Rofus smilede over hele ansigtet som han stillede den lille æske disken i den forladte krostue, heldigvis havde han fået lov til at holde styr på den indtil at hans mor vendte hjem, ikke at han kunne holde åbent for kunder men i det mindste havde han og Sofie tag overhovedet igen.

Forsigtigt åbnede han den spøjst udskårne trææske hvori krystalen lå, egentlig havde have han forsøgt at købe den af alfen der havde tilbudt ham den, men af en eller anden grund havde alfen insisteret på at han ikke ville have noget for den! Så længe at den blevet givet til nogen var han mere end godt tilfreds.
Rofus burde nok have bidt mere mærke i det end han havde, men alfen havde ikke set ond ud og han var helt sikker på at Sofie garanteret ville blive glad for gaven!

Nysgerrigt drejede Rofus krystallen mellem fingrene, det var som at farverne skiftede i krystallen skiftede fra en lys blå til en sart rosa, og han kunne have svoret på at den kort lyste op som han samlede den op for at se nærmere på den, men det var jo nok bare lyset det fik det til at ligne det! Han havde egentlig ikke nået at se nærmere på den før alfen havde givet ham æsken med, et tilfreds smil bredte sig over hans læber som han lagde den tilbage i æsken.

 "Sofie! jeg har en gave til dig" Kaldte Rofus ud i rummet, ikke at han fik svar med det samme, men det lød som der var en rumsteren i køkkenet. "Den står bag disken! Jeg går lige oven på og skifter tøj!" Kaldte Rofus igen, men en stemme det lød lidt anderledes end ellers. Efter at rømme sig et par gange blev som kursen blev sat op af trapperne, flere gange blev håret flyttet fra øjnene som trappen blev krydset med lette trin, siden hvornår var det blevet så langt!??! 
Inde på værelset blev trøjen hevet over hovedet som så mange andre gange før, men noget føltes anderledes, ikke at Rofus kunne sætte en finger på hvad det var, men det føltes lidt som at nogen havde pillet ved balancen, lidt som at Rofus brystkasse vejede mere end normalt?

Let rystende på hovedet fandt Rofus vaskefadet og plaskede lidt vandt i hovedet, der hurtigt blev fulgt af et forskrækket hvin, "Hve-hvem er du!" fremstammede Rofus til spejlbillede af pigen i vaske fadet, ikke at hun kunne genkende sin egen stemme, og nærmest på magisk hvis væltede hun bagover nu med vand spildt udover sig selv. 
Febrilsk faldt Rofus blik nedover sig selv der ganske rigtigt mere lignede en af hans søstre end sig selv, ikke at hun kunne se ret meget for bryster der havde valgt at blokere udsynet, hun sank en klump og ganske som hun havde frygtet, hun var blevet forvandlet til en pige. Rofus blinkede et par gange, hvordan kunne det være sket? Vent... Krystallen! "Sofie! Hvad end du gør må du ikke samle krystallen op!" Kaldte Rofus alt hun kunne, forhåbentlig var det ikke forsent!

Sofie nynnede let for sig selv mens hun tog opvasken mens et lille smil spillede på hendes læber. Sofie havde aldrig troet hun ville tage en opvask frivilligt, og da slet ikke nynne imens! Men meget havde ændret sig over det sidste år, ikke mindst hende selv. Nogle ting ændrede sig dog aldrig, og som Sofies blik vandrede, og faldt på en ensom, efterladt gulerod, blev opvasken forladt til fordel for en lille snack.

Rofus stemme nåde Sofie fra krostuen, og hun sprang straks tilbage til sin opvask for at gøre den færdig, med guleroden hængende i mundvigen. Hun kaldte et svar tilbage, der dog druknede i hendes gumlen, men snart var den sidste gryde vasket af, og hun stak næsen ud i krostuen.

