Ra havde sagt farvel til hans fæstning hand trygge omgivelser, og vagter der ville give deres liv for deres herre, rejsen var gået langt væk igennem lande og fjerne bjerge, dæmon riget var stedet som havde kaldt Ra til sig, og nu skulle han simplethen finde vejen til til bibliotek som han havde læst Om i de skrift ruller der lå gemt i hans fæstning, Ra havde mange forskellige ruller og bøger med viden, men det var ingen ting i forhold til det som bøgerne som befandt sig i riget havde.

Ra havde taget hans sorte frakke der bar logoet fra hans klan på, hvorpå han begav sig i retningen imod biblioteket, hvad end han måtte møde på sin vej vidste han ikke, der var gået langtid siden hans sidste besøg i dette rige, trods alt var han en dæmon men ikke en hvilken som helst dæmon, hvis du spurgte omkring dig.
Han begav sig hen til ruinerne hvor han havde hørt at dette bibliotek skulle ligge nær ved, og efter noget søgen frem og tilbage så det ud til at han havde fundet det.

Som han åbenhed døren og gik ind, var det som om alt rettede sit blik på ham, uden at der var nogen der kiggede på ham, en ting Ra kunne mærke for normalt skulle der meget til før Ra ligesom signalerede noget ud fra hans kropssprog, men dette kunne han mærke men han var nød til at fokusere og være fattet i hovedet, han gik over til et bord hvor der lå nogle bøger, han kiggede lidt på bøgerne “ hmm ingen støv “ mumlede han, og kiggede sig omkring.

Vidya havde været nede mellem reolerne for at finde en bog, da den mindste stemme orienterede hende om at nogen havde trådt ind på bibliotekets matrikel, og hun satte bogen på plads hun ellers havde haft i hånden, og begav sig ned langs af bogreolerne. De virkede til nærmest at flytte sig, så hun hurtigt muligt kom ned til indgangen.
Man kunne se da den lave skikkelse begyndte at nærme sig fra de uendelige bogreoler, og trådte udenfor dem. Håret var brunt, ørerne spidse, og en hale hang og svang frem og tilbage bag hende. Selvom kroppen og udtrykket i hovedet var ungt, så bar øjnene visdom langt ældre end hvad hun lignede.

"Ah, jeg synes jeg bemærkede at der kom besøg," sagde hun på dæmonisk, med en accent der tydede på at hun havde lært sproget da det stadig var nyt, og så dæmonen an, før hun gik over til bøgerne der lå på bordet. Hendes lille research projekt, som hun ikke ønskede at andre skulle deltage i, som hun slog bøgerne i, så der ikke længere kunne læses i dem.
"Mit navn er Vidya, bibliotekaren, og du er?" spurgte hun videre. til trods for højdeforskellen, virkede hun ikke til at være bange af sig.

På en måde var Ra godt klar over at han ikke var alene men stadig blev han overrasket da han så den lille dæmon komme til syne ved ham, og hun lod på ingen til at være bange, men igen så vidste han godt at ikke alle dæmoner frygtede nogen, men han kunne nok måske finde noget frem i hende hun frygtede men den vej ville han ikke gå endnu, han bukkede af respekt for han vidste at dette væsen var gammel, og sproget som var hans, var for ham imponerende " de har lært at snakke mit sprog, hmm hvad ellers havde man at forvente, mit navn er Ra's al Ghul leder af klanen der holder til i de nordlig bjerge, men det ved du vel allerede ikke? " sagde han høfligt, for hun havde hans respekt indtil videre, for selvom han var en ond dæmon kunne han sagtens vise høflighed over for dem der fortjente det, for han var sikker på der var en bog et eller andet sted hvor hans navn desværre var nævnt i.

" så sig mig hvor meget ved du om disse bøger, og lad os sige at jeg ønskede en af de bøger der var på dette sted, vil det være muligt for mig at tag en " sagde han og gik rundt omkring og kørte fingeren på ydersiden af de mange bøger, der var to metoder at denne samtale kunne finde sted på, og Ra havde ikke lyst til at blive uvenner med denne person, men på den anden side burde hun også vide at det samme galde for hende, selvom hun nok havde de fleste fordele.

Vidya hævede et øjenbryn. "Det er nærmere Dem der har lært at tale mit sprog," sagde hun. Hun kunne måske ikke vide denne dæmons alder med et blik, men han var næppe så gammel, som dæmonernes love demselv. Desuden var der ikke mange der stadig levede fra dengang, Vidya var dog en af de få. Tiden havde dog sat sit præg på hende gennem årerne, selvom det ikke var at se på udseendet, nej, det var langt dybere i hende.

