Rejsen til Dianthos havde på ingen måde været planlagt, men Jabari havde brug for at vide mere om hvor resten af hendes slægt befandt sig, for hvordan ellers skulle hun tage Kzar Mora tilbage fra mørket? 
Lysets højborg var umådeligt frustrerende at navigere for en dødssynd som hende, hun var decideret nødsaget til at dæmpe hendes aura for at få mindst mulig opmærksomhed. Jo hurtigere hun kunne få den viden hun søgte, jo hurtigere kunne hun komme videre på hendes færd.

Men heldet havde ej været med hende, og hun var blevet mere og mere frustreret over at hun ikke kunne finde den mand hun søgte. Det havde været nogle der havde nævnt en der solgte information i Dianthos, men det var som at søge efter en skygge om natten. "Forbandet være denne by!" Hvæste hun mellem tænderne, forhåbentlig ville det snart vende. 
Den snigende fornemmelse af en sjæl der fulgte efter hende blussede op igen, det var den samme der havde været der hele dagen. Med et fast blik i de isblå øjne vendte hun sig, nedstirrende hvem end den usling var.
Ved første øjekast så manden ikke ud af ret meget, men der var også andre sjæle i nærheden, måske det var tid til at lege? Sjælene her omkring smagte sikkert ganske sødt.

Det havde ikke været overvældende svært at opdage, at nogen i Dianthos gik og spurgte sig for omkring ham, men Hyde var ikke overmåde tilfreds med det faktum alligevel. Denne 'nogen' virkede ikke til at være ret forsigtig med, hvem hun spurgte efter oplysninger og det sidste han havde brug for, var at folk begyndte at tale i krogene om, hvem han mon var. Da én af hans meddelere derfor dukkede op tidligt på aftenen med besked om, at han havde set hende igen, var Hyde ikke sen til at iføre sig sin lange, mørke kappe med hætte og begive sig ud i natten for at se hende an.

Han var ikke i vanvittigt godt humør, for han havde adskillelige andre ting, han hellere ville bruge natten på. Men på den anden side, så kunne det ikke rigtigt være anderledes. Han havde fulgt efter hende en lille tid, da hun pludselig vendte sig om og stirrede på en mand nogle meter skråt foran Hyde. Hyde forsatte klogeligt med at gå fremad, mens han endelig fik et glimt af, hvordan hun så ud forfra. Hun så ikke ud af noget særligt, men et langt liv havde lært ham, at man ikke skulle dømme nogen på deres udseende. Så i stedet for at gå forbi hende, stoppede han ud for hende og vendte sig mod hende. "Jeg hører, at du leder efter mig?"

Den arme mand Jabari fik nedstirret undskyldte mange gange før han skyndte sig tilbage af den vej han var kommet. Irrrteret rettede hun på hendes krøllede hår og fik lagt det til den ene side, selv de skumle typer var ikke engang villige til at være underholdende! Indtil nu havde hele hendes tur været en stor skuffelse.
Lige indtil at den mand iklædt en mørk kappe kom overraskende tæt på hende ,uden hun havde bidt mærke i ham, et øjebliks koncentration i mandens retning bar hende svaret. Manden var død. Eller rettere han burde være det men hans sjæl lænket til hans krop bundet af en forbandelse.

Et smil bredte sig over hendes læber som vampyren valgte at tale til hende. "Hvis det er tilfældet så tænker jeg at du vil tale et andet sted end her?" svarede hun med hovedet let på skrå, lige nok til at hendes hår dækkede for en del af aret der strakte sig fra hals til tinding. "Jeg er sikker på at en som dig har et fint sted hvor vi kan få en snak uden at folk kommer og forstyrre os?" fortsatte hun med sukker sød stemme, påtaget men skjult nok til at de fleste ikke ville ane uråd. For uanset om han var den han påstod eller ej, skulle hun nok få sin sjov.

Hyde tilbageholdt et fnys og trak lidt på skuldrene med et imødekommende smil. "Naturligvis. Lad os gå ned af gaden her." Han begyndte at gå og så sig kun til siden et kort øjeblik for at se, om hun fulgte med. Han kendte en kro i nærheden, hvor folk ikke lyttede for meget til andres samtaler. Ikke med mindre de gerne ville skæres i småstykker altså. Og der var ingen chance i verden for, at han ville tage en tilfældig fremmed med hjem til sit eget hus. "Men måske du kan fortælle mig, hvorfor du går og siger mit navn højt i alle Dianthos' gader?"

"Jeg takker, led blot an" fortsatte hun sødt og med påtaget venlighed, hun hun fulgte manden hun håbede på faktisk var den rette, vampyrer smagte så utroligt kedeligt. Hun ville gerne undgå at spilde mere tid end højst nødvendigt her i lysets højborg. 
"Åh det" hun rullede kort med øjnene som han fortsatte med at lede dem til hvor end det var han ville hen "Jeg havde hørt om dig, men du var ikke til at finde så jeg måtte finde en... kreativ løsning" forklarede hun med et skulder træk "Hvis du faktisk er så god som rygtet siger, så ville du nok være typen der ville gøre noget ved en der snakkede for meget, og det lader til at jeg havde ret" fortsatte hun med den sukkersøde stemme.

Afsluttet grundet inaktivitet