Liv

Liv

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 5896 år

Højde / 175 cm

Rabbit 09.11.2018 19:29
Turen til Azurien havde været lang og kedelig, og Sejr var ikke specielt god til at sidde stille. Det hjalp naturligvis at have tvillingerne med, for de krævede konstant opmærksomhed, og de dulmede også Sejrs humør, der ellers godt kunne blive ret olmt, når han kedede sig. Og det hjalp også at have Sakse med, for når de gjorde holdt for natten ved kroer, Sakse kunne blive på tvillingernes værelse og holde øje med dem, mens Sejr fandt lidt kvindeligt selskab i nærområdet. 

Sejr var ikke ligefrem nervøs for at møde Valkar, men han var alligevel spændt, for han havde ingen idé, om hvordan han ville reagere. Og Jezebel. Liv havde hadet det kvindemenneske, men Sejr var noget mildere stemt overfor hende for at sige det mildt. Han ville prøve at få fingrene i hende, om ikke andet så for at hævne sig lidt over Valkar for at vælge Liv fra i sin tid.

"Nu er vi der snart," sagde Sakse ved Sejrs side i vognen. Knægten havde været meget stille på det meste af turen, og Sejr kunne godt mærke, at Sakse savnede sin mor. Men det var der ikke noget at gøre ved lige nu. Liv havde fået snoet den stakkels dreng godt og grundt omkring sin lillefinger, og Sejr kunne ikke helt lade være med at være imponeret. 

Tvillingerne lå på sædet overfor dem og sov til middag, men da de kunne skimte Valkars slot i horisonten, lænede Sejr sig over og vækkede dem begge med skæggede kys mod deres næser.

"Så er vi her, unger," mumlede han og løftede dem begge op i sine arme, inden han satte sig tilbage i sædet med dem begge på sit skød.


Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 14.11.2018 00:00
Mystiske breve var efterhånden ved at være normalt for Opalslottets herre, men at Liv havde tænkt sig at komme på besøg med med tvillingerne var nu noget af det mest besynderlige han havde læst.  Liv havde altid været noget så vokal om hendes mistro til Jez, hun havde endda op til flere gange gjort opmærksom på at hun aldrig ville i nærheden af hende, samt at børnene skulle holdes fra hende. Så noget måtte være sket siden hun hun var på vej, brevet var dog ingen hjælp da det blot nævnte at de var på vej. 

Et værelse var blevet gjort klar til de to små, åh hvor Valkars hjerte varmedes ved tanken om at se dem igen! Det føltes som en evighed siden han sidst havde holdt dem i hans arme. Men med deres mor havde muligheden for at se dem været mindre end havde ønsket. Måske dette var et tegn på at det ville ændres? Han turde dog ikke få håbet for meget op, Livs lunefulde natur gjorde det noget svært at sige hvordan noget ville ende til slut.

En del af ham sagde at idag var dagen de ankom, håbefuldt så han ud mod vejen, der forinden blot havde været en ussel sti. Idag kom de, men det havde han også fortalt sig selv den sidste uge.

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Nat

Nat

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 170 cm

v0idwitch 16.11.2018 02:44
Nat vågnede til følelsen af Sejrs skæg imod sit ansigt og han slog søvnigt en hånd ud for at stoppe det, kun for at blive løftet op. Dovent åbnede han kun et enkelt øje, for at se skeptisk op på Sejr, inden han lod sig falde bagover, så hans ryg krummede hvor Sejrs arm holdt ham oppe, og hans ryg og hoved var ved at vælte ud over ham og over på Sakse.

Med begge øjne på klem nu, så Nat lige så skeptisk på sin storebror. "Det er meningen at du skal passe på os," informerede han køligt Sakse, som havde manden forrådt sine mindre søskende ved at lade Sejr vække dem. 

