Hans smil var smittende, selvom Sorris fandt sig selv mere forvirret end han brød sig om. "Skal vi ikke af sted?" En rynke fandt ind mellem hans øjenbryn, som han så på sin gamle ven. De havde kendt hinanden fra de var børn og selvom den ene skulle være kriger og den anden tjenestedreng, så fandt de stadig ud af at holde sammen. "Jo vi skal da. Men jeg har inviteret Stella med. Ligesom jeg snakkede om, at jeg ville." Svaret fik Sorris' hjerte til at falde ned i maven som en sten. De havde snakket om at Dain kunne inviteret Stella med, men Sorris havde været sikker på, at de havde aftalt at vente til en anden gang. Sorris havde det generelt ikke let omkring piger og at Dain tydeligvis var en lille smule forelsket i hende, gjorde det ikke mindre akavet.
Tre på tur
Laiza 02.06.2019 10:54
Sorris stod ved bygrænsen og ventede, mens han så solen langsomt oplyse himlen i horisonten. Den var ikke kravlet op over kanten af landet endnu, men himlen var begyndt at lysne og lydene fra Dianthos var så småt begyndt at bryde morgen-stilheden. Han var klædt i sit træningstøj, som var både let og luftigt og som hjalp ham til at bevare køligheden, selv hvis han arbejdede hårdt. Over skulderen havde han en bue og et pilekogger og da Dain dukkede op mellem husene, smilede Sorris stort til ham. "Nå, så kunne du være her?" kaldte han med munter stemme. "Skal vi se at komme af sted, inden alle dyrene får gemt sig?" Han tog et halvt skridt væk fra byen, inden han stoppede igen, da Dain rystede let på hovedet. "Ro på, Reynlest." Hans smil var smittende, selvom Sorris fandt sig selv mere forvirret end han brød sig om. "Skal vi ikke af sted?" En rynke fandt ind mellem hans øjenbryn, som han så på sin gamle ven. De havde kendt hinanden fra de var børn og selvom den ene skulle være kriger og den anden tjenestedreng, så fandt de stadig ud af at holde sammen. "Jo vi skal da. Men jeg har inviteret Stella med. Ligesom jeg snakkede om, at jeg ville." Svaret fik Sorris' hjerte til at falde ned i maven som en sten. De havde snakket om at Dain kunne inviteret Stella med, men Sorris havde været sikker på, at de havde aftalt at vente til en anden gang. Sorris havde det generelt ikke let omkring piger og at Dain tydeligvis var en lille smule forelsket i hende, gjorde det ikke mindre akavet.
Muri 02.06.2019 12:35
Stella brød sig aldrig om at komme for sent og var som regel altid meget punktlig, bare ikke lige i dag. Det havde været en usædvanlig travl morgen, for hun havde da helt glemt, at hun havde lovet sin far at transportere en masse nye lerskåle til bageriet, da hun dagen før takkede ja til Dains invitation. Hun var dårligt nået ind ad døren til bageriet og fik sat skålene fra sig, inden hun på vej ud igen råbte 'På gensyn!' til sin far. Hun nåede ikke at høre om han sagde noget tilbage, men hun var ikke i tvivl om, at hun nok ville høre for det når hun kom hjem senere.Den lange, falmede bordeaux røde kjole var ikke optimal til jagt, men Stella ejede ikke bedre og havde heller aldrig fundet det nødvendigt. I det mindste havde den lange ærmer og den mørkebrune vest, var med til at holde hende nogenlunde varm. Så travlt hun havde med at nå bygrænsen, trådte hun forkert på den ene fod og var tæt på at falde, men nåede at få balancen igen.
"Av..!" Var det første de to drenge ville kunne høre. Hun fik hurtigt rystet den svage smerte af sig og fortsatte det sidste stykke. Hun strammede grebet om buen, der hang over skulderen og tog også fat i hanken om pilekoggeret, der hang om den modsatte skulder. Man kunne ikke ligefrem kalde noget af det kvalitet, men hun sørgede altid for ikke at tabe noget af det.
Hun stoppede først op, da hun stod lige mellem dem og så fra den ene til den anden med et lille, undskyldende smil.
