Dunkelskov åh den mørke og dystre dunkelskov, så fantastisk dyster som den nu kunne blive, og næsten så ensom som den nu kunne være. Der var ikke mange væsner eller mennesker at se, gad vide om der overhovedet var nogen herude i skoven. Det så ikke sådan ud, men det kunne være der var nogle længere inde i skoven, helt dybt inde, eller måske der var nogle der sov op ad nogle træer, eller sad fast i en hytte, ja det var aldrig til at vide hvad folk lavede herude i skoven. Det var mørkt, og aftenen var faldet på, og det var ikke fordi der var varmt, eller at det regnede, nej der var enlig kun vind, og storm, så det blæste rigtig meget. Det var dog ikke noget som vampyren her hadede, nej han kunne godt lide det trælse vejr der var, ja det frygtelige vejr, det var jo ganske hyggeligt, havde det blot regnet og haglet, og med vind så havde det næsten været perfekt for ham. Omgivelserne var vel enlig bare træer, en masse træer, nogle hytter rundt omkring, få bænke der var placeret hist og pist, og så skulle man endelig ikke glemme de få dyr der rendte rundt, både legede med hinanden, men også gemte sig pågrund af vejret. Var der noget vampyren her ikke brød sig om så var det søde og bløde dyr, de fandtes kun for at dø, og hvis han skulle være grådig eller hvis det havde været sidste udvej, så havde han tappet dyrenes blod, blot for at få noget blod i sig. Dog holdte han sig væk fra dyr, fordi for ham var det menneske blod, eller et væsen s blod der talt. 

I lang tid havde Dimitri gået rundt imellem træer, og rundt på en masse stier, blot for at se sig omkring, om der skete noget spændende, indtil videre havde der ikke været noget. Han havde heller ikke set nogle folk i nærheden, og hans øjne havde betragtet næsten hver krog i takt med at han vandrede rundt. Selv hvis der havde siddet nogen under et træ, eller på en bænk, eller såkaldt havde siddet oppe i et træ, så ville han have set det. En vampyr som ham var hurtig til at opdage ting, han var god til at se selv de små ting. Efter at have vandret rundt i noget tid begyndte han at høre noget, det kom lidt længere fremme, og det eneste han lige så der var en hytte, ikke den største, dog heller ikke den mindste. Han betragtede hytten på afstand, og hurtig sat han i løb hen mod den, for lyden kom derfra, måske var der en derinde, eller nogle der var igang med noget, han blev nysgerrig. Efter noget tid stod han foran døren til hytten, han gad ikke tænke over om der var nogen derinde, og valgte blot at sparke døren ind, fordi hvilken anden spændende og dramatisk måde var der at træde ind i en hytte på"Så det er jer to der laver lyde"lød det kort og koldt fra ham, hvorefter han lod hans gule øjne betragte de to kvinder der sad på en sofa og var igang med at læge sår på hinanden.  

Det så ud til at de begge to havde lavet mad, og de så ikke så gamle ud, meget unge, det fik et skummelt smil frem på Dimitri s læber, og han trådte langsomt videre ind i hytten, de to piger kiggede på ham, og rystede lidt, de så bange ud, og han forstod dem godt han var en fremmed der var trådt ind i deres hjem"Jeg er læge så lad mig læge jeres sår"sagde han næsten kynisk og bestemt, med et lille skævt smil på læben. De rystede endnu mere, og Dimitri var hurtig henne ved dem, han stod og kiggede ned på dem begge to, de var mindre end ham. Han var iklædt det sædvanlige, en sort skjorte, et par slidte bukser, håret strittede som altid"I behøver ikke være..."stoppede han kort hvorefter han betragtede blodet fra sårene på dem begge to, og hans smil blev større, hvorefter han bukkede sig lidt så han sad på hug ved begge piger"Faktisk burde i være bange..."lød det så næsten hviskende og koldt og kynisk, hvorefter hans blik betragtede omgivelserne i hytten.

