Tid: Sen aften
Agarés havde brugt det meste af dagen på et møde med en ny, mulig kunde til banken. Kunden var en yngre dæmon, der foretrak at mødes i sit eget hjem og Agarés gjorde altid hvad han kunne, for at lade kunden bestemme. På den måde var det lettere at sikre en aftale.
Tidligere på dagen havde Agarés lovet Dandels at komme hjem i ordentlig tid, så de kunne bruge aftenen sammen med et hyggeligt måltid. Men solen var allerede gået ned, så det løfte havde han ikke holdt specielt godt.
Så snart Agarés var trådt ind ad døren og havde lukket den bag sig, tog han både jakke og skjorte af, og smed dem over stoleryggen i pejsestuen. Det gav dejlig luft og bevægelighed til de sammenfoldede vinger, som han også lige rystede lidt af, inden han smed sig ned at sidde i den nye sofa.
"Jeg har aldrig, i mit snart 3000 år lange liv, mødt en mand der snakker så meget!" Brokkede han sig højlydt, så han var sikker på at Dandels kunne høre ham. Og så han på den måde hurtigt kunne forklare, hvorfor han kom så sent hjem.
"Har du spist endnu?" Spurgte han direkte efter. Han lyttede efter om Dandels overhovedet var i nærheden, for han ville ikke være overrasket, hvis han bare havde valgt at gå i seng, nu hvor Agarés ikke kunne finde ud af at dukke op til tiden.

~ A deal with me is better than no deal at all ~
_________________________________________________________
The Hive Mind - Pecunia Ripae