"Rofus?" kaldte hun ud i det tomme rum mens hun hurtigt så sig om efter ham, uden held. Så var han nok stadig ovenpå! Men han havde vist sagt noget om en gave? Hun bevægedes sig over bag disken, og hendes blik blev straks draget mod den lille æske. Hun samlede den op og vendte den mellem hænderne mens hun studerede de mærkværdige udskæringer. Det var.. ikke lige hvad hun havde forventet? Den så alt for dyr ud.

Sofie viste hun burde vente til Rofus kom ned igen, men... det skadede vel ikke at lure? Æsken blev åbnet, og Sofies øjne blev store som de faldt på krystallen. Hun samlede den op vendte den mellem fingrene. Det var mærkeligt. Det så næsten ud som om farven skiftede, selv når hun holdt den stille! Fra en sart rosa til.. blå?

Sofie nåde ikke at skænke fænomenet mere tanke, før Rofus råb klingede ned fra etagen ovenpå. "Lort!" udbrød Sofie, og lagde hurtigt krystallen fra sig ved siden af æsken. Hun stirrede på den men intet skete. Hun skævede mod sin hånd og så mod trappen. Det så ikke ud til der var sket noget? Langsomt bakkede Sofie væk fra krystallen, mod trappen. "Og hvad hvis.." hun rømmede sig, som hendes stemme lød mærkelig "Hvis jeg allerede.." han rømmede sig igen, denne gang kraftigere. Han lagde en hånd mod væggen og støttede sig til den et øjeblik til den, som han endelig genkendte den spøjse sensation der langsomt havde bredt sig igennem hans krop. Forvandlingsmagi. Det var ikke Sofies egen, men fornemmelsen var tæt nok på til at være genkendelig.

"Rofus!?" bulrede Sofies mandestemme, som han tog trappen to trin af gangen, og styrtede hen til Rofus værelse. "Rofus jeg ved.." Sofies stoppede midt i sætningen som han nåde døren. Hans øjne blev store som blikket faldt på den topløse Rofus, og Sofies let skæggede hage rørte næsen jorden. "Åh nej.. åh lort lort lort"

Sofies blik nægtede at forlade Rofus, men han klaskede en hånd mod sit bryst. Et bryst der endelig hvad været ved at vise en smule kvindelighed var nu fladt igen, og bredere end nogensinde for. Den løse skjorte sad pludselig som den skulle. Sofies hånd vandrede nedad, mod bukserne der føltes som var de ved at sprækkes - og kun blev strammere for hvert øjeblik Sofie stirrede på Rofus.

"Åh nej..." peb Rofus stille, hun havde ikke fået advaret Sofie hurtigt nok! det havde været for godt til at være sandt at en gratis gave fra en alf, pis og ork lort!
Som trin for op af trappen forsøgte Rofus at slå koldt vand i blodet, eller som det mindste at tage en dyb indånding, men måden hendes brystkasse bevægede sig på føltes held underlig. Rofus blik gled ned over sig selv igen og stoppede ved brysterne der nu prydede hendes noget smallere brystkasse, hvis hun ikke vidste bedre så var de ret store af en på hendes alder? Ikke at hun nåede at tænke meget over det før Sofie stod i døren.
"Det på du virkelig undskylde!" udbrød hun med hænderne viftende foran sig, selv hendes hænder så mere slanke ud end før. Men åh stakkels Sofie! Hvis Rofus ikke havde vidst bedre ville hun have troet at det var Sofies bror der stod der i døren, men øjnene var heldigvis de samme blå Rofus havde forelsket sig i da de mødtes. Rofus blik vandrede kort indtil det stoppede ved buskerne der havde en ganske genkendelig bule. "Oh.." Sofie var helst sikkert en dreng nu, men hvad havde gjort at hun.. han? havde fået den reaktion? "Åh!" Rofus blev knaldrød i hovedet og skyndte at dække sin barm til med en fri hånd og arm.

