en ung elver gik igennem skoven mod de varme kilder. hun havde sin morv med sig som altid. hun fortalte den om de frø hun manglede til sin have og da hun kom til de varme kilder satte hun sig roligt ned ved dem og mærkede på vandet. "dejligt tilpas" sagde hun og trangte til varmen. hun var der tidligt så hun ikke blev forstyrret.

elveren hed Elasha og hun var gartner i elverly. hun tog roligt tøjet af imens hendes spidse elverøre lyttede. hun havde et tæppe med til at dække over sig når jeg gik ned i vandet. hun havde også en bue og pile med til at beskytte sig med. men hun var ikke glad for at bruge dem mod andre. faktisk ville hun helst undgå at sårre nogle.

morven lagde sig ved kanten af kilden. en morv var noget der lignede en stor kat med med krystal i panden. den havde flere haler og dens øjne var meget specielle at se i.
Elasha så rundt da hun kun havde tæppet om sig. hun steg roligt ned i de varme kilder og satte sig ned på en sten der var placeret ved kanten. hun havde langt blondt hår med pande hår der gik ned i øjnene. hun lukkee øjnene og nød stilheden og varmen. hun var en elver der tit var syg men hun håbede en dag at en kunne fjerne sygdommen. for ingen havde endnu fundet ud af hvad hun fejlede. men hun fik en gang imellem hoste anfaldt.

Nianna havde gået i hvad der føltes som evigheder, hendes krop var øm og træt, men hun vidste ikke hvortil hun var nået. En smule opgivende, satte hun sig ned ved et træ for at hvile benene, mens hun kiggede i den lille sæk hun havde haft med over sin skulder, der var ikke meget mad tilbage, og hun måtte snart være nødsaget til at finde noget, inden hendes sidste rationer slap op. Undervejs på turen havde hun fanget en harer, men den havde kun holdt hende mæt nogle dage, og tvunget hende til at jage igen, men i ukendt land viste det sig mere besværligt end hjemme i hendes egne trygge omgivelser, der vidste hun altid hvor hun kunne finde mad, og hvor hun skulle placere sine små fælder.

Som hun sad der, lænet op af træet og bare nød stilheden, hørte hun noget i nærheden. Hendes krop spændte sig en smule, da hun ikke vidste om hun havde energi nok til større udfoldelser hvis det viste sig at være nogen hun skulle flygte fra. Modvilligt skubbede hun sig på benene igen, for at undersøge hvad der havde lavet de lyde, før det måske opdagede hende. Hun samlede sækken op og lagde den lille rem over skulderen, inden hun bevægede sig videre fremad. Hendes bare og kolde fødder beklagede sig højlydt, men det kunne hun ikke tage sig af lige nu, hun måtte sikre sig at der ikke var fare i området før hun faldt for meget til ro.

Efter at have gået et lille stykke, hørte hun en stemme, der lød som en kvinde. Hun trådte lidt nærmere og så et dyr ligge der havde flere haler, hun havde aldrig set en før og tæt ved det stod en kvinde med lyst hår, hvad var det hun skulle? Der gik lidt inden Nianna opdagede den varme kilde, som kvinden var på vej ud i. Lettere forlegen ved situationen, valgte hun at det bedste nok ville være at gøre opmærksom på sig selv, så hun rømmede sig en smule, så kvinden vidste hun var der, inden blikket faldt ned på dyret igen. Hvad mon det var?

Elasha nød vandet til noget sagde en lyd. en rømmen. hun så mod lyden og de skov grønne øjne faldt på pigen. hun hev hurtigt tæppet op ag sig for at pigen ikke skulle se for meget. Elasha så mod morven der ikke virkede til at være bange. og de var ellers gode til at læse folk. den lå bare og så på pigen med dens specielle øjne og dens ellers så fasinerene udseende.
Elasha så mod sin pilog bue men kunne ikke nå det her fra. hun valgte at forsvare sig mod denne fremmede og satte en hånd på jorden klar til hvad der ville komme. hun var ikke sikker på denne pige var god eller ond.

