Krystallandet
Helli 24.01.2020 09:02
Inde blandt skovens træer havde Útíradien befundet sig. En mørkelver, der ikke havde en klan at høre til, eller et hjem han kunne tage hjem til. Han rejste på må og få, og havde kun sin vandrestav, det hans ører kunne opfange, og hans taske med urter, som han opsamlede som han gik. Hans krop var sygelig tynd, og hans øjne mælkehvide, som gav en, en meget god misstro i at tro at han var blind. Hans tøj havde også set bedre dage, og han bar primært mørke farver, og sørgerede altid for at have en hætte over sit hoved, som skjulte det meste af det hvide hår.Han havde bare gået, hvor hans fødder havde bragt ham inde i skoven, lige indtil at der ikke var noget under hans fødder andet end luft, og han i næste sekund fik slået alt luften ud af sig ved at lande på en hård jord under ham.
Selvom han var landet hårdt, og kunne mærke hvordan smerten ramte igennem ham, så følte han ikke at han var blevet hård såret, ikke hårdere end han godt kunne gå videre.
Han klikkede et par gange med sin tunge, og ligeså stille kunne han mærke frugten stige til vejrs, som han kunne høre hvor lyden blev suget i jorden omkring ham. Han fik rejst sig lidt op og prøvede at mærke sig rundt i hullet han var nået i. Ingen vej ud, og så prøvede han at se om han kunne komme op, eller mærke toppen, men det nyttede ikke noget. Det måtte i hvert fald være 2 meter dybt, og han havde ingen ide om hvordan han skulle finde ud af hvor dybt, eller om han kunne komme op.
Der var også den anden del af det, nogen måtte have gravet hullet, eller skabt det, og Útíradien vidste at han ikke altid kunne være lige heldig med hvem han mødte, og nogen af dem kunne ikke lide mørkelvere.
Avatar tegnet af Blæksprutten