"Kan man overhovedet se noget spændende?" spurgte han sin søster, spørgsmålet tydeligvis rettet mod hende, fordi han løftede en fod og venskabeligt sparkede til hende med den. Han orkede ikke selv at se ud af vinduet, men lod i stedet sine øjne falde i - eller falde så meget i som de kunne. Fra hvor Sakse sad, kunne man kun se det hvide i Nats let åbne øjne. 
Dag

Dag

Komtesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 175 cm

Dag vågnede langsomt lige som sin bror, og strakte sig gabende som hun blev samlet op, og gnubbede sine øjne. Sejrs skæg var blevet en sær følgesven på deres tur, men Dag havde hurtigt vendt sig til det, måske fordi hun havde haft sit eget. Dag elskede at rejse med familien. Vognen var nok lille, men alle folk var altid indenfor rækkevidde og hun kunne følge med i alt hvad der skete, uden at skulle flyttes rundt.
Dag havde brugt en del af turen på at udforske sin nye evne. Hun havde haft Sakses hår, og for en kort bemærkning Nats ben, men kun mens de andre havde sovet. Evnen gjorde hende alligevel super hurtigt træt, så hun havde mest brugt den når hun alligevel skulle sove, eller for at underholde Nat.

Dag fniste lidt over Nats beskyldning mod Sakse. Det var jo bare deres far! Og hun var altså kun en lille smule træt. Dag strakte sig igen, denne gang mod vinduet for at se ud. Og hendes øjne blev store. "Der er et SLOT!! Ligesom i bøgerne Nat!" udbrød Dag ivrigt, og var pludseligt meget mere vågen end før. 
Liv

Liv

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 5896 år

Højde / 175 cm

Rabbit 18.11.2018 19:57
Sejr lo blot, da Nat skubbede hans ansigt væk, og han holdt godt fast i Nat, så han ikke gled ud af Sejrs tag. 

"Jeg passer altid på jer, bror," mumlede Sakse ved siden af Sejr og lagde en hånd på Nats kind for at stryge over den. "Altid."

Sejr kunne ikke lade være med at smile lidt for sig selv; det var helt tydeligt, at Sakse og Nat havde et helt særligt bånd. Om vi vidste, at de havde samme far, det var ikke til at se, men båndet mellem dem var tydeligt for enhver med øjne i hovedet. 

"Mmh, jeres far bor i et stort, flot slot," kommenterede Sejr og lænede sig lidt hen mod vinduet, så han også kunne se ud. "I får sikkert en masse dyre gaver af ham."

Sejr prikkede blidt Nat i maven.

"Husk, hvad jeg har sagt om jeres far, ikke, søn?" brummede ham. "Det må du aldrig glemme."

Slottet tårnede sig op, som de kom tættere på, og endelig stoppede de foran den imponerende indgang. Sejr sukkede og strøg sine fingre igennem sin gråsprængte hår, inden han lod Nat glide ned fra sin skød, så drengen kunne følge med Sakse ud.

"Min lille solstråle," hviskede Sejr til Dag og kyssede Dags bløde kinder. "Du skal passe godt på din bror. Beskyt ham så godt, du kan."

Så rejste han sig med Dag på hoften og steg ud af vognen. 

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 25.11.2018 15:21
Tre faste slag ramte døren, og Valkar løftede blikket fra dokumenterne hans sirlige håndskrift var ved at udfylde. Inden han nåede at byde personen ind, blev døren til åbnet af en af vagt sergenterne. "Herre! Der er en vogn på vej!" Valkar drejede hovedet og så mod den forpustede vagt.
Så idag var dagen! Papirene han havde arbejdet på blev i al hast efterladt, nu var der vigtigere ting at give sig til! "Tak Herbert, noget at drikke er dem vel ondt" Kom det med et smil fra slottets herre, inden han i al hast begav sig ud mod gårdhaven for at tage imod hans familie. Herbert var ved at sige noget men blev viftet videre på sin vej, hvad end det var måtte vente.

Som han kom ud i gårdhaven opdagede han hvad vagten ville have fortalt ham, at vognen stadig havde noget vej at tilbagelægge. Gårdhaven var nydelig men bar præg af den var lavet fornylig, men den var intet i forhold til den réelle have som Jez med al sandsynlighed opholdt sig i. De havde aftalt at det nok var bedst at hende og Liv holdt sig på afstand af hinanden, givet deres sidste møde. 

Vognen ankom og Valker lyste op i et smil "Nat min søn, hvor er jeg glad for at se dig!" næsten uden at ænse Livs anden søn, der dog fik et nik som anderkendelse. Med få skridt blev distancen mellem dem kortere, med at Valkar havde sat sig på hug med arme slået ud. "Hvor er du blevet stor siden sidst!" lo han varmt.  Som Dag kom til syne blev hans smil endnu bedrede "Åh lille morgenstund hvor er jeg glad for at se dig!" Herren der bar hende kunne han dog ikke genkende. Og hvad der mærkeligere var lod det ikke til at Liv var med dem. "Dag min kære, hvor er din mor henne?"

