En magisk trænings montage

Sofie

Rebelsk Teenager

Neutral God

Race / Menneske/Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Dragonflower 04.01.2020 19:48

Sofie havde ikke ventet længe fra hendes første møde med Teallach, en ellers rolig sommerdag, til hun stod foran det mærkelig farvede hus på Rosenkvartsvænget otte. Sofie rynkede lidt på næsen som hun tog den i betragtning. Bygningen lå op og ned af muren, der adskilte det centrale og det øvre distrikt, men grundet sin sydvendte retning, faldt murens skygge aldrig rigtig helt over huset.

Sofie var stadig ikke helt sikker på om det overhoved var en god idé det hun havde gang i. Professoren havde ikke virket farlig som sådan, men bestemt heller ikke som en type Sofie havde lyst til at rage uklar med. Han var bestemt på en måde der tolererende meget, men grænsen var hård-fin.. Det mindede Sofie lidt om hendes mor.

Men en dyb, beslutsom indåndring tog Sofie de sidste skridt, og bankede på døren. Hun havde forberedt sig så godt hun kunne, både hvis Teallach skulle prøve på noget, og hvis hun faktisk skulle til at lærer noget. Hun var ikke sikker på hvad hun skulle forvente. Hun viste de havde skoler og sådan noget i de større byer, men hun var altid kun blevet hjemmeskolet. De havde slet ikke været børn nok i byen til andet, og det var kun fordi Sofies mor havde insisteret at Sofie overhoved havde lært andet end det mest elementære.

Percival Teallach

Professor i Krystallære og Alkymi

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 169 cm

Grace 14.01.2020 20:42

Rosenkvartsvænget otte var et ældre hus i tre etager over jorden, der tydeligvis ikke var bygget på en gang og en kælder underneden. Underetagen var bygget af granitsten formet så de passede uden at have mistet deres naturlige skævheder. Den var også hævet fire trappetrin op fra den lille forhave med tilfældigt plantede blomster og hvad end der ellers havde slået sig ned i jorden og bestemt sig for at overleve.
Den midterste etage var bygget af en form for gul sandsten i den venstre side, hvor et stort dobbelt vindue gav udsigt over haven, mens den højre startede det bindingsværk der fortsatte og i den halve etage der udgjorde den øverste del af huset. Vinduerne var alle sat i mørkmalet træ, mens de i karnappen til venstre for døren havde farvede glas.
Døren var solid og i mørkt træ med en dørhammer i messing. Ved siden af den hang også en kæde ned fra et håndtag af en art. På væggen bag kæden sad en stentavle placeret pænt ind i muren med skriften: "Bank, tæl til tyve og træk så i kæden" hugget sirligt og farvet grønt. Kæden ville aktivere en besværgelse lagt over en trakt og et råb ville gjalde gennem huset som ingen - selv ikke en distræt professor - kunne overhøre.
Indenfra var der ingen reaktion på den første banken, men en kedel begyndte muntert at fløjte.

Menneske - 67 år - Alkymist

Sofie

Rebelsk Teenager

Neutral God

Race / Menneske/Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Dragonflower 19.01.2020 20:43

Som Sofies blik gled over huset, steg hendes skepsis. Kunne hun nå at gå endnu? Den gamle mand måtte være totalt bims for at bo der, eller også var hans familie det. En hel familie af skøre professorer. Bare tanken var mere end Sofie kunne håndtere!

Alligevel tilbagelagde hun de sidste skridt op til hoveddøren, drevet af Teallachs meget direkte trussel om at finde hende selv, hvis hun ikke dukkede op. Hun læste skiltet og rynkerne på hendes næse fordybede sig yderligere. Virkelig? VIRKELIG?! Ved alle guderne det her var for dumt!!

Med et irriteret grynt bankede hun på, og talte til tyve. Hun startede ud i et nogenlunde tempo, men da hun nåde forbi 8 kom tallene hurtigere og hurtigere. Hun tabte kort tråden som hun hørte en kedel. Hun strakte sig lidt til siden, for at se om hun kunne se noget der mindede om et køkken gennem vinduerne, og evt. nogen i det køkken, der skulle tage sig af kedlen. Den tanke bar ingen frugt, og Sofie brugte et øjeblik på at huske hvor langt hun var kommet, før hun hurtigt talte færdigt.
Men talt til tyve blev der trods alt, inden hun trak i kæden som anvist, og trippende ventede på hvad der ville ske.