"Godmorgen. Jeg håber ikke, at I har ventet alt for længe?" Spurgte hun.

~Accept your past without regrets. Handle your present with confidence. Face your future without fear~
Laiza 02.06.2019 15:45
De nåede ikke at snakke mere om det, inden de hørte et lille 'av' og vendte sig om for at se Stella komme løbende hen til dem. Sorris måtte indrømme over for sig selv, at hun var virkelig køn. Virkelig køn og hans kunstner-hjerne begyndte allerede at notere sig linjerne under hendes kæbe og ved hendes kind og han kunne allerede nu mærke, at han ville komme til at forsøge at tegne et portræt af hende, når han engang kom hjem. Men det var nok bedst, hvis Dain ikke kom til at se det. Sorris kunne ikke lade være med at smile lidt af, hvor fjoget kammeraten så ud, mens han så på hende. "Nej, overhovedet ikke. Jeg er først lige kommet. Det er kun dysmønstret her, som kom til tiden." Dain klappede Sorris på skulderen og smilet forsvandt fra Sorris' ansigt. Åh, hvor han hadede, at mænd altid skulle nedgøre hinanden, når der var en pige, nogen godt kunne lide. "Hej," sagde Sorris dog bare og forsøgte at smile til Stella, selvom det vist blev lidt akavet. "Skal vi ikke se at komme af sted?" Han var ikke god til småsnak. Og slet ikke, hvis man stod helt stille og bare så på hinandens ansigter imens.
Muri 02.06.2019 17:51
Det fjogede udtryk hos Dain ænsede Stella ikke, for hun havde aldrig været god til at opfange den slags. Måske fordi hun var vant til at arbejde med Dain og ikke bruge til sammen med ham, når det ikke behøvede at være professionelt."Måske vi kunne lære noget af din ven, Dain," sagde hun og grinede, før hun rettede sin opmærksomhed mod Sorris.
"Hyggelig at møde dig," hilste hun pænt og nikkede, i stedet for at neje som hun plejede. Det akavede smil tog hun sig ikke af, men børstede det bare af til at være generthed. Generte typer mødte hun oftere end man skulle tro, selv i hendes job.
"Det skal vi da!" Svarede hun muntert og tog fat i et håndled hver på drengene og hev dem med, da hun begyndte at gå mod skoven. Hun var bestemt ikke genert, tværtimod og havde heller ikke altid forståelse for folks personlige rum i sin fritid.
"Det var Sorris, ikke? Dain har ikke fortalt så meget om dig." Det gjorde hende ikke noget, for så kunne hun selv få lov til at lære ham at kende.

~Accept your past without regrets. Handle your present with confidence. Face your future without fear~
Laiza 03.06.2019 09:28
Sorris nikkede lidt igen og kom med et halvkvalt "øhm, i-i lige måde," og da hun kort efter halede af med ham, anede han slet ikke, hvad han skulle gøre af sig selv. Han brød sig ikke om at blive trukket af sted på den måde, men samtidig så brød han sig heller ikke om at være nødt til at forklare, at han ikke brød sig om det. Da først de var på vej, så han dog sit snit til at trække hånden til sig igen, men kunne stadig mærke store lyserøde plamager brede sig op af halsen og op på kinderne."Vi har ellers været venner længe," var Sorris' kommentar. Han kunne mærke, hvordan én af de sædvanlige udspørgningsrunder var på vej. Dem der altid kom, når man mødte en ny person, som ønskede at vide, hvem man var. Sorris brød sig aldrig rigtigt om det og forsøgte at undvige ved at få hende til at tale om sig selv. "Du er tjenestepige ikke? Hvorhenne?"
Muri 03.06.2019 23:03
I farten ænsede Stella ikke Sorris’ reaktion, da hun slæbte afsted med dem begge, men hendes greb var blødt og hun slap da også, da han trak sin hånd til sig. Samtidig gav hun også slip på Dain, da hun gik ud fra, at han fulgte med.”Åh, vi har ikke haft megen tid til private samtaler,” forklarede hun kort, da det ikke var ment som en dårlig ting, at Dain ikke havde fortalt meget om sin kammerat. Dain kendte til gengæld heller ikke vildt mange detaljer om Stella.
