Klokken var, hvis man holdt øje med det, omkring en 7-8 om aftenen men himmelen var stadig lys af solens sidste stråler. Havnebyen var en handelsby hvor folk både fra fastlandet og dem ude fra havene kunne mingle og handle med hinanden. Mad, våben, diverse skatte og stof kunne købes på byens torv. Eller man kunne, som Tseenarh opsøge materialerne på havnen direkte fra handelsskibene.

Hun havde netop afsluttet en handel med en ung skibber der endnu stod og talte krystallerne hun havde betalt ham imens han talte om alle hans bedrifter på havet.
".. og jeg siger dig hav dame, det er ikke så lille bedrift at kæmpe imod sådan en krabat helt på egen hånd når ens besætning er optaget af at holde skibet flydende! " pralede han overfor kvinden der foldede kunstfærdigt der dyrebare stof hun lige havde købt af ham med 4 af sine 8 haler som holdt hende stående på molen. Hun lænede sig op ad hans skib med et interesseret ansigtsudtryk og nikkede anerkendende. Hendes opmærksomhed var bestemt på ham imens armene arbejde uden fejl under hende.

Da stoffet var foldet færdig lagde armene det i en af de mange fyldte stofposer der stod på jorden ved siden af Tseenarhs side. "Det er alt sammen MEGET spændende Ricktan, men du ved nu hvor vi har afsluttet vores handel så har vi ikke mere noget at skulle hinanden. Og du ved jeg er en travl kvinde så ta taa" sagde hun i et forførende langsomt tempo inden hun afsluttede det ved et give skibberen et lille klap på kinden. Han smilede og rystede lidt på hovedet inden han trak sig op på sit skib og gjorde klar til at sejle videre.

Tseenarhs arme gik igang med at læsse to sække op på en af hver af hendes skuldre imens to mere blev løftet af 4 ledige arme. Hun strakte nakken og strøg sit år til siden med hendes menneskelige arm inden hun stoppede sin handling. Nogen kiggede på hende. Hun var efterhånden ret god til at opdage hvis folk stirrede da hun oplevde det ofte, og ting som dette kunne udnyttes.
"Ser  du noget du syntes er pænt?" spurgte hun den fremmede med hætten over hovedet. Ikke menneskelig, det var Tseenarh i hvertfald sikker på. men hvad han var viste hun ikke.

jack løfte dog  øjn bryntet lidt da hun talte til ham han sukket og ville ikke fornærme kvinden for an ham han bukket stille " så sant " svaret han stille og løfte sig rolige up  jack kunne mærke han skulle passe på med denne tybe jack hale lovret lidt og kikket på hendes stof " det ser smuk ud det stof " sagde jack og smilte varmt og i møde komned jack var ikke  her fra så han vidste ikke helt om der var noget han skulle passe på men sådan en kvinde som hende vidste han han skulle holde styr på. jack vendte blikket i mod den fremdet kvindes øjne hans var varme og man kunne næsten se ilde i hans øjne. hvad skulle han gøre eller sige det vidste han ikke helt han sukket og vendte sig lidt mest for at han ikke ville se ander folk stirger ondt på ham. " jeg leder efter en  krog  og et sted og sove kan du hjælpe mig med det jeg er ikke så sted kendt her" svaret han ærlige og trak på skulderen i det hele kunne jack ikke klare flere tanker og ville bare nyde det at være fri og ikke bekymmer sig så meget måske kunne denne unge kvinde hjælpe ham med det men han var ikke sikker på det i nu han måtte lære hende at kende på den ene eller anden måde.  

Tseenarh hævede øjenbrynene og kom med et smørret smil da hun kiggede ned på en af hendes sække med stof. "Så det var det du kiggede på. Nå, en pige kan vel altid håbe" sagde hun og lagde menneske armene over kors, stadig med to sække hægtede op omkring hendes skuldre. Knægten skulle bruge et sted at sove sikkert et sted han kunne gøre det gratis. Måske.. Hun kendte skam et sted.

"Hvis du gerne vil tage imod min hjælp så kender jeg skam et sted lige ved molen. Ganske udemærket hvis man ikke planlægger at blive længe. Krofatteren er sød, men han er meget.. mistænksom omkring sine gæster" svarede hun "Men det betyder også at værelserne er meget billige pr nat"
Hun lagde hovedet på skrå og gik nærmere for at se på ham, hvad han var for en skabning. "Kom.." sagde hun og en af hendes blæksprutte arme tog fat omkring hans overarm og hun begyndte at føre ham afsted.

"Til kroen" svarede hun han over skulderen. "Mit navn er Tseenarh, og men jeg er ikke herfra" startede hun ud imens hun gik afsted man ham som var han i snor. "Som du nok kan se, er jeg ikke ligefrem et overflade væsen, som dig. Jeg er fød i havet, nærmere sagt er jeg født i havets hovedstad, Aquarin. Der har jeg boet hele mit liv. Jeg kommer dog til overfladen efter materialer til min arbejde siden der er så mange flere muligheder heroppe." 

Hun fortsatte med at snakke om hvor hun kom fra og hvad hun lavede indtil de stod foran noget der mest af alt bare lignede et almindeligt hun på havnen. Hun gav slip på Jack, gav tegn til at han skulle blive udenfor og gik så ind.
Et par minutter senere kom hun ud igen men en nøgle i hånden som hun gav Jack. "Her, du kan sove derinde i 3 nætter. Men ikke længere end det ellers kommer ejeren af kroen efter dig" sagde hun med en bredt, næsten smørret smil til ham. 