Percival Teallach

Professor i Krystallære og Alkymi

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 169 cm

Grace 22.01.2020 19:27

Kedlens højrøstede fløjten skar gennem stilheden i huset og fik Percival til kort at rette sig op og tøve med den bog han havde taget ud af reolen. En panderynke samlede sig i hans pande, som han forsøgte at huske hvorfor kedlen forstyrrede ham på den påtrængende måde og samtidig holde fast i hvorfor han havde taget de tre bøger ud af reolen, da et gennemtrængende råb gjaldede.

"DØREN, TEALLACH!"

Og hvem kunne det nu være? Årsagen til kedlen måske? Ikke at han mindedes at have nogle aftaler i dag. Det var derfor han havde valgt at rydde op i biblioteket trods alt og der var årsagen til hvorfor de tre bøger ikke gav mening at have sammen. Døren var dog vigtigst!
Percival lagde bøgerne fra sig på toppen af en vaklende stabel ved siden af reolen og trissede ud af det overfyldte rum til et næsten ryddeligt et af slagsen for at fortsætte ud i køkkenet. Her løftede han kedlen af og satte på stenen ved siden af ovnen, før han tog de sidste skridt ud til hoveddøren. En der for en gang skyld ikke bandt, men derimod afslørede...

"Sofie!" Han lyste op som hendes hår så frisk gjorde det og tog et skridt tilbage signalerende hende til at komme ind. Han havde ikke forventet at se hende så hurtigt efter deres møde eller helt så frivilligt, men at hun var kommet af sig selv satte han pris på. "Jeg håber ikke det var for svært at finde? Har du lyst en kop the?"
Han lukkede døren bag hende og ledte hende fra vindfanget uden dør ind til resten og videre direkte ind i køkkenet. Et funktionelt rum, der tydeligvis mest var brugt til det mest basale madlavningen og brygning af the. Hylden med nydelige thekoppe vidnede derom.

Menneske - 67 år - Alkymist

Sofie

Rebelsk Teenager

Neutral God

Race / Menneske/Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Dragonflower 24.01.2020 21:02

Sofie sprang et halvt skridt tilbage da der, istedet for en normal klokkekimen eller ringen, lød et råb indefra da hun trak i kæden. Hvad zalen VAR det her for sted?! Det var jo totalt sindsygt!

Ikke for første gang overvejede Sofie hvor nemt han egentligt ville have ved at finde hende, hvis hun bare stak af nu, men inden det nåde til mere end tanken, så hun alligevel bevægelse i køkkenet. Hun rettede sig op og blev stående. I det mindste var de i det bedre kvarter, så hvis han viste sig at være for tosset, ville hendes skrig sandsynligvis blive hørt, og ikke ignoreret.. sandsynligvis.

"Goddag Professor Teallach" hilste hun tilbage, og skævede lidt op til ham, inden hun tog imod invitationen og trådte indenfor.

"Det var nemt nok at finde. Dit hus er ikke ligefrem et man overser" svarede hun med let løftet øjenbryn og et lille smil. Hun tænkte han nok var klar over det, men spurgte som en-af-de-der-ting-man-bare-spørger-om spørgsmål.
Hun fulgte efter ham ind til køkkenet, og kunne ikke undlade at kigge sig nysgerrigt omkring imens. Det så mindre underligt ud på indersiden, end det havde gjort udenfor, heldigvis.
"Te er fint ja" svarede hun en smule distræt, mens hun fortsatte sin inspektion af køkkenet.

Percival Teallach

Professor i Krystallære og Alkymi

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 169 cm

Grace 18.02.2020 19:35

Percival klukkede muntert af Sofies kommentar om huset. At det skilte sig ud var han ganske klar over, men det passede til ham og det var ham langt vigtigere end hvad hans emsige naboer mente. Flere af fruerne havde forsøgt - for kvarterets skyld!- at overbevise ham om at huset skulle males mere ensfarvet men uden helt at kunne holde hans opmærksomhed på emnet. Sært nok.
Han gik forbi Sofie hen til bordet og fandt en bakke frem med små krukker, drejede sig og satte den fra sig på det fritstående bord. "Jeg har lidt forskellige blandinger. Duft dig frem til en du har lyst til." Han sendte hende et varmt smil, før han atter vendte sig væk for at finde thepotten, der ikke virkede til at befinde sig på sin plads på bordet nærmest ovnen. En rynke samlede sig i hans pande, som han betragtede stedet og så langsomt begyndte at undersøge omgivelser længere væk for det forsvundne objekt.

