En ensom vandrer gik mod Oasen. Et stråhat der gik ud i en spids var på hendes hoved. Tøjet sat tæt, men var ikke afslørerende, og gav hende en firkantet silhouette. På ryggen bar hun en stor firkantet taske på ryggen, hvor et ben og en arm af træ stak ud af. Derudover stak der også en parasol op fra den, tydeligvis for at forsøge at skygge fra solen mens hun gik. Hun havde også en flaske vand hængende ved siden af tasken.
Hun var tydeligvis ikke fra omkring her, men hun så ikke ud til at være alt for bekymret for vejret, bortset fra sveden der løb ned af hendes ansigt, og hendes begejstring da hun endelig så de blå oaser længere fremme. Hun satte tempoet op mod, og da hun nåede oasens kant, smed hun tasken fra sig, eller satte den hastigt af, og bøjede sig ned og fyldte sit vandskin, før hun drak løs af den. Hun var blevet tørstigere end hun havde forventet.
Det var først da hun var færdig med at drikke, at hun kiggede op igen, for at se om der var nogen i nærheden.