Sofie sank en klump. Rofus stemme lød så mærkelig! Det var stadig Rofus ord, men i en lys, piget stemme. Men Sofie var ikke i tvivl om, at den pæne, topløse kvinde foran ham var Rofus. "D-det var noget forvandlings magi. Det er okay, vi skal nok finde ud af det!" forsikrede han Rofus og forsøgte at lyde sikker, men selv hans nye, dybere stemme vaklede en anelse.
Rofus oh fik endelig Sofie til at løfte blikket, og det var som om det først var der det gik op for ham, at han havde stirret som han gjort. "Undskyld!" udbrød han og slog hånden der før havde været på eventyr, for øjnene i stedet. Men en pinligt frustreret bevægelse vendte Sofie sig om.
"Det var ik' min mening at stirre! Lort, undskyld Rofus, men du er bare virkelig pæn!" undskyldte Sofie igen og bed sig i læben. "Er du okay?" spurgte han så, uden at vende sig, eller fjerne hånden fra øjnene. Sofie viste ikke rigtig selv hvordan han havde det med det hele. Det var som om det var nemt nok at acceptere Rofus var blevet til en kvinde - det kunne han jo se tydeligt! Men selvom hans brystkasse var flad og det bestemt var noget der var anderledes.. dernede, så var det ligesom ikke helt så nemt at acceptere at han selv var en.. fyr.

Rofus rystede lidt på hovedet som hun fik kæmpet sig op at stå ved hjælp af den frie hånd, hele den har situration var så mærkelig! Hvilket var ret imponerede da de begge to havde været forvandlet til kaniner på forskellige tidspunkter! "Godt, erh ja! Det skal vi nok finde ud af!" Lidt som Sofie prøvede at lyde selvsikker gik det ikke så godt når man talte med en stemme der ikke lød som sin egen.
Som Rofus rødmen endelig havde lagt sig blussede den op igen som Sofies ord ekkoede i hendes sind, Sofie ment at hun var pæn! "Du er også meget pæn..." mumlede Rofus stille med flakkende blik, det hele var virkelig overvælde lige nu.
Hver gang hun så på Sofie slog hendes hjerte vildere, det var virkelig mærkelig at finde en dreng så flot, men samtidig kunne hun ikke tror på at hun nu var en hende og ikke en han! 
Rofus blik gled endnu engang til Sofies nu noget anspændte bukser, for at lade blikket glide ned mod sin egne, hun sank en klump, hun var nødt til at tjekke om det hele nu var væk. Og med et suk måtte hun anderkende at det var tilfældet. "Ja og nej?" svarede hun ærligt, lige nu føltes det mest af alt som en meget meget mærkelig drøm! Med hurtige skridt krydsede hun gulvet hen til døren omfavnende Sofie tæt, Rofus begravede hendes hoved ved hans skulder "Men jeg er glad for at du er her med mig..."

Sofie blev rød helt op over ørene som Rofus gengældte hans kompliment "Jeg tager dit ord for det! Jeg tør næsten ikke kigge selv" indrømmede han med et anspændt suk. Det var ikke fordi hun aldrig havde set en manddom før, men tanken om at have en selv var rimelig syrealistisk.

Sofie mærkede Rofus smalle arme omkring sig, og hendes krop mod sin ryg. Endelig fjernede Sofie hånden fra sine øjne og lagde sine, hvad der føltes som enorme, hænder over hendes små fine. "Der er ingen jeg hellere ville være i det her rod sammen med" svarede han, og løsnede sig en anelse fra Rofus greb, så han kunne vende sig, og omfavne hende ordenligt tilbage. Rofus var stadig noget højere, og trods sin maskulinitet, var Sofie på ingen måde så bredskulderet som Rofus plejede at være. Alligevel føltes Rofus spinkel og lille i hans favn.
"Det her rod og alle andre" tilføjede han, og knugede Rofus ind til sig, mens han ihærdigt ignorerede den voksende ubehag fra de stammende bukser, og den underlige følelse af Rofus bryster mod Sofies brystkasse.