Mumlende let for sig selv om thepotter der ikke kendte deres plads eller gode manérer, bevægede han sig gennem åbningen til den tilstødende spisestue, hvor den formastelige tronede ved siden af en kold kop the og fire bøger. "Ahh der er du!" Med triumf i blikket vendte han tilbage til køkkenet, hældte koldt vand i thepotten fra en spand, svingede indholdet rundt og tømte derefter det hele ud i en anden spand. Med den klar til nye blade faldt hans opmærksomhed atter på Sofie. "Fandt du en der tiltalte dig?"

Menneske - 67 år - Alkymist

Sofie

Rebelsk Teenager

Neutral God

Race / Menneske/Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Dragonflower 21.02.2020 21:48

Sofie løftede et øjenbryn og skævede lidt fra krukkerne til Teallach. Det var ikke fordi Sofie som sådan havde noget imod te, men det var heller ikke rigtig noget hun nogensinde havde haft nogle stærke holdninger til - eller valg omkring.

"Okaaaay" svarede hun, og trods sin skepsis, tog hun den første krukke, løftede låget og duftede til den. Hun skævede kort mod den gamle mand, som han mumlede for sig selv om tepotten, og Sofie kunne ikke andet end smile skævt af ham. Hun viste bedre end at undervurdere ham, men lige nu, virkede han godt nok harmløs.

Sofie duftede sig igennem de forskellige krukker, mens Teallach gik på jagt efter Den Forsvundne Tepotter, og endte da også med at finde en hun var mere interesseret i end de andre. "Den her virker spændende.. også selvom den ikke ligner te?" sagde hun, med spørgsmålet åbent til sidst. Krukken hun havde valgt var en kraftigere, krydret rooibos te.

Percival Teallach

Professor i Krystallære og Alkymi

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 169 cm

Grace 23.02.2020 15:28

"Ahh en eventyrlysten ung dame! Det er den rette indstilling." Percival sendte Sofie et smil, som han modtog krukken fra hende og vendte sig så tilbage til bordet. Der hældte han mål op i thepotten, før han tilføjede det stadig varme vand. "Dette er the der har været på en af de længste rejser for at komme hertil. Ganske få kaptajner sætter kursen mod horisonten væk fra Krystallandet og fortsætter fremefter længe efter alt alt land er forsvundet bag dem. Måneder senere vender de tilbage med historierne om fjerne lande, anderledes folk og eksotiske krydderier, stoffer og madvare. En del har vi fået til at gro her, men ikke alle..." Han rakte op og fandt to sæt af kopper på underkopper der bestemt ikke så ud til at være købt sammen og næppe ville være brugt sammen andre steder end hos ham. Dem rakte han til Sofie.

"Hvis du tager dem, så tager jeg thepotten, så burde intet forsvinde på vejen. Stuen er inde til højre." Med det ledte han vejen til hvad der burde være en spisestue, men hvor reolerne fra biblioteket ved siden af var krøbet ind og halvt havde omringet det slidte spisebord med plads til seks. Der var dog stadig god plads til at komme rundt og kun de fire bøger på bordet, der ikke så ud til at være på rette plads. "Tag en stol og gør dig det lidt behageligt."

Menneske - 67 år - Alkymist

Sofie

Rebelsk Teenager

Neutral God

Race / Menneske/Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Dragonflower 03.03.2020 16:05

Sofie trak en smule på skuldrene som Professoren kaldte hende eventyrlysten, men smilet på hendes læber bekræftede kun hans ord. At kalde hende andet ville være synd, selvom hendes nuværende eventyr føltes lidt mindre frivilligt end hun var tilfreds helt tilfreds med.. Men bagefter ventede der kun større eventyr, mod Aquarin!

Det tog heller ikke mange sekunder for Tellachs fortælling at fange Sofies fulde opmærksomhed. "Det lyder som en ret lang tur for te" grinede hun, velvidende at det nok ikke var det eneste de havde med tilbage fra deres rejser. Hun huskede livligt historierne hendes mor havde fortalt om sine rejser - og dem Sofie havde overhørt hende fortælle til andre voksne når de troede hun sov.

Sofie tog villigt imod de mærkelige små kopper og de små tallerkener der fulgte med, der så ud til at skulle stå under, uden at stille spørgsmål lige nu. Hun nikkede og fulgte ham ind i stuen.
Hendes blik vandrede ivrigt rundt, men blev draget af de 4 bøger på bordet, der tydeligvis var langt frem af en grund. Hun fordelte kopperne mellem dem, og satte sig til rette, med benene krydset på sæddet, mens hendes blik flakkede mod bøgerne jævnligt.
"Såå.. 2 spørgsmål. Hvordan kommer det her til at foregå? Og hvad er der med de små tallerkener til kopperne?" spurgte hun.
Sofie havde nok set mange krus og kopper i sin tid, de fleste af dem på Det Halve Svin nok, men stadig havde hun aldrig været i så fint selskab at hun havde oplevet underkopper før.