De nye informationer, som Yotul bar rundt på, havde irriteret hende længe. Hun skulle eftersigne have forældre i Elverly, men hun kunne ikke få sig selv til at tjekke dem ud, mest af alt fordi skovelvere og deres traditioner var så kedelig at hun var sikker på, at deres omsorg ville kede hende. Derfor var hun aldrig kommet så langt til at ankomme i Elverly. Hun havde ombestemt sig og befandt sig derfor i Dunkelskoven. Det var uden tvivl en skov hun følte sig mere tilpas i en i Elverly. Hun var ikke fan af de fine og blomsterrige område, så den mørke skov passede meget bedre til hende. Egentlig vandrede hun kun omkring i den store skov, ubeslutsom, men ude efter noget hun kunne give sig til. Yotul var godt klar over, at hun kunne støde på alle typer af væsner i skoven, men hun var faktisk en anelse spændt på, hvad der kunne komme forbi i skoven. Hendes påklædning var lettere afslørende, som hun ikke var trukket i rustningen, men i stedet bar de brune bukser, der sad tæt til hendes krop og den lille hvide top, der var bundet rundt om livet på hende. Hun følte sig mere fri i dette outfit samtidig med at hun ikke ville kunne have vist sig i Elverly i mørkets rustning, så ville hun ikke være blevet lukket i. At hun ikke var endt der var jo bare uheldigt.. Eller måske endda heldigt. Hun var lidt ligeglad.

Det gav et sæt i Yotul, som hun hørte et bump i det fjerne. Det lød som om noget hårdt havde ramt jorden, men hun var ikke sikker på, hvad den hule lyd kunne betyde. Derfor besluttede hun sig også for at følge lyden, som hun kom til en mindre hytte midt i skoven. Det virkede ærlig talt dumt at slå sig ned et sted som dette. Man var næsten sikker på at støde på fremmede, og ud fra den smadrede dør var Yotul overbevist om, at det var hvad der var sket. Hun lo let for sig selv, som hun vandrede rundt udenfor, hun havde intet imod at forstyrre den person, som var trængt ind på privat område, men hun var også interesseret i at se, hvad der rent faktisk foregik indendøre og helst uden at forstyrre situationen indenfor. Måske hun bare skulle lade det ske, som det var meningen? Hvis hun først brød ind, så ville fokus tydeligvis ikke længere hvile på personens oprindelige plan for indbruddet.

Med lette skridt trådte Yotul nærmere døren, som hun lyttede til stemmerne indenfor. Der var tydeligvis tale om en mand udfra den dybe stemme og lugten af blod forsikrede hende også om, at der måtte være sket et eller andet ubehageligt derinde samtidig. Hun havde lidt svært ved at skjule sin begejstring, som hun bed sig i underlæben. Der var vel intet i vejen for at forstyrre dem bare lidt? Derfor besluttede hun sig også for en dækhistorie, som hun nærmest farede mod døren. ”Hvad har I gjort ved døren?” lød det lettere forbavset fra hende, som Yotul havde placeret en hånd mod dørkarmen og forskrækket lod blikket glide mod manden, der sad på hug foran pigerne. ”Hold dig fra mine veninder” hun fortsatte skuespillet, som hendes stemme bar en unaturlig ryst over sig, som var hun bange for manden. Hun forlod døren og skyndte sig om bag ved sofaen for at tilbyde pigerne en hånd, så de kunne komme væk fra ham. De var tydeligvis bange for manden, for de nåede ikke at beklage sig overfor Yotuls løgn, før at de nikkede mod hende.

Pigerne tog med glæde imod hånden, de var begge to bange det var tydeligt at se, for det rystede begge to hvilket nok var forstående eftersom der havde været kommet en fremmed mand ind i deres hytte, og sagt han var læge. Om de skulle være tro overfor det, eller tro på det vidste de ikke, de kiggede begge to forvirret på hinanden, og kiggede så på kvinden der var kommet. Hende kendte pigerne ikke, og Dimitri kiggede på kvinden og rettede sig op, hvorefter han var hurtig henne ved hende, skubbede hende væk fra pigerne og ind mod den nærmeste væg. Han tænkte slet ikke på hvordan pigerne ville reagere, men bange var de vel stadigvæk, det måtte de selv om, han havde da ikke gjort dem noget endnu... Dog havde han selvfølgelig rigeligt af planer hvad han ville gøre mod pigerne, han ville ikke have de skulle nyde aftenen her med at slappe af og være rolige, fordi det var noget af det sidste de var. Men det var sjovt hvordan det hele havde taget en drejning, og han nu stod med en kvinde presset ind mod en væg, en kvinde han ikke engang kendte, eller havde set før, men for ham gjorde det ikke noget, hun havde vel blot forstyrret ham i hans plan, og det var ikke noget han var særlig glad for.

