Krystallandet
v0idwitch 01.10.2019 17:21
Marcel havde ikke kunne få den blonde elver ud af hovedet. Lige siden deres møde havde han været konstant distraheret. Han var blevet dårligere til at jage, kunne knap nok ramme noget med sin bue længere. Han så elveren ud af øjenkrogen over det hele, dagdrømte om ham, længtes efter at se ham igen på en måde, han aldrig havde prøvet før. Hans hjerte føltes så fyldt, at han var begyndt at frygte at det ville eksplodere i brystet på ham. Et minut ville han være lykkeligere end nogensinde før og det næste ville han være så ked af det, at han knap kunne stå oprejst. Til sidst havde hans søskende fået overtalt ham til at gøre noget ved det. Uden at vide hvem det handlede om, kunne de se på ham at det handlede om kærlighed, og da Marcel ikke vidste, hvad han ellers skulle gøre, tog han deres råd om at gøre noget ved sine følelser.
En tidlig morgen drog han ud med oppakning for at finde elveren igen. Han forsøgte sig først, hvor de havde mødt hinanden første gang, og selvom han vidste, at han var farligt tæt på Elverly, blev han ved med at bevæge sig tættere og tættere på. Han kunne ikke tænke på konsekvenserne. Det eneste han kunne tænke på var blondt hår, der glitrede i solen, og blå blomster smurt ud over porcelæns-perfekt hud.
For første gang i sit liv havde han ikke sin bue eller sin dolk med sig. Han var ikke ude for at jage og han ville ikke have, at en elver så ham og fejltog ham for at have fjendtlige intentioner. I stedet var det eneste han havde med sig en taske, der hang fra hans skulder og en håndfuld morgenmynte. Han havde diskuteret med sig selv en million gange, at det var en dårlig gave, men han kunne ikke få sig selv til at lægge urterne fra sig.
