Det var efterhånden lang tid siden Marad havde forladt sit umiddelbare nærområde. Faktisk var det lang tid siden han overhovedet havde forladt sit hus. Det havde taget overraskende hårdt på ham, at James var gået sin vej. De første par dage havde han slet ikke vidst han skulle reagere. På en eller anden måde, havde han nok forventet at James ville komme tilbage. Da det efterhånden var gået op for ham, at James ikke kom tilbage, var han blevet vred. Nej, vred var ikke det rigtige ord. Rasende dækkede det ikke engang. Han var blevet direkte morderisk. Til absolut ingens overraskelse var hans negative sindsstemning gået ud over de folk han havde ansat. Mange af dem var blevet slået ihjel for mindre forseelser, flere var blevet slået ihjel simpelthen fordi han havde lyst. Enkelte var blevet tortureret inden de blev slået ihjel. Alle mordene havde hjulpet lidt på hans humør, men han var stadig i et utroligt negativt humør. Alle de "uheldige" dødsfald blandt hans tjenestefolk havde dog en uheldig bivirkning: Han var nødt til at skaffe flere. De få der var tilbage kunne umuligt varetage alle pligterne, og han havde ikke tænkt sig selv at gøre det. Han havde heller ikke lyst til selv at skulle afrette et hold nye tjenestefolk, derfor var han nu på vej mod Valtors palæ. Han havde handlet med manden op til flere gange, og han havde altid været tilfreds med opdragelsen af de slaver han fik fra manden.
Som sædvanligt var han klædt på i tøj som udstrålede hans rigdom, måske endda en lille smule mere end sædvanligt. Han var godt klar over at Valtor selv besad store rigdomme, og han havde ikke i sinde at lade Valtor overgå ham på det punkt. Han havde dog sørget for at have et værd på under den tynde kappe han bar. Normalt bar han ikke våben, men selvom han efterhånden havde handlet meget med Valtor, stolede han ikke på ham.
Han hoppede af sin hvide hest da han nåede palæet, hvorforefter han gik hen og bankede på. Han gav sig selv et øjeblik til at betragte palæet mens han ventede på at blive lukket ind af en af tjenestefolkene.    

Valtor slap slaven med et nydende suk og tørrede blodresterne væk fra mundvigene med et håndklæde, inden han samlede sin hvide skjorte op og tog den på. Han lukkede den kun halvt, så den fik en dyb udskæring og stadig afslørede brystkassen med de markerede muskler. Slaven brugte et øjeblik på at komme sig over blodtabet, og han holdt en hånd for de to stiksår i halsen fra Valtors tænder. Så rejste slaven sig og tørrede blodet væk, inden han forlod soveværelset.

Valtor var kun lige kommet ned i stuen, da han hørte det banke på døren. Solens tidlige stråler gjorde det dog umuligt for ham at åbne selv, så et kvindelig halvdyr i en lidt for afslørende kjole åbnede i stedet. Grundet sit nylige måltid kunne han høre, hvad hun sagde. "Jamen hr. Marad, kom dog indenfor, så henter jeg herren" sagde hun og viste manden indenfor. Valtor var dog nået ud i gangen inden, og han rakte høfligt hånden frem mod manden med et smil. "Velkommen Marad. Hvad kan jeg gøre for Dem?" spurgte han både høfligt og venligt, inden han lavede en gestus mod den dør, han netop var kommet ud ad. "Kan jeg byde på noget?"

Marad tog Valtors udstrakte hånd og trykkede den kort. Han studerede manden foran sig et øjeblik. Den åbentstående skjorte vidnede, efter hans mening, om en sløset og ligegyldighed, som han normalt ikke satte pris på. Selvom den uden tvivl klædte Valtor.
"Nej, det er ikke nødvendigt" sagde han og trådte gennem den dør, som Valtor gestikulerede mod.
"Min tjenestestab er blevet ramt af en hel del dødsfald på det sidste, så jeg har brug for nogle flere af dine slaver" Han havde handlet tilpas meget hos Valtor til, at han burde vide at disse dødsfald langt fra var naturlige. Ikke at han forventede nogen videre reaktion fra manden foran ham. Han var godt klar over, at Valtor langt fra selv var blid, når han skulle opdrage slaverne.
"Normalt ville jeg selv finde tjenestefolk som jeg kan opdrage, men det er svært at finde så mange på så kort tid, og jeg ved at du sætter lige så meget pris på en velopdraget slave som jeg selv" 

Valtor hævede først et bryn over svaret fra Marad, inden et nyt smil brød læberne. "Min kære Marad, det var heller ikke et spørgsmål om nødvendighed. Det var et spørgsmål om, De havde lyst" svarede han stadig med en høflig stemmeføring, som han fulgte med manden gennem døren.