Det var lidt spøjst for Rofus at kramme Sofie, for jo hun var sikker på at det var hendes krop men alting føltes som det var en forkert størrelse! Smallere hænder med slanke fingre, en talje der smallere? Eller var det hofterne der føltes bredere? Men tilsyneladende var de samme begge højde som før, om det var en god eller en skidt ting kunne hun ikke helt finde ud af lige nu. 
Heldigvis duftede Sofie stadig som sig selv, dog lidt mere af sved, men der var noget beroligende ved duften, noget normalt i den her alt andet end normale situation. "Heh, det var heldigt for du slipper ikke så let af med mig!" klukkede hun varmt, og noget mere trygt end før. Rofus plantede et kys på Sofies hals, selv hendes læber føltes blødere end før, men måske var det noget hun bare bildte sig ind?
Dog kunne hun ikke rigtigt lade vær med at opdage den noget nye og vågne del af Sofie der forsøgte at prikke gennem bukserne. "Sofie? Er det der ikke ubehageligt?" spurgte hun forsigtigt som hun nænsomt lagde en hånd på bulen, hun vidste godt hvor ubehageligt det kunne blive hvis man ikke gjorde noget ved det!

Sofies hænder knugede sig kort mod Rofus ryg. Alt det her var så mærkeligt! Men det var noget de kunne klare - sammen -. De skulle bare have en plan! Så skulle de nok finde ud af hvordan de blev deres normale køn igen.
Rofus ord fik et lille smil frem på Sofies læber igen, og han gengældte kysset, ved at nusse hoved let op mod Rofus. "Du ved følelsen er gengældt!" grinede han let og slap et åndedræt han ikke viste han havde holdt på.

Sofies arme om Rofus stammede sig en anelse da Rofus kommenterede på hans.. situation. Han havde opdaget det... lort. "Ehhhm... Jo, jo det er det.. Virkelig meget faktisk. Skal den.. opføre sig sådan?" indrømmede hun mumlende og sukkede "Det skete bare lidt af sig selv? Jeg ved ikke rigtig" rømmede hun sig akavet, inden hun tog sig sammen og så Rofus i øjnene "Kan jeg.. låne et par af dine bukser?" spurgte han så endelig, med kinderne blussende op.

Rofus lod et noget mere afslappet suk slippe fri, hun var virkelig glad for at de kunne være sammen om det og især at de kunne tage det så roligt, selvom det var virkelig mærkeligt! 

Rofus rødmede i hele hovedet, det var måske ikke det heldigste valg hun havde  taget ved at gøre problemet så håndgribeligt! "Erhm joh, når du ser nogen du kan lide, du ved.. sådan virkelig godt lide, så sker det..." Hun kunne sagtens huske når det var sket for hende, ofte når hun havde tænkt for meget på Sofie. "Erhm.. det at du stirrede på mine erhm... bryster vækkede den nok også" 
Rofus sank en klump som hendes øjne blev fanget af Sofies, det føltes som at den første del af spørgsmålet hang i en evighed, ikke at hun ikke var villig til at hjælpe, men hun vidste ikke om hun var klar til den slags! Bukser? "Øh jo! Du tager bare nogle, jeeg... må nok også hellere få gemt dem her væk" skydende et kort blik mod sin kavalergang. Yup det var stadig mærkeligt.

Sofie stirrede lidt måløst på Rofus, og mens hun fortalte, flakkede hans blik ned til sit nye vedhæng og tilbage op til Rofus igen. Sofie sank en klump "Så.. har du gået rundt og haft det sådan her hele tiden?!" spurgte han nervøst og en lille smule frygtsomt. Tanken var ubehagelig, for at sige det mildt.
Nævnelsen af Rofus bryster fik Sofie til at kigge ned i jorden igen.
"Okay. Ehm, ja jeg tror ikke nogle af mine bluser passer sådan, men dine er nok for store" sagde Sofie, mens hans med blikket stift på jorden kantede sig forbi Rofus, og over til hendes tøjbunke "Men den blå-grønne kjole passer måske? Den er - var - stadig for stor til mig" foreslog han lidt forstigtigt.

