Felicity stod i hendes glædespige tøj udenfor bordellet. Hendes såkaldte hjem. Hun havde efterladt alt derinde sammen med hendes såkaldte herre der lige nu bevidstløs efter hun havde givet ham stødet. Hun havde ingen plan, den plan hun havde haft var de ting hun havde fået stjålet, som nu var efterladt som prisen på hendes friheden. Selvom det nok var langt fra prisen, så truer hun ikke se ham når han vågnede. Han kunne måske finde på at dræbe hende?! Hun rystede ved tanken og begyndte at løbe, bare løbe væk. Flick havde ikke befundet sig meget udenfor bordellet og viste næsten ikke vej hun skulle, hun forsatte bare. Hun så blikke falde på hende, også fordi hun befandt sig i så let tøj og pænt. En silkekjole i lilla nuance, der så nærmest bundet ud på hende, med en meget dyb udskæring. Feli løb derefter ind i gyde og pustede efter vejret og forsøgte gemme sig for enhver nysgerrigt blik.

Havde netop stjålet æble, som han nu stod op ad en bygning og spiste. Det var en relativt doven dag. Natten før var blevet brugt i en seng sammen med en tilfældig mand, som han havde mødt på kroen aftenen før. Hans tavshed angående deres nat sammen var blevet købt med et solidt morgenmåltid. Han var stadig mæt, og havde egentlig ikke noget at klage over. Æblet havde han mest af alt stjålet, fordi han kunne. 

En kvinde kom pludselig løbende forbi ham. Hvorfor mon hun havde så travlt? Det var ikke usandsynligt, at nogen var efter hende. Hun havde gjort ham nysgerrig, og siden han ikke havde noget bedre at lave, fulgte han efter hende. det kunne være han kunne hjælpe hende - mod en klækkelig betaling selvfølgelig.
Han lænede sig op ad muren i den ene ende af gyden.
"Hvorfor har du mon så travlt?" Han tog endnu en bid af æblet og så nysgerrigt på hende. Han gjorde hvad han kunne for ikke at virke skræmmende, hun virkede til i forvejen at være bange, og der var ingen grund til at skræmme hende yderliger. Det ville han jo ikke få noget som helst ud af.

Felicity var stadig forpustet som den anden stillede hende et spørgsmål. Hun så direkte mod ham, det var heldigvis ikke hendes herre. Flick var ved at fortælle sandheden, men mon det også var klogt. Hun kunne ikke stole på nogen. Det havde hun aldrig kunnet så hvorfor skulle han være anderledes, derudover var han en mand. Og mænd tænkte kun med en ting. ”Prøv at gæt?” svarede hun lettere drilsk imens hun løftede hovedet og så kun en anelse snobbet ud. Det var næsten nemt at gætte, hvad hun var på hendes tøj. Ikke mange gik rundt i den beklædning, faktisk næsten ingen og samtidig var hun jo pæn og ren. De fleste mænd Feli havde set var ofte beskidte, mørke fra solens stråle, en modsætning til hende, da hun var lys som en hvid sky næsten. Det gjorde hende kun genkendelig og derfor vidste hun også at hun skulle passe meget på, hvor hun begav sig hen.

Nicola så nysgerrigt på hende. Så hun kunne svare igen. Måske var hun ikke så banhe, som hun virkede til. Det betød så også, at hun ikke var nær så interessant, som han først havde troet. En skam, han kunne godt have brugt noget underholdning.
"At dømme ud fra din beklædning vil jeg gætte på, at du er på vej til din næste kunde? Eller måske stukket af fra den forrige?" Han var ligeglad med, at han egentlig kunne risikere at fornærme hende, ved at kalde hende prostitueret. Alt ved hende fik hende trods alt til at ligne en. Og oven i det så hun endda snobbet ud. Garanteret et rigtig forkælet lille pigebarn, som var vant til, at mændene fra Rubinien faldt i svimer over hendes anderledes udseende.