Selvfølgelig var Stella mere end klar til den sædvanlige udspørgningsrunde, men hun fik ikke tid til det, da Sorris allerede rettede spørgsmålene til hende. Hun var som regel god til disse samtaler, men kunne engang imellem godt være lidt for kortfattet i sine svar. Hun var mere eller mindre vant til at svare de fleste med et nik, da ord ikke var nødvendige når man fik en ordre.
”Det er jeg. Hos alle der vil have mig. Jeg er ikke så erfaren endnu,” svarede hun og flyttede i stedet hænderne op for at pille lidt ved den løse fletning. Det ville tage tid at remse alle hun arbejde for op, så det undlod hun.
”Du er væbner for en i Lyset? Det må være interessant.” Det var vel egentlig en konstatering, da det for hende lød mere spændende end tjenestepige, men med det blik hun sendte Sorris, håbede hun uden tvivl på at få bare et eller andet at vide om hans erhverv.

~Accept your past without regrets. Handle your present with confidence. Face your future without fear~
Laiza 05.06.2019 10:48
Sorris var dén, som satte retningen for deres færd. Han havde jagtet i dette område mange gange og han havde en vis erfaring for, hvor han ville kunne finde vildt på denne årstid. Dain var så småt begyndt at surmule lidt, fordi Stella ikke gav ham megen opmærksomhed og Sorris blev lidt ekstra nervøs, da vennen faldt en smule bagud. Det føltes lidt som om, han overlod dem til sig selv - hvilket Sorris ikke ligefrem brød sig om.Han nikkede let til hendes svar og var lige ved at stille et opfølgende spørgsmål, da Stella kom ham i forkøbet og han nu i stedet var tvunget til at fortælle om sig selv. Han startede ud med at trække på skuldrene, inden han fik gang i stemmebåndene. "Ja, det er vel udmærket," svarede han stille. "Min far og mine brødre er blevet store krigere allesammen. De er ligefrem heltemodige." Hvilket han ikke var. Det lå næsten i luften, selvom det forblev usagt mellem dem.
Muri 06.06.2019 23:22
Stella havde ikke specielt meget erfaring når det gjaldt jagt. Hun havde været ude med sin onkel nogle gange, men det var efterhånden lidt tid siden og det var ikke meget hun havde lært. De gange hun havde været ude alene, var det evnen til at se området, der havde fået hende længst. Denne gang var det rart at kunne læne sig lidt op ad de to drenge.Hun havde lagt mærke til at Dain langsomt faldt bagud, men hun lagde ikke meget i det, da hun gik ud fra at han ville blande sig, hvis han ønskede mere opmærksomhed. Desuden faldt det hende rimelig naturligt at henvende sig mest til Sorris, når det nu var ham, hun ikke kendte meget til.
Det var ikke svært at fornemme hvad Sorris egentlig mente med de ord, men for ikke at gøre det værre for ham og lade en akavet stilhed tage over, smilede hun og fortsatte.
”Træner du for at blive kriger, ligesom dem?” I hendes verden var man heltemodig, lige meget hvilken rang man havde hos Lyset. Måske mest fordi hendes lille verden ikke tillod at hun skulle blive til andet end tjenestepige. Hendes forældre havde sørget for, at hendes fremtid var sat og det var ikke altid lige interessant.

~Accept your past without regrets. Handle your present with confidence. Face your future without fear~
Laiza 08.06.2019 19:57
Sorris, som havde frygtet hendes reaktion, kunne ikke lade være med at smile svagt til hende. Måden hun tog det på viste, at hun ikke var komplet fumlefodet omkring folks følelser og det fik ham til bedre at kunne lide hende. "Det gør jeg vel," svarede han med endnu et skuldertræk og et lille smil. "Jeg forsøger i hvert fald. Og jeg er ikke helt dårlig med bue og pil og den slags. Det er sværdtræningen, som volder mig problemer." Og magien, fortsatte han inden i sig selv, men det sagde han ikke noget om højt. Muri 09.06.2019 19:01
Det gik ikke stærkt, men stille og roligt lod det til at Sorris åbnede mere op. Optimistisk som Stella var, var hun sikker på at hans generthed ville være skubbet mere til side inden dagen var omme. Mon ikke det også ville blive lidt nemmere, når de skulle til at fokusere på deres jagt i stedet for hinanden.”Som jeg ser det, er du mindst lige så heltemodig som dem. Du er bare ikke nået lige så langt endnu,” sagde hun muntert. ”Desuden tror jeg ikke, at du er den eneste der har problemer med sværdene. Dem byvagterne slæber rundt på, ser umådelig tunge ud,” fortsatte hun og holdt en hånd frem, og grinede en smule, da hun lod som om hun fægtede rundt med et sværd. Der var noget tiltrækkende ved tanken, men sikkert kun fordi hun ikke troede, at det nogensinde kunne blive en realitet. Hun måtte nøjes med at lade som om.