Efter at have lokaliseret et par af Rofus bukser, et par med snørrer ved anklerne, så Sofie ikke ville falde i dem, gik han i gang med at tage sine egne af. Det var et større projekt end først antaget. Ikke bare gjorde hans tilstand det svært, men det viste sig også mere end besværligt at få dem skrallet af hans noget større lår. Men med noget møge og et lettet grunt fik Sofie bukserne af, og hendes manddom stod rankt i sin fulde, temmelig imponerende størrelse. Sofie nød friheden et øjeblik, inden han gik igang med at trække Rofus' bukser på.

Rofus rødmen blussede kort op og gjorde hendes allerede røde kinder endnu mere røde end før, for prompte at skifte over i en varm latter "Åh nej nej! Den falder heldigvis til ro igen efter noget tid, nogle gange hjælper det at tænke på noget kedeligt, så som erhhh" Rofus blik flakkede lidt før det faldt på bunken med tøj "Du ved som vasketøj?" forklarede hun gav Sofies nu bredere skulder et forsikrende klem. At tænke på vaske tøj havde ihvertfald hjulpet hende ud af en krise eller to før. 
"Du har nok ret" Rofus forstillede sig hvordan hun nok ville drukne i en af sine gamle trøjer, og ligne nogen der var ude på ting hun slet ikke var ude på hvis hun prøvede en af Sofies! "Den ellers så fin!" lød det mere begejstret end hun havde ventet, selvom det nok var for at skjule at det najede hende lidt at Sofies blik gled udenom hende. 

Med ryggen til banede Rofus sig vej hen til Sofies bunke og prøvede at sortere lidt i hvad hun måske kunne klemme sig ned i og hvad der sikkert var for småt. Bunken hun troede hun kunne komme ned i var dog forsvindende lille så det blev den blågrønne kjole der blev trukket over hovedet. Så langt så godt, men selv med den på føltes det ikke helt rigtigt, indtil at hun forsøgte at flytte sine bryster til rette med den ene hånd. Dog kunne hun ikke dy sig og nysgerrigheden tog over, for hvor stor var Sofies egentlig? Et kort blik blev kastet i hans retning og måbende udbrød hun "Den er jo større end min var?!?" Knaldrød i hovedet vente hun sig tilbage, pis pis pis! Måske havde Sofie ikke hørt hende?

Sofies lettede lyd da Rofus fortalte det ikke var sådan hele tiden var ikke til at tage fejl af. Som roen faldt lidt mere over Sofie, og han stod med Rofus bukser trukket op til lige under røven, kunne hun heller ikke dy sig længere.
Med et lidt fjoget grin prikkede hun til sin manddom, og kiggede på den mærkværdige måde den vippe på, i sin erekte tilstand. Det gjorde ikke nødvendigvis situationen bedre men det var sku sjovt at se på, og gjorde ham en smule mere komfortabel med det hele.
Men en dyb indånding løftede Sofie blikket igen og tænkte på vasketøj. Vasketøj og opvask. At hente koldt vand fra brønden. I regnvejr. Om vinteren.
Til hands store overraskelse lod det faktisk til at virke!
"Jeg tror også den grønne farve vil passe bedre til dig end mig!" erklærede Sofie, og mærkede presset snige sig tilbage, som han forestillede sig Rofus flydige sorte hår og mørke øjne med den blå-grønne farve. Som havet.

Heldigvis afbrød Rofus udbrød Sofie, inden tanken nåde længere. Dumt kiggede Sofie over på Rofus, ned på sig selv, og tilbage på hende. "Jaaah.. Det er den vel? Men dine bryster er også langt større end mine" svarede Sofie med et lille træk på skuldrene, og trak bukserne helt op. Som pige havde Sofie sjældent været særlig jaloux på andre piger. Sofies mor var rimelig slank og fladbrystet, og selvom Sofies moster var mere fyldig, havde Sofie forventet at slægte sin mor mest på. Sofie havde aldrig rigtig tænkt over størrelsen på Rofus', andet end som fantastisk og dejlig, men nu hvor Rofus nævnte det, så havde Sofie da godt hørt andre fyre snakke om det, som om størrelsen betød noget særligt.
Lidt blankt så Sofie på Rofus "Er det en god ting eller?" fra Rofus udbrød var Sofie ikke helt sikker.
Sofies kinder kunne dog ikke undgå at blusse en smule op igen, som han så Rofus i kjolen. Hans vilde fantasi havde slet ikke kunne måle sig med synet i virkeligheden.

