Natten var endelig faldet på, dog var det sjældent at den blev der for meget længere end de standarte 5-6 timer. Det havde været en hård og udmattende dag or Corvina, hvilket også havde fået hende til at droppe sine tjener for en stund, samt voge sig ud fra sit palads, som hun havde bygget ved hjælp af sine tjener og deres magiske evner. Det havde næsten intet kostet hende, men selvom det havde været en slat, så havde hun skam rigelig med penge at gøre med. Hun bar en glinsende silke lang gylden kjole, der hang ned fra hendes skulder bagved med et slør og broderet mønster i guld silke, samt viste en bar ryg og sad tæt foran og luftig rundt om hendes hofter og ned til hendes fødder. Hun gik igennem byen dog med en daggert spændt om låret, for en sikkerheds skyld, under den smukke kjole, i tilfælde af vis der var en der ville overfalde hende. Hendes øjne var gyldne og lignede flydende guld og hendes hår var langt og glat, samt sort som en ravns fjer. Hun havde det dog sat op i en lang fletning og drejet det rundt, så det sad fast i en knold bagved, så det ikke lå ned af hendes ryg. 

Hun gik op af trapperne til et område, der var mere menneske frit, så hun rigtig kunne få et udsyn over byen, fra toppen af bygningens loft, samt der var et lille sted man kunne sætte sig. Hun kunne se ørkenen her fra samt op til sit palads, der lå halv ud over det brusende vandfald, ikke så lang der fra. Hun sukkede svagt, i det hun lukkede sine øjne og lyttede til omgivelserne omkring sig. Hun savnede sin familie så inderligt, men hun havde hverken besøgt sine søskende i en evighed, samt hun vidste end ikke om hendes adoptiv bror levede endnu og selv vis han gjorde.. ville hun kunne genkende ham og ville han overhovedet genkende hende, nu da hendes udseende også havde forandret sig med forvandlingen?. 

Natten havde langt om længe fundet sin vej frem, og Valentin kunne for en gangs skyld begive sig ud uden at han skulle dække hans krop til, hans aura omkring ham var mørk kold og dyster, og han gik meget roligt og stille igennem gaderne, uden rigtig at have en form for intention omkring hvad han ville lave eller hvad der skulle ske, men en ting var sikkert han skulle bestemt snart have noget at spise, trangen til blod løb altid i ham, så det var et spørgsmål om tid før han ikke ville kunne styre sin lyst frem for at kunne kontrollere sig selv og ikke dræbe en person ved at drikke af dem, men igen hvem ville ligge hud til en vampyr, så derfor var det godt at han ikke havde penge problemer, for alle mennesker i dette land kunne købes for penge alle.

Valentins tøj var meget stillet men stadig mørkt, og bar nogle sølv farvet ligende mønster på sig, sådan man uden tvivl vidste han havde penge, han var ikke selv bange for at folk ville prøve at stjæle fra ham, for det vil bare gøre det endnu beder for ham, for så havde han en undskyldning for at spise, som han skulle til at finde et offer at sætte tænderne i trængte en duft ind foran hans næsebor, han duftede kort og lige nu var han i et dilemma, hvad skulle han gør forfølge duften eller spise.

Valentin var mere opsat på duften og besluttede sig for at følge duften, og der gik heller ikke længe før han stod foran en kvinde, med mørkt hår han gik roligt hen imod hende, og holde blikket på denne kvinde