Krystallandet
Fen 26.02.2019 15:23
Hvor i al verden var han?Nattens mørke lå som et tykt, uigennemskueligt tæppe over den endeløse skov, der kun syntes at vokse sig tættere og tættere og mere og mere fremmed, hver eneste gang Etienne ellers var overbevist om, at han var på rette spor. Ikke et eneste træ slog ham som bekendt, om end han følte, at han havde vandret omkring i cirkler i timevis. Stammer, der var vokset zigzagget opad i deres søgen efter sollys, tankerne led i retning af affældige runers kantede former, og ældgamle træer, der var flækket på langs af lynnedslag, burde vække genkendende associationer, men nej. Han havde ikke været her før, og med den realisation fulgte faktummet, at han kun havde bevæget sig endnu længere væk fra stien i et forsøg på at finde ud af skoven.
Opgivende sank rigmandssønnen ned på en træstub og begravede ansigtet i sine hænder. Havde det ikke været, fordi han havde sin sidste rest af værdighed i behold, kunne han have givet sig til at græde. Der var alligevel ingen, der kunne se ham, og frygten fór igennem ham ved tanken om, at der ej heller var nogen, som ville opdage hans udsultede lig, før al kødet for længst var rådnet bort. Hvis ikke han snart fandt vejen tilbage, ville han utvivlsomt møde sit endeligt i denne skov, mutters alene på sit dødsleje.
/ Etienne I. Aldrich