Elasha åbnede munden men noget stoppede hende. hendes tænker var på elvisk. og denne pige havde hun aldrig set i elverly så hun var sikkert ikke en elver. hun trak vejret dybt for at ændre sine tænker til krystaliansk.
 "hvem er DU?..... ven eller fjende?" kom det langsomt fra Elasha der nemt ville kunne fare op af vandet til sin bue og pil.

Morven så mod elasha da hun talte. dens øjne var omvendte med det sorte og hvide og dens krystal i panden lyste næsten helt op. den var smuk. men den virkede ikke truende eller truet. den var ganske rolig sammen med Elasha.

Nianna blev en smule forskrækket da kvinden fór op, som om hun ikke havde forventet den reaktion. Hendes blik forblev væk fra kvinden, af ren respekt overfor hende, indtil hun fik sin krop dækket med tæppet, imellemtiden betragtede hun dyret med hovedet let på skrå. Hvad mon det var for en? Dens øjne var anderledes end noget andet hun før havde set, og den lille krystal imellem dens øjne. Hver lille detalje gled hendes blik hen over indtil hun hørte kvindens stemme igen.

Ven eller fjende? Hun var ikke helt sikker på hvad det mon betød, for hun havde ikke hørt ordene før, et lille smil trak over hendes læber som hun gjorde en lille skuldertrækning. "Nianna...." præsenterede hun sig selv, og lod blikket glide fra morven over på kvinden igen, som hun havde fået sig dækket til. Hun rakte hænderne let op foran sig, for at vise hende at hun ikke havde nogle skjult bagtanker, eller ville hende noget ondt. Inden hendes blik blev fanget af de mange dampe fra den varme kilde, hvad hun dog ikke ville gøre for selv at kunne synke ned i vandet og bare lukke det hele ude mens hun slappede af. Et svagt suk slap over hendes læber, inden hun trak sig selv ud af tankerne igen, og vendte blikket opmærksomt mod kvinden.

Morven så på pigen da hun sagde sit navn. dens blik gled over på Elasha som prøvede at holde en facede af kriger. men da hun så på morven kunne hun se den mente der ikke var fare på færde. Elasha slap jorden og gik op af vandet og så på denne lille pige. hun så på den frem af rakte hånd og stuederede pigen lidt før hun tog sig sammen og tog pigens hånd og klemte den kort og så mod morven der nikkede da Elasha sagde "tilfreds" til den.
Elasha havde før mødt mennesker men der var noget ved denne pige der bare var anderledes. nok det at hun ikek havde besvaret hendes spørgsmål om ven eller fjende.

Morven strakte sig og gik over til elasha og skubbede lidt til hendes ben. hun så ned på den og rystede på hovedet. "det kan jeg godt Neila men de andre elver.... de vil ikek kunne lig det" hun vidste der var mange elvere i nærheden men neila prøvede igen at skubbe til hende og så ned på pigen føder. Elasha lagde hovedet på skrå og så ned på pigensbare føder. hun så ud til at ha meget røde føder af at ha gået meget. hun sukkede over neila. "vil du hvile dine føder lidt i vandet" prøvede hun så at sige til pigen som hun ikke vidste ikke talte særlig godt krystaliansk.

Nysgerrigheden voksede i hendes blik, da det lod til dyret og kvinden talte med hinanden, men hun kvinden sagde nogle ord. Opmærksomt lyttede hun til dem, for at få en bedre føling med, om det var en hun kunne stole på ikke ville angribe. Hun tog roligt sin hånd til sig efter hun havde givet hånd med kvinden. Hun var lidt usikker på omgivelserne, for sæt der var flere af hendes slags i nærheden. De lange spidse øre var ikke noget Nianna før havde set, så hun var fristet til at spørge hvad kvinden var, men hun var ikke helt klar over om det ville være uhøfligt. 

"Hvad er du?" spurgte hun lidt forsigtigt og skævede ned imod jorden, som om hun gjorde sig klar til en skideballe over at stille sådan et spørgsmål. 