Rofus klukkede lidt som det snakkede frem og tilbage om tøj, det var som sådan sket før men det var lidt morsomt nu hvor der var byttet om på hvem der havde bukserne på! Vent havde man egentlig bukser på inden under en kjole? Endnu et spørgsmål hun ikke havde forventet at skulle stille sig selv. "Måske, men så igen sort hår går til så mange ting så der er jeg vil lidt heldig?" lød det med et skuldertræk. 

Rofus rødmen ville ikke forsivnde, pis og ork lort! Sofie havde faktisk hørt det! Heldigvis virkede han til ikke at syntes det var så stort et problem at hun havde set den. "Deeet er der selvfølgelig noget om" svarede Rofus stirrende mod sine bryster, nysgerrigt hoppede hun kort og så hvordan det skabte kort bølgegang i dem "Høh" udbrød hun bøvet, det kunne hurtigt blive et noget distraherende tidsfordriv! 
Rofus sparkede lidt distraheret til en knap der lå på gulvet "Øhh jooh det er det nok! De fleste af drenge siger at det skulle være bedre for pigerne når den er større? Sååå erh det er vel godt for mig?" Rofus vidste ikke om hun skulle grine eller græde, lige nu var tanken om at sådan en kunne være inde i hende lige så utroværdig som at det skulle sne i Balzera, for nu. Rofus bed sig i læben og så over mod Sofie "Åh Sofie forresten? Har man bukser på under en kjole?"

Sofie gjorde sit yderste for IKKE at stirre da Rofus hoppede og lavede bølgegang i herlighederne. Det var en svær udfordring, men det lykkedes! ... næsten. Sofies blik flakkede gentagende gange mod Rofus' nye kurver, og rødmen steg atter engang op over hans fregnede ansigt.
"Jeg synes nu din havde en fin størrelse" mumlede Sofie akavet, og fik endelig snørret sine bukser og lukket dem helt. "Men vi skal nok finde tilbage til vores rigtige form, så det skal du slet ikke bekymre dig om!" forsikrede Sofie så Rofus noget mere bestemt og definitivt.

Med et prust løb Sofie hænderne nedover sig selv en gang mere. Jup, stadig en mand. Lort. Men de skulle nok finde ud af det! "Hvis du havde bukser på, så ville der ikke rigtig være nogen grund til at have kjole på" kommenterede Sofie, mens hun balancerede på det ene ben for at snøre bukserne ind ved anklerne. "Normalt har man en særk på. Det er bare sådan en underkjole, men ehm, dem har jeg ikke nogen af. Men altså du kan bare tage noget af dit eget underbukser på under hvis det er" Sofie grinte en smule som han fik bundet det andet bukseben "Der er alligevel ikke nogen der kan se hvad du gemmer under skørterne!" drillede han, og gik over til vaskefaddet. Rofus lignede sig selv, og så alligevel så anderledes ud. Efter det værste af chokket havde lagt sig, var Sofie blevet nysgerrig!

Sofie havde knap kigget på sit spejlbillede mere end et øjeblik, før han med et sæt vendte sig mod Rofus igen "Rofus!" udbrød han "Hvad er det her?! Hvorfor er der hår i mit ansigt!!" spurgte han dumt, og pegede på sin beskæggede hage. 

