Det var en smuk dag og der havde ikke været noget specielt som skulle lavet i køkkenet, så derfor havde Amara givet sig selv fri og var taget på tur for at finde nogle mere specielle ingredienser end dem de kunne købe på markeder. Hun havde gået udenfor byens grænser da der var den største chance for at kunne finde noget som andre ikke allerede havde taget ejerskab af. Det var heller ikke noget problem for hende at komme ind og ud da vagterne efterhånden kendte hende og altid fik en lille smule for deres ulejlighed, som de jo så pænt kaldte det.
Amara havde været i skoven og samle svampe men gik nu langs markerne for at finde urter og spiselige blomster. Det var altid med et smil på læben når hun gik og gjorde sådan noget. Selvom hun faktisk havde været temmelig langt væk og bare var på vej tilbage nu så var det stadig med pep i sig. 
Der var dog noget der meget pludseligt fangede hendes opmærksomhed som hun var stoppet op for at plukke en blomst. Der sad en kvinde længere inde som så ud til at være lettere udmattet og måske lidt frustreret. Hun var ikke så langt fra kvinden så det var ikke fordi det var så svært for hende at kigge på hende. Dog havde hun faktisk ikke set hende før nu og det undrede hende lidt da hun normalt var så opmærksom på alt. Men det var vel hendes egen skyld, hun havde jo gået og tænkt på hvad hun kunne lave med alle de gode ingredienser hun havde fundet.
Ved siden havde hun en taske mens hun på armen havde kurven hvor alle tingene var i, med et stykke stof over så ikke alle ville kunne se hvad hun havde samlet. Ellers havde hun nogle bukser og en hvid skjorte på, med en brun kappe over. 
"Undskyld hvis jeg er for fremtrædende, men du ligner en der virkelig er udkørt, måske kunne jeg hjælpe?" kom det meget stille fra Amara, som hun meget roligt nærmede sig kvinden mere. Hun ville jo ikke skræmme hende, men hun vidste hun kunne hjælpe hvis det var noget fysisk der tyngede. Så kunne hun heller ikke bare lade nogen sidde uden lige at være sikker på at de var ok, det kunne jo være de faktisk var i problemer.

Alisana vendte blikke imod stemme der talt til hende, det tog hende et sekund før at ordne sank ind i hendes hjerne. ”Det kunne de have ret i,” sagde hun i en rolig tone. Hun flyttede en smule på skulderne for at slappe mere af i kroppen. ”Det har været en lang hjemrejse” sagde hun lidt efter.
Alisana var gammel, men hendes krop tog ikke skade på samme måde som menneskers når hun tog ud på de lange ture, men hun kunne stadig godt mærke at hun ikke var lige så ung mere.
”Hvad laver de selv herude?” sagde hun lidt efter, der var ikke så meget vej hen til byens høje murer, så hun gættede sig til at kvinde var, kommer fra byen og var gået her ud for en eller anden god årsag, eller måske ville hun bare væk fra alt larmen og lugten af by livet.
Alisana prøvede ikke på at gætte sig frem, men hun kunne heller ikke helt lad vær. 

Amara smilede bare roligt som det var kvinden snakkede og bevægede sig en smule tættere på. Hun tænkte at hvis hun ikke ville have hende tættere på ville hun nok sige det. Kvinden virkede jo venlig nok nu i hvert fald. 
"Jeg er skam blot ude og samle nogle småting" smilede hun bare meget roligt som det var hun knælede ned et lille stykke fra kvinden. Kurven blev sat ved hendes side og hun sad så bare roligt med sine ben under sig. Der var et eller andet over den kvinde der bare gjorde hun ikke rigtigt følte hun burde frygte hende. 
"Hvis det er kan jeg skam godt bikse noget sammen som vil kunne give dig din energi tilbage". Amara ville jo bare gerne hjælpe. Det virkede jo til at hun havde været på en lang rejse på den måde hun havde svaret så det kunne godt være hun havde brug for et lille spark energi.