Da Elasha, spurgte om hun ville hvile fødderne i vandet, var hun hurtig til at nikke, lige nu var der faktisk ikke meget hun hellere ville, end at kunne sætte sig ned og få varmet de kolde fødder op igen. De mange dages vandring havde taget hårdt på hendes krop, og hun havde tabt sig lidt mere end hvad godt var af den sparsommelige mængde mad hun havde haft til rådighed.

Tøvende gik hun hen til den varme kilde, inden hun satte den lille sæk fra sig på jorden og før hun selv gled ned, hun dyppede forsigtigt tæerne, men måtte trække dem til sig igen, da varmen næsten brændte, det ville tage tid før hun kunne vende sig til den varme kilde. Aldrig før havde hun set sådan en, men hun var lidt misundelig over ikke at have haft sådan en hjemme i Azurien, eller også var det fordi hun ikke havde fundet den endnu.

pigens spørgsmål kom faktisk bag på Elasha. hvad var hun. kunne pigen ikke genkende en elvers øre. hun gik over til vandet efter pigen havde nikket. Elasha gik ned i vandet igen og satte sig på stenen. hun nød vandets varme. hun så på pigen og tænkte over hvordan hun skulle forklare hvad hun var.
Morven kom over og lagde sig oven på Elashas bue og pile.
"jeg er da en skovelver" sagde hun så uden at skælde ud.
faktisk havde Elasha ikkeen samtale med dyret. hun forstod bare dens hentydninger til hende efter mange år. dens grønlige farve lignede skovens buske.

Elasha så pigen hurtigt trak føderne op igen. hun så rundt og vidste ikke lige hvad hun skulle gøre for at hjælpe pigen med at få føderne ned i vandet. hun trak vejret dybt og sagde roligt. "jo hurtiger du gør det, jo hurtigere bliver det bedre" hendes stemme var rolig og mild. men hendes øjne på vagt. hun kunne ikke ha de andre elvere blev sure på hende. men pigen virkede så..... bange på en eller anden måde. den måde hun havde sagt sit navn og spurgte hvad Elasha var virkede lidt nervøst og bange i hendes øjne. måske var det fordi hun vidste hun var på forbudt område. eller også fordi hun måske blev forfulgt?

Nianna fulgte skovelveren med blikket, ud i vandet igen. Tøvende prøvede hun til igen, det sved stadig virkelig meget, men hun tvang fødderne og underbenene ned i vandet til det gik hende til knæene. Det brændte værst af alt i hendes tæer, som hun skar en grimasse over det og vendte ansigtet lidt væk, hun havde lyst til at komme med en masse ukvemsord, men da hun ingen kendte bed hun blot tænderne sammen, mens hun ventede på varmen i stedet ville dulme smerten, så det var til at holde ud.

Hun blev ikke ligefrem klogere af kvindens forklaring, skovelver havde hun aldrig hørt om, og hun vidste ikke helt hvordan det var anderledes end et menneske, udover hun kunne se ørene var forskellige. Hun satte en hånd op til sit ene øre og mærkede udformningen, mens hun betragtede kvinden nysgerrigt. 

"Hvad hedder du?" spurgte hun så i stedet, med et forsigtigt prøvende smil om læberne, kvinden havde ikke fået sig præsenteret, ellers også havde Nianna blot været uopmærksom da hun gjorde, begge dele var muligt. Et dæmpet suk slap over hendes læber, da den værste smerte langt som længe havde lagt sig, og varmen i stedet spredte sig rundt i hendes krop.

Elasha så hvordan pigen så forpint ud. men hun kunne jo ikke rigtigt gøre noget. det skulle ha lov at virke jo. det var det der var så fantastisk ved dette vand. det var at det skulle virke og så var det fantastisk. da hun pludselig spurgte om elashas navn så hun rundt for at sikre sig at folk ikke ville høre hende vis der var andre elvere i nærheden. "navnet er Elasha" navnet blev sagt på elvisk. men det var jo også et elvisk navn.
Elasha holdte fast i tæppet for ikke at blotte sig. hendes krop var ikke den smukkeste en elver kunne ha men den var jo fin nok for Elasha. hun så mod Neila og pegede. "det er min Morv Neila" sagde hun roligt som den så op og så på pigen og miavede brølede af en art. den havde sådan et specielt sprog der sjældent blev hørt. da de jo ikke gjorde så tit opmærksom på sig selv.

en morv var sjældent syn i naturen men denne var ikke fra naturen den var fra en morv opdrætter. hvilket var det eneste sted at finde sådan en nu om dage.