Han tog en sidste bid af æblet, og smed æbleskroget fra sig. Hvis hun ikke gav ham noget interessant, havde han tænkt sig at gå igen. Han havde tid til at stå og underholde et pigebarn på denne måde. Han skulle slaffe mad på bordet og helst et sted at tilbringe den næste nat. Og han tvivlede på, at pigebarnet kunne tilbyde ham nogen af disse, eftersom han ikke agtede at overnatte på et bordel.

Hun kunne ikke narre nogen med hendes beklædning og det irriterede hende, måske hun skulle tage en chance, en chance med ham? Hun var nødt til at gøre noget, for at komme videre, hun kunne ikke gå rundt sådan her. ”Tæt på, jeg er stukket af fra min herre der ejer et bordel” fløj det ud af hende. Det ville være tydeligt for ham at se hun talte sandt, eftersom hele hendes krop skælvede ved blot at sige det. Hun så kort ud mod gyden og fik næsten hjertebanken blot om tanken om at løbe der ud igen. Hun var så nervøs for at blive opdaget.

Som det eneste hun kendte til og det eneste hun faktisk var at tilbyde, var sig selv. Hun strøg derfor kærligt hans kind og spurgte ”Har du lyst til at hjælpe mig med at komme af med dette tøj?” der var en tydelig undertone i hendes udsagn. Trods at hun hverken kendte ham eller om han havde noget at tilbyde hende, men en fra eller til genere hende ikke, slet ikke hvis det betød at hun kom tættere på at få sin frihed.

Ah, så hun var faktisk stukket af. Han overvejede at spørge ind til, hvem hendes herre var, men det interesserede ham faktisk ikke rigtig. Det interesserede ham langt mere, hvad han ville kunne få ud af hende, ved at hjælpe hende, og der kunne ikke herske nogen tvivl om, at hun havde brug for hjælp. Hun rystede jo nærmest af skræk! Det her ville blive alt, alt for nemt.
Han lod blikket glide ned over hendes kro, og trådte så hende til hende.
"Hvad får jeg ud af at hjælpe dig?" han så spørgende på hende. Han kunne trods alt tilbyde hende meget mere, at bare at komme ud af tøjet. Han havde boet i området hele sit liv, og han kendte folk, som ville kunne hjælpe hende. Ellers havde han altid sin evne, som kunne overbevise folk om, at de skulle hjælpe hende. Men hans hjælp var ikke noget, som man bare fik gratis. Så ville han hurtigt dø af sult, hvis det var tilfældet.
"Og hvis du kunne finde på at tilbyde mig din krop, er jeg ikke interesseret. Jeg kan sagtens finde et pigebarn at være sammen med, uden at det ville blive betragtet som værende en tjeneste" Han var ret ligeglad med, om hun ville blive fornærmet over hans ord. Sådan som han så det, var hun afhængig af hans hjælp.

Felicity fandt hurtigt ud af hendes flirtende personlig ikke virkede på ham. Pokkers! tænkte hun, det var den bedste kompetence hun havde, at smigre andre. Det var vel så meget sagt, for normalt kom de blot til hende uden hun løftede en fingre. Feli så ned, hun absolut ingenting han kunne få ud af det. ”Jeg ved det ikke” svarede hun nærmest nedslået. Hun havde kun sig selv, intet andet. Hvorfor havde hun taget bare nogle krystaller med sig, nej hun skulle da gøre det så svært som overhovedet muligt.

Hun fik fjernet hånden og sank en smule mere. Hun var ikke fornærmet over ham, blot skuffet over sig selv. ”Jeg har kun mig at tilbyde, om det så er til dig eller en anden, uanset j-jeg er desperat” afsluttede hun lettere stammende. Hun var bestemt ikke meget for at indrømme det og slet ikke hendes usikkerhed og endda overfor en mand! Ork hele situationen, hun havde næsten lyst til at brække sig. Hun havde da brug for hjælp og mænd, som de dominerende magtfulde personer de var, var der vel ikke andet for end at forsøge, så tingene faktisk kunne lykkes.

