Da Lucius endelig bestemte at nu var det tid til at stå op efter en lang lur, var det allerede tusmørke, han kiggede ud af vinduet på værelset, hvis man da kunne kalde det et værelse, på den lille snuskede kro han havde indlogeret sig på morgen før. Folk var enten på vej hjem eller på vej til lidt mere lyssky arbejde, han spekulerede på om den skumle mand i det mørke tøj, hende på hjørnet ville få held med hvad så ud til at være et planlagt overfald på en lige så skummel mand, det var ikke hans problem men nysgerrigheden var der alligevel. Han kunne høre at kroen allerede var ret fuld og at mange af gæsterne var godt på vej til at blive fulde hvis de da ikke allerede var det. Han sukkede, fulde mennesker var ikke lige hans kop te når han lige var vågnet, men han kunne mærke at det nok ville være smart snart at finde noget at spise. Han låste sin dør (lige gyldigt hvor nyttesløst det var i denne del af byen) og gik ned i krostuen. Lucius så sig om, han havde ret der var en del folk der nede allerede, det var nok ikke et sted "ordenlige" folk ville befinde sig, men så igen Lucius var nok heller ikke hvad man ville kalde for ordenlig, han rettede på sin hætte, tog en dyb indånding og gik hen til disken. han bestemte sig til at bestilte noget af dagens stuvning. han så sig omkring og  fandt et lille bord lidt gemt væk i skyggerne. Han trak kappen lidt bedre omkring sig og gemte sin taske under den og sine ben. Da maden kom takkede han guderne for at han ikke blev lige så nemt syg som menneskene, for det så ud til at stuvningen have været i gryden i hvert fald en uge, han tog en slurk af sin øl og jo den var ikke meget bedre, han rynkede på næsen og overvejede om han kunne måske have råd til en bedre kro næste gang. 

Det havde været en lang dag, men Karítas havde endelig fået ram på sin klients mål, og havde fået udbetalt sin løn for jobbet. Det havde ikke været det bedst betalende job, men det var nok til et værelse på den lokale kro, samt mad og drikke. Egentlig kunne hun være ligeglad med sovepladsen, men hendes tarme skreg på mad, og hun krævede en stuevarm ale inden hun skulle nogen steder. Ikke at hun var alkoholiker, men der var bare noget tilfredsstillende over en øl, når man havde været successfuld. 
Med et lille suk på læben, skubbede hun døren op ind til den allerede godt fyldte kro. Det var ikke noget så irriterende som fulde mennesker. I hvert fald når man selv var pinligt ædru. Hun bevægede sig op til baren og møvede sig forbi flere drukkenbolte på vejen. Hun kunne ikke være mere ligeglad med dem, de var alligevel bare i vejen. "En Ale, tak" sagde hun med en ligeglad attitude og skubbede nogle krystaller hen over disken. Inden længe fik hun stukket et krus i hånden og hun tog en længeventet slurk inden et saligt suk kom fra hende. 
Dog varede roen ikke længe, inden hun mærkede en klam hånd på hendes bagdel. Det var så typisk, at der på sådan et sted var klamme, gustne typer. "Hej snuske, skal vi ikke finde et ledigt værelse?". Hans ånde stank langt væk og øjnene svømmede. Med en hurtig bevægelse smøg hun sig uden om og stirrede iskoldt på ham. "Ikke din snuske, og aldrig i livet. Tal til mig igen, og jeg skærer din tunge ud" Hun mødte hans uklare blik og trådte ham over tæerne med sine højhælede læder støvler, inden hun bevægede sig ned mod den bagerste del af kroen. Hun skulle bare have noget fred og ro, inden hun skulle videre. Uden at se sig omkring, satte hun sig ned ved et bord der ved første øjekast virkede tomt - Det var det bare ikke. En smule forskrækket, men uden at vise det, hilste hun på den fremmede mand, som så relativ ung ud. "Har De noget imod at jeg sætter mig?", egentlig var hun ligeglad med svaret, for hun havde ikke tænkt sig at flytte sig.

Lucius havde siddet i sine egne tanker og talt sin formure, eller mangel på samme, i hovedet, da en ung kvinde satte sig ned ved hans bord. Det var åbenlyst at hun ikke havde set ham da hun satte sig, eller også var hun i hvert fald ikke særligt besværet af at der sad nogen i forvejen. Da hun så hilste på ham løftede han lidt forskrækket blikket op "nej du skal være velkommen" sagde han med en stille silkeblød stemme, han observerede hende et stykke tid og uden at tænke over hvad han gjorde tog han en bid af hvad kroen mente var stuvning, han rynkede på næsen og så ned på sin ske ikke på vilkår ville han spise mere af det snask. han hostede lidt " hvad bringer dig til denne øh smukke kro, hvis jeg må spørge" han for ventede egentlig ikke at hun ville give ham et ærligt svar, hvis hun da i det hele taget ville give et svar, men han havde lært at det var høfligt at snakke med dem man sad til bords med. Han rette nervøst på sin hætte, jo den sad rigtigt, så håbede han bare at hun ikke var en af dem der fandt hans gyldne øjne underlige. Et par snuskede men kiggede hen mod dem og det var tydeligt det ikke var ham der til trak deres opmærksomhed, han kunne ikke lide den måde de så på hende, han havde også set dem næsten overfalde en af kro pigerne aften før, pigen havde sluppet fri da kromanden havde grebet ind. 