Nianna betragtede nysgerrig denne morv, hun havde aldrig før set sådan et dyr, den var anderledes og speciel, ganske betagende hvis hun skulle være ærlig. Hun nikkede ganske let da pigen fortalte begge deres navne, de lød begge meget pæne, men hun havde svært ved at finde ud af hvorfor Elasha virkede så nervøs, var der noget i vejen med området? Hun rykkede lidt på sig, med blikket glidende rundt, selv kunne hun hverken se eller høre andre i nærheden. “Noget galt?” Spurgte hun stille mens hendes ben let gled frem og tilbage i det varme vand, der virkede helt lindrende på de ømme fødder.

Elasha vidste ikke om hun kunne stole på pigen her men hun svarede ærligt. "du er på elver område. vi skal faktisk jage andre racer væk" sagde hun roligt og så rundt. det så ikke ud til der var andre. hun trak vejret dybt og sukkede ud.
"men vis du kan skjule dine øre kan det være du kan gå for at være en ung elver" sagde Elasha roligt. imens at hun så på pigens ellers flotte udseende. det ville jo måske også være nemmere at smule hende ud fra området. hun synes det var synd at skade en pige så ung en alder. Elasha lagde en hånd på jorden og skubbede sig op at stå. hun var ren nu. hun tog et andet tørt tæppe og begyndte at tørre sin krop med ryggen til pigen.

hun så ned på morven der lå og hvilede sig på hendes våben. *Neila du skal altid beskytte andre* tænkte hun og tog roligt sin kjole på og et par gamacher på også. hun vendte sig om og begyndte at vride det tæppe hun havde haft på i vandet. hun så mod pigen og så om der var noget ved hende der virkede faretruende. "hvad laver du her ude" spurgte hun roligt.

“Elver?” Gentog Ninna med stor undren i stemmen, den race havde hun ikke hørt om før, hun kendte til engle, halvdyr, dæmoner og vampyrer men ikke elvere. Hvad mon der gjorde dem specielle, udover hendes fine spidse øre. Hun lagde hovedet let på skrå mens hun betragtede Elasha, hun blev dog en smule bekymret over at skulle jages væk, for hun vidste ærligt ikke om hun havde kræfterne til større udfoldelser efter den lange vandretur, og maden havde været meget sparsommelig den sidste tid, hvilket hendes knurrende mave afslørede. “Jeg gør intet...” prøvede hun at forsikre Elasha om, i håbet om ikke at blive jaget bort lige med det samme, men hun forstod dog behovet for at være forsigtig i området, for Elasha virkede okay men måske andre elvere ikke ville være lige så venligt stemte overfor hende.

Forsigtigt tog hun sig til ørene, de var runde som ethvert andet menneskes øre, men hun vidste ikke hvordan hun skulle skjule dem, hun ejede ingen kappe med hætte. “Ville se landet...” prøvede hun at forklare, hun havde dog ingen ide om hvor henne hun befandt sig i forhold til Azurien.

Elasha var venligsindet. men det var nok også noget af gøre med hun var syg og ikke mente alle var onde. hun så på pigen og gik over til hende og tog roligt hånden mod hendes hår for at dække hendes øre med håret. "vis du dækker ørene med håret.... så kan man ikke se om de er spidse" hun smilte forsigtigt til hende og vidste at pigen ikke gjorde nogle noget. hun virkede for forundrene.
hun rejste sig roligt op og tog sig til sine øre og prøvede at tænke over hvordan hun forklarede hvad en elver var. "elver er mere i prægt med naturen, og vi lever længere end mennesker" prøvede hun at forklare.

pigen fortalte hun var ude for at se landet. men hvorfor så ikke sørger for at finde ud af hvor man skulle hen først. hun hørte pludselig pigens knurrene mave og skubbede lidt til morven der rejste sig op og lagde sig lidt længere væk. hun tog en sæk fra sit pile taske, den var fyldt med frø. hun lagde dem på jorden og lagde en hånd over og løftede den lige så langsomt. 
langsomt og dog hurtigt voksede en busk frem med de lækreste brombær på. hun så på pigen og nikkede mod busken "spis lidt. så for du kræfter" hun brugte sin evne dagligt. hun var jo gartner for elverly så hvorfor ikke.