"Jo tak" lød det stadig tydeligt distraheret fra Rofus hvis øjne stadig var draget til den bølgende kavalergang, lige indtil at hendes blik blev fanget af Sofies rødmen, han så så utroligt sød ud! 
Sofies ord gjorde dog at det det blev Rofus tur til at rødme "Åh ørh, mange tak" lød det utroligt forlegent, det var også fjollet at være misundelig over størrelsen når man ikke havde en selv lige i øjeblikket, men det varmede nu at hun ikke syntes det var et problem! "Ja det skal vi nok, hvor lang tid det end tager!" lød det bestemt, men hvor længe ville det mon egentlig tage?

"Lige nu har jeg begge dele på?" lød det som Rofus rystede på hovedet, det gav mening nok hvad Sofie sagde, selvom det var lidt spøjst at skulle tage ens bukser af. "Hmm måske har min familie glemt en særk et sted? Jeg tror jeg brugte en til at lege spøgelse med da jeg var yngre, min mor var ikke ret glad for det" Gøs hun ved tanken, Telma ikke havde være begejstret for at finde sit tøj flyvende rundt og skræmmende gæsterne. "Hah! Udover dig når jeg skifter vel?" klukkede hun tilbage, det var nok ikke helt i orden at drille Sofie med det, men det var nu sjovt at driller ham lidt?

"Hvad?" Forvirret vendte hun sig som hun endelig havde fået bakset bukserne af sig og ud fra under kjolen. "Nååårh! Det er skæg? Du ved sådan noget mænd gror?" Ikke at Rofus selv havde groet noget endnu, og nok ikke gjorde det før hun blev til en han igen. 
Hvilket fik hende til at tænke på noget "Du Sofie, hvis det her vare i længere tid kunne det så være at vi skulle finde på noget andet at kalde os? Bare så det måske bliver lidt mindre forvirrende?"

Sofie så måløst på Rofus "Jeg ved godt hvad skæg er, men hvorfor gror det på mig?!" beklagede han sig og sukkede opgivende "Jeg mener, du havde ikke engang skæg!" tilføjede han mumlende, og kløede sig lidt i den lille samling af lange, stride hår på hans hage. Det fyldte nok ikke så meget, men hårene sad tæt og der var bestemt grundlag for god, fremtiddig skægvækst, til Sofies store fortrydelse.

Sofie skævede kort til vandfaddet, og sit spejlbillede, en gang mere, inden han bestemt vendte sig væk fra det. "Det er nok en god ide.. men vi skal nok finde noget der ikke ligger for langt fra vores normale navne, bare så vi ikke kejler for meget rundt i det?" foreslog han og kløede sig lidt mere i skægget "Rofus, Rofus... Rooo-sanne? Rosa? Rofie?" foreslog Sofie, med et sigende skævt smil på det sidste af foreslagene. Rofie var nok ikke et rigtigt navn, men det var da meget sjovt!
"Med mindre jeg bare skal være Rofus, så kan du være Sofie!" grinede han så dumt.

Rofus trak på skuldrene "Du har måske den rigtige alder til det? Jeg er kvart elver, de gror ikke så meget skæg?" gættede hun mens hun klukkede lidt for sig selv, da hun var sig selv ville hun da gerne kunne gro et mægtigt skæg! Men det havde vidst ikke lige lagt i kortene, og da slet ikke nu! Og i detmindste var Sofies skæg ret sejt! Og ikke det der fjollede dun overskæg nogle af drengene på hans alder havde.

"Det ville være smart nok, men jeg syntes nu at Rofie lyder ret sødt!  Eller hvad med Rofia?" klukkede hun igen, det var ret spøjst at kunne hører at ens latter var den samme, men stadig lød anderledes! "Hah! Ikke at det ikke kunne være sjovt så tror jeg ikke at du vil have lyst til at skulle til væbner træning istedet for mig!" svarede hun fjoget tilbage og kastede en vildfaren sok efter Sofie. 
"Men hvis jeg er Rofie er du så Sofus?" Sofus var trods alt et rigtigt navn!