Som Marad forklarede, så Valtor mere og mere overrasket ud. "Jamen dog. Var de så dårligt opdraget alle sammen?" spurgte han og brugte en rum tid på at tænke over, om han mon havde fået solgt Marad et sæt utrænede slaver. Det burde ikke være muligt. Han var omhyggelig med at skille de nye fra de andre, så han ikke fik solgt en ved en fejltagelse.

Valtor blev dog revet ud af sin egen lille verden, da han igen hørte Marads stemme, og han brugte igen et øjeblik til at tænke sig om. "Jeg har desværre kun en lille håndfuld hjemme. Jeg venter på næste parti, forstår De... det er ikke altid lige nemt at få dem uset rundt på disse kanter. Hvor mange skal De bruge?" spurgte han så efter sin forklaring, mens hans ansigt stadig lå i tænkende folder.

Marad overvejede, om han skulle skyde skylden for dødsfaldende på en manglende opdragelse fra Valtors side, men han ønskede heller ikke at fornærme ham, så han ikke længere kunne handle med ham. Sandheden kunne han dog heller ikke ligefrem fortælle.
"Nej. Enkelte var så dårligt opdraget, at jeg stort set intet valg havde. De andre.. de omkom af andre forskellige omstændigheder" Han havde ikke i sinde at uddybe det yderligere. Det vedkom for den sags skyld heller ikke Valtor.
Det irriterede ham, at Valtor ikke havde flere slaver hjemme. Han var ikke i humør til at skulle rejse til flere forskellige slavehandlere for at få nok slaver.
"Det kommer jo an på, hvad de kan, og hvor gode de er til deres arbejde. Men hvis du vil lade mig inspicere nogle af dem, er det nemmere for mig at vurdere" Slaverne skulle jo sådan set kun stå for vedligeholdelsen af hans hos og servicering af hans daglige behov. Det burde de fleste slaver kunne finde ud af. Han havde overvejet at skaffe sig en slave, som kunne erstatte James. Om ikke andet for at at tage hånd om hans mere fysiske behov.. Han havde dog hurtigt skubbet tanken fra sig igen.

Valtor hævede et bryn over svaret og placerede den ene hånd under hagen i en bekymret mine. "Hmm, jeg plejer ellers at være grundig omkring nye slaver og dem, der er oplært. Jeg er ked af, hvis jeg har fået givet Dem rådne kar med. Det har absolut ikke været min mening" svarede han ærligt. Han spurgte ikke yderligere ind til, hvad de andre dødsfald indebar, og han var egentlig også ligeglad. Han tjente kun flere penge på, at Marad dræbte sine slaver som fluer, selvom han nok ville blive lidt muggen, hvis manden kom tilbage om to dage efter en ny forsyning.

"Selvfølgelig får De da lov at inspicere varerne" svarede Valtor med et smil. Han lod altid sine kunder få en smagsprøve på sine slavers kunnen. Han rejste sig og stak hovedet ud ad døren. "Almira! Vær sød at hente varerne!" råbte han, og kort efter kunne et svar høres fra den anden ende af palæet. Der gik højst et minut, inden en ti slaver trådte ind. De var en blanding af halvdyr, engle, elementaler, havfolk og satyrer og både mænd og kvinder. Det var dog ikke hver race, der havde en af hvert køn, og alle elementerne var heller ikke repræsenterede. Alle var dog i undertøj, så man kunne se muskulaturen og også, at de ikke havde mærker efter afstraffelse. "Jeg vil lade Dem om, at give en ordre for at afprøve dem. Ingen af dem vil dog slå ihjel, for det har jeg nægtet dem" sagde Valtor. Det var dårligt for forretningen, hvis slaverne dræbte hinanden under en demonstration af, hvad de kunne.