”Hvor langt skal vi?” Spurgte hun kort efter, da hun sænkede armen igen og vendte det muntre ansigt mod Sorris. Dain havde fortalt, at Sorris havde været på jagt i området før, så hun lod ham bestemme deres kurs.

~Accept your past without regrets. Handle your present with confidence. Face your future without fear~
Laiza 09.06.2019 22:16
Sorris havde ret svært ved at følge hendes tankerække og da hun var færdig med at tale, rystede han bare lidt forvirret på hovedet, mens han forsøgte at beslutte sig til, hvad han dog skulle svare. Hun kom ham dog i forkøbet ved at spørge om, hvor de skulle hen i stedet og dét kunne han da trods alt svare på. "I skoven derhenne," svarede han og nikkede mod træerne, som ikke var særligt langt væk længere. "Der plejer at være nogle fugle på den her tid og også gerne en kanin eller to." Muri 10.06.2019 15:37
Stella rettede blikket mod træerne og forsøgte at se ind mellem dem mens han svarede. Det var ikke til at se så meget hun havde håbet på, da træernes kroner sørgede for at dække for solens morgenstråler i al deres pragt."Jeg kan snyde lidt for os og se derind, inden vi kommer for tæt på," sagde hun og stak hånden i lommen på kjolen for at hive kompasset op. At hverken Sorris eller Dain ville opfatte hvad hun mente, gik ikke op for hende så hurtigt som det burde have gjort, men efter et øjebliks overvejelse gjorde det.
"Jeg plejer at bruge min evne til at se længere end øjet kan når jeg er på jagt. Bare inden jeg kommer for tæt på og alle dyrene gemmer sig," forklarede hun og håbede på, at det ikke ville blive taget alt for negativt. Hun vidste udmærket godt, at mange var imod brugen af evner og hun kunne ikke vide hvordan Sorris eller Dain havde det med det.

~Accept your past without regrets. Handle your present with confidence. Face your future without fear~
Laiza 10.06.2019 23:04
Sorris så forvirret på Stella, da hun hev kompasset frem og han og Dain udvekslede blikke, inden hun endte med at forklare, hvad det var, hun lavede. "Mjae, jeg ved ikke rigtigt," svarede Sorris forsigtigt og så på Dain for at finde ud af, hvad han ville sige til det. Sorris kunne aldrig selv finde på at bruge magi i jagt, men på den anden side, så var det jo ikke fordi hun reelt snød. Hun brugte bare andre evner, end dem hun havde med bueskydning. "Er det ikke snyd?" spurgte Dain i stedet og lød lige så tøvende, som Sorris følte sig. Muri 11.06.2019 15:26
Som forventet var det ikke den største begejstring der var omkring Stellas forslag. Hendes onkel, den erfarne jæger i familien, var heller aldrig helt tilfreds når hun gjorde brug af sin evne, da hun helst skulle lære at jage uden den. Hun satte farten lidt ned da Dain gav lyd fra sig, så han havde mulighed for at indhente dem lidt."Joh, det er det vel. Jeg er nok bare blevet for vant til at gøre det," smågrinede hun.
"Men så kan jeg vel lære noget af jer," sagde hun muntert. Med hendes minimale viden om emnet, gik hun ud fra at begge drenge havde lidt bedre styr på det og hun kunne næsten ikke skjule hvor spændt hun var, på at opleve noget andet, end indersiden af bymurene.