Hvad der var sket med døren, en helt masse, og så alligevel han havde blot sparket den ind, hvilket var en klassisk og smuk måde for ham at bryde ind i en hytte, selvom han enlig også sagtens kunne have kravlet ind ad vinduet, eller smadret vinduet, det ville også have været interessant. Lige i øjeblikket stod han med kvinden presset mod væggen, hvad havde hun tænkt sig at gøre, han kunne sagtens tappe hende for lidt blod, det skulle ikke komme an på det, desuden var der mange muligheder blandt hende og pigerne. Der var skam nok kvinder til ham, dog var det ikke fordi han havde tænkt sig det helt store med pigerne, men det kunne der sagtens komme"Hvad er du ude på, jeg gætter på du er kommet for at joine eller være på tværs"lød det fra ham, som han kiggede på kvinden foran ham, som han pressede hende en lille smule hårdere ind mod væggen. Han kunne skimme til den ene side at pigerne begyndte at slå lidt til ham, hvorefter han blot grinede en smule, han kunne slet ikke mærke noget, at de troede de kunne slå og mane en vampyr som ham, det var morsomt.
Dimitri skubbede pigerne væk, så de begge landte på gulvet, og han tænkte slet ikke over om de havde ondt, eller at de ville bløde, han havde kun fokus på kvinden foran ham.

"Tror du jeg tror på det...Dine veninder er du sikker på det"sagde han blot, og lagde hovedet på skrå, og lod de gule øjne glide ned ad hende.

”Satans..” mumlede Yotul lettere irriteret for hende, som det gik op for hende, at han var vampyr. Det afslørede farten i hans skridt i hvert fald, hun fik ikke tid til at parere hans angreb og snart mærkede hun den hårde væg imod sin ryg. Hun udstøde et støn, som hun løftede hænderne op mod hans arm og rev ham over underarmen. Blikket hvilede ind i hans, som hun hvæste lettere irritere af ham. Hvor vovede han at lægge hånd på hende på den måde! Smerten var intet problem, men at han bare gjorde det uden at fortrække en mine. Hun havde ingen problemer med hans styrke eller det faktum at hun var fanget imod muren. Det irriterede hende blot, at hun ikke havde set det komme. Yotul fnøs køligt af hans blik, som hun endte ud med at smile til ham. Smerte var bestemt ikke en dårlig ting for hende, men han skulle ikke have chancen for at se det lige med det samme. Så hun reagerede på samme måde som pigerne med et forbavset blik og et udtryk for at hun ikke var tilfreds i øjnene. Hun forsøgte at få hans arm væk fra hendes hals, men styrken kunne hun umuligt måle sig med, så hun måtte finde på noget andet. Derfor valgte hun at spytte ham i ansigtet og placerede fødderne imod hans ben for at skubbe ham væk.

Hvad var hun ude på? Forstyrre ham uden tvivl og det lod til at virke upåklageligt. Hun smilte roligt til ham, som hun endnu holdt fat i hans arm, men hun havde opgivet at få den væk, da armen først ville blive flyttet, når han ønskede det. ”Jeg er kommet for at.. hjælpe” det var egentlig svært at snakke når han blokerede hendes luftvej på den måde. Hvert ord var yderst anstrengende og smertefuld at få over læberne. De grønne øjne borede sig ind i hans, som hun mest af alt havde lyst til at nikke ham en skalle, men også vidste, at hun ikke ville kunne ligge styrken i et sådan slag lige nu. ”Dem” fortsatte hun, som hendes blik vandrede mod pigerne, der endnu ikke vidste hvad der helt foregik. Som skovelver kunne hun sikkert godt gå for den behjælpelige type, men ikke hvis man kendte hendes baggrund, dog kunne man slet ikke se det på hende. Mon ikke det ville være nemt at overbevise ham om hendes uskyld? Hun vred sig let, som han pressede yderligere imod hendes hals. Sikke en ubehagelig position at være i. Yotul fnøs af hans kommentar, hun havde ikke brug for at han troede på hende, men hun virkede som en der ville hjælpe dem, så kunne han benægte det?

