Mørket havde lagt sig udenfor, vinden kunne høres mod vinduerne inde på fæstningen. Den flotte, store, og dystre fæstning, hvor Zaika stod med armene hvilende over kors, og med et smil på læben. Enlig var det ikke tit det skete, at vampyrer ankom sådan et sted som dette, faktisk havde hun ikke hørt eller set vampyrer komme og være her på stedet, men nu kunne hun heller ikke se nogle. Der var ikke nogen at se, og hun kunne ikke høre det store, kun nogle jamrende lyde, og nogle få fnøs der lød som om det var i nærheden. Det fik Zaika til at vende rundt, og satte kursen i retningen af lyden, og da hun kom lidt tættere på, var der ingen, hvor kom den lyd fra, hun vidste ikke om hun skulle tage chancen og banke på ved en af dørene der var på stedet. Hun kunne forsat høre nogle lyde der kom i nærheden, og var nysgerrig på hvem eller hvad det måtte være, men hun var god til at fornemme ting, og dufte sig frem til ting. Hun valgte at løbe udenfor igen, vinden var stærk, og susede hårdt og hurtigt hen over hende, som fik hendes trøje til at løfte sig, og det samme med det lange blonde hår.

Hun kiggede op mod toppen af den store fæstning, og kunne se et enkelt vindue der var lidt lys i, se det var sikkert der duften, og lydene kom fra. Zaika var besluttet på at finde ud af det, så hun var hurtig til at hoppe op i luften, greb fat i nogle rør, og sten der stak lidt ud, og så kravlede hun sig hurtigt op ad mod vinduet. Og efter lidt tid nåede hun frem til det, og kiggede ind mod vinduet, hun kunne ane en skikkelse, og gad vide hvem det var. Vinduet var lukket, men det stoppede hende ikke, så hun rev en af stenene på væggen ud ad væggen, og bankede den mod vinduet, og fortsatte til der kom revner i glasset. Så knyttede hun hånden, og slog den hårdt ind mod vinduet, så det gik i stykker, og hun smillede tilfreds, som hun nærmest elegant fik kravlet ind ad vinduet"Endelig"lød det fra hende, da hun pludselig stod oprejst, og børstede sig lidt af, hun kiggede ned i hendes hånd, ja hun havde da stadigvæk en mursten i hånden. Hvad skulle hun gøre med den, og nu da vinduet var åbent, stod hun også og kiggede på en person hun ikke kendte, han så ganske dyster og mystisk ud. Hun kiggede så ned på sig selv, tøjet var gået i stykker, og hun smed sig ned på sengen i rummet"Er det dig der laver larm"lød det fra hende, og hun rakte så murstenen frem mod ham, helt uden at ane hvad hun faktisk ellers skulle gøre med den.

"Til dig... Som en velkomst gave eller hilsen, du bestemmer selv"sagde hun og smillede bredt. Hendes øjne hvilede sig på denne person, som hun bare var væltet ind ad vinduet, havde ødelagt det, smidt sig på hans seng, og nærmest tilbudt ham at få en mursten.

Hvordan folk kunne sove i den råben og skrigen der altid var på borgen, var der ikke mande der forstod.. Damien var også selv overrasket og denne nat var en af dem, hvor han ikke kom til at få søvn. Han havde tidligere været nede og træne med Eretreya, hvilket var forløbet meget godt, da han kunne se hvor god hun var blevet, trods han havde trænet hende hårdt og det havde givet ar for livet. Han sukkede ret opgivende som han kastede blikket ud af vinduet, for der var fuldkommen sort og det eneste han kunne se, var hans eget, slørede spejlbillede i glasset. Der var ikke nogen tvivl om dette kæmpe skide skur af en dæmon havde set bedre dage, for han havde en del ar, samt hans horn var godt medtagede. Eretreya havde også fået ramt ham hen over snuden. Et svag brummen kom fra ham som han nærmest kastede sig ned på sengen, som knirkede. Den ville sikkert ende med at falde fra hinanden en eller anden dag, det ville i hvert fald ikke overraske ham, måske ville det give ham en ny? Næppe..