"Jeg har hørt om en Ra's al Ghul, det er ganske vidst," nævnte hun, selvom hendes blik var blevet snævert da han var begyndt at røre ved bøgerne. Heldigvis var de dyrebare bøger længere inde i biblioteket. Det var for risikabelt at have dem herude, med mindre hun selv var igang med at studere.
"Bøgerne er mine, og jeg har læst hver og en af dem. De fleste af dem er også lavet ud af sjæle jeg selv har høstet, med lidt hjælp. Ingen bøger forlader dette biblioteket, men man kan få adgang til bøgernes indhold, ved at indgå i en aftale." Et bredt smil, bredere end hvad hendes ansigt måske var beregnet til, spredte sig på hendes læber. Hun var altid interesseret i en aftale.

Ra fandt denne dæmon meget unik på hendes helt egen måde, hvilket gjord at hans ego kom i vejen for ham, i form af hans magt liderlighed selvom man som sådan ikke kunne se det på ham, han forsatte med at kigge med fingerne på de mange forskellige  bøger som han begynde at snakke til denne gamle dæmon “ hmm så hvad har du hørt ?” ikke at hans navns betydning betød noget for andre, men igen hun var helt klart ældre end ham, og hvis en ting han ikke ville have skete, så var det at der blev snakket dårligt om ham i andre dæmoner selvskab til en vis grænse.

Ordet aftale fik ham til at stoppe op og kigge på hende “ hmm men igen hvad kan jeg mund tilbyde en dæmon som dig, udover at love ikke at dræbe dig nu, eller måske beskytte dig men noget siger mig du ikke er typen der føler dig truet af noget, måske du kunne nævne hvad du er interesseret i, og derefter kan vi tag den der fra, men du kan høre hvad jeg gerne ville have tilgengæld.” sagde han roligt og kiggede på hende med et lille smil på læben 

“ ser du jeg ved du har nogle bøger som er dig meget værdifuld, og det er klart de mest sjældne bøger ikke er her ude fremme til frit skue, men igen jeg har brug for magt indflydelse, alt der kan sætte mig i en position sådan jeg er Beder stillet end andre i dette forskruet land, ser du jeg så gerne dronning af lyset falde, og derfra se mig som landet hersker, og når det sker vil du bestemt få det meget Beder i dette land, “ sagde han og så blot på hende afventende.

Vidya lagde hovedet lidt på skrå, og gjorde sine øjne smalle, som han begyndte at røre ved bøgerne, det var ikke noget hun så let på. "Jeg har hørt ting og sager. Dårlige ting. Gode ting." svarede hun. Det var begrænset hvad hun vidste fra de sidste 2000 år, men årerne før det havde hun jo haft rimelig godt styr på dæmonerne der betød noget.

Hvis hun havde set utilfreds ud, så kunne man nærmest mærke kulden fra hende, som han begyndte at påstå at han kunne beskytte hende, eller lade vær med at dræbe hende nu. Hun havde handlet med langt stærkere dæmoner i sin tid, og der var en grund til at hun stadig stod hvor hun gjorde, med en magt som ingen rigtig kunne røre, uanset hvor meget de ville.
"Jeg tror du skulle have læst på din lektie inden du kom på besøg," sagde hun køligt, og rakte ud til hans hænder, for at tage dem væk fra hylderne. "Nok se, men ikke røre uden min tilladelse, jeg kan ikke love hvad biblioteket gør med gæster der ikke følger reglerne." I et øjeblik lød det som en dyb latter kom inden bag hylderne, næsten som var det biblioteket selv der grinte.
"At du kommer ind i mit hjem, og prøver at true mig med at du lader vær med at dræbe mig, er ikke noget jeg ser pænt på. Jeg har ikke min position fordi jeg leger pænt med enhver stærk dæmon der tror de kan komme herind og spille med musklerne. Jeg kan give dig hvad du søger, men det kommer med en heftig pris, især når du ikke har gjort noget for at få mig til at kunne lide dig," hvislede hun ud. Hendes øjne kiggede skarpt på ham, og til trods for at hun var langt laver end ham, så var der en autoritet, som man kun kunne finde på en dæmon der havde set så meget som hun havde.

At true en anden dæmon var aldrig godt, og selvom denne kvinde var mindre ind ham så havde størrelse ikke en noget at sige, når det kom til dæmoner for selvom hun var lille vidste han godt at han skulle være på vagt overfor hende, for lige nu var han på hendes hjemmebane og ikke omvendt, havde han nu ikke været så forbandet arrogant havde det måske set anderledes ud, men sket var sket sagt var sagt, og han måtte finde en måde at rette op på det, Ra kunne mærke det var som om at alt stirrede på ham uden at der var andre omkring dem, og for første gang i langtid mærke han en lille utryghed omkring det hele, men igen han huskede at intet magisk ville kunne rører ham, så det måtte være til hans fordel, men stadig.