~Accept your past without regrets. Handle your present with confidence. Face your future without fear~
Laiza 18.06.2019 13:12
Hun trak hurtigt tilbuddet tilbage, hvilket fik Sorris til at være bange for, at han havde gjort hende ubehageligt tilpas. Men så smilede hun igen og han lod bekymringen flytte om bagerst i hovedet, hvor han kun brugte minimalt fokus på at bekymre sig om det. Drengene var dog straks villige til at lægge en slagplan for, hvordan de skulle finde frem til dyrene og få dem nedlagt og da Dain foreslog, at han og Stella gik den ene vej sammen, mens Sorris så skulle gå den modsatte vej frem mod et lille vandløb, var han ikke sen til at sammentykke. At Dain stod og lavede vilde øjne til ham bag Stella's ryg, var naturligvis også en medvirkende faktor. "Jamen så ses vi ved vandløbet," var Sorris' afskedssalut, inden han tog buen af skulderen og lagde en pil fra koggeret på den og stred sig vej ind mellem træerne af en overgroet lille sti. Muri 21.06.2019 20:54
Stella trak sig automatisk lidt tilbage, da drengene gik i gang med deres slagplan, for det var hun sikker på, at de havde meget mere styr på end hun havde. Så da de havde fået fastlagt planen, vinkede hun kort til Sorris, hvorefter hun fulgte efter Dain. Hun fik buen af skulderen og lagde en pil klar, på vej ind ad den modsatte sti fra Sorris.Som forventet startede Dain en samtale om det arbejde, de havde tilfælles og på vej mod vandløbet gik de og delte historier om deres mindre heldige oplevelser. Engang imellem fik en af dem en oplagt mulighed for at blande en af de få interne vitser de havde, ind i de historier, hvilket nok var grunden til, at de ikke nåede til vandløbet så hurtigt som Sorris gjorde.
Som de nærmede sig vandløbet, fik Dain langsomt drejet samtalen ind på grunden til, at han så gerne ville have hende med på turen. Stella forstod som altid ikke nogle af hans diskrete hentydninger og reagerede hver gang, som om han sagde det lidt i sjov. Lige indtil hun fik set ham i øjnene og det gik op for hende, at han havde ment hvad han sagde, hver eneste gang. Med tankerne et helt andet sted, fik Stella sluppet pilen der hvilede mod buen og den fløj i retning af vandløbet. Hun glemte alt om Dain, da hun i samme øjeblik pilen blev sluppet, trådte det sidste skridt ud fra den tætte skov og så Sorris.
"PAS PÅ!" Råbte hun panisk og satte straks i løb mod Sorris, som om hun forsøgte at indhente pilen, selvom det selvfølgelig var umuligt. Hvis han ikke nåede at flytte sig, ville Stella forhåbentlig være lige så dårlig til at skyde pile af i dag, som hun altid var, for så kunne de være heldige, at den ikke ville ramme.

~Accept your past without regrets. Handle your present with confidence. Face your future without fear~
Laiza 10.07.2019 08:43
Sorris var kommet næsten lydløst frem til vandløbet uden at have fået øje på et eneste dyr og han var ærligt talt lidt irriteret over det. Derfor himlede han også med øjnene, da han hørte de to turtelduer skvadre op som et par høns, mens de kom nærmere hen mod ham. Nu kunne han pludselig bedre forstå, hvorfor alt vildtet ikke var til at få øje på. Han skulle dog ikke nyde noget af at gøre Dain mere sur end han allerede havde klaret, så i stedet for at råbe dem an og skælde dem ud, så holdt han sin mund og ventede på, at de skulle dukke op. Hans blik var da også på skoven, da han pludselig hørte en buestreng synge og Stella's forskrækkede råb. Og nok var Sorris hurtig på fødderne, men fra han opdagede, hvad der var ved at ske, havde han kun nogle få sekunder at reagere i og det eneste han nåede var at dreje halvt om på foden, inden en skarp smerte pludselig bed sig ind i hans venstre overarm og han med et forskrækket skrig faldt om i skovbunden, mens han holdt om armen på hver side af pilen, som havde boret sig ind i ham. Tusinde forskrækkede tanker fløj gennem hans hoved og tårerne piblede allerede frem. Muri 18.08.2019 17:16
Stadig i et panisk forsøg på at komme før pilen, løb Stella som hun aldrig havde løbet før, direkte mod Sorris. Hun håbede at han havde haft tid nok til at flytte sig, men hans forskrækkede skrig fortalte noget andet og Stella kunne straks mærke et skarpt sug gå igennem maven. Det var måske ikke lige det førstehåndsindtryk hun havde regnet med at give knægten."Sorris!" Det var en god blanding af panik og skyld der kunne ses i hendes øjne, da hun faldt på knæ ved siden af Sorris og så skiftevis på ham, hans tårer og pilen i armen.
