En kølig efterårsdag, perfekt til et hver mord. Nyssa havde flugt en mand, meget muskuløs og høj næsten et modsat af hvad Nyssa var. Hun havde derfor også brugt uger på at følge ham, finde frem til hans svagheder og styrker – så han kunne lide i hendes hånd. Nyssa havde fundet frem til, at han elskede små pietet kvinder, samt havde et afhængighedsproblem til alkohol. Hans styrke var hans krop og Nyssa ville aldrig kunne tage ham i kamp. Nej, der skulle list til. 

En aften denne kølige aften, var han på bar igen og denne aften var Nyssa klar til at gå all in. Hun var iført en silkesort kjole, der havde en utrolig dyb udskæring, men Nyssa kunne bære det da hun ikke havde de største bryster. For at holde se ud til at holde varmen havde en jakke lignede sjal ud af ulveskind. Hendes hår var opsat i en knold, hun så lille og skrøbelig ud. Ind i baren hun gik og time senere kom hun ud med ham. Ham der snart ville miste livet. De gik ned af blind gyde, hvor der kun befandt sig lidt skrald - måske en kat eller to, og nogle rotter. Et ussel, men perfekt sted for et drab - hvor ingen ville opdage dem. Her begyndte de at kysse. Let som Nyssa var blev hun taget op ad manden, så han bar hende - hun viklede sine ben om ham og havde hænderne rundt om hans hals, ligesom hun havde forsat. Hvad manden ikke vidste, var dette ville blive hans død. Nyssa fik transportereret en kniv til sig i hånden der holdt om hans nakke, hvorefter hun let som ingenting skar hans hals over. Blodet strømmede indover hende. Hun nød hver en del af del og slikkede hans hals samtidig med at han faldt om og tog sidste åndedrag. 

Efteråret havde bragt kulden med ned fra norden, men det var nu ganske forfriskende til en forandring af sommervejret der havde været, for blot nogle få måneder siden. Et sted ude i mørket luskede et væsen sig rundt. Normalt var denne person til at se i menneskeskikkelse, men for en eller anden årsag, var beslutningen katteform. Baghera, han var på jagt og om det var mindre bytte dyr som rotter eller fugle var han ligeglad med, så længe han kunne få en eller anden form for fast føde i maven, så var han ganske tilfreds. Der var dog en ting der ikke var taget op til overvejelse, hvilket var typisk for ham. Når Baghera skulle tilbage til sin menneskeform, havde han brug for et sæt tøj, men tøjet han havde haft på tidligere, var formentlig blevet stjålet af en eller anden forbipasserende, hvilket ville efterlade ham på en fremmedes seng som menneske og nøgen.

Han havde sneget sig ind i en gyde, hvor der med sikkerhed ville være en rotte eller to. Der var begrænset med lys, massere af skrald og sikkert andet som rotterne ville have den ene eller anden interesse i. Han lagde sig an til et angreb og hørte lyden af folk der nærmede sig. Han fik ikke fanget en rotte, men han var overbevist om hvad end dette par havde tænkt sig, så var det bestemt det hele værd. Han satte sig i en skygge og studerede kvinden nærmere. Hun virkede bekendt og som Baghera bemærkede kniven der blev teleporteret til hende, var der ikke længere nogen tvivl om hvem det var. Nyssa… Som mandens liv langsomt begyndte at ebbe ud, forvandlede den mørke kat sig til et menneske og stod blot at betragtede scenariet.

Som Nyssa svagt løftede hovedet, blev en forvandlet foran hende. Fra en kat, til attraktiv mand, nøgen endda, bestemt ikke et dårligt syn, men et syn hun ikke havde forventet. Nyssa slikkede sig som om munden og smilede lettere lumsk til den anden ”Er det fordi du vil være med?” hendes stemme var drilsk. Hvorfor mon ellers denne havde forvandlet sig til en menneskeskikkelse? Manden måtte vel, elske blod lige så meget, som hun.