Han slap grebet en smule, og kiggede så blot på hende med et næsten uinteresseret blik der sagde at det ikke handlede om hende, men om pigerne, kvinden havde forstyrret ham i hans planer, ja de planer han faktisk havde tænkt sig. Men kvinden virkede så også ganske spændende så måske det ikke var helt dårligt. Han lænede sig så lidt ind mod kvindens hals, uden at hun sikkert ville bryde sig om det bed han hende i halsen, så blodet begyndte at komme frem, han sendte hende et skævt smil, og blinkede til hende, hvorefter han var hurtig henne til pigerne igen, han fik hevet den ene hen til sofaen igen, og holdte hende nede, hvorefter han betragtede hende, og skulede hen til den anden pige, og kvinden han ikke kendte, som han nu havde bidt i halsen imod hendes vilje, han var ligeglad, det var blot for at gøre det hele mere interessant. Han ville sikkert også godt kunne bruge hende sener,e han ville sikkert godt kunne hygge sig en hel del med hende, det skulle slet ikke komme an på det. Dimitri kiggede på pigen, og lod hans finger glide ned ad pigens kind, hvorefter han blot kiggede hen mod den anden pige der stod og rystede og nærmest ikke turde gøre noget, så hun løb hen mod kvinden, og nærmest gemte sig bagved hende. Det var nærmest håbløst, men det fik Dimitri til at fnise koldt, og han kiggede ned på pigen som han holdte nede i sofaen, han gjorde ikke noget endnu, men var fristet til at gøre en helt masse, men han havde en ganske interessant ting først, ja en ting kvinden sikkert ikke ville bryde sig om, men det var ligemeget, det var ikke fordi Dimitri tænkte over om hun ville kunne lide det eller ej"Jeg kan enten dræbe hende eller du kan tage hendes plads"sagde han og kiggede på kvinden med et flabet smil.

Hvis hun ville hjælpe pigerne, så ville det enten være forsent, eller det ville være med en forhandling, men i sidste ende ville Dimitri sikkert dræbe piger, fordi han havde lyst, hvad skulle han bruge pigerne til, jo der var nu mange gode ideer, nogle mere klamme end andre, og så var der da også nogle ideer der var skræmmende, men sådan var han jo"Du vil gerne hjælpe pigerne ikk, så en forhandling er vel et godt tilbud"sagde han ligeså flabet og sendte hende et smil, hvorefter han hurtigt havde prikket et hul på pigens hals, så der langsomt kom lidt blod til syne, pigen var bange, og Dimitri lænede sig lidt tættere ind mod pigens hals, han slikkede lidt af blodet, og holdte stadigvæk pigen ned i sofaen"Det er dit valg, tager du hendes plads, eller lader du hende dø"sagde han nærmest kynisk og koldt. 