Marad lod blikket glide over de nyankomne slaver. Valtor havde et noget spraglet udvalg, når det kom til slavernes racer. Slaverne med tydelige dyretræk interesserede ham som sådan ikke.. men de kunne vel bruges til eksperimenter, det samme gjaldt for englene.
"Jeg har ikke brug for slaver til at slå ihjel."
Han trådte lidt tættere på slaverne. De så alle ud til at være i ganske fin stand.
"Af med tøjet" Han lod blikket dvæle ved enkelte af de mandlige slaver, mens de tog tøjet af. Der var et par enkle af dem som uden tvivl så godt ud. Valtor havde god smag, det måtte han indrømme.
"Har nogen af jer lært at læse og skrive?" For de fleste slavers vedkommende var det ligemeget, men han havde brug for enkelte som kunne sørge for hans bibliotek og skrive ned for ham, hvis det blev nødvendigt.

Valtor skjulte ikke sin interesse, da slaverne begyndte at smide kludene. Det var ganske tydeligt, at han ligeledes kunne lide, hvad han så. Han havde dog lidt for travlt med at betragte de nøgne slaver, så han lagde ikke mærke til Marads dvælende blikke. I stedet var et smil at finde på hans læber, da samtlige slaver rakte den ene hånd i vejret til hans spørgsmål om læse- og skrivefærdigheder. Valtor lærte generelt sine slaver, der ikke kunne i forvejen, at læse og skrive. Det var ikke altid, det var nødvendigt, men det gav altid et godt indtryk, at de alle var i stand til det, når det blev efterspurgt. Valtor så dog undskyldende på Marad. "Jeg er virkelig ked af det lille udvalg, jeg har i øjeblikket. Jeg burde få en ny håndfuld hjem om et par dages tid. De vil være klar og oplærte om en lille uges tid ca. De vil ikke være så veltrænede og stærke som disse, men hvis det haster, vil de være oplært til at kunne følge ordrer. Ud over det vil det tage længere tid, hvis det er nødvendigt, at de skal have lært boglige færdigheder" forklarede Valtor med både oprigtig stemme og ansigtsmimik. Han var ikke sådan vant til at skuffe sine kunder, men det havde været en uheldig uge. Skibet, Orcus havde sørget for, var blevet saboteret, og han var nu i færd med at undersøge det, men det havde forsinket hans forsendelse gevaldigt.

Marad nikkede anerkendende da samtlige slaber rakte hånden i vejret. Det gjorde det noget nemmere at vælge hvilke slaver der skulle stå for hvad.
"De boglige færdigheder er ikke vigtige, så længe de kan varetage de sædvanlige pligter" han havde ikke brug for stuepiger som kunne læse, de ville alligevel ikke få mulighed for at udnytte det.
Han lod atter blikket glide hen over slaverne, til det landede på en spinjel slave. Han mindede ham svigt om James.
"Dig" Han pegede på slaven. "Kom herhen og drej rundt, så jeg kan se dig ordentlig." Han studerede slaven, mens han drejede rundt for ham. En kort skygge af længsel gled over hans ansigt. Hurtigt var den sædvanlige kølige maske på plads igen. Han lod en sidste gang blikket glide over slaven. Hans blik hvilede et øjeblik ved hans underliv, inden han vinkede ham væk igen.

Valtor nikkede til Marads ord. "I så fald vil det tage lidt kortere end en uge at oplære dem, hvis de kun skal kunne det basiske. Så har De også mulighed for at opdrage dem personligt, hvis der er noget specielt, de skal kunne?" foreslog Valtor. Det var trods alt Marad selv, der bedst vidste, hvad han slaver skulle være i stand til, så det blev måske nemmere for ham, hvis han selv havde mulighed for at nuancere oplæringen.

Valtor kiggede ligeledes interesseret på slaven, som den begyndte at dreje, men denne gang bemærkede han Marads ansigt skifte karakter. Han sagde dog ikke noget, men han kunne alligevel ikke lade være med at smile over, hvor blikket et øjeblik blev hængende. Han vidste dog bedre end at spørge ind til det. Det kom ikke ham ved. Desuden var alle slaverne i forvejen trænet til at kunne bruges til lyst også, hvis det var det, han ønskede.

Marad nikkede. "Det lyder som en fornuftig plan." Det passede ham også fint, at han selv kunne præge opdragelsen af slaverne. Det gjorde det også nemmere hvis det var slaver, som skulle bruges til eksperimenter. De skulle lære at vænne sig til sygdommen.