Hvad Nyssa ikke vidste, at denne mand var faktisk en hun kendte, vidste hun at det var selveste Zepar, havde han nok sagt det samme, men været noget mere glad over at have stødt ind i ham. Hun havde tidligere ledt efter ham, men stoppet da hun endelig havde fået ud af Jaris hvad der var sket med hans forældre. Jaris, havde da ikke fortalt, grunden, det var endnu ikke parat til, uanset have hun intet i klemme hos hverken Zepar eller Beleth. Hun så dem stadig som dybt begavede dæmoner der døde alt for tidligt.

Baghera svarede ikke på hendes spørgsmål, men begyndte i stedet at gå over mod hende for at få flere detaljer på hende. Et smil kom frem på hans læber og han trak på skuldrene som han vendte tilbage til hendes spørgsmål ”Du er stadig den samme ser jeg” uden tøven satte han sig på hug foran manden der så småt var forblødt. Let lod han sine fingre på venstre hånd glide over snitsåret på mandens hals og med et, blev fingrene begravet i såret og ud blev struben revet. Han smed det mod de skygger han kom fra og hørte jammerlige lyde fra rotter der flokkedes omkring struben for at få en smule, inden deres buffet blev åbnet.

Baghera skævede op mod den anden dæmon og sukkede ”Ja, nu kan jeg da ikke stjæle det tøj uden folk tror jeg er komplet psykopat” sagde han opgivende. Han havde ikke noget imod at være nøgen, men det ville nok ikke anses for noget godt, når han gik ude i gaderne uden så meget som et klæde omkring livet. Han rejste sig og slikkede noget af blodet af sine fingre ”Ugh… Ikke engang speciel godt.. Hvor trist” sukkede han og så på Nyssa med et smil ”Tror du trænger til ordentlig kvalitet blod… ” sagde han med et kækt smil og langsomt begyndte hans krop at skrumpe ind til en kat og han luntede af sted. Han kunne sikkert få nogle unge kvinder til at følge efter ham, så længe hun holdt sig et stykke bag ham, det var i så fald forsøget værd. Taget i betragtning af, dette var anden gang på et døgn han forvandlede sig, så ville han ende med en vidunderlig hovedpine der ville være nok til at få et hvilket som helst menneske til at begå selvmord og som regel, blev han også absurd vrissen og sur på alt der prøver på at gå imod ham.

Nyssa sparrede øjnene en anelses op, som han sagde ’Du er stadig den samme’ Nyssa var normalt god til at genkende andre fra deres udsende, men denne var hun bestemt sikker på ikke at have set før. Medmindre den anden var en hun kendte, som havde taget ny form, men hvem? Det var et rigtig godt spørgsmål. Uanset måtte han have et godt kendskab til hende, eftersom det ikke var første gang, at han så hende dræbe. 

Nyssa satte sig blot mere lodret op, som han kom tæt på dem, hun kunne bestemt ikke lade vær med at studere hans attraktive krop, det var svært når han var der helt nøgen og muskuløs! Nyssa grinede lidt af hans kommentar ”For min skyld, må du gerne gå rundt nøgen” svarede hun med et drilsk smil og et blink i øjet. Selvom Nyssa let som ingenting kunne fremskaffe noget tøj til ham, var dette langt bedre syn.
”Desværre, men det var hellere ikke formålet” svarede Nyssa – formålet var, at han skulle dø. Blodet var bestemt ikke det bedste, hun havde smagt. Det var også derfor der var kommet mere udover hende, end der faktisk var kommet ind i hendes mund. Faktisk så hun ret så blodig ud. Da hun endelig så lidt ned af sig selv. ”Og jeg ligner ikke en psykopat?” spurgte hun nærmest, retorisk – som hun havde rejst sig fra liget. Hun nikkede, noget rigtig blod – ville da være lækkert. Nyssa var dog mere interesseret i, hvem han var og hvor han kendte hende fra, end at få kvalitetsblod.