Percival Teallach

Professor i Krystallære og Alkymi

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 169 cm

Grace 13.03.2020 17:56

Der havde været noget hårdt og afvisende over den unge pige fra Percival åbnede døren og mødte hendes blik. Muligvis før det, men det kunne han af gode grunde kun gisne om. Det ændrede sig dog lige så langsomt som hans forklaring eller nærmere fortælling tog på rejse og hendes tanker tog med den. Det fjernede ldit af skallen og fandt et nysgerrigt lys frem i hendes blik.
"Du ville blive overrasket over hvor langt folk vil tage for krystaller." Han smilede let til hende, før han rynkede brynene og fandt en lille skål med sukker frem fra en hylde også. Det kunne jo være hun gerne ville søde theen eller den efterfølgende snak. Også skeer fik han til at fremkomme og vandre med dem ind i stuen.

Der fordelte han de medbragte ting mellem dem, før han slog sig ned på sin sædvanlige plads for bordenden. Sofie valgte en noget mere ungdommelig position og med en opmærksomhed nu delt fuldt mellem ham og bøgerne på bordet. Han sendte dem selv et spekulativt blik, men vendte så tilbage til at se på hende. En let klukken gled fra ham ved det andet spørgsmål. "Ah ja, underkopperne. De er et udslag af utålmodighed." Han løftede et øjenbryn let af hende og derefter thepotten, hældende den varme væske i deres kopper som han fortsatte. "En sær skik sydfra. Ved at hælde lidt af theen ned i underkoppen afkøles den før resten i koppen og du kan smage hurtigere uden at brænde dig." Han satte potten tilbage på bordet. "Men den er nu også fin til at lægge småkage på, hvilket er grunden til jeg bruger dem..."

"Jeg har også krus!" Det kom lidt som en forsvarende tilføjelse, før han lod alvoren finde tilbage til blik og udtryk. "Men med hensyn til dit første spørgsmål, så tænkte jeg delt undervisning. Halvt fokus på kontrol og udforskning af din evne. Halvt fokus på at lære dig om så mange magiske evner, som jeg kan finde frem til."
Han mødte hendes blik, nikkede så let og fortsatte med et lille udfordrende smil. "Kan du mærke hvilke evner jeg har?"

Menneske - 67 år - Alkymist

Sofie

Rebelsk Teenager

Neutral God

Race / Menneske/Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Dragonflower 18.03.2020 18:33

Sofie kunne ikke andet end trække lidt på skuldrene over Teallachs kommentar. Han havde på sin vis ret. Hun forstod ikke de længder nogle folk gik til for deres egen personlige rigdom, men til gengæld viste hun bedre end de fleste hvor langt nogle ville gå, for at skaffe rigdomme til dem de holdt af. Hendes mors liv som pirat var et skinnende eksempel på det.

Da forklaringen på underkopperne kom, kunne Sofie ikke andet end rynke på næsen og ligge hoved på skrå. Det lød virkelig mærkeligt, og fik de sydlige folk til at lyde mere utålmodige end en folk fem årige børn! At bruge dem til småkager lød som en langt mere fornuftig ide.. hvis man da forventede ens småkager levede længe nok til at have brug for en tallerken.

Da alvoren faldt tilbage over samtalen, blev den spejlet i den unge kvindes udtryk. Hun nikkede forstående "Det giver mening" medgav hun og rynkede brynene en smule igen, som han spurgte om hun kunne fornemme hans evne.

Roligt løftede Sofie hænderne. Hun holdt den ene hånd op nær sig ansigt, med to fingre hvilende mod sin tinding. Den anden hånd rakte hun let frem i retningen af Teallach. Der var stadig så langt imellem dem at hun på ingen måde kunne nå at rører ham, men hun lukkede stadig øjnene i koncentration.
"Jeg kan mærke.. du har evnen til.. at være.. kryptisk" hun åbnede det ene øje, og så på ham med et smørret smil "Åh, nej, jeg tog fejl! Det er alderen til at være kryptisk, ikke evnen!" drillede hun, som hun lod hænderne falde ned i sit skød igen.
"Som sagt virker det kun ved berøring, og jeg kan ikke som sådan mærke hvad evnen er" fortalte hun mere roligt, trods joken, og kløede sig en smule på halsen "Jeg har haft trænet med.. en ven.. og jeg kan nogenlunde kende forskel på hans evner nu, men det er stadig svært for mig at vælge hvilken en jeg får.. det gør til gengæld jeg kan stoppe det, hvis jeg er ved at få den forkerte, hvilket er en start!" forklarede hun, og selvom hun prøvede ikke at lade det vise, så var hun temmelig stolt af at være nået så langt. Det var mile længere end da hun var ankommet til Dianthos.