Hoo umm tak Tseenarh " svaret  han stille og rolige og tog en pung frem  han ville give hende penge til rummet, hun virkede nu sød nok jack smilte dog til henden  han kunne godt fornemme noget var andleres med henden lidt ligesom ham selv "jeg takker Tseenarh " svaret han blidt og kikket rundt måske han godt kunne bruge nogle par dage her bare for at slappe af jack sukket lidt og kikket ned mod hendes ben han vidste ikke om han kunne tillade sig at spøger hvad hun var for en vand væsen men han lod spørgmåle være et spørgsmål jack kikket rolige rundt og sagde så " hør Tseenarh jeg tænke på om jeg kunne inviter dig ud som tak for hælpen med  koren. ser du der ikke mange som gider hjælpe en...ja sådan en som mig " svaret han med et stille smil og kikket på folk som kikket ondt tilbage mod jack han var ikke slot af det  men jack var efter hånden vand til det mærkelige ting folk kunne finde på at gøre  en gang var der en der hadet sagt til en vagt at jack var en varulv selvom det ikke var sandt hvorfor kunn han ellers huske hvordan. jack kikket rolige men møtte så Tseenarhs øjne igen. han smilte glad og lovret med halen blidt  

Tseenarh kunne ikke lade være med at grine. "Invitere mig ud?" gentog hun han og rystede lidt på hovedet "Nej nej nej unge knægt, det går ikke. Jeg holder dig gerne med selvskab lidt men hvor gammel er du? 28? 30? Kan du ikke tage hætten af? jeg kan o slet ikke se dit kønne ansigt" spurgte hun han og klukkede lidt over at han ville invitere hende ud. Ja hun havde godt nok været venlig imod ham. Men det var nok mere af ren medlidenhed. Han havde virket så forvirret og havde haft brug for hendes hjælp. Hun gik hen til kanten af molen som hang ud over vandet og satte sig ned så hendes lange blæksprutte arme rørte vandoverfladen. "Hvem er du så Jack. Eller rettere, hvad er du? Jeg kan ikke regne ud hvilken race du hører under" forklarede hun inden hun satte sækkene med stof fra sig ved sin side.

jack kikket lidt om kring var han kar til at fortælle en vild fremdet dame om hvem han var.jack sukket og tog stille hætten af en smuk ulve ansiget kom frem og skindet lidt af solen der var der. jacks øjne kom også frem mens han tænke lidt over hvor han skulle begynde " jeg er jack ... jack choie Anniko Demon jeg... er arvigen til toren i  min landsby som kun meget få kender til. " svaret jack stille og satte sig ved siden af henden. jack foldet stille hænderen sammen: " han viste henden stille halskeden han hadet om halsens den bar en ulve hånd  med en flamme rundt om." vi beisder ildens kræfter. det var en gave " svaret jack han tog stille poten frem og lavet still en ild kulde i hånden. så hun kunne se den blikket bliv dog fast på Tseenarh og følte sig lidt varm  i kvinderen igen " vi bliver tærnet fra valpe af  og helt op til vores vosken alder vi lære og klare os selv når vi er 5 år gammel.. bliver vi sadt ud i skoven og skal finde hjem igen på meget få dage "  jack foraltte stille hvor han kom fra og hvordan hans mor var og søster ob bror men han stav da han kom til sin far " min far er en hård tybe som ikke bryder sig om mennsker. ikke efter hvad de gjorder eller gør ved os stadige. og det har han ikke lagt bag sig " jack smilte dog rolige men kikket ned mod hindens hånd den så smuk ud jack rystede på hovdet da hun spurte ham om han var 30 år gammel " nej jeg er 35 år gammel en god alder for en ulv som mig " svaret han grinee og puffet henden stille 

Tseenarh klappede begejstret i hænderne efter hans fortælling. Det var ikke ofte folk bare sådan åbnede op og fortalte hele deres livs historie. Især ikke hvis de var arvinger. 
Hun smilte bredt "Jamen kære dreng dog. Du får det til at lyde som om du er ene og alene i verden" startede hun inden hun rakte en hånd ned imod vandet "Du bør se dig mere omkring. Jeg har mødt mange mange mange arvinger til diverse troner, palæer og lande i løbet af mit liv. Jeg er forresten 63 år gammel så nu ikke mede at prøve på noget.." sagde hun og kastede ham lige et blink inden hun løftede hånden op igen og en stråle vandt fulgte med på magiske vis.
"Du er ikke så alene som du får det til at lyde. Du besidder muligvis kontrollen over ild, men det er faktisk ikke så unormalt endda" sagde hun imens hun kontrollerede vandet rundt i luften omkring dem. Vandet delte sig op i store dråber af vandt som svævede rundt i luften inden de samlede sig til en stor kugle i luften imellem Tseenarhs hænder.

jack brød sig ikke regntit om at hun kalte ham for en dreng for han var en mand og nej han vidste godt han ikke var af lene i verden om krig det men. med sådan en far som hadet han  han Grindet  lidt og  og kikket lidt op og ned af hende" det var en skam  ville ha invite dig ud men det tror jeg ikke regtit du har lyst til " sagde han stille og puffet til henden lidt alderen gjorder ikke noget for jack hun linget ikke en der var så gammel men det var måske anderldes på havet ind på land. jack smilte og kikket ud i det blå " jeg har rejst siden jeg var 15 min far forsøger at holde liv i skoven på tors af at det er til tider svært at finde mad " svaret jack og lænde sig rolige ind mod tsenarh med et stille smil på læben hun var nu meget sød og han ville sikkert godt kunne lide hende men han skulle også passe på jack mærket hjerte banke lidt men så ned i jorden han ville ad i det midste prøve at inviter hende ud vis han kunne dog ville det være svært for ham men han hadet måske heldte med sig