Hendes blik flakkede rundt i lokalet men landede til sidst på manden overfor hende, da han smed skeen fra sig. Hun kunne ikke undgå at trække lidt på den ene mundvige. Hun havde lært, at man ikke spiste stuvningen, lige meget hvor man var hende i landet. Det var altid hæsligt. "Bestil altid brød og ost - Det er ikke så ækelt som deres gryderetter" hendes stemme var kold og ligeglad, som om hun talte til en dør. Det var egentlig ikke hendes mening, at altid lyde som om hun hadede verden, men det var nu og da sådan hendes stemme var. 
"Jeg skal bruge husly, så en kro virker oplagt", igen lod hun blikket vandre og så ikke hans vej. Det er klart, at når man lige har taget livet på en anden, så er man nødt til at være på vagt, men hun havde været snedig, der var ingen der havde set hende. Langsomt førte hun kruset op til læberne og sank den gylde væske, som egentlig ikke var så fantastisk god igen, men den gav hende en underlig form for ro i maven. Snart efter fik hun øjenkontakt med tre grimme typer der sad ikke langt fra dem. De gloede så ubehageligt, at man skulle tro at deres øjne snart faldt ud af hovedet. Nogle gange kunne Karítas forbande hendes udseende langt væk. Der var klart fordele ved at være skovelver, og generalt have et pænt udseende, men når man bare ville slappe af, så var det så umådeligt udmattende. "Hmpf, hvad man dog skal gøre for at få fred" mumlede hun til sig selv og sendte et surt blik mod mændene inden hun vendte tilbage til bordet og samtalen. "Hvad med dig? Hvorfor er du her?".

Han nikkede til hendes forslag "man skulle tro jeg burde have lært det efter så mange år" mumlede han,så lavt at kun hun ville kunne høre det hvis hun lyttede godt efter, og så igen ned på den utiltalende skål.
hun virkede ikke særlig interesseret i at starte en samtale og hun virkede en smugle nervøs med måden hun blev ved med at kigge rundt, men så igen det gjorde han jo også selv. Han vente tilbage til sin øl den var i det mindste drikkelig, han overvejede om han måske skulle bestille en kande eller to og prøve at blive bare en smugle beruset han viste godt det var en farlig vej at gå ned af men det var så lang tid siden han sidst havde slappet lidt af.
Da hun henvendte sig til ham igen blev han tydeligt overrasket " mig? umm jeg havde lige som dig brug for et sted at være et stykke tid" svarede han, han synes måske ikke lige at hun skulle vide at han ikke havde kunnet finde et job og hans andre ideer til at tjene krystaller ikke havde givet meget. " jeg må hellere præsentere mig jeg er Lucius" sagde han, han håbede hun ville give sit navn også men bad ikke om det. Lucius kigge et øjeblik ud over krostuen og vinkede en kro pige ned til bordet "en kande øl, og lidt brød og ost hvis du vil være så venlig" kro pigen nikkede og forsvandt mellem folk igen, det var ret sjovt at se hvordan hun fik snoet sig igennem de mange fulde flok uden at tabe noget og stadig undgå alle deres gramserier.

Hun stirrede undersøgende på manden i der var hengemt under den store hætte. Gad vide hvad der gemte sig underneden, siden han ikke tog den af som andre ville gøre indendørs. Et stykke tid sagde han. Ikke at hun gad at blive her mere end én enkelt nat. Det virkede som et stort hul her, så at nogen frivilligt ville bruge længere tid herinde, det forstod hun ærligt ikke, men hey, hun kunne hellere ikke være mere ligeglad. Det kom jo ikke hende ved, at manden havde forfærdelig smag. 
Efter han havde præsenteret sig selv som 'Lucius', stirrede hun blot på ham inden hun atter så rundt i lokalet. Egentlig havde hun ikke lyst til at tale med ham, men så igen - Hun kunne godt bruge selskabet, det var længe siden hun sidst havde talt med nogen. Med en brat bevægelse, som fik det mørke hår til at danser omkring hendes hoved, fangede hun hans blik og så ind i de nærmest lysende øjne. Hvor interessant. Det undrede hende, hvilket væsen han var, for menneske var det ikke. Langsomt tog hun sin læder handske af og rakte den frem over bordet for at tage hans. "Karítas" svarede hun kort og håbede at han ville tage hendes hånd, så hun kunne få et glimt ind i hans fortid.