Han kaldte yderligere et par slaver frem, og fik også dem til at dreje rundt. Han havde efterhånden en god ide om, hvilke slaver han var interesseret i.
"På trods af det lille udvalg, er det som sædvanlig nogle fine slaver du har, Valtor." Det var nu også grunden til han handlede hos Valtor. Selv med slaver ville han have det bedste, som penge kunne købe.
"Skal vi diskutere prisen på de slaver jeg ønsker? Eventuelt over noget at drikke?" Man kunne altid håbe, at noget at drikke kunne åbne Valtor op for en god handel.  

Valtor nikkede taknemmeligt til Marads svar, men han så ingen grund til at sige mere, da de havde uddebateret det.

Valtor sendte Marad et taknemmeligt smil. "Tak. Jeg gør mit ypperste for at holde en hvis standard" svarede han, som smilet voksede. Han nikkede til forslaget og knipsede af en af slaverne, der med det samme forlod lokalet. "Der findes dog nemmere måder at overtale mig til at give rabat, end alkohol" svarede han med slet skjult hentydning i stemmen. Han havde set Marads længsel, da han kiggede på de mandlige slaver, men Valtor tog sjældent det første skridt. Det forhindrede ham dog ikke i, diskret, at hentyde til det.

Marad studsede lidt over Valtors ord. Der lå uden tvivl en slet skjult hentydning i dem. Han burde ikke have kigget sådan påslaverne.. På den anden side.. Han havde brug for at glemme James, og han kunne få sig selv til at nedelade sig til at bruge en slave til det formål. Måske var det ikke dumt at skubbe lidt til Valtor for at se, hvor langt han ville tage den. Han kunne jo også altid selv stoppe det. Han lod sit blik møde Valtors.
"Og hvad skulle det så være for en slags overtalelse?" Han hævede spørgende et øjenbryn, mens skyggen af et smil fandt vej til hans læber. Det var det tætteste man kom på et rigtigt smil fra ham. Han lod blikket glide op og ned af Valtor. Selvom den halvåbnede skjorte var upassende, var der ingen tvivl om at den klædte ham. Valtors veltrænede krop var uden tvivl noget helt andet end James noget afpillede statur.  

Valtor anede noget, der kunne være en nervøs trækning i Marads ansigt. Kunne det være et forsøg på et smil? Det var ikke til at sige. Marad var ikke let at læse, når han konstant holdte et neutralt ansigtsudtryk. Ikke at det gjorde Valtor det store, det var med til at bevare mystikken omkring Marad.

Valtor gjorde intet for at forhindre elevatorblikket, tværtimod; han rykkede lidt på sig, så brystet blev mere synligt. Slaven kom tilbage med en bakke, hvorpå to vinglas og en -flaske stod på. Han satte den fra sig på et bord og gav sig til at skænke vin op i begge glas. Han gjorde intet for at skjule den nøgne krop, og Valtor havde lidt mere travlt med at kigge på slaven end på vinen. I al fald indtil han fik tilbudt glasset. Marad fik tilbudt det andet glas, og Valtor rettede igen sin opmærksomhed på ham. "Se, det ville jo ikke være sjovt, hvis jeg uddelte alle hemmeligheder" svarede han med en drillende tone i stemmen. "Nogle ting skal udforskes." Selvom Valtor ikke gav et klart svar, fortsatte han sin hentydning ved at gengælde det elevator blik, Marad tidligere havde givet ham. Han var bestemt fin i tøjet, hvilket lige nu stod i stærk kontrast til Valtors dovenskab. Havde han ventet besøg, havde han måske gjort mere ud af sig, men Marad så nu ikke ud til at have noget imod det. Ellers påpegede han det i al fald ikke. Valtor finpudsede sit hint ved at lade sit blik hvile ved hans underliv et ganske kort øjeblik. Han var dog sikker på, det var nok til, at Marad ville nå at opfange det.

Marad tog imod vinglasset, som han med det samme tog en kort tår af. Han morede sig faktisk lidt over denne leg meælem ham og Valtor. Der herskede ingen tvivl om, at de begge vidste hvad der blev hentydet til. Nu var det bare et spørgsmål om, hvem der først fik skubbet tilpas meget til den anden.

