Det havde været en forbandet lang dag. Normalt når Karítas mødte op med potentielle kunder, så skulle hun aldrig håndterer mere end én på en dag. I dag havde bare været træls, da hun skulle mødes med 3 forskellige mænd, hvor to af dem regnede med at de kunne betale hende for at slå hinanden ihjel, men ville ikke betale før den anden var død, så hun kunne ikke bare slå dem begge ihjel. Og så en sidste som ville have sin kone myrdet, fordi hun ikke ville gå i seng med ham. Lige i det øjeblik, havde hun mest af alt lyst til at tage den ene af sine sølvknive, og snitte lidt i ham. 

Nu befandt hun sig indendørs på en ganske nydelig kro, et tilfældigt sted i Tusmørkedalen. Der kom lidt af hvert ind igennem de døre, men hun tog sig ikke rigtig af det. Hun havde et krus med ale i den ene hånd, og en pibe i den anden, så for hendes skyld så kunne guderne træde ind af døren og hun kunne ikke være mere ligeglad. Bare hun kunne få lov til at sidde i ro og fred, så var det lige gyldigt. Kroen var smukt dekoreret med fine træskæringer, og hun kunne sidde fra sin plads ved baren, og nyde det flotte håndværk. Det var en ren fornøjelse, at kunne holde larmen ude, ved at koncentrere sig om noget andet. Selv de halvkvalte indvendinger der kom fra barpigerne, når de af og til fik et klap bag i, fik hun overdøvet og lukket ude. Normalt var det noget hun hadede mest ved en kro, men denne aften havde hun ikke overskud til andet end sine egne tanker. Folk skulle absolut ikke forstyrre hende, ikke hvis de vidste hvad der var godt for dem selv.

Brumdar var i højt humør, lidt træt efter en lang dag, men trætheden kunne hurtigt blive gjort kål på med en god stor kop øl som varmede hans lave krop og gjorde at hans høje humør kun kom til at skinde endnu mere. Han sad godt nok for et bord for sig selv men havde snakket lidt med nabobordet og endt med at grine veldigt højrystet med en god dyb dværge latter.
Han lavede let en finger tørre sit øje af lattertåre før han så ned i sin kop og opdagede at hans øl pludselig var sluppet op.
"Åh... så hurtigt det slipper op.... må heller få fat i noget mere" mumlede han for sig selv før han kort afsluttede samtalen med nabobordet og gik op til krofatter og fik sig bestilt en kop mere af den gode øl.

Det var ikke normalt at Brumdar var i Tusmørkedalen og endnu mindre at han ville gå ind på en tilfældig kro der lå der ude. Men han manglede et sted at være, og Brumdar elskede øl, så at komme væk fra de gyselige omgivelser af Tusmørkedalen og komme ind på en kro hvor der så ud til at være ret hyggeligt og med kun få mennesker og andre væsner, så var det et helt perfekt sted at slå sig ned hvor han kunne hvile sine trætte ben der havde gået hele dagen. Brumdar var nemlig på vej til Amazonitskovene, men havde haft en rigtig dårlig vejviser hvilket var derfor han var havnet i Tusmørkedalen og nu manglede et sted at hvile sig, hvor valget hurtigt kom på kroen.

Han lænede sig lidt op af bardisken med sit nye krus med øl i, og sippede roligt til øllen imens øjnene så roligt rundt, og tjekkede lidt for hvad end der kunne give ham lidt underholdning før han havde tænkt sig at krybe til køjs. Der var dog ingen ved bordene som så synderlige spændene ud, de var de gængse fulderikker og skidt som Brumdar egenligt nemt bare kunne skovle ud af kroen, så de ikke kunne sprede deres dårlige lugt i hele kroen. Men en bestemt lugt fangede hans næsebor og hårdt drejede han til højre og så op på en vældig mørkhåret dame som sad og røg noget ret så velduftende og uden at rigtig tænke over det, slikkede han sig let om munden.
"Undskyld mig.. men har du ikke noget mere af den tobak der?" spurgte han damen som han ikke helt kunne tyde hvilken race hun var, men det var heller ikke det helt store problem for ham, det var mere tobakken som han var lidt sulten efter, for det var gode blade hun havde i den pibe, virkelig gode blade.