han gav et lille sæt i ham da hun vendte sig mod ham og rakte hånden frem, det var et pænt navn hun havde, det passede meget godt til hende, han kendte godt til skikken med at gi hånd det var vist noget med at vise man ikke ondt i sinde, men han havde aldrig rigtig brugt den selv. Lucius synes det var lidt underligt dog at det var nødvendigt at tage hansken af, men hvad kendte han til hendes folks vaner det kunne jo bare være den måde de gjorde på. han rakte tøvende en slank bleg hånd frem og tog tog hendes.
#hvad hun ser#
en vel oplyst stue, tydeligt fra et hjem der ikke mangler penge, de samme blege hænder der holder om en pen og masse af bøger.
Et smilende barn tydeligt menneske der vinker mod sig.
En masse folk samlet på en stor plads
Glimt fra menge steder rund i landet.
Hænderne der holder på små dyr formet af ild og folk der klapper
En masse vrede folk men høtyve og fakler der tydeligt råber skældsord.
#slut#
Lucius trækker hånden til sig når hun giver slip, giver hende et lille smil. Han tager i mod sin nye mad og kanden med øl da kropigen dukker op i samme sekundt, han vender sig mod Karítas "må jeg byde på et krus øl" spørger han og holder kanden op.

Idet han tog hendes hånd, kom følelsen af at blive trukket ned i et stort hul over hende. Hun havde vænnet sig til den, efter så mange år, men det var stadig lidt af et chok i maven når det skete. Hendes øjne søgte rundt i de glimt hun fik, selvom det hele varede et par sekunder, så virkede det som et helt liv der lige havde udspillet sig for øjnene af hende. 
Med et lille ryk, var hun tilbage i krostuen igen. Hendes åndedræt havde ændret sig en smule, da hun følte sig nødsaget til at hive lidt efter vejret. Enkelte svedperler dannede sig på panden, hengemt under det fine, mørke hår. Efter kropigen dukkede op, fik hun lidt tid til at komme til sig selv igen, hvilket betød at hun fandt sit åndedræt og kunne fokuserer på virkeligheden igen. "Jo tak" svarede hun og trak lidt på den ene mundvig inden opmærksomheden blev vendt fra Lucius til kropigen. "Brown Ale, tak" Hendes stemme var en smule svagere, men ellers virkede hun ganske normal. Efter lidt tid, vendte hun sig mod ham igen. Hun havde mange spørgsmål, men hun var nødt til at tænke sig grundigt om, så hun ikke ente med at afsløre sine seer-evner. 
"Hvor kommer du fra, Lucius?" spurgte hun, efter lidt overvejelser. Det virkede ganske harmløst at spørge om, ikke?

Hun virkede lidt rystet efter at have trykket hans hånd, så Lucius kiggede lidt undrende på den, var der noget i vejen med den, ikke hvad han kunne se for ham så den da meget menneskelig ud, han så på hende igen men nu så hun helt normal ud, måske så han bare syner. Han nikkede til hende brown ale var et godt valg selv fandt han det en smugle for sød i smagen. han var stille et kort sekund, Lucius nåde lige at tænke om de nu skulle sidde i en larmende tavshed, og smilede lettet da hendes spørgsmål kom, men hvordan skulle han svare på det, han kunne jo ikke sige hvor han kom fra oprindeligt, men måske kunne han tale uden om, måske ville hun være tilfreds med kun at høre om hans tid efter han var løbet hjemme fra "øhh jeg har rejst meget sååå sådan lidt overalt vil jeg mene, men har boet i mange små landsbyer i de sidste par år." svarede han, han så ned i sit krus medens han talte, og så lidt beklemt ud "hvad med dig ?" han kigge de på hende ud af øjenkrogen, hun lignede en elver men det var jo ikke ensbetydende med hun kom fra elverly. han havde ikke kendt ret mange elvere det var mest mennesker han blandede sig med, de var nemmere at føre bag lyset, men han havde da kendt et par stykker.

Et velformet øjenbryn røg i vejret og hun stirrede indgående på ham. Han havde undgået hendes spørgsmål, det var tydeligt. Selvfølgelig havde hun ikke regnet med, at han ville åbne op til en fremmede, men hun havde regnet med at høre en hjemstavn eller et eller andet, som hun kunne undersøge selv. Det var tydeligt, at han forsøgte at ændre samtaleemne, eller han kørte den i hvert fald over på hende. "Jeg er født i Elverly, men det er meget lang tid, siden jeg sidst var der" svarede hun, inden hun lænede sig tilbage i sædet.
 "Men du svar ikke mit spørgsmål. Hvor. Kommer. Du. Fra?" spurgte hun igen, men med en mere undersøgende mine. Hun ville have noget ud af ham, noget der kunne forklare hendes syn. Dog varede det ikke længe, inden de blev afbrudt af kropigen, som kom tilbage med deres drikkevarer. Hun tog kruset med Ale og drak en slurk inden hun atter vendte opmærksomheden mod ham. "...Nå?"