Egentlig brød hun sig ikke om at blive holdt fast på denne måde. Yotul havde ikke sagt god for denne behandling, så hun var knap så medgørlig, som hun kunne have været. Manden spurgte ikke om lov, men tog bare som han ville have det. Hvilket bestemt ikke ville ende godt for ham, alligevel endte hun med at læne hovedet let tilbage, som han bed sig fast i hendes hals. Ubevist udstødte hun et nydende støn, som smerten skød igennem hendes krop. Hurtigt blokerede hun dog lyden med sine læber, som hun bed sig hårdt i under læben og lagde hånden imod såret. Den varme væske flød hurtigt over hendes fingre, som hun holdt fingrene for de små huller han havde lavet i hendes hals. Et sygeligt smil gled over hendes læber, som hun slikkede sig langsomt over overlæben og rettede de grønne imod ham. En af pigerne var blevet fanget af hans glumske fingre, som han hev hende ned i sofaen. Yotul trak let på skulderne, som hun trådte væk fra væggen og kørt fingrene over nakken, som hullerne i hendes hals atter var blevet lukket. Det var ikke svært at heale de små huller han havde fået lavet med sine tænder. Et stille smil gled over hendes læber, som hun vendte blikket mod den anden pige, som hurtigt udså sig Yotul som sit skjold. Hun fnøs lettere irriteret, som hun dog hævede den ene arm for at afskærme pigen for manden. Ikke at hun ville være mere i sikkerhed der, men det morede hende, som hun altid kunne tage helterollen og overbevise sine ofre om, at hun bare ville hjælpe dem. Vampyren ønskede at forhandle med hende, hvilket fik hende til at kigge imod ham, som hun grinte let og nikkede. ”Kun hvis du lader den ene gå” svarede hun stille, som hun lagde armene over kors og slog ud med den ene hofte. Hun lignede en, der var klar til at forhandle, men ikke villig til at give slip på for mange af hendes krav.

For at virke så overbevisende, som overhovedet muligt, gjorde Yotul en ordentlig bevægelse frem mod ham, rakte hånden frem og så lettere panisk på ham, da han valgte at prikke hul på pigens hals. Hun rynkede på næsen, som manden valgte at slikke blodet af hendes hals. Hun skulede lettere irriteret på ham, som han ikke formåede at overholde den aftale, de var i gang med at lave. ”Slip hende” beordrede hun næsten, som hun trådte hen til sofaen og rakte hånden til ham. Hvis han ville forhandle, så måtte han heller gøre alvor af det og ikke bare lege med pigerne. I hvert fald ikke uden hende.

Så han skulle lade den ene pige gå, det var hvad de var igang med at forhandle om, jamen det lød ganske interessant, dog var han sikker på at han ikke ville holde det, men som hun sagde lade den ende gå, og det kunne han sagtens gøre, så han trykkede hendes hånd efter at han havde rettet sig op, og bare stod og kiggede på hende. Et skævt smil bredte sig over læberne, og han flyttede ikke blikket fra hende, det her var interessant, han forstod ikke hvorfor hun ville beskytte pigerne, var de overhovedet nogle hun kendte, eller var venner med, han var ligeglad, for ham galt det kun om hans egen nydelse, og de planer han nu havde. Dog vidste kvinden ikke noget om det, for hun havde kun set få af de ting han nu havde gjort indtil videre, uden at vide at der var flere ting på vej, men hvad ja se det var et mysterium, som pigerne ikke kendte til, og kvinden kendte heller ikke noget til det, så det gjorde enlig det hele meget sjovere. Men Dimitri havde trykket hendes hånd, så aftalen var enlig i hus, og han kunne slet ikke lade være med at sende hende et flabet smil, især fordi han godt vidste hvad der skulle til at ske nu, ja der skulle ske noget den ene pige og kvinden sikkert ville hade ham endnu mere for, og finde ham et større svin end han nok allerede var.

Han kiggede kort ned på pigen der sad i sofaen, og han knælede en lille smule ned i knæ, og lod blikket hvile sig på hende lidt, helt uden at sige noget, men han havde forvandlet med kvinden, og han fik et koldt udtryk i øjnene, og kunne se pigen rystede, og nærmest bare ville væk fra sofaen, hun ville hen til kvinden hvor den anden pige stod. Desværre var der ikke planer om det, da Dimitri havde helt andre planer, han rettede sig op, og smillede koldt, og tog begge hans hænder rundt om pigen der sad i sofaen s hals, han gjorde ikke noget, strammede ikke grebet, men sendte kvinden et flabet smil, og blinkede en smule til hende, hvorefter han vred halsen om på pigen, helt uden at blinke, og helt uden at kigge på hende.
"Aftalen er udført"sagde han bare og nærmest begyndte at fnise kynisk, og valgte at kaste sig ned i sofaen, og fik skubbet pigen til den ene side, så hun da ikke var i vejen"Du sagde lade den ene gå, så det gjorde jeg, hun er væk"sagde han