Lyden af glas der smadrede og følelsen af kulden udenfor, ramte mod hans pels og han rettede blikket mod sit vindue. Hvad fanden? En dyb knurren kom fra ham som han rejste sig fra sengen og så på væsenet der stod på hans værelse. Uden et ord gik han mod dette væsen, som blot gik forbi ham og til hans seng. Da hun smed sig i den, knurrede han og så mod murstenen som hun rakte imod ham ”Skrid ud af mit værelse din blodsugende sæk... ” brummede han og gik over til hende, greb murstenen og kastede den ind i hans væg. Damien blottede tænderne mod hende og nærmest sprang mod hende og forsøgte at gribe ud efter hendes hals, hvis dette lykkedes, ville han holde hende fast og rive hende op fra sengen og nærmest holde hende et lille stykke over jorden og knurre af hende, hvis ikke ville hun have mulighed for at bide ham.

Så blev hendes arme lagt op over hendes hoved, mens hun nærmest prikkede lidt til ham med en fod, og et bredt smil bredte sig over hendes læber. Det her skulle nok blive sjovt, en fin og yndig vovse som ham, og hende liggende i hans seng, måske det ikke var den bedste måde at komme ind på et værelse på, men noget nyt skulle der jo ske. Hendes øjne gled ned over ham, og hun satte sig lidt op i sengen, hvorefter hun enlig var ligeglad med murstenen, om den ville komme tilbage eller ej var ligegyldigt, og desuden var der masser af mursten, så det var slet ikke noget problem. Hun hvilede sig på albuerne, mest også for at holde sig lidt oppe i hans seng, mens hun lagde hovedet lidt på skrå og dernæst betragtede hans værelse, det var nu hyggeligt nok, det var ikke det værste hun havde set, bestemt ikke"Men her er jo så hyggeligt"svarede hun med et flabet smil på læben

Da han så sprang hen mod hende, nåede han ikke at få fat i hendes hals, men han bed hende, og det fik hende til at falde sammen i sengen, og hun kunne mærke hvordan blodet begyndte at løbe lidt. Det var interessant, og hun kunne godt lide det, han var ikke bange af sig, og hans had til hendes slags var måske rimelig stor. Zaika var ligeglad med at halsen blødte, og var hurtig henne ved ham, greb fat rundt om hans hals så meget hun kunne, og smed ham hårdt ned i sengen, hvorefter hun nærmest satte sig over ham, og lænede sig ind mod ham"Sig ikke at du nyder at være alene, uden selskab"lød det fra hende som hun bed sig i læben, og nærmest lod blodet fra halsen dryppe ned på ham som han pludselig lå under hende.

Hans blik så kort mod hendes fod der prikkede til ham.. Forbandede kvindemenneske. Han fortrak ikke så meget som en mine, men alligevel kom der en brummende lyd fra ham ”Meget muligt… Men jeg har ikke gæster med mindre det er på mine præmisser.. Og du… Er bestemt ikke under dem.. Så hvis du ikke frivilligt skrider, kommer vagterne enten efter dig, eller jeg kaster dig ud gennem det i forvejen smadrede vindue” hvæste han nærmest ud mellem de sammenbidte tænder.

Den metalliske smag af blod, gav ham nærmest lyst til at fortsætte med at flå hendes hals i stykker, men ud af ingenting, blev alt vendt op og ned og han endte under vampyren. Han knurrede og blottede sine tænder mod hende som hun talte ”Jeg elsker at være alene.. Hellere det en blodsugende mær” knurrede han dybt. Blodet der dryppede ned i hans hoved og blandede sig med hans hvide pels, fik ham til at ligne en der netop havde begravet hovedet i et byttedyr og var smurt ind i blod. Irriteret greb han i hendes hofter og uden videre, flippede han dem omkring igen og holdt den ene hånd omkring hendes hals og klemte til ”Skrider du frivilligt, eller skal jeg virkelig sende dig ud herfra i stumper?” hvæsede han og lænede sig ned mod hende, kun få millimeter fra hendes ansigt blottede han sine tænder og kom med en dyb knurren ”Trods du er vampyr… Kan dit kød sikkert stadig ædes.. Dragerne ville i hvert fald elske det” hvæsede han og lod dem frie hånd ende på hendes mave, hvor han uden nåde, lod sine kløer glide over, hvilket formentlig ville efterlade nogle blødende sår.