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Nat

Nat

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 170 cm

v0idwitch 28.11.2018 00:06
Nat smilede op til Sakse, da han svarede ham. Han var sikker på at Sakse fortalte sandheden, i hvert fald når det kom til noget der virkelig var en trussel, og ikke bare Sejr, der vækkede dem fra deres middagslur, men der var ikke noget dårligt i lige at minde ham om hans ansvar. Hvis der skete noget seriøst, ville Nat også selv forsvare dem alle sammen - også selvom han ikke havde fundet nogle af sine evner endnu. Han vidste at de ville komme, når han fik brug for dem, han havde bare ikke haft brug for dem endnu, fordi han var så stærk fysisk!

Nat sprang forbi Sakse da vognen endelig holdt stille, for at være den første ude, og han sprang også ind i sin fars arme. "Jeg er det højeste jeg nogensinde har været!" Fortalte han stolt, da han blev rost for sin højde og smilede op til sin far. "Snart jeg endnu højere end både dig og mor!"
Dag

Dag

Komtesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 175 cm

Dag lille buttede ansigt blev alvorligt som Sejr bad hende passe på sin bror, og hun nikkede så voldsomt, så hendes hår faldt ind foran hendes øjne. "Vi passer på hinanden. Det lover jeg!" svarede hun. Det var ikke tit Dag blev bedt om at passe på sin bror. Det var altid den anden vej rundt, så derfor viste Dag at det var seriøst. Men hun var nu også ret sikker på der ikke ville ske noget. De var jo hos far!

Som den tanke slog hende, blev hun mødt af Valkars blændende smil, og hendes alvorlige mine forsvandt som dug for solen i et bredt, grinende smil "FAR!" kaldte hun ivrigt og vinkede fra Sejrs favn. Nat var allerede over hos deres far.
Ved Valkars spørgsmål lagde Dag hoved en smule på skrå "Mor er lige her?" svarede hun perplexed og pegede lidt på manden hvis favn hun sad i. Dag havde siden Livs transformation til Sejr stadig kaldt ham for mor, for bare fordi han så anderledes ud, og også opførte sig lidt mærkeligt, var mor, mor!
"Uh! Mor! Sæt mig ned! Jeg tror jeg kan selv nu!" bad Dag så Sejr lidt ud af det blå og trak lidt i Sejr trøje. Hun fik et koncenteret udtryk, endnu mere end når hun skulle læse, og hvis Sejr satte hende ned, ville hendes små tykke ben være blevet tynde og stærke, ligesom Nats, og hun ville stå selv. Usikkert, og stadig med en hånd mod Sejr for balance, men oprejst.
Liv

Liv

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 5896 år

Højde / 175 cm

Rabbit 28.11.2018 17:39
Det var første gang, de mødte hinanden, efter den ene lidenskabelige nat, efter Dags ulykke, og hvis Sejr havde været Liv, villet det nok have betydet noget for hende. Men Sejr var ikke Liv; Sejr var Sejr, og derfor følte han ikke meget overfor Valkar, andet end måske mistænksomhed, for han brød sig ærligt talt ikke meget om at skulle efterlade sine børn i englens varetægt. Men Sakse var jo med dem, og selvom Sejr var lidt hård med en stakkels knægt, så holdt han meget af Sakse og stolede fuldt og fast på ham.

Da Valkar spurgte efter Liv, kunne Sejr ikke lade være med at smile bredt, og han lidt bedre fast på Dag, mens han gik tættere. Han hørte ikke efter hendes bøn om at blive sat ned, for han var lidt for distraheret af Valkars reaktion på realisationen at Sejr og Liv var samme person. Han lagde heller ikke mærke til at hendes ben skiftede.

"Ikke nu, lille solstråle," mumlede han og gav hende et lille klem. "Sig goddag til din far."

Han holdt Dag ud mod Valkar med et bredt, halvsmørret grin.

"Hej Valkar," sagde han og blinkede til tidligere elsker med sine grønne øjne - det eneste han havde tilfælles med Liv. "Kan du slet ikke kende den gamle flamme, hm?"