Percival Teallach

Professor i Krystallære og Alkymi

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 169 cm

Grace 25.03.2020 18:22

Percival fulgte den unge piges udtryk som det skiftede gennem samtalen. Mere og mere levende, som hun slappede af omkring ham til det afvisende virkede til at være glemt for en stund. Et godt tegn for ham. Et der også fik ham til at løfte et busket øjenbryn af hende og drillende svare. "Jeg er så glad for noget gør det, nu kopperne var så meningsløse og småkager helt glemte at vise sig på bordet." Han havde glemt alt om mundgodt til han selv havde nævnt dem og nu ville tanken om dem ikke helt slippe.

Han blev siddende roligt med den ene hånd om den stadig let brændende kop med the og betragtede Sofies opvisning. Han mærkede ingen kraft søge ud mod sig eller røre ved den barriere han havde sat op mellem dem. Det eneste den ville stoppe var magi, så havde hun rakt ud ville han have vidst det. Hvad hun gjorde var i stedet at give ham en ungdommelig opvisning i flabethed.
Ganske underholdende og efterladende ham let klukkende.
Mere alvorligt lyttede han videre, som hun kom til sagen og gav ham lidt flere oplysninger at arbejde med. "At du skal i berøring gør dig i det mindste mere sikker til en start. Se det som en god ting og et godt sted at begynde. At du kan mærke forskel på hans evner er også et godt skridt imod at du former kontrol. Nu skal vi bare finde fornemmelsen for dig, når du vælger hvad din evne skal og når den bare gør noget."

Roligt slap han koppen, formede sit skjold om hånden i lag med huden og lagde den på bordet mellem dem. "Min ene evne er fokusere på at skærme, beskytte og isolere. Jeg kan vælge hvad må komme igennem det skjold jeg sætter op og hvad ikke må. Ligenu kan magi ikke trækkes ud af skjoldet, så du skulle kunne mærke min magi, men ikke tage den fra mig." Han smilede til hende. "Prøv at beskrive hvad du mærke af magi i mig."

Menneske - 67 år - Alkymist

Sofie

Rebelsk Teenager

Neutral God

Race / Menneske/Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Dragonflower 13.04.2020 12:55

Percivals drillende svar fik et lille grin ud af Sofie. "Jeg er sikker på de kan nå at dukke op endnu" kommenterede hun med et skævt smil. Nok havde hun ikke den sødeste tand i byen, men hun sagde ikke nej til gratis mad! Heller ikke selvom det bare var 'lidt mundgodt' og ikke et rigtigt måltid.

Sofie nikkede langsomt til hans ord, og stoltheden skinnede alligevel en smule igennem som han anderkendte hendes arbejde som en god start. "Jeg bruger handsker, så jeg ikke kommer til at røre folk ved et uheld" tilføjede hun, og holdt de behandskede hænder lidt op. Hun havde ikke haft dem på den dag de havde mødtes, for den magineutraliserende havde gjort den del af hendes liv noget nemmere. Men hun viste også godt det var en midlertidig løsning. Hun kunne ikke være afhængig af en almisse var Kiles Orden... især ikke mens hun aktivt prøvede at undergrave dem.

Sofies udtryk blev seriøst, men stadig roligt, som Professoren forklarede hvad han gerne ville have hende til, og hun nikkede forstående. Lidt tøvende trak hun handsken af, ikke helt sikker på om hun helt stolede på han kunne hvad han påstod.. men der var ikke så megen vej udenom, og hvis det gik galt, var han der i det mindste.. En evne til at lave beskyttende skjolde var heller ikke det værste, men hvis han havde en anden evne også?
Sofie tog en dyb indånding inden hun rakte frem, og med en enkelt finger prikkede til hans håndflade. Hun mærkede den vante sensation af magi, men ingen kriller fra håret. Okay. Så langt så godt. Med lidt mere gåpåmod lagde hun to fingre mod hans håndflade og koncentrerede sig.

"Der er noget hårdt.. men fleksibelt?" hun skælvede en smule som havde en kold vind strejfet hendes nakke, selvom ingen vind rørte sig i huset "Det føles koldt?".
Hvad Sofie mærkede var lidt af begge Teallachs evner, men de føltes så ens, at hun endnu ikke kunne skille dem af.