Nicola rynkede brynene. Han havde håbet på, at pigebarnet i det mindste havde et par enkelte krystaller. Man kunne ikke købe meget mad for en kvindes krop.. Eller hendes ejer kunne sikkert, men ham? Næppe. Han kunne altid følge hende tilbage til hendes ejer i håbet om, at der ville falde en findeløn af, men hun ville næppe samarbejde med ham om det. Måske han kunne få hende til at være sammen med en anden, og så kunne han selv indkassere fortjenesten? Det var en mulighed.. det var nok den bedst mulighed.
"Fint. Jeg har tænkt mig at holde dig op på dit ord, og så forventer jeg ikke noget vrøvl når den tid kommer" Han gjorde intet forsøg på at ligge skjul på sin irritation.

Han gik hen til enden af gyden. Han prøvede at beslutte sig for, hvor det ville være bedst at tage hende med hen. Der var selvfølgelig hans barndomshjem.. Det var lang tid siden, han selv havde været der, og der var alligevel en kort rejse, men det var det bedste skjulested, han lige kunne komme på. Hvis hebdes ejer ledte efter hende, var han ikke interesseret i at blive fanget sammen med hende, og han havde ikke råd til, at de kunne gemme sig på en kro. Og det havde hun tydeligvis heller ikke.
Han kiggede tilbage på hende.
"Kommer du med?"

Feli bemærkede at han bestemt havde noget andet i tankerne. Hvorfor kunne han ikke finde tilfredshed i blot at være sammen med hende! Hun var ’Rose’ den blomst så mange gerne ville plukke! Det var bare noget andet end at være fri, og hun kunne ikke modsige det, hvis han ikke havde lyst til hende. ”Det lover jeg” svarede hun roligt, selvom hun ikke havde lyst til at dele sig selv med flere. Det var netop det hun var flugtet fra, men det var det eneste hun kunne tilbyde. Hun kunne vel kun håbe at han ikke fandt en eller anden vitterlig klam bums.

Flick så afventede på ham, hun var faktisk i tvivl om han pludselig ville ændre sin mening og bare efterlade hende her til skæbnen, hvor hun havde løbet rundt så længe, uden at have den store ide om hvor hun var. ”Nårh ja, selvfølgelig” svarede hun hurtigt, som han nu havde besluttet sig. Flick gik hen til ham og ville følge ham roligt indtil de ville være fremme. 

Nicola skulle egentlig til at gå videre, men ændrede så mening. Hun havde godt nok sagt, at hun ikke ville gøre vrøvl, når han ville inddrive sin gæld, men han blev nødt til at sikre sig, at hun virkelig forstod hvad det indebar. Derfor vendte han sig mod hende og lagde armene over kors.
"Du skal forstå det her inden vi går nogen son helst steder. Jeg har ingen interesse i dig eller din krop, hvad du kan tilbyde, kan jeg få mange andre steder uden, at jeg behøver betragte det som betaling. Den tid jeg bruger med dig er tid, som jeg kunne have brugt andet steds" Han stoppede kort op for at sikre sig, at hun faktisk hørte efter. "Jeg har tænkt mig at hjælpe dig alligevel, men lige så snart vi er på et mere sikkert sted forventer jeg, at du finder en mand, som vil betale dig for dine tjenester, og jeg forventer, at du giver mig pengene. Hvis du nægter efter al den tid jeg har brugt, finder jeg selv en til dig, og jeg er ligeglad med, hvem han er eller hvad han er til, så længe han betaler. Kort sagt er det i din interesse selv at finde en mand." Han ventede lidt, så hun kunne give sit samtykke. Det var på ingen måde ment som en trussel, hun skulle bare vide, hvad deres aftale præcist indebar. "Til gengæld kan du forvente at jeg holder mit ord. Jeg får dig væk herfra og jeg holder dig sikker. Jeg har mine egne metoder til at få det til at ske, det behøver du ikke at bekymre dig om. Jeg er en mand som handler ud fra mine egne interesser, og jeg vil ikke få det mindste ud af at forsøge at snyde dig" Han så afventende på hende. Det var nu hun skulle stikke af, hvis hun ikke kunne tage imod det tilbud, som han gav hende. Han havde ikke tænkt sig at spilde mere tid her.