Karítas sad mest i sine egne tanker, da en mørk stemme trak hende brat ud af trancen. Sløvt drejede hun hovedet til siden og så på den lille mand som havde talt til hende. Det måtte jo være hende der var blevet tiltalt, for der var umiddelbart ikke andre som sad og røg pibe ved baren. Hun øjede ham langsomt og kom til at fnyse højlydt: En dværg? Eller i hvert fald halv dværg, han så ikke så klumpet ud som de plejede at gøre, men det var alligevel tydeligt at der var noget i ham. Desuden, så virkede han næsten... Ørkenelvisk. Det gav ikke mening inde i hovedet på hende, hvorfor i alverden ville de to racer finde hinanden attraktive? Ja, hun kunne ikke en gang begribe at nogen kunne finde de to racer attraktive overhovedet. 

Skulle hun dele sit special tobak med ham? En halvdværg? Ha, han måtte have spist søm. Hun stirrede intenst på ham inden hun endelig gjorde mine til at åbne munden. "Nej. Jeg har intet til overs for sådan nogle som....dig". Et bitter smil trak i den ene mundvige, inden hun tog piben i munden og tog et langtrukket sug, for at dernæst puste det i hovedet på ham. "Jeg tror, at du skal gå tilbage til dit hul, og lade os andre være i fred". Hun vendte siden til ham igen, og rystede langsomt på hovedet, så det mørke hår bevægede sig i små bølger, ned langs ryggen. "Tænk at de lader folk som dem ind her" mumlede hun til sig selv, inden hun vendte tilbage til sit krus øl.

Brumdar så på hende med et undrende blik, lidt mistænksomt på den måde hun startede ud med den måde at hun reagere på, men kunne mærke hans varme i kroppen stige en smule da hun gav ham elevator blikket, som han kunne se ikke var for at tjekke ud, men mere for at næsten brække sig over ham.
Hendes ord fik ham så til at føle at han virkelig bare burde sprænge på denne dame og kværke hende, men holde sig uvilligt tilbage og bare tvang et smil over hans læber. Men det næste hun sagde fik en blodåre til at pumpe op af hans pande og øjenbrynene begyndte at trykke ned af og hårene pjuskede sig så de så mere og mere arrige ud.
De sidste ord fik bærret til at flyde over for den lille halvdværg og hans øjenbryn buskede helt op og blev næsten drabelige at se på.
"så det siger den langøret, græsgnaskende dyreelsker" sagde han med tænderne bidt let sammen. Han vendte siden til damen og tog en ordenlig slurk af sin øl.
"Men det er jo heller ikke din skyld at du er blevet født ind i en race af blødsøden kujoner, garanteret som dine forældre" sagde han og fnøs let imens han havde et lille øje på hende og tænkte lidt om hun var en af den type som havde familieære tæt ind på sig eller om hun var ligeglad.
"Langøret svagpisser" mumlede han og tog en slurk mere.

*Undskyld mor, det er ikke med vilje, men denne elver er bare pisse racistisk* tænkte han og sukkede let imens han satte sin kop på bardisken og vendte ryggen til bardisken og lænede sig op af den imens hans øjne så lidt rundt på de andre gæster på kroen. Han tænkte lidt over om han blev nød til at være så spydig imod hende, eller om han kunne havde vendt den anden kind til og været imødekommende i stedet for, det havde hans familie nok sat mere pris på end hans spydige kommentarer. Selvfølgelig havde hans mor været der, havde hun nok også bandet og svovlet til verdens ende, det var mere hans far som var den rolige og den stabile i familien.

