Til gengæld var han meget kræsen med, hvor han gad gå ud. Han havde tre værtshuse han brød sig om. Det ene var lige nu lukket - Asad vidste ikke hvorfor, selvom han gættede på, at Kiles Orden stod bag - det andet arbejdede Pil på, og selvom han meget gerne ville se hende, vidste han, at det var en opskrift på katastrofe at have to personer, han var tiltrukket af, i samme værtshus.
Det tredje kom Beccan på. Beccan kom på mange værtshuse, ligegyldigt hvor pæne eller snuskede de var, så at han kom på det her, betød ikke at han nødvendigvis ville være der. Det var faktisk stort set umuligt at finde et værtshus der ikke var en risiko for at Beccan ville komme på. Så Asad trak Atlas med sig ind på det sidste og hans hånd i sin ledte han dem igennem de mange mennesker og op til baren, hvor han slap ham. Der gik et øjeblik før bartenderen kom hen til dem, men Asad så det ikke - han var i fuld gang med at skimme flokken for nogen han kendte.
Han var klædt på til at møde enhver. En løstsiddende, kortærmet skjorte var stoppet ned i hans bukser, frynserne på dens ærmer faldt ned over hans hud og understregede de muskler der var lige under dem. Udover hans sædvanlige ringe og armbånd, bar han øreringe og en kort halskæde, der sad helt oppe om hans hals og tillod et godt bart stykke hud imellem den og den lavtsiddende hals i hans skjorte.