“ lad os starte forfra, du ved sikkert allerede hvem jeg er, så mit navn vil ingen betydning have for dig, men når det så er sagt så søger jeg oplysninger om nogle ting, blandt andet nogle person ved navn: morgoth, lysets dronning, du ved ting der vil gavne mig, sagde han og smilede inden han forsatte igen.

“ men jeg ved intet er gratis, så sig mig hvad mangler en person som dig, som har alt “ sagde han roligt med et lille smil på læben 

Selvom Ra gerne ville starte forfra, så var Vidya ikke god til bare at glemme ting. Og så var der også ting hun bare ikke ville glemme, og desværre var hun en der kunne bære nag i lang tid, så en godt førstehåndsindtryk kunne være alt afgørerende for en god aftale med den old gamle dæmon. Det var dog ikke nødvendigvis noget hun behøvede at sige højt.

"Dit rigtige navn ville da ikke være skidt at have," påpegede hun med et let smil på læben. Dæmoniske navne gik i meget høj kurs, og selvom hun ikke selv kunne bruge det, så var der ikke noget der pissede en dæmon mere af, end at hun blot sendte navnet ud i verdenen, for hvem end der lige havde lyst til at have en dæmon som kæledyr. Det ville ikke være første gang hun havde gjort det når dæmoner ikke overholdt deres aftaler, og hun havde fået fat i deres navn.
"Men jeg kan give meget af den oplysning du søger, men hvad jeg ønsker til gengæld er måske lidt sværere. Det kommer an på hvor meget information du egentlig vil have, hvor dyrebar det er. Normalvis kan jeg godt lide at handle med sjæle og artifakter, er det noget du gør dig i?" spurgte hun. Hun kendte muligvis til ham, men hvad han handlede med var lidt en anden sag.

At hun ikke som sådan var gået med til at starte på en frisk var okay, for hun snakkede stadigvæk til ham og havde vel på en måde sagt ja til at forhandle med ham, han smilede lidt da hun nævnte at hans rigtig navn ville være nyttigt, men så dum var han ikke, han kunne lige forstille sig at han skulle have en herre, så vil den person fanme være godt stillet.

Hvad han handlet med var en bred sag, han kunne skaffe alt hvad hjerte begær fordi han havde mandskabet til det, så sjæle tjo kunne han nok godt på en måde fremtvinge, “ lad os bare sige jeg kan skaffe stortset alt for disse oplysninger, så hvad hvor mange sjæle er du ude efter, og er det lige meget hvilke sjæle, “ sagde han roligt og begynde igen at kigge sig rundt, dog uden at rører ved nogen af bøgerne.

“ lad os sige jeg give dig en sjæl gratis i god tror, og som en undskyldning for min offensive tilgang til dig og dette sted “ sagde meget bestemt, for denne dæmon var nok lille og virkede harmløs, men hun havde alligevel vundet en respekt ved Ra.

Desværre var dæmoner påpasselige om deres navne, men det var stadig ikke umuligt at få fat i dem. Der var jo en grund til at visse dæmoner var slavebundet. Nogle gange så slap navnet bare ud. Om det var med en mentalists navn, eller at det var et øjebliks dumhed. De fleste havde i hvert fald oplevet det.

Hun kiggede lidt overvejende på ham. Det virkede til at han mente at han kunne opfylde alle hendes ønsker, uanset hvor svære de kunne være. Det betød så også at han satte oplysningerne ganske højt, hvis han var ligeglad med at aftalen blev lige fordelt. Det var heller ikke ofte Vidya gjorde det, men nogle gange, så måtte man jo bare udnytte hvis en anden dæmon gjorde det så åbenlyst.

”En sjæl som undskyldning lyder ikke dårlig, men selvom jeg er glad for mange sjæle, så er der mange af dem der ikke er meget værd,” sagde hun, og bakkede lidt bagud, så hun kunne hoppe op på et bord og lægge sine ben over kors. Ra fik næppe nogle oplysninger i dag, ikke før han havde præsenteret mindst en sjæl til hende.
”Hvad jeg ønsker, især fra sjæle, er nogle der har levet... meget. Alder er for det meste underordnet, men dem der har været omkring, oplevet ting, mødt en masse folk på deres vej. Selvfølgelig er sjæle over 1000 år ofte mere værd, for selvom de måske ikke har oplevet meget, så har de ofte tilegnet sig en masse viden. De sjæle kan jeg også have interesse i.” Især fordi hun manglede information omkring de seneste 2000 år. Hendes dyr var i gang, og hun havde endda indkasseret nogle tjenester, men det irriterede hende stadig hvor meget hun var gået glip af.