"Jeg har altid sat pris på en god handel. Så måske vi skal udforske, hvordan vi når frem til en løsning, som tilfredsstiller os begge?" Svarede han. Han bemærkede godt, at Valtors blik kort dævlede ved hans underliv. Valtors slet skjulte hentydninger begyndte efterhånden et have en indvirkning på ham, og Valtor burde ikke kunne undgå at se det på hans underliv.
Han gik lidt tættere på Valtor, og tog endnu en tår af sit glas. De var tæt på hinanden nu. Det var efterhånden kun et spørgsmål om, hvem der tog det endelige skridt.

Valtor valgte selv at tage en tår af vinen, men han smagte ikke rigtigt på den. Hans fokus var et helt andet sted, som Marad kom tættere på. Han sendte ham et udfordrende smil ved ordene. "Det lyder som en ganske fornuftig plan, Marad" svarede han med tydelig udfordring i stemmen, som han tog et halvt skridt tættere på manden. Der var kun lidt luft med dem nu, og Valtor kunne ikke komme tættere på uden at røre ved Marad. De skarpe røde øjne forblev dog holdt på Marads mørkebrune, som han satte glasset fra sig og lænede sit ansigt udfordrende mod ham. Han stoppede dog et par millimeter fra Marads næse med sin egen og sendte ham et smil. Det var tydeligt, at han, ligesom Marad, prøvede at udfordre den anden til at tage næste skridt.

Marad stirrede ind i Valtors øjne. De var så tæt på hinanden. Det var nu, han skulle beslutte, om han for alvor ville gå videre med det her. Kunne han gøre det mod James? På den anden side.. Det var James, som var gået sin vej. Han burde være fuldkommen ligeglad med ham, og hvis det her kunne hjælpe ham med at glemme ham. Han rykkede hovedet det sidste stykke frem, så deres læber mødtes. Af ren vane startede han blidt ud, James havde som regel ikke sat pris på hans mere hårdhændede behandling. Hans hænder fandt dog hurtigt vej til Valtors hofter, hvor hans fignre borede sig ind mens kysset blev mere intenst. Nu måtte det næste skridt være op til Valtor. 

Valtor kunne ikke undgå at komme med et nydende suk, da han mærkede fingrene på sine hofter. Grebet var fast, hvilket bestemt ikke gjorde noget, og han svarede igen ved at lukke den ene hånd om Marads trøje for krævende at trække ham lidt tættere på sig, mens den anden krøb om på hans ryg, hvor den også let pressede på, så de endte med at stå helt tæt. Så slap han med den ene hånd for at vinke ad slaverne, der med det samme forlod rummet.

Da kysset blev brudt, begyndte Valtor langsomt at pille de første lag tøj af Marad, mens han stædigt fastholdt sit blik på den andens øjne. Et svagt smil var at finde på hans læber, og det var ganske tydeligt, hvad han nu ønskede.

Marad brummede tilfreds mod Valtors læber. Valtors krævende greb i hans skjorte, fik ham kun til at bore fingrene yderligere ind i hans hofter. Det var uden tvivl noget andet end at være sammen med James, og han nød det.

Han brummede lettere utilfreds, da kysset blev brudt. Hans fokus blev der hurtigt flyttet, da Valtor begyndte at tage jakken af ham. Han havde mest af alt lyst til at få sin egen jakke af. For den sags skyld havde han også lyst til at flå den halvåbne skjorte af Valtor. Han holdt sig dog i skindet mens han fingre fandt vej til Valtors skjorte, hvor de begyndte at åbne de få lukkede knapper, mens han fortsatte med at stirre ind i Valtors øjne. 

Valtor brokkede sig aldeles ikke over Marads hårdere greb, tværtimod; han slap endnu et nydende suk.

Valtor havde med vilje valgt at starte ud pirrende langsomt. Som han fik jakken af, lod han dog sine hænder arbejde lidt hurtigere med trøjen. Da han nåede den inderste beklædningsdel, løftede han den dog kun langsomt i kanten, mens han sank ned i hug. Så begyndte han at lade små kys kærtegne Marads maveskind. Som trøjen blev hevet længere op, fulgte hans hoved med, og han lod kort sin tungespids strejfe den ene brystvorte, da han nåede hertil. Takket være Valtors opvarmede blod, ville det ikke være nær så koldt som ved en almindelig vampyrs berøring, men han var samtidig heller ikke ligeså varmt som et almindeligt menneske.