Sofie rynkede lidt på næsen, og løb fingrene igennem det lille skæg på hans hage "Deeeet er der måske noget om.." indrømmede han, og et skævt smil fandt til sidst vej til hans læber. Sofie havde aldrig rigtig tænkt over skæg, andet end det var noget gamle mænd havde. Men det var faktisk lidt sjovt at klø i det. Mon det fik hende til at se ældre ud også?
"Rofia er også ret nuttet" grinede Sofie, og rakte tunge af Rofus "Men hej, det kunne være en fin afveksling fra Professor Gammelgut!" lo hun drillende og dukkede sig for den ensomme sok.

For et øjeblik så Sofie mere tænksom ud, inden han grinede bredt igen "Sofus og Rofie! Det lyder da ikke helt værst. Og vi burde kunne huske det" nikkede han bestemt, og kløede sig endnu engang lidt i skægget. Det var utrolig svært at lade det være, nu han viste det var der!

"Men Professoren var måske heller ikke et dårligt sted at spørger om hjælpe.. Han ved ret meget om magi og krystaller og den slags!"

Rofus så nysgerrigt på Sofie der kløede sig i skæget, en del af hende havde løst til at lade fingrene rende gennem det for at mærke følelsen, meeen det var nok bedre et andet tidspunkt. Alle mysterier blev trods alt ikke løst på en dag!
Hende kinde blussed kort op over at blive kaldet nuttet, som sådan var det Rofia der var blevet kaldet det, men det talte i hendes bog! "Oh! Vi bytter ikke! Jeg ville helt sikkert få ondt i hovedet at skulle forstå ham!" klukkede hun varmt, ikke at der var noget galt i den slags, men det var ikke liiiige hendes kop te.

Rofus lagde hovedet afventende på skrå som Sofie så tænksom ud, egentlig ville hun og have krydset armene over brystet men hendes barms indtog gjorde at det tog noget længere at finde ud af hvor hun skulle have armene. "Jamen så er det aftalt! Sofus" svarede hun prøvende, det føltes ikke så underligt som hun havde forventet, hvilket nok var en god ting!

Rofie nikkede lidt "Det giver god mening, skal vi begge besøge ham eller vil du selv?" så snart hun havde sagt det slog en tanke hende. "Kan du egentlig stadig forvandle dig til et havfolk?"

Sofus nikkede en anelse som Rofie afprøvede navnet "Så siger vi det, Rofie" gav han igen, og fniste en smule. Rofie lød lidt spøjst, men ikke sådan på en dårlig måde. Mere bestemt nikkede Sofus "Ja, det passer dig godt!" erklærede han. Det var sødt, og sådan lidt sært, præcis ligesom Rofus! ... Rofie. Sofus måtte hellere prøve at vende sig til navnet, så han ikke kom til at sige Rofus ved en fejl.

"Jeg tror det er bedst vi bliver sammen" tænkte Sofus højt og så mod Rofie "Med mindre du har en ide til et andet spor? Tror du din ridder dame måske ved noget der kan hjælpe os?" spurgte Sofus og kløede sig, i håret denne gang.

Rofies andet spørgsmål kom lidt bag på Sofus "Ehm.. det ved jeg ikke? Jeg ved ikke om nogen af mine evner virker sådan, normalt" erkendte han lidt akavet, og kørte begge hænder gennem håret, for at mærke hvordan det føltes. Han rynkede på næsen "Det lader hvertfald til meget af mit hår er røget...". Hans stemme lød mindre sikker end den havde før. Ganske vist havde Sofie aldrig haft et super godt forhold til sine evner, men derfra og så til at være helt uden, var alligevel en ubehagelig tanke.
Med et suk tog Sofus fat i sine bukser igen "Men der er vel kun én måde at finde ud af det på!" erklærede han, men tøvede. "Kunne du.. lige vende dig rundt? Eller lukke øjnene?" spurgte Sofus så, mens hans kinder blev ildrøde. Rofus havde set Sofie nøgen før, og selvom både Sofus og Rofie havde fået et godt gik på hinanden også, så var der stadig noget ved tanken om at skulle være nogen i den her nye, mærkelige krop, der gjorde Sofus umådelig akavet.