Adskillige gange i løbet af de seneste par måneder, havde Hecate forsøgt at få fat i sin unge grandniece Shireen Reier, for hun var efterhånden nået en vis alder, og Hecate ville gerne være sikker på, at hun voksede op til at være en anstændig, ung dame. Men hver eneste gang hun havde banket på faderens dør, var hun blevet afvist med forklaringen om at “Shireen desværre ikke var hjemme i øjeblikket”.
Det var først nu, at faderen endelig var knækket og fortalte, at Shireen var forsvundet. Hecate var blevet rasende! Ordensmagten måtte indblandes - og det omgående.
Der var en søvnig stemning på byvagthovedkvarteret, hvor kulden havde bredt sig, og dagen ikke rigtig kommet i gang endnu. Hecate ringede som en rasende med en lille klokke på bordet, der skulle signalere hendes ankomst, og da det ikke gik hurtigt nok efter hendes smag, rungede hendes skingre stemme: “SÅ KOM DOG OG HJÆLP! OMGÅENDE!”