Percival Teallach

Professor i Krystallære og Alkymi

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 169 cm

Grace 24.04.2020 10:38

"Mærkeligere ting er set end småkager vandrende til bordet af sig selv." svarede Percival med så meget højtidelighed han kunne mønstre - hvilket ikke var meget. Det muntre glimt i de grå øjne ødelagde også tonen en smule. Han drejede prøvende hovedet fra side til side, ladende øjnene glide forventningsfulde mod køkkenet og så i et søle ekstra håb mod biblioteket, men ingen småkager kom vandrende derfra.

Så lod han alvoren finde tilbage og nikkede anerkendende. Handskerne var et godt værn mod tilfældige berøringer, men han håbede hun med tiden end ikke behøvede dem. For nu var de dog et nødvendigt onde. Han lod hende også tage den tid hun havde brug for til at samle mod og eksperimentere med hans beskyttende skjold. Det så i det mindste ud til at han havde ret med hensyn til det og at det var nok til at holde hendes magi fra at nippe af hans.

Et smil gled frem på hans ansigt, som hun begyndte at sætte ord på hans evner. "Glimrende. Kan du også mærke om jeg har en eller to evner - glemmende hvad jeg tidligere har sagt?" Han gav hende tiden til at søge mod ham igen og give et svar, før hun stille fortsatte. "Nu du selv søger ud og ind - mærkes det så anderledes end når din magi gør det af sig selv?" Øvelsen her var tænkt til at gøre hende fortrolig med at bruge sin magi uden at frygte for hvad den kunne bringe med sig tilbage af problemer for hende.
Stadig smilende let lagde han den anden hånd på bordet. Som han løftede den voksede en lille kuppel frem under den med en overflade skiftende mellem regnbuens farver. Et lille aktivt dræn på hans magi der gerne skulle styrke hendes evne til at identificere den del af hans magi fra den anden. "Ændre dette på din fornemmelse af mine evner?"

Menneske - 67 år - Alkymist

Sofie

Rebelsk Teenager

Neutral God

Race / Menneske/Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Dragonflower 14.05.2020 19:59

Sofie trak fingrene en lille smule til sig igen, som hun havde givet sin første udlægning, og rystede lidt på hoved "Ikke rigtigt? Hvert fald ikke endnu, men jeg jeg kan, sådan, nogenlunde mærke forskel, altså om det er den ene eller den anden evne jeg har fat i" forklarede hun, uden at gøre mine til at forsøge sig med hans igen lige nu. Det var noget hun fint kunne svarer på ud fra hendes erfaring med Rofus evner.

Hendes bryn rynkede sig tænksom ved Teallachs andet spørgsmål. "Det.. det gør det vel?" hendes fingre flexede en smule "jeg får ikke samme fornemmelse for evnen, det sker ligesom bare. Og, ja, normalt har jeg ikke så længe til at tænke over det før jeg har en håndfuld af evnen at skulle håndtere lige pludselig" sagde hun med et lidt opgivende suk. Det var ikke rigtig nogen hun normalt kunne tænke over og analysere en masse, når hun stod med en ukendt evne, især når det sjældent skete under særligt kontrollerede forhold!

Sofie kiggede lidt på boblen han lavede på bordet, og lagde hoved en smule på skrå. "Jeg tror ikke det der var den evne jeg mærkede" sagde hun, med overraskende sikkerhed. "Den.. ser ikke rigtig ud? Eller, okay, det er lidt svært at forklarer, men oftest føles evnerne sådan nogenlunde som den ser ud og opfører sig".

Sofie rakte lidt forsigtigt ud igen og satte en finger på Percivals hånd. Hendes bryn rynkede sig igen, og hun løftede fingeren, kun for at sætte den på igen lige efter. Denne gang så hun mere tilfreds ud med resultatet. "Der var noget andet. Den føles stadig, sådan fleksibel, men ikke skrøbelig eller noget. Den føles også mere.. let?"

Percival Teallach

Professor i Krystallære og Alkymi

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 169 cm

Grace 25.05.2020 14:08

Percival nikkede let og anerkendende. Der var noget de kunne arbejde med, men først galt det Sofies fornemmelse for hendes egen evne og en opbygning af hende følelse af kontrol. Noget var at hun skulle til at tro på hun havde den og noget andet at oplære hende i at holde fast i evnen så den ikke levede sit eget liv. "Så når du har haft taget lidt af hver kan du bedre skelne dem - også hos ejeren?" Det gav glimrende mening og var igen et godt grundlag at bygge videre på.

