Damasque var en lille Alkymi shoppe i en af skumringskvarteret blinde vinkler. Dens vægge var høje, men gulvpladsen var mangelfuld og man skulle tro at butikken lænede sig til hvad end vej vinden blæste. På en eller anden måde havde Asith, ejeren, formået at opsætte butik her uden at konstant miste tingene på hylderne til de skæve vægge. Og fyldte var de. Hvad der manglede ad plads, bugnede det af inventar. Overalt var der hjemmebyggede hylder, fyldt til bristepunktet med usorterede eliksirer, olier, forskellige tørrede ingredienser og lignende. Det var et rod, som tilsyneladende ikke havde noget system. Hverken flaskernes farver, højder eller indhold syntes at havde nogen sammenhæng - et helvede for enhver butik ejer. Butikken selv var kun så farverig, som det mørke træ, der isolerede det, men flaskerne og deres forskelligt farvede indmad udgjorde et væld af farve.. Tænk, med en solstråle ind ad vinduet til at blive reflekteret i det farvede glas og det ville se helt festligt ud. Men vinduet var dækket med et tungt, rødt stof og ligeså var disken, som den fede edderkop nu rappellede ned fra og så fortsatte med at gemme sig bag en stor kiste nedenunder. En enkelt dør førte bagud hvor man kunne antage at lagerpladsen lå og grue over hvor rodet det måtte være når selve butikken lignede en gal magikers studie. Ejeren var ikke i selve butikken, men en lav banden og puslen kunne høre fra baglokalerne. En ringen med klokken over døren ville nok få ham frem.
"Luk. Dig. SÅ!" - Der kom et lettere brag og noget glas gik itu. Dernæst en overlægen, men forpustet stemme. "Sagde jeg ikke nok at jeg skulle få plads!"

Krystallandet