Lucky kunne godt lide at sige at hun bevægede sig vidt og langt omkring, men i virkeligheden så foretrak hun de lidt varmere steder, hvor hun kunne få lov til at nyde solen så mange timer om dagen som muligt. Hvilket også betød at hun havde hængt omkring Medaniens landskaber i en længere periode efterhånden. Det var bare det varmeste sted om vinteren hvis man ikke havde lyst til at tage ned til Rubinien, hvilket Lucky alligevel ikke havde.
Men de mange måneder i nærheden af Medanien havde også fået Lucky til at tænke over hvad der var sket med ræven, Cedrik. Hun havde været strid, især når de havde klikket så godt sammen. Bare fordi hendes reaktion på heldige ting altid var... mindre heldig.
Det var jo ikke engang sikkert at det var Cedrik der blev talt om alle de år siden. Han kunne bare have været almindeligt heldig, og ikke overnaturligt. Uanset hvad så skyldte hun ham i hvert fald en eller anden form for undskyldning hvis de nogensinde mødtes igen. Selvom hun hadede undskyldninger, og ærligtalt, hvad var chancen?
Så hun lagde hele situationen med Cedrik bag sig, og forsøgte at glemme alt om den søde ræv.
Idag havde hun valgt at tage ud til vandfaldet. Hun havde hørt om at det for det første var et smukt sted. Derudover var vandet utrolig dejligt at bade i, og der var selvfølgelig gode steder at ligge og nyde solen. Så kunne det ikke blive bedre. Så Lucky var taget forbi vandfaldet, og for en kat kunne hun være usædvanlig uobservant. For hun var allerede på vej til at knappe skjorten op, da hun opdagede en hvis ræv i vandet, og hun stod fuldstændig som frosset, med hendes skjorte halvt åben og et par hænder der så ud til at have været igang med at knappe den yderligere op.

*
"My destiny is mine to control"