Han kunne ikke lade være med drillende at hæve et busket øjenbryn af hende. "Gør det vel? Du har ikke tæt over det før nu?" Jo mere afslappet han kunne gøre i sit selskab jo bedre var hans muligheder for at lære hende noget. At røre ved ham havde krævet tillid fra hendes side, så det lille skridt havde været vigtigt. Et hun havde taget og fortsat legede med, hvilket var med til at hun uddybede og gav viden fra sig. Atter nikkede han let til hendes ord, men gemte sit svar til efter hans efterfølgende forsøg.

Et smil bredte sig i hans blik, som hun overraskede ham. En lille afsløring af at hun faktisk brugte sin magi på evner uden fysisk kontakt. Storartet. Hendes ord fik ham til at skvulpe den beskyttende boble under hånden op og ned, som var den lavet af sæbe og ikke magi. "Så denne gemte sig for dig bag den anden fordi den er mere... fleksibel i sin form? Kan du mærke dem begge nu, hvor du ved lidt mere om den ene og har mærket dem rimeligt for sig selv?" Han havde ikke fortalt hende om hans anden evne og havde lidt tænkt sig at holde den som et mål for hende at regne ud med tiden.

Menneske - 67 år - Alkymist

Sofie

Rebelsk Teenager

Neutral God

Race / Menneske/Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Dragonflower 28.05.2020 15:03

Sofie trak en anelse på skuldrene "Ehm ja? Det er nemmere at genkende noget du har set før" bekræftede hun som om det var ret indlysende. Hun var dog blevet så tryk ved Teallach at hendes tone hverken var sarkastisk eller bebrejdende.
Hun rullede dog stadig med øjnene af hans drilleri "Ugh, nej, jeg tænker heller ikke særlig tit over hvordan man trækker vejret, selvom jeg nogengange tager en dyb indåndring!" gav hun igen. Sofie havde sjældent tænkt over sin magi som andet end en del af sig selv. En del hun aktivt havde forsøgt ikke at have noget som helst med at gøre indtil hun var ankommet til Dianthos.. indtil hun havde mødt Rofus.

Sofie sukkede engang "Ikke så meget 'gemmer'.. Det virker totalt forskelligt hvad jeg får fat i. Selv med evner jeg kender er jeg tit nød til at prikke et par gange for at få fat i den jeg vil. Jeg ved ikke om det er tilfældigt, men.. det føles sådan, og jeg har hvert fald ikke fundet noget mønster i det" forklarede hun mens hendes blik flakkede en smule. Det var mærkeligt at forsøge at snakke om, med en der lod til at vide det, men alligevel spurgte. Det virkede mærkeligt. Hvorfor fortalt han hende ikke bare hvordan tingene var, som alle andre?
Det var mærkeligt, og mindede Sofie lidt mere om hendes mor, end hun var helt komfortable med lige der.

"Såå.. er der andet, eller kan vi tage en kop te nu? Sådan, inden den bliver kold igen" foreslog hun.

Percival Teallach

Professor i Krystallære og Alkymi

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 169 cm

Grace 22.07.2020 18:36

Percival klukkede let over pigebarnets tone og måde at svare ham på. Det friere valg af ord afslørede en øget afslappethed hos hende og end højere tillid til ham. Eller det sidste håbede han på. Hun virkede om ikke andet mere rolig ved at røre ved hans hånd, hvilket var et godt første skridt og alt han havde ønsket at opnå under det første besøg. En smule tiltro, en smule viden og en åbning for kommende besøg.

"Ahh, men har du nogensinde så forsøgt at tænke over hvordan du trækker vejret? Ganske forstyrrende for noget der ellers ikke skal tænkes over..." Han var selv faldet i den fælde mere end engang og først fået vejret tilbage til normalen, som han havde ladet noget andet distrahere ham fra tankerne.
Til det andet nikkede han let, før han lod emnet falde og boblen sprænge med et lille plop. "Du siger noget! The skal der til og hvis du skænker så ser jeg om småkager skulle have indfundet sig i nærheden." Uden blik til kopperne for at se om de var fyldte eller ej, rejste han sig og forsvandt kortvarigt tilbage ud i køkkenet.

"Jeg har en bog et sted på bordet eller omkring bordet, måske på en af stolene, som jeg gerne vil have du gør dig bekendt med..." Han kom tilbage ind med en lille krukke, som blev sat på bordet mellem dem, før han stoppede op og så på Sofie. "Du kan læse?" Hans tone fortalte tydeligt at det var noget han var gået ud fra, men at den evne kunne være undsluppet hendes ellers glimrende opdragelse.