Sakse blev i baggrunden. Han havde ikke tilgivet Valkar for den måde, han havde behandlet Liv, og han kom nok heller ikke til at gøre det lige foreløbig. Man fik ikke ustraffet Sakses mor til at græde så meget, og den eneste grund til, at Sakse ikke havde krævet hævn var, at Valkar var "far" til Sakses eneste fuldblodsbror. I stedet holdt Sakse øje med den dame, som Valkar skulle bo sammen med. Det han havde hørt om hende, var ikke ligefrem gode ting, så han var en smule nervøs over hele situationen.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 09.12.2018 23:25
Valkar lo let over Nats svar, som han rejste sig med den ene arm om hans søn, løftende ham fra jorden for en stund "Det ville ikke undre mig! Jeg er sikker på at dig og din søster har massere af historier at fortælle om hvad i har lavet" Børn havde en evne til at se de største eventyr i de mindste ting, et afbræk der kunne være tiltrængt for en stund i hans ellers travle hverdag.

Med en iver sjældent set fra ham vinkede han tilbage til hans datter, dog ramte forvirringen ham noget så gevaldigt ved at dag kaldte den ukendte herrer for mor, og at herreren lod til at være af samme overbevisning fik blot hans øjenbryn til at skyde til vejrs for en stund. Herren mindede på ingen måde om den Liv han kendte, hvor Liv havde været et kunstværk i bløde former der emmede af ren livessens, så herren ud til at være hård, kantet og i slutningen af hvad af en persons levetid. De var som sommer og vinter, men øjnene, øjnene lod til at være de samme? "Det ville være en løgn at påstå at jeg kunne, men deres øjne virker som hendes?" Han havde ingen erindring om at Liv skulle være formskifter, måske var herren en bror? 
Dog efter den værste forvirring havde lagt sig, fandt smilet vejen tilbage til hans læber som han gik hen mod Dag og gjorde mine til at tage hende i sin frie arm "Min morgenstund, hvad var det du sagde at du kunne selv?"

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Nat

Nat

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 170 cm

v0idwitch 10.12.2018 23:51
Nat sprællede med hele kroppen, da Valkar løftede ham op. Han brød sig ikke om at blive båret på, medmindre han kunne bruge personen der bar ham som krigselefant, og Valkar lød ham hverken styre retning eller højde eller hvem de skulle trampe ned, så han sprællede helt indtil han blev sat ned, og så spænede han også rundt over det hele efter dét, lige indtil Dags stemme fangede hans opmærksomhed.
Da stoppede han brat og stirrede over på sin søster, og, som sædvanlig, var han overopmærksom på alt Dag gjorde, og så med det samme forandringen i hendes ben. Dét fik ham til at sætte i løb igen og han styrtede hen mod hende, selvom Sejr holdt hende frem mod Valkar og Valkar var ved at tage hende. 

Halvvejs gled den hyperaktive dreng ned på knæ og gled over det glatte stengulv på sine knæ, hele vejen hen til sine to fædre og sin søster, med armene rakt op mod Dag i en hyldest. 

"Dag!" Skreg han, fortryllet over at se hendes stærkere ben, men uden at være i stand til at artikulere sin stolthed bedre overfor hverken fædrene eller søsteren, end ved at skrige hendes navn imponeret - hvilket, for at være fair mod sine fædre, han havde for vane at gøre fra tid til anden alligevel. Hun var trods alt det vigtigste i hans liv og hun var også altid en god grund til at lave både larm og ballade. 
Dag

Dag

Komtesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 175 cm

Dag så for et øjeblik måbende op på Sejr, som hun blev budt at være stille. Men hun ville jo bare vise hvor god hun var! Dag var dog en lydig pige, og gjorde som der blev sagt. Så i stedet for at plage sin mor, vendte hun sin opmærksomhed mod sin far, og rakte armene frem for at blive taget imod. "Goddag far!" hilste hun glad, og lod Valkar få hende op på armen mens hun stolt grinede ned til sin bror.
Hun hev forsigtigt men bestemt i sin fars skjorte, for at få hans opmærksomhed. Hvis Nat mente det var sejt, så skulle mor og far hvertfald også se det! Hun skulle da heller ikke vente længe før Valkar vente sin opmærksomhed mod hende.