Nianna forholdt sig roligt, da Elasha kom nærmere og rettede på hendes hår. Hun kiggede ned i vandets blanke overfalde, og kunne se hvad hun havde ment, ørene var ikke længere til at se under de blonde lokker og et lille forsigtigt smil lagde sig over hendes læber. "Tak Elasha..." svarede hun stille. Vandet var blevet dejligt behageligt for hendes ømme fødder, og hun kunne næsten ikke bære tanken om at skulle forlade det lige med det samme, men den knurrende mave fik hende dog på andre tanker, og da hun opdagede Elasha også havde hørt det, blussede hendes kinder op i en fin rosa kulør.

Hendes blik blev dog undrende da hun forklarede forskellen mellem menneskene og elverne, for hun så ikke spor ældre ud end Nianna. Hendes hoved gled let på skrå, mens hun overvejede om hun kunne tillade sig at spørge. "Hvor gammel er du?"  Spurgte hun til sidst en smule tøvende, i håbet om hun ikke ville gøre hende sur.

Da Elasha gik hen og puffede til morven, fulgte hun nysgerrigt med. Hvad lavede hun dog? Da hun tog noget ud og lagde på jorden måtte Ninna strække sig en smule for bedre at kunne følge med, og overraskelsen lyste ud af hendes øjne. De kunne jo det samme! Hun sprang op fra vandet og hen for at undersøge den fine busk der var kommet frem, med et strålende smil om læberne. Hendes blik flakkede imellem busken og Elasha, inden hun selv lagde hænderne ved busken og fik den til at vokse sig en smule større, inden hun plukkede et par bær og spiste med stor fornøjelse.

Elasha så på nianna da hun betragtede sig i vandet. hun synes selv at nianna virkede udaftil som en elver. så måske det kunne gå sådan. hun så på hende da hun takkede hende og hun nikkede som et selvtak. og hun begyndte at små grine da hun så pigen rødme. ja hun havde hørt pigens mave. det var tydeligt.

da nianne så ud til at undre sig over det hun sagde tænkte Elasha om hvordan hun skulle forklare det så. men da nianna spurgte til hendes aldre smilte hun bare "288" sagde hun rolig som var det helt normalt. men det var det jo også. for elvere altså. 

da pigen pludselig styrtede op af vandet mod busken troede Elasha bare hun var så sulten. hun smilte og så meget intreserret til da pigen fik busken til at vokse mere. hun lavede et skråt nik, som i en tænke der sagde. så hun kan også. agtigt. hun så på pigen da hun spiste og satte sig ned ved siden af morven og nussede den. "hun har også grønne fingre" hviskede hun til morven der så på busken og listede over og tog nogle bær og spiste. den kunne også godt lig bær og frugt.

Nianna kunne slet ikke tro sine egne øre, da Elasha fortalte hvor gammel hun var. En let mistro lagde sig over hendes blik, mens hun indgående nær studerede hendes ansigt, hun lignede bestemt ikke en på 288 år, hun var ellers ganske overbevist om livet sluttede længe inden det. "288??" gentog hun med stor undren i stemmen, det var svært sådan lige at sluge, men hvis det var sandt måtte hun give Elasha at hun holdt sig helt formidabelt. "Hvor gammel.. ehm.. kan du blive?" spurgte hun så igen, for hvis hun så så ung ud stadig og var 288, måtte hun da kunne blive ekstremt gammel. Et smil gled over hendes læber, for selvom det virkede helt forkert, var tanken også ganske underholdende for hende.  