Menneske - 67 år - Alkymist

Sofie

Rebelsk Teenager

Neutral God

Race / Menneske/Havfolk

Lokation / Omrejsende

Alder / 22 år

Højde / 169 cm

Dragonflower 31.07.2020 16:49

Sofie smilede skævt og kløede sig en smule i nakken af den gamle mands spørgsmål "Deeet har jeg, en del faktisk! Jeg er halvt hav-folk, sååå gæller og sådan noget. Det er svært ikke at tænke over" forklarede hun. Nok havde hun ikke været ret gammel da hun første gang gik i sin fiske-form, men hun havde haft rigeligt med tid hvor hun undgik den, til at tænke over hvor ulækkert og mærkeligt det var.

Som professoren rejste sig samlede Sofie sin kop op med et lille suk. Den gamle mand havde selv fyldt dem tidligere.. Sofie tog et sip og rynkede let på næsen. Det var ikke den koldeste kop te hun havde drukket, meeeen.. Hun tog en stor slurk mere, skar en grimasse og fyldte så op i begge kopper igen, så den tilbageværende te havde en behagelig, drikbar temperatur. Tilfreds tog hun sin kop, og nød et sip mere. Det var en mærkelig te, ulig noget hun rigtig havde prøvet før.. men hun kunne lide den! Og ikke kun fordi den var fra et fjernt land.. men det hjalp lidt på det.

Sofie sad med hænderne om sin kop da Teallach kom tilbage. "En af dem?" spurgte hun, og pegede på de bøger der var lagt frem midt på bordet. "Jeg KAN læse" bekræftede hun. Nok var hun fra langt ude på landet, men hendes mor havde sørget for hun havde lært både sine bogstaver og tal. Og hvor meget Sofie end havde brokket sig som barn, over alle de andre børn ikke skulle lærer det pjat, så var hun temmelig taknemmelig for det nu.

Percival Teallach

Professor i Krystallære og Alkymi

Neutral God

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 72 år

Højde / 169 cm

Grace 05.08.2020 08:29

Percival så ægte overrasket ud ved den tilståelse der kom fra Sofie. Han kom sig dog hurtigt og klukkede let, som han rystede let på hovedet. "Og du arvede begge former? Ja, så må vejrtrækningens enkle kunst være en skiftende oplevelse! Selv har jeg kun oplevet en enkel stund som bjergtrold, men de fungere på langt de fleste måder som vi andre gør..." Hans stemme tonede ud til mumlen, som han forsvandt ud i køkkenet og påbegyndte jagten på småkagers krukke.

Tilbage ved bordet smilede han til Sofie ved hendes spørgsmål og fulgte så hendes indikering mod stakken af bøger og rynkede brynene. Det var ikke en af dem han havde i tankerne. Undersøgende gik han bunken igen, før han gik videre til de tre fordelt på stole og endeligt videre til reolen bag. "Ikke dem, de må ligge der fordi jeg fandt dem fejlsat tidligere..." Hendes tone næst fik ham til at stoppe med en hånd på en bog række og smile forsikrende til hende. "Godt, godt. Du ville blive overrasket over hvor mange der forventes at kunne per stand eller mulighed og som alligevel har fejlet i at samle evne op."

Han vendte sig tilbage mod reolen og lyste op. "Ah! her er den!" Stadig med smilet på læberne, tog han bogen med sig hen til bordet. Det var en bog af jævn størrelse, rimelige solid tykkelse og i temmelig slidt læderbind. "'Fra elementær til specialiseret.'" Han rakte hende bogen og satte sig endelig ned. En tår af theen fulgte før han fortsatte. "For år tilbage var vi en gruppe der forsøgte at beskrive, sammenkæde og sortere de magiske evner vi var stødt på eller havde hørt om. Bogen der er resultatet og langt fra dækkende for hvad der findes derude, men har dog de mest almindelige evner og en god bid af de middel manifesterende."

Menneske - 67 år - Alkymist

1 2

0 0 0

Chatboks

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben IC-chatten]

IC-chat▽

[Se ældre chatbeskeder]

[Åben almindelig chatboks]

Online nu: Mong, Muri , jack
Lige nu: 3 | I dag: 8

Online Rollespil

Begivenheder

Aktivitet

Dagens

2

657

Denne måned

3

877

Søg

Nyeste

Karakterer

I forslagskassen

En magisk trænings montage

Sofie

Percival Teallach

Sofie

Percival Teallach

Sofie

Percival Teallach

Sofie

Percival Teallach

Sofie

Percival Teallach

Sofie

Percival Teallach

Sofie

Percival Teallach

Sofie

Percival Teallach

Sofie

Percival Teallach

Sofie

Percival Teallach

Gæst