"Hvorfor følger du efter mig?" snerrede Zahinael og slækkede ikke grebet det mindste.
Hvis denne mand havde noget at gøre med de aftaler, han var kommet herhen for at forny, kunne det ikke blive sagt hurtigt nok. Zahinael havde brug for at vide, at alle ville forblive loyale overfor Mørket, nu hvor han havde overtaget erhvervet som spionmester.
Manden var ikke helt villig til at fortælle Zahinael, hvad han vidste. I starten. Efter de første to timers smertehelvede, blev han dog langt mere samarbejdsvillig. Han blev faktisk så samarbejdsvillig, at halvdelen af det, han endte med at plapre op omkring var komplet ligegyldig. Så Zahinael spændte ham på sin hest og lod ham lede vejen til en overordnet, der forhåbentlig ville være en smule mere sammenhængende.
Han blev ført ud til et mødested, som han selv ville forvente, at hans egne underordnede mødtes ved, og her mødte de en kvinde, Zahinael straks kategoriserede som værende ikke overordnet nok.
"Skaf mig et møde med en jeg kan bruge," sagde han irriteret, mens han sparkede manden af sin hest og lod han vride sig på jorden under endnu et par smertekugler bare for at understrege, at han mente det.