"Jeg kan stå! Helt selv!" erklærede hun med noget mere selvsikkerhed end før, og sprællede med benene i en sådan grad hun kom til at sparke til Valkar flere gange. Hun havde givet nok ændret sine ben til det bedre, men hun havde stadig ikke heeelt styr på at bruge dem.
Liv

Liv

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 5896 år

Højde / 175 cm

Rabbit 15.12.2018 17:40
Der skete lidt mange ting lige nu - Nat farede rundt, Valkar kunne ikke kende ham, Dag kunne stå selv? Sejr var præcis lige så følelsesladet som Liv, men han var betydeligt bedre til at skjule det. Hvis han stirrede ham dybt i øjnene, ville man dog kunne se, en mindre eksplosion, der lynhurtigt blev kvalt og gemt væk til senere brug. Sejr tog en dyb indånding.

"Hvor er du dygtig, lille solstråle," sagde han, mens han knælede ned ved siden af Dag og kyssede hendes kind, inden han strøg hende over det tykke hår. Så rakte han en hånd ud til Nat og sagde, "Kom. Nu synes jeg, du skal sætte dig til rette på din gamle krigsgiraf, så din far kan vise os lidt rundt."

Han klappede sin skulder for at vise, at Nat skulle sætte sig dér. "Dag, skal du også ride på giraf?"

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 24.12.2018 16:07
At Nat ikke var glad for at blive løftet var egentlig ikke en større overraskelse for Valkar, så for nu fik han lov til at løbe rundt. Men før eller siden ville hans tålmodighed løbe op, så kunne det tænkes at han ville få sat skik på knægten, bedre før end senere. 

Med et stort smil holdt hans sin datter ind til sig "Så det kan du?" Lød det som hans ansigt lyste op, dog lidt anstrengt af at blive sparket til, forsigtigt satte han hende ned på jorden for at se om hendes ben ville briste eller bære. Siden hendes ulykke have han næret et spinkelt håb om hun måske en dag ville kunne gå, hendes ben var dog noget... besynderlige eller velkendte, men det måtte være et spørgsmål til senere. "Hvis du vil morgenstund kan du også gå med?" Om Dag ville bæres eller gå selv, kunne hun altid få lov at gå med hendes fødder på hans.

"Men jo lad mig vise jer rundt, der er trods alt en del hjem at vise frem" smilte han som de bevægede sig hen mod hoveddøren. som deres fødder ledte dem vendte han sig mod herren der tilsyneladende var Liv "Hvor længe regner i med  at gæste slottet?" 

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Nat

Nat

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 170 cm

v0idwitch 25.12.2018 15:26
Nat så forbavset fra sin ene far til den anden, uden at kunne forstå, hvorfor de ikke var mere overraskede over at Dag pludselig selv kunne stå. Hendes ben var jo slet ikke som de plejede!

Han ville have spurgt hende, hvordan det kunne være, at hun pludselig kunne dét, men glemte det, da Sejr tilbød at være krigsgiraf - dét kunne han jo ikke takke nej til. Så han klatrede straks op på sin far, først med en fod på hans knæ, så med én på hans underarm og til sidst kom han helt op på hans skuldre. Og selv da han sad dér, rejste han sig, så han kom op at stå på skuldrene. Men deroppe fik han øje på sin søster og så gled han straks ned fra Sejr igen, for at springe helt hen til Dag og lægge begge arme om hende og holde hende tæt ind til sig. 

"Hvordan gør du det?" spurgte han. "Kan du mærke det her?" spurgte han så og trådte hende på foden. Det plejede hun jo ikke at kunne mærke, vel? Han havde fuldstændig glemt alt om sine fædre og om huset, men han skulle nok følge med hvis de begyndte at gå, eller hvis Dag gjorde. 
Dag

Dag

Komtesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 175 cm

Da fniste lykkeligt som Valkar holdt hende tæt, og hendes smil var ekstatisk som han satte hende ned. Hun strakte tærene da de nærmede sig jorden og... mærkede den. Hendes fødder fandt fæste, og hun balancerede usikkert, støttet af Valkar. Hun strålede som hun pludselig fik al opmærksomheden fra begge sine fædre, og Nat samtidig!