Før hun overhovedet kunne spørgere mere ind til det, blev han til en kat igen. Pokkers, afsted mod blodet. Nyssa holdt afstand, eftersom hun faktisk lignede en psykopat, og hun kunne ikke ligefrem få et bad og skifte tøj – før han ville være ude af syne. Hun holdt sig derfor i skyggen, afventede på hvad han havde i tankerne.

Baghera himlede med øjnene ”Ja det har du som regel intet imod” sagde han med et kækt smil på læberne. Baghera huskede ikke selv ret meget om Zepar’s krop og hvordan han havde set ud, men nu, udseendet var blot en gave, som var blevet sendt fra guderne. Egentlig havde han heller ikke noget imod at gå uden tøj, men det var hundrede gange nemmere, når man var på et værelse kontra midt i byen. Et kækt smil bredte sig på hans læber som han hørte ordene om hun lignede en psykopat. Han trak blot på skuldrene og undlod at svare.

Ikke længe efter han havde luntet ud af baggården, faldt blikket på en kvinde der gik alene. Hun så mere sofistikeret ud end ham de for lidt siden havde nedslagtet. Han spillede på han stadig var i sin katte form, miavede nærmest som var han i smerter. Han haltede lidt, dog var det hele et spil for galleriet og som kvinden bukkede sig ned for at samle Baghera op, haltede han mod en ny baggård, hvor kvinden nærmest luntede bagved ”Vent nu lidt… Jeg vil bare hjælpe dig.. Kom her… Mis mis mis” kom det fra hende med den blideste, nærmest silkebløde stemme. Hun fulgte ham til mundingen af baggården og så sig lidt omkring, men besluttede sig alligevel for, at følge efter den haltende kat. Med et kunne en kvindes skrig høres kort før der igen blev stille. Dette var et tegn på hun godt kunne komme ind i baggården til ham, for kvinden havde fået brækket nakken.

Kvinden var faldet til jorden når Nyssa ankom og på knæ ved kvindens side, sad Baghera og var ved at rive en står flæse stof af hendes kjole, samt han tog hendes grålige pels kappe og slyngede omkring skuldrene. Stykket af stof han havde revet af hendes kjole, var kun lige nok til at kunne slynge det omkring livet for at dække det der var behov for. De mørke øjne rettede sig mod Nyssa ”Værsgo… Kvinder smager bedst..” sagde han med et smil på læberne som han rejste sig op og fik bundet en ordentlig knude på det stof omkring livet.

Han måtte kende godt til at vide, hun foretræk mænd eller måske kendte blot til hendes drillerier og hvad det indebar. Det betød også at han havde måttet stået hende nær, det var ikke alle hun tillod at komme tæt på. Det irriterede hende grusomt, at hun ikke vidste hvorfra hun kendte ham.  

Nyssa betragtede ham fra skyggen, hvor han luskede afsted i såkaldte katteform. Hun trak på smilebåndet, hvilken praktisk evne. Nok bare ikke altid lige praktisk at komme tilbage nøgen, foran enhver. Nyssa kunne sagtens forestille sig vildt upassende situationer.

Hun så kvinden ville hjælpe ham, øh så naive personer der fandtes i denne grufulde verden. Det morerede hende, at nogen kunne være så dumme, men det var jo bare en ’kat’. Så snart Nyssa havde hørt kvindes skrig, luntede hun hen til dem, hvor kvinden nu var død.

Nyssa øjne faldt hurtigt på ham, som han tog noget af kvindens tøj. Hun rystede lidt opgivende på hovedet, da hun ellers nød ham nøgen. Hun havde endnu kniven på sig og satte sig ned på modsatte side af kvinden, hvorefter hun tog armen tættest på hende og skar hende i håndlet, så blodet stille og roligt flod. Nyssa satte munden for såret og begyndte at suge i sig, nærmest som en yderst sulten vampyr. Efter nogle øjeblikke rakte hun hånden til ham og spurgte lettere direkte ”Hvor er du kender mig fra?” Nyssa kunne ikke længere holde det ud. Hun ville vide hvorfra.