Da han pludselig fik flippet dem så hun lå nederst kunne hun næsten ikke lade være med at smile, det her var ganske interessant. Det var jo ikke ligefrem noget der skete hver dag, og noget nyt skulle der jo til, så hvorfor ikke det her. Hun kunne mærke hans hånd omkring hendes hals, mens hendes øjne gled ned over ham, ja det her var bestemt interessant. Dog kunne hun ikke lade være med at smile større over hans ord, dog valgte hun ikke at svare ham, men lod tungen glide hen over læberne. Så han elskede at være alene, jamen det var der vel nogle der godt kunne lide, men det ville hun ødelægge, og det havde hun enlig også gjort. At vinduet var blevet smadret med en mursten var hvad det var, og når hun tænkte over det,  var der sikkert flere mursten hun lige kunne tage, og bruge. Det var en glimrende tanke, og det kunne da være at det var hvad hun skulle gøre, det ville da ikke skade nogen...Og dog så ville det sikkert skade ham en smule men fuck det, det tænkte hun slet ikke på, for det ville gøre det hele mere sjovt og interessant. 

Hun kiggede på ham, lod hendes øjne hvile sig på ham, og havde fortsat et smil på læben, fordi det kunne virkelig ikke undgås. At han nok var meget mere stærkere end hende, havde hun slet ikke haft med i tankerne, ja hun tænkte slet ikke over det. Hun kunne så mærke noget med hendes fingre ved den ene side, og prøvede så meget hun kunne at dreje hovedet. Dog var det svært men det kunne gøres en smule, så da hun drejede hovedet fik hun øje på en mursten, okay hvad en mursten var pludselig landet ved siden af hende i sengen... Men, hvordan, hvorfor lå der en fucking mursten i sengen.. Havde han ikke lige kylet en ud ad vinduet tidligere, og nu var vinduet så fuldstændigt smadret, åh well jamen det var vel hvad der kunne ske. Hun lod fingrene stryge forbi murstenens kanter, og tog fat i den med hånden, hvorefter hun helt uden at advare ham slog ham så hårdt hun kunne med murstenen. Han ville sikkert besvime fra det slag, hvilket var meningen for hun kunne da ligeså godt bruge mustenen frem for at den bare lå der helt stille"Lidt vampyrisk selskab skader vel ikke"lød det fra hende, før hun så gav endnu et hårdt slag med murstenen mod hans hoved. Okay han var hvist besvimet så det ud til, hun lå blot pludselig og måtte hurtig tippe rundt, så han lå nederst igen.

Nå hvad så nu.. Hun satte sig ovenpå ham, og betragtede ham, nårh ja voldtægt det kunne man altid gøre, det ville være et ret frækt og spontant twist og drejning af aftenen. Så Zaika fik afklædt sig, så hun var nøgen, og også fik afklædt ham lidt, så hun kunne komme til. Altså han ville da måske nyde synet af en nøgen vampyr kvinde ovenpå sig, fuld igang med at rive ham, eller også ville han gøre noget andet"Mhmm"lød det nydende fra hende og fristende, som hun bed sig kort i læben, og fik presset sig ned over hans manddom efter at have ladet tungen lege lidt, samt munden også. 

At vampyren under ham nærmest ignorerede ham, gjorde ham blot mere gal. Han skulle måske bare lade være med at give hende advarslen og så kyle hende mod vinduet, håbe på hun blev flænset af de rester af glas der var. Damien bemærkede hvordan hun kiggede efter noget og ihærdigt forsøgte at få fat i det. Ikke at han skænkede det en tanke og greb blot hårdere fat omkring hendes hals. Som lyn fra en åben himmel, mærkede han slaget fra murstenen, og rystede kort på hovedet, slap hende og skulle netop til at lange ud efter hende, men mærkede så endnu et slag med murstenen, hvilket fik ham til at gå ud som en pære der sprang. Han faldt ned over hende, nærmest som var han død, med en fin flænge i panden, hvor blodet langsomt piblede ud fra.

Han missede svagt med øjnene som han var ved at vågne, men der var et eller andet… Han spilede øjnene op så så vampyr kvinden oven på sig, nøgen… Han kunne ikke benægte det var en god følelse men… Ligefrem at slå ham bevidstløs? Han brummede dybt som han kom til sig selv og greb fat i hende, borede kløerne ind i hendes hofter og rev hende nærmest af sig. Uden så meget som at tænke yderligere over at glasset i vinduet endnu ikke var fuldkommen knust, kulede han nærmest i mod ruden, med held ville hun flyve af helvedes til.. Og have lært sin lektie, ellers skulle det blive sjovt hvis de igen stødte på hinanden.


// Her kan jeg så sige at Jinx har sagt go for at Zaika fløj til Tibet.. <3//