"Jeg bruger dine ben!" svarede Dag grinende til sin brors spørgsmål. Sejrs eller Sakses ville jo havde været aaalt for store. Så Nats var de eneste hun havde set, der ville passe!
"AV!" udbrød Dag hjerteskærende som Nat trådte hende over tærene, og med et var hendes ben tilbage til deres normale, tykke jeg. De knækkede sammen under hende med det samme, men heldigvis havde Valkar godt fat i hende, og kunne stoppe hende fra at falde. "Det kunne jeg altså godt mærke Nat!!" beklagede hun sig, inden hun så op på Valkar igen "Jeg vil op!" erklærede hun så. Hun havde vist fået nok af at gå selv allerede.
Liv

Liv

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Engel

Lokation / Dianthos

Alder / 5896 år

Højde / 175 cm

Rabbit 09.01.2019 00:20
Sejr var ganske imponeret over Dags forvandling, men der skete lidt for mange ting omkring ham, til at han kunne sige det ordentligt. Han lovede stille sig selv at rose Dag ordentligt, inden han drog tilbage mod Dianthos igen.

Da Dag hylede, sukkede Sejr og klappede Nat lidt på håret. Den knægt lignede sin far mere og mere for hver dag, der gik.

"Jeg håber, du er klar til dem, Valkar," sagde han med et lille glimt i øjet, mens han trak Nat til sig og gav ham et lille klem i det tilfælde af, at han blev ked af at have gjort sin søster ondt ved uheld.

"Du er en skurk," mumlede han varmt til sin søn.

Valkar

Valkar

Baron af Lapiskysten

Retmæssig Neutral

Race / Engel

Lokation / Azurien: Flodlandet

Alder / 127 år

Højde / 182 cm

Erforias 09.01.2019 01:01
Valkars øjne faldt så hans datters ben, og dernæst på hans søns. Så hun kunne tage form efter andre?
"Pas nu på!" udbrød han som Nat gjorde mine til at træde Dag over tæerne, men lige lidt hjalp der for Nat havde tydeligt sat sig for det. 

"Så så"
lød det omsorgsfuldt som han samlede sin datter op og knugede hende ind til sig "Det var mægtig fint gjort, jeg er sikker på at du nok skal få styr på det på ingen tid" strålede han af hende.

"Så klar som man nu kan"
smilede han skævt, han så frem til at bruge mere tid med tvillingerne, men gruede lidt for det samtidig. 

"Hvor længe bliver i?" spurgte han for anden gang, der var noget lusket ved det hele, men han kunne ikke sætte en finger på det. 

"Nå i to? Skal vi ses på jeres værelse først?"

Vi ønsker os alle sammen noget, så fortæl mig hvad dit hjerte begærer...
Nat

Nat

Krystalisianer

Kaotisk Ond

Race / Menneske/Dæmon

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 170 cm

v0idwitch 12.01.2019 17:40
"Mine ben?" spurgte Nat forundret, hans stemme alt for høj til indendørs brug. "Jeg kunne ikke mærke det!" skyndte han sig at tilføje, for hvis Dag havde brugt hans ben, hvorfor fik han så ikke selv ondt i tæerne, når han trådte på dem? Han trådte prøvende på sine egne tæer og følte det stadig fint.

Nat grinende, da Sejr kaldte ham en skurk, og sparkede glædeligt med begge ben. Normalt kunne han slet ikke sidde stille og det blev kun værre, når han var glad.

"Vores værelse!" skreg Nat og hoppede straks op og ned på stedet, og løb hen til Valkar, hvor han greb fat om sin søsters fod, selvom hun ikke længere kunne mærke dem, og holdt i den, i stedet for at holde nogen af sine fædre i hænderne.
Dag

Dag

Komtesse

Retmæssig Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 16 år

Højde / 175 cm

Dag knugede sig ind til sin far, og kvalte et lille snøft mod hans skulder, inden hun foldede sig en smule ud igen, og så på Nat "Du trådte også hårdere ved mig" mumlede hun utydeligt da Nat trådte sig selv over foden.

Hun forstod ikke rigtig hvorfor Nat ikke mærkede det, for hun var ret sikker på det var hans ben hun havde brugt til at stå med.. Men det havde føltes hårdt og svært, og Nat så ikke ud til at synes det var svært at stå, så måske havde hun bare lavet en lidt dårlig kopi af hans ben? Måske kunne hun en dag lave sine helt egne! Ligesom mor kunne blive til far!

Tanken fik hurtigt Dag i bedre humør igen, og som Valkar spurgte hvor længe de skulle være der, kiggede Dag på sin nye far, der plejerede at være hendes mor.

"Ja! Hvor længe skal vi være hos far idag?" ekkoede hun spørgsmålet, og grinede ned til Nat, som han tog hendes fod og hoppede utålmodigt. 
1 1 0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Krystal Administrator
Lige nu: 1 | I dag: 4