Nianna havde sat sig stille ned ved busken, og betragtede morven som den kom hen for at spise nogle bær også, hun vidste stadig ikke helt noget om dyret, men igennem de sidste mange måneder havde hun lært overraskende meget som andre væsner og dyr, samt deres relationer til hinanden. Da de fleste bær var ved at være spist, satte hun hænderne bag sig og lagde hovedet en smule tilbage for at slappe af i kroppen, der virkede så fredfyldt i området, men hun måtte minde sig selv om det kunne være farligt, og hun nok ikke kunne opholde sig i området alt for længe. Chancen for at blive opdaget af andre, kunne hun ikke tage, Elasha lød til at have været mere venligsindet end de fleste elvere. 

hun nikkede da nianna sagde hendes alder undrene. hun var faktisk meget ung for en elver. hun så på nianna med lidt tænkende øjne da hun spurgte hvor gammel hun kunne blive. "det er der ingen der ved faktisk" sagde hun og prøvede at tænke på de ældste der havde levet i mere end 1000 år. hun var ikke sikker på hvad hun skulle svare når der ikke var nogle fast alder for elvere som der var for mennesker.

hun så på morven der tog bær inde for midten. og da nianna så ud til at være færdig rejste hun sig roligt op og nikkede imens hun sagde "så er det tid til at følge dig til stien." elvere især skovelvere var faktisk fredsfyldte men når det kom til elverly var de ikke så meget mere. hun lagde en finger på morven  der var blevet helt brombær farvet om munden. hun tog sin bue og pille og så på nianna. "kommer du nianna" spurgte hun roligt. hun ville gerne vise hende vejen ud. før andre elvere opdagede dem. Elasha tog pillene på ryggen og buen over skuldren.  hun skulle jo helst ikke lokke flere mod elverly.

Nianna tyggede lidt på det svar hun havde fået, hvis ingen vidste det, var det så fordi de kunne leve evigt hvis ikke noget eller nogen slog dem ihjel? Hun kunne ikke forestille sig så langt et liv, for hvis man kunne leve så længe, ville det ikke blot tage noget af glæden fra livet? Hun trak let på skuldrene, da hun havde accepteret svaret og rettede sig lidt op. 

Et smil dannede sig om hendes læber, hendes fødder var ikke længere så ømme, og måske Elasha havde ret, der var ingen grund til at friste skæbnen, hvis Elverly var så farligt et sted for hende, måtte hun passer på og ikke tage nogle chancer. Ganske roligt rejste hun sig op, og bevægede sig efter Elasha. "Hvorfor må andre ikke være her?" spurgte hun dæmpet mens hun betragtede Elasha, det måtte være sket noget, eller også var de blot meget territoriale. 

Elasha gik roligt videre imens hun lyttede til til spørgsmålet. "det er faktisk meget enkelt. vi er elvere og vi er meget beskyttende omkring hvor vi bor. for at folk ikke ødelægger vores by." sagde hun og gøs lidt ved tænken om at nogle brandte deres by af. hele hendes liv var der. hun så på nianna og undrede sig over hvor hun mon kom fra.

"hvor kommer du så fra Nianna" spurgte hun roligt da hun jo ikke ville snage men sådan kunne hun nemmere hjælpe hende tilbage til den rigtige sti. hvilket ville være bedst. for så skulle pigen ikke vandre i flere dage.

Nianna fulgte hende roligt, mens hun lyttede til forklaringen. Umiddelbart gav det ganske god mening for hende, når hun tænkte tilbage på sit eget lille paradis. Frygten for nogle ville ødelægge det eller blot tage det fra hende, havde jo også afholdt hende fra at invitere nogle derhen, før hun mødte Furry og James. Et smil strøg over hendes læber ved tanken om dem, begge havde de gjort et stort indtryk og også lært hende en masse. Da Elasha havde talt færdig, nikkede hun blot ganske let, hun forstod deres holdning og ville respektere den uden spørgsmål.

"Azurien..." svarede hun roligt, hun gik ikke i for mange detaljer, da hun kendte det område lige så godt som hun kendte sit eget navn, så snart hun nærmede sig der igen, ville hun kunne finde hjem med lukkede øjne.