasset til en åbnet mellem to og lod sig opsluge af mørket. Sådan nogenlunde. En lys skygge spredte sig som altid ud fra bunden af kappen.
Hun bevægende sig dæmpet mellem hytterne på jagt efter den hun håbede at finde svar. Så hun nogen nærme sig trak hun sig og ventede til de havde passeret før hun fortsatte. Elvere var ikke bedre end andre og hun ønskede ikke sladderen skulle overhæle hendes skridt gennem byen. Heldigvis var der ikke langt.
Alligevel tøvede hun som hun stod ved døren. Bag den lå muligheden for vished eller større uvished. Ønskede hun virkelig nogen af delene? Et blik på de dæmpet oplyste hytter omkring hende, lyden af musik i det fjerne og latter fra unge uden sans for tid og sted afgjorde det. Hun hævede en hånd og bankede på, før hun kunne fortryde igen.
