Netrish rejste sig roligt og krydsede rummet for at lurer ud af vinduet mod gangbroen der ledte til huset. Elisors hus. Hendes faders hus.
Med et svagt suk forlod hun vinduet igen og satte sig tilbage på stolen der havde været hendes udgangspunkt. Det var tredje gang indenfor samme time hun havde taget turen, for selvom Netrish normalt ikke var typen der nemt blev nervøs, havde en ængstelig følelse langsomt indfundet sig siden morgengryet.
Det var idag hun skulle møde sin familie for første gang. Resten af den ihvertfald. Hun havde fundet sin fader til midsommerballet, og allerede samme aften havde han inviteret resten af familien til fest ved først kommende nymåne. I dag.
Netrish rejste sig, og gik igen mod vinduet. Elisor var taget afsted tidligere på dagen, for at mødes med hans kone, Netrish mor, inden festlighederne, men han var endnu ikke vendt tilbage, og timen hvor de andre burde begynde at dukke op nærmede sig hastigt..
