Sejr var ikke ligefrem nervøs for at møde Valkar, men han var alligevel spændt, for han havde ingen idé, om hvordan han ville reagere. Og Jezebel. Liv havde hadet det kvindemenneske, men Sejr var noget mildere stemt overfor hende for at sige det mildt. Han ville prøve at få fingrene i hende, om ikke andet så for at hævne sig lidt over Valkar for at vælge Liv fra i sin tid.
"Nu er vi der snart," sagde Sakse ved Sejrs side i vognen. Knægten havde været meget stille på det meste af turen, og Sejr kunne godt mærke, at Sakse savnede sin mor. Men det var der ikke noget at gøre ved lige nu. Liv havde fået snoet den stakkels dreng godt og grundt omkring sin lillefinger, og Sejr kunne ikke helt lade være med at være imponeret.
Tvillingerne lå på sædet overfor dem og sov til middag, men da de kunne skimte Valkars slot i horisonten, lænede Sejr sig over og vækkede dem begge med skæggede kys mod deres næser.
"Så er vi her, unger," mumlede han og løftede dem begge op i sine arme, inden han satte sig tilbage i sædet med dem begge på sit skød.
