Planerne var for mange måneder siden sat i værk. Planerne om at komme tilbage til sine forretninger, der ikke kørte tilnærmelsesvis godt inde i dæmonernes rige. Det var de færreste handelsmænd, især lovlydige, men så sandelig også de luskede og mere mørktliggende forretningsmænd, der havde lyst til at bevæge sig derind. Ikke engang mørkets egne rækker kunne garenteres sikkerhed fra de dæmoner der boede i området, trods deres herres kontrol over de æld gamle hornbesatte mørkevæsner, som syntes at skulle kontrollere resten. Jeffrey havde sin tvivl på om det var rigtigt. Desuden, hvad kunne han her? Han fortsatte sit arbejde med at disciplinere sine undersåtter når de valgte at ignorere hans ord, og i stedet kun fokusere på at slå hinanden ned med sværd, økser og hvad vidste han - men han pønsede hele tiden på at komme væk.

Spejderne havde været ude nu i flere måneder. Jeffrey havde været fordybet i gamle skrifter, støvede bøger og ældgamle kort i flere dage, da han fandt optegnelser fra den førhen værende borg. Fort Nox. Menneskenes borg da dæmonkrigende havde hærget landet første gang - nu efterladt som en ruin. En ruin med potentiale. Nogle af de nedre bygningsstrukturer var stadig intakte. Skjulte katakomber, der trods den fugtige luft, var i rimelig stand. Han havde haft op til flere fagkyndige nede og vandre i de mørke lokaler, grave ud fra nedfaldne sten og ikke mindst klargøre området. Jeffrey havde en plan. Jeffrey var ikke en koldblodig kriger, der kastede sig i flæsket på sine fjender. Nej, han var strategisk og overvejende. Mørkets hær bestod af mange racer, alle som en havde behov for mad, våben, udstyr og materialer. Hvor meget de end kunne stå for selv var det ikke alle der meldte sig ind der havde noget. Hvem finanserede også de mange kuldsorte krystaller der hang om samtlige krigeres hals og gav dem mere i styrke? Hvor kom pengene fra?

De kom fra forretningsmænd som Jeffrey, der kontaktede, lavede aftaler, og ikke mindst solgte af ressourcer de ikke behøvede, for at få andre ting hjem. Et ganske simpelt men alligevel krævende arbejde. Og nu, var hans fokus på den gamle ruin, som han pakkede sine gemakker ned, eller rettere fik slaverne til at gøre det, mens han sorterede sine papirer for kun at tage de vigtigste med sig. Til en start ville kun det vigtigste følge ham – først når borgen var opbygget, kunne han for alvor sætte sit præg.