Baghera kunne næsten se irritationen lyse i hendes øjne, men han havde endnu ikke tænkt sig at afsløre sig selv endnu. Han kunne vel lige have det sjovt og vække hendes nysgerrighed yderligere.

Ganske vidst var evnen til at forvandle sig til kat yderst effektiv, dog var der det eneste minus at han endte med at være nøgen, men mindre han havde noget tøj i nærheden, eller stjal noget fra den person han havde slået ihjel. Det kunne ganske vidst også være en ulempe, alt efter hvordan personen ar blevet slået ihjel, samt størrelsen på det tøj personen bar. Baghera var trods alt ikke just en spinkel fyr.

De næsten sorte øjne hvilede på hende som hun trak kniven frem og skar kvinden i håndleddet. Duften af blod der nåede til hans næse, fik ham næsten til at sukke af nydelse. Det var længe siden han selv havde fået en ordentlig ”årgang” blod, så dette ville være oplagt, specielt efter dæmonkvinden havde rakt hånden mod ham. Han satte sig på hug ved hendes side. Et bredt smil kom frem på hans læber som hun spurgte ind til hvor han kendte hende fra. Han trak svagt på skuldrene ”Dette er ikke min sædvanlige krop… Blev myrdet for en del år tilbage, fandt en ny krop og fik et nyt navn” sagde han og så ned på kvinden der for længst havde forladt denne jord, for igen at rette blikket mod Nyssa ”Mit nye navn er Bagheralus… Men du kender mig formentlig som… Zepar” sagde han og sendte hende et kækt smil.

Som blodet dyppede fra hendes mundvige, tabte hun næsten kæben. Da hun hørte navnet Zepar. Det ændrede sig dog hurtigt til et bredt smil ”Dejligt du er tilbage, du har i sandhed været savnet” svarede hun med et smil om munden.

Om end hun ikke kendte årsagen til hvorfor Jaris, mon han ville tage hævn over den lille dreng, muligvis. ”Hvor meget kan du huske fra før?” spurgte hun nysgerrigt ikke kun fordi hun brød sig om Jaris, men fordi hun generelt var interesseret. Hvad Baghera valgte at gøre mod Jaris, var uden for Nyssa evner og vilje, men hun havde da fået et lille ømt punkt for ham. Han var trods alt bare en lille uviden dæmon. Uanset så holdt Nyssa også meget af Zepar, han havde været en nær og trofast ven og det var han forsat. 

Baghera så på hende som blodet løb ud af hendes mundvige. Ak så charmerende. Et kækt smil kom frem på hans læber " Jeg tror du er en af de få der har det på den måde" sagde han med et kækt smil på læberne. Der var ikke nogen tvivl om at dem der huskede Zepar, bestemt ikke ville savne manden da han døde, hvis de blot vidste han var i live den dag idag, bare i en ny krop. Tanken om det fik et lettere dystert smil frem på hans læber som han betragtede hende. 

Baghera trak på skuldrene "Jeg husker Jaris, jeg husker det forbandede stykke glas og så en masse mørke til jeg fandt kroppen. Hvad med Beleth? Er hun?" sagde han. Det var tydeligt at han havde fået en klump i halsen ved at nævne sin formentlig afdøde kone. Det var nok et af de punkter han var mest øm på... Baghera vidste ikke hvordan Nyssa's forhold var til Jaris, men han var i teorien også ligeglad, men kom hun i vejen... Ville han sikkert ikke kunne fuldføre hvad end han havde planer om, for han ville ikke skade hende, ikke på den måde i så fald. 