Flick stoppede op, som han begyndte at tale. I sandhed en tale, hun havde lyst til at himle med øjnene over hans måde at sikre sig i, at hun holdt ord. Typisk mænd, så underlige, hvorfor hun ikke kunne bruges af ham, var lidt hende et mysterium. Men ikke et hun ville forsøge at opklare, hun kunne ikke være mere ligeglad. Det var næsten rart at en, ikke ville have hende, når alle andre ville. Befriende var det faktisk.

Hun stod da blot stille og lyttede til hans tale. Mon han nogensinde holdt op? Tænkte hun imens han forsatte. En anelse trættende at høre på, men hun sagde intet og gjorde intet, hun lod som om det interesserede hende. Og heldigvis fik hun da valget om selv finde en mand, det burde vel ikke være et større problem for hende. Feli nikkede og svarede ”Det er forstået” hvad mon han ville stille op, hvis hun bare stak af fra deres aftale? Og ville hun overhovedet true det? Flick var ikke sikker, mest fordi han kendte til hendes situation og kunne disse informationer videre til hendes herre. Hvilket hun ikke var interesseret i. ”Så jeg må ikke få noget at vide, hvordan jeg skal komme ud af Rubinen?” spurgte hun roligt. Hun var dog lidt vred. Skulle hun bare stole blindt på hans metoder. Dumme mænd, der kun som altid tænkte kun på dem selv. Kunne hun slippe afsted med det, ville hun give ham et gok i nøden, det fortjente han! Alligevel hvis han begyndte at gå, ville hun gå efter ham.

Kvinder. Hvorfor skulle de være så irriterende? Han fortråd allerede, at han havde sagt ja til at hjælpe hende. Hun sagde godt nok, at hun forstod, men det skulle ikke undre ham, om hun valgte at stikke af senere alligevel. Det var ikke hans problem, der var tydeligvis folk, som ledte efter hende, og han havde ingen kvaler ved at sladre om hende, hvis det blev nødvendigt. I realiteten kunne det sagtens risikere at give en større belønning, end hvad han kunne tjene ved at lade en mand være sammen med hende. Det var egentlig forbandet, at han lige havde givet hende et løfte. Ikke at han aldrig havde brudt et løfte før, bevares.

Han sukkede lavmælt. Det havde været simple instrukser, og alligevel stillede pigebarnet spørgsmål ved dem. Det her tegnede il at blive en rigtig lang dag. Pludselig var det utroligt fristende bare at smide hende af på et eller andet tilfældigt bordel.
"Som jeg lige har sagt, er det ikke noget du skal bekymre dig om." Han så på hende, og begyndte så langsomt at gå.
"Det her bliver en utriligt lang dag, hvis du skal stille spørgsmål ved selv de mest simple instrukser" Ordene blev mumlet, men han var faktisk ligeglad med, om hun hørte dem.

Stille og toligt ik han afsted sammen med hende. Hvor skulle han føre hende hen? Det mest åbenlyse var, at føre hende væk fra byen. Der var selvfølgelig hans barndomshjem. Han tog derhen fra tid til anden, bare for at sikre sig, at hytten stadig stod tom. Det var dog en længere gåtur, ville hun kunne holde til det?

Før Flick egentlig nåede at tænke, havde hun allerede himlet med øjnene foran ham. Det var svært at skjule sådan en stor afsky for mænd og især når han skulle være så hemmelighedsfuld og bestemmende over hendes skæbne.  Det irriterede hende grumost, ikke at skulle vide en eneste ting. Samtidig havde hun ikke helt hørt efter hans lange serenade. ”Hvad nu hvis jeg vil vide?” svarede hun en anelse næsvis. Feli havde allerede rullet med øjne, så kunne hun ligeså godt stoppe med at spille sød, og få hendes udbrud ud. Feli stod derfor også stille og ville ikke gå med videre før det forbi.

Flick kunne mærke en varme stige i kroppen, som han talte på mindende hende om hendes herre. Da hun i begyndelse skulle lære at opføre sig ordentligt og altid blot gøre som han sagde. Det var svært for hende, nu når hun vidste at hun endelig var fri. ”Jeg synes det er mest fair, når det er mit liv i fare” sagde hun en anelse vredt.

Lukkes efter aftale