Denne dæmon var virkelig forpasselig og hun vidste hvad hun ville have og hvad hun ikke ville have, ikke at det som sådan gjord Ra noget men han var godt klar over han var kommet på en lille prøve men så os kun en lille, “ sig mig forlader du nogensinde dette sted?, kunne du måske ikke trænge til at komme lidt ud her fra, se hvad der er på den anden side af porten “ spurgte han undrende, han kende meget lidt til denne dæmon hvad der var hendes drive kraft, hvad hun ønskede allermest på denne jord, at skaffe sjæle med meget viden kunne sagtens ske, men det krævede hård kamp så han håbede at hendes info ville give ham hvad han ville have.

Men det vidste han faktisk heller ikke så måske han skulle skaffe den ene sjæl til hende, “ du ved ligeså vel som jeg at jeg også er nød til at se en vis form for, hvad kalder man det på menneske sprog.... pålidelighed måske at man kan stole på du har det jeg slam bruge,” sagde han med et smil på læben.

Han vidste at hun var klog og det var han skam også, men hun havde bare så meget viden han skulle bruge, eller det troede han hun havde, han vidste det faktisk ikke med sikkerhed.

Vidya kiggede skarpt op på ham. ”Jeg har forladt det massere af gange,” svarede hun med et fnys. Han kunne sige hvad han ville, men hun oplevede sin del af tingene, selvom hun havde brugt 2000 år i riget, uden at kunne bevæge sig udenfor. ”Jeg besøgte Dianthos for nyligt. Yndigt sted,” sagde hun, med en let hån i hendes stemme, om det var rettet mod Ra eller byen var ikke til at vide.

”Du har behov for at få noget bekræftelse på at jeg er til at stole på?” spurgte hun koldt. Hendes øjne lynede, og man kunne se utilfredsheden malet i hele hendes ansigt.
”Hør her... lille ven,” sagde hun, ligeglad med deres størrelse. ”Du kom herind og truede mig med, at hvis jeg hjalp dig, så skulle du nok lade vær med at dræbe mig, og du forventer stadig at du er i god jord hos mig?” Han var så langt fra det, som det overhoved kunne. ”Jeg har den meste viden, og ellers er der en meget god sandsynlighed for at jeg kan skaffe det. Du kunne fortælle mig præcist hvad det er du søger, og jeg kunne fortælle dig om at det her, men du bliver nødt til at tage mit ord for det. Jeg har intet behov for at lave en aftale med dig, men du har behov for at lave en aftale med mig.”

Denne dæmon var faktisk alligevel pænt flabet, men igen han havde været truende i hans adfær da han dukkede op, hvilket havde givet bagslag for ham, men igen det kunne godt være det var hendes sted hendes fordele hendes bøger, men igen så var Ra ikke hvem som helst, og det var begrænset hvor meget han gad at finde sig i, så igen ja hin havde hvad han skulle bruge, men igen hvis hun ikke viste ham en vis form for respekt så måtte han lade hende hovede falde.

Ra vil give denne dæmon et sidste forsøg “ nuvel dæmon, jeg søger gerne alt den information du har på lysets dronning og mørkets leder, vi snakker om hemmeligheder, svagheder alt der kan gavne mig. “ han vidste dog ikke hvor meget der stod i hendes bøger om dette, men det var et forsøg værd.

Hans blik var fast på hende, sådan hun ikke var i tvivl om at han kom her fordi han mente hvad han kom efter. “ så sig mig hvad vil du ha “  

Vidya kunne på rigtig mange punkter være fløjtende ligeglad med hvem den anden dæmon var. Der var en vis måde tingene fungerede på, når folk kom ind på hendes bibliotek. Hendes territorium, hendes regler, ligeså meget som hvis hun havde været et andet sted, så havde hun også fulgt deres regler. Desværre var der altid nogle dæmoner der var mere imponerende end hun var. Hun var trods alt ganske uintimiderende med sin lille fysik, og når man ikke kendte til det hun havde med sig, og mængden af sjæle hun havde, så kunne det være nemt at glemme.

Hun nikkede da hun hørte hvad han havde behov for. "Jeg har information på de ting du søger," bekræftede hun, selvom han stadig ikke ville få noget som helst at se, før hun havde fået noget betaling. "Jeg ved ikke hvor din ekspertise ligger, men jeg samler på sjæle. Jeg ved ikke om du har midlerne til kun at fange sjælene, men ellers så fang langt levende intelligente væsner, eller blot dem der har oplevet eller ved meget. Hvis du ikke har evnerne til en sådan indfangelse, så er artefakter, eller sjældne bøger også en mulighed. Er det noget du kan overkomme?" Den sidste sætning kom lidt tørt fra hende, og uden specielt meget tiltro.