Nyssa så på ham, hun vidste Jaris nok ikke ville være glad for at vide at han var i live. Nyssa havde faktisk ikke et større bekendtskab til hvilke venner eller fjerender han havde han dengang ”Nå da, så slem var du hellere ikke før” Nyssa prikkede lidt til ham, men på en kærlig drillende måde. Baghera havde tidligere et erhverv der måske skabte ofte fjender, slaver havde da bare ikke så meget at skulle sige, men han havde da trods alt fået en kone. Det havde Nyssa endnu ikke formået at finde en. 

Hun nikkede, han vidste vist helt præcist hvad der var sket med ham, hvorfor vidste hun endnu ikke og ud fra Bagheras svar, ville han ikke oplyse hvad grunden var. Det kom som sådan hellere ikke hende ved, for hun var sikker på at en dag, så var Jaris klar til at åbne op for fortiden. Nyssa ansigt blev en anelse alvorligt da han spurgte ind til Beleth ”Ja desværre” Nyssa forblev tavs i et øjeblik og forsatte ”Jeg fik det hevet ud af Jaris, hvorfor ved jeg ikke, det kommer hellere ikke mig ved. Jeg var kun interesseret i hævne jeres død” hun valgte at informere ham om hvor hun egentlig havde information fra. Da hun i sandhed havde til hensigt at torturere vedkommende der havde fjernet fra dem fra Krystallandet, men at idet det var Jaris – ja så havde fået lidt af sin egen lærestreg. Hun var i teorien ikke bedre selv, hun dræbte månedligt nogen, uden hun egentlig bøde for det.

Nyssa så lidt mere sulten på kvinden, som hun afventede at få mere af kvindens blod som Baghera tog sin tid med hende, det var da også hende okay, men udtømmes skulle hun. Efter et kort stykke tid blev hun for utålmodig og valgte at lave et lille sår i halsen, nok til blodet ikke bare voldsomt løbe ud, men lige nok til at hun faktisk blot kunne sætte sin mund foran såret og drikke. Det gjorde bestemt ikke hendes udsende bedre, det blev faktisk blot mere blodigt, da hun ikke kunne undgå at lidt blod flod ned ad hendes mundvige.

Baghera trak på skuldrene ”Der var da et par stykker der havde lidt ondt i røven over hvordan jeg var” sagde han med et kækt smil på læberne. Han syntes bestemt heller ikke selv han havde været specielt voldsom, men det var der bestemt delte meninger om. Specielt hvis de tidligere fjendskaber fik at vide at han var i live, så ville de sikkert samle en styrke for at være sikre på han blev slagtet.

En irriteret, nærmest beklagelig lyd kom fra ham som Nyssa svarede på hans spørgsmål om hans tidligere kone ”Jeg var… Næsten overbevist om det” sagde han med et suk. Ud af alle kvinder han nogensinde havde mødt, havde Beleth altid været den der havde forstået ham bedst, men nu var hun væk og formentlig for altid. Baghera hævede et øjenbryn mod hende ”Så Du ved ikke hvad der er sket? Ak ja, Jaris har en del hemmeligheder” sagde han med et lettere dystert smil på læberne.

Han kunne ikke lade være med at få et smil frem på læberne som hun kom ned til ham ved kvinden og satte sig til at drikke sammen med ham. Nærmest med en tilfreds mine trak han sig tilbage og betragtede Nyssa.

Nyssa grinte lidt ”Der vil altid være nogen som har ondt i røven, de er bare misundelige” svarede Nyssa. Nyssa kunne ikke tage sig af sådanne personer. Hun så sig sjældent tilbage, hun ville ikke tage sig af, nogen var misundelig. Havde nogen et problem med Nyssa, måtte de komme til hende. Alt andet var bagateller og ikke noget hun nogensinde ville bruge tid på. 