En iskold latter forlod hendes læber, idet hun vendte sig fuldstændigt mod dværgen og rejste sig i fuld højde fra sit sæde. Hun var høj, naturligvis, men det skulle dværgen også have at føle. Hendes øjne var knebet halvt sammen og hun slukkede hurtigt sin pibe og bankede tobakken ud, inden hun puttede den ind i frakkelommen igen. "Du taler som du har forstand" startede hun ud, inden hun gik ham et skridt nærmere. Hendes øjne lynede og på læberne hvilede der utallige spyde kommentarer. Trods hvad hun havde været igennem med sin familie, så skulle man ikke nævne dem. Ikke fordi hun mente at de ikke fortjente fornærmelser, nej, de skulle overhovedet ikke nævnes. Der fandtes ikke væsner i denne verden, som fortjente hendes hævn mere end hendes familie, men fordi niddingen foran hende, skulle nævne dem, det tændte en hadefuld ild i hendes bryst. "Umiddelbart har du hellere ikke noget at være stolt af. I det mindste er jeg ren!" Hun løftede et øjenbryn og fnyste højlydt af ham. "Det er første gang, at jeg har mødt noget så uhumsk her.." Hvis det stod til Karítas, så tog de den udenfor nu. Hun kunne godt trænge til at uddele nogle håndøre til den nar.

Han så op på elveren som vendte sig mod ham, slukkede piben og så begyndte at spytte had mod hans vej. Blodet pumpede hurtigere og hurtigere jo mere hun åbnede sin mund, og han kunne mærke blodet gå lidt væk fra hånden efter at have knyttet den så hårdt at hele hånden var blevet hvid. Men efter at havde mærket det, havde han fundet ud af at hun var ved at gå ham på nerverne, og åndede roligt ud imens han slap sin knyttede næve. Han sukkede stille og tog sig til panden.
"Du taler om forstand, og stadigvæk taler du om renhed, som om det gør noget godt i verden, for selvom du ikke har andet end dårlige gener, så er jeg dig langt overlegen, for jeg har både den fysiske bonus, og samtidig magien i elver er så stolte af" sagde han og trak et hånligt smil over læberne, og elskede at han ikke engang behøvede at forskruet sandheden da han tydelig vis var ganske muskuløs under alt tøjet på hans krop. .
"Ja en dværg.. som kan magi... elver magi.. det må næsten være den største fornærmelse i verden" sagde han og begyndte at grine let hånligt af hende, og dernæst trådte et skridt mod denne elver så han stod blot få centimeter fra hende og stirrede op på hende med et hårdt og gennemborende blik, imens at skønt han kun gik hende til brystet så kunne hans tilstedeværelse godt virke meget større end hans højde var..
"Aldrig har jeg mødt nogen med så store vrangforestillinger, som om ren skulle være bedre, du er jo ikke andet end et afkom af en hadsk generation som ikke kan se længere end deres lange næse kan stikke ud." sagde han hånligt og spydende mod hende, før han drejede rundt på hælen og gik kort hen og greb sin kop og bundede sin øl, før han stillede den ned igen og sendte elveren et gennemborende blik før han vendte sig mod døren.
"Hvis du kan noget som helst der ikke indgår i at gemme sig bag sin konge som en lille kujon, så kom med ud og vis hvad de små græsstrå arme kan gøre" sagde han og med nogenlunde rolige skridt gik mod døren, og ud af kroen. Han endte dog med ikke at gå så langt ud af kroen, men kun nogle få meter, før han snurrede rundt på hælen igen og vendte sig mod døren imens han begyndte at knække fingre kort. Hun kunne bare komme hvis hun mente at hun var ren nok til at kunne klare en som var halv og halv, for han var klar til at spanke noget elver røv så hun måske kunne få sig en lærerstreg, at ikke være så hadsk imod blandinger og mod dværge og ørkenelver.