"Det må du virkelig undskylde, det var ikke med vilje! Jeg skal nok hjælpe med at få pilen ud igen, hvis det altså er okay med dig?" Spurgte hun med en tydelig ryst i stemmen og det var da næsten lige før hun selv begyndte at græde, fordi hun havde gjort så stor skade. Hun plejede ellers aldrig at være så distræt, men uden at sige det højt, var hun næsten sikker på at Dain vidste, at hun gav ham lidt af skylden. Hun kunne selvfølgelig ikke smide alt ansvaret fra sig, det var trods alt hende, der havde sluppet pilen uden at se sig for.
Hun afventede Sorris' svar. Måske hun ikke ville have været hans første valg til at ordne den slags, men som tjenestepige var Stella selvfølgelig også oplært i at behandle sår. Hun kunne i det mindste sørge for at det ikke blev værre, indtil Sorris kunne få en voksen til at se på det.

~Accept your past without regrets. Handle your present with confidence. Face your future without fear~
Laiza 16.09.2019 22:52
Sorris hikstede forskrækket og gjorde sit bedste for ikke at begynde at græde for alvor, da Dain og Stella pludselig dukkede op ved siden af ham. Han hørte selvfølgelig, hvad Stella sagde, men det var lidt som om, det kom rigtigt langt væk fra og han havde svært ved at få mening af det. Men så pludselig mødte hans blik Dain's og han klarede at få nogle ord over læberne. "V-vil du h-hente min mor?" Hun var en mirakelkvinde, når det kom til sår og skrammer - det havde hun været nødt til med så mange krigere i familien - og Sorris ville føle sig meget bedre tilpas, hvis han vidste, at hun snart ville kunne se på det. Dain tøvede et øjeblik, men nikkede så og skyndte sig tilbage den vej, han var kommet fra. Da Dain først var væk, kunne han bedre fokusere på Stella og han gjorde, hvad han kunne for at forstå, hvad det var, hun sagde. "H-hvad sagde du?" Kunne det virkelig passe, at han frøs?
Muri 25.09.2019 09:32
Stella gjorde stadig alt hun kunne, for at holde tårene tilbage, men de kunne stadig anes. Hun havde mest af alt lyst til at følge med Dain da han gik derfra, men udelukkende kun fordi hun havde det så dårligt med hvad hun havde gjort. Hun tøvede dog ikke det mindste i sin beslutning om at blive hos Sorris, for selvfølgelig skulle han ikke være alene. Hun vidste også, at hun var nødt til at tage ansvar for sin fejl."Øhm.. Lad mig få pilen ud. Bare så der ikke går betændelse i." Hun forsøgte at holde panikken under kontrol og gjorde det egentlig rimelig godt, men hun var klar til at bryde sammen, lige så snart hun fik mulighed for det. Hun følte sig bare mere eller mindre tvunget til at være stærk i øjeblikket. At få pilen ud ville heller ikke fjerne muligheden for betændelse i såret, men i det mindste formindske chancen lidt, hvis pilen ikke fik lov til at blive siddende. Godt nok var den ikke blevet brugt før, men klinisk ren var den virkelig ikke.
Stella løftede hånden lidt, klar til at give en hjælpende hånd, men hun ventede lige på lidt samtykke fra Sorris.
//Inaktiv. Skriv endelig når du kommer tilbage, hvis du vil finde ud af noget nyt :3

~Accept your past without regrets. Handle your present with confidence. Face your future without fear~
Stella Hall har forladt tråden.
Chatboks
IC-chat▽