Nyssa vidste at sandheden gjorde ondt på Baghera, de var et godt par ingen tvivl om det. Han fortjente dog at vide, hvad der også var sket med hende. Nyssa havde ikke hørt om at hun var vendt tilbage, men skulle det ske – ville Nyssa vide hvad hun skulle sige til hende. ”Nej” hun små grinede lidt inden hun forsat ”Nu ikke så hellig Baghera, vi har vist alle vores hemmeligheder” afsluttede hun. Vist havde Jaris ikke fortalt det hele, det var dog tydeligt for Nyssa at fortiden gjorde ondt på Jaris. Nyssa var dog også sikker på at få hans version, om hun ville få Bagheras vidste hun ikke. Nyssa ville ikke snage, men hvis han fortalte om det, ville hun lytte øre.

Nyssa fornemmede at Baghera så på hende, efter en tid rejste hun sig fra den døde kvinde og så på ham. Hun smilede, hun var næsten et syn for guderne, blodet var indsmurt i hendes tøj, fra mundvigene og ned ad halsen. Imens hun smilede, lignede hun blot en eller anden psykopat. Nyssa var ligeglad, hun morede sig. Den døde kvinde var efterhånden helt udtømt og Nyssa så mod ham ”Måske vi skulle finde et sted at vaske os?” hun lage hovedet på skrå, og måske hun endda kunne få lov til at se en nøgen Baghera igen. Det ville bestemt ikke gøre noget. Nyssa rakte hånden ud til ham ”Jeg kender det perfekte sted, til en aften dukkert” Nyssa vidste ikke om Baghera kendte til hendes evne om at teleportere. Uanset hvis han tog hendes hånd, ville verden som den var nu ryste, blive mørk og han ville føle han kom i centrum af en orkan. Et noget tid ville de befinde sig i skoven ved en lille sø. Området var roligt og fredeligt, helt perfekt til en dukkert. Månen fik stedet til at lyse op sammen med alle stjernerne – her kunne de bade i fred.

Let trak Baghera på skuldrene ” Misundelige? Det ved jeg ikke om det er det rette ord. Men jeg forstår hvor du vil hen” sagde han og sukkede let. Han vidste godt han ikke havde været den nemmeste at få kærlighed fra, men han havde lært det af sin far, som selv havde været ret voldsom, da Baghera selv var barn.

Sandheden gjorde ondt og tanken om hans afdøde kone ville komme tilbage, var efterhånden forsvundet. Han havde levet i en del år efter han fandt en ny krop, men han havde på intet tidspunkt stødt på en eneste kvinde der mindede det mindste om Beleth. Let trak Baghera på skuldrene igen og lo kort ”Mig hellig? Jeg kan da altid lade som om, ikke? Bevares, så går det ikke skide godt for mig” sagde han endnu med et let grin til at finde i stemmen. Ja, Baghera havde bestemt også sine hemmeligheder og det var heller ikke alle der fik hele sandheden. Faktisk, var der kun én anden der kendte sandheden og det var Jaris selv. Han var ikke i tvivl om at Nyssa havde fået nogle ting at vide af Jaris, men om det så havde været sandheden eller kun noget af den og rasten var løgne, var han så i tvivl om. Egentlig var han også ligeglad, for nu var han kommet tilbage for at få fingrene i hans søn og tage den hævn han i flere år havde ventet på. Ikke fordi han selv døde, men fordi Beleth led samme skæbne som han.

Et bredt smil kom frem på hans læber som han betragtede hende i det blodige tøj. Kort nikkede han ”Ja, et bad ville nok ikke være en helt dum ide, trods du nu er meget smuk at se på lige nu” sagde han med et kækt smil på læberne. Nyssa var en ganske smuk kvinde i sig selv, men prikken over i’et var alligevel hun var smurt ind i blod. Uden så meget som at nå give hende et svar forsvandt alt omkring ham og det blev sort. Hvor var de? Med et stod de ved en sø i månens skær. Han kunne mærke hvordan hans mave var begyndt at vende og vride sig og han havde det som om han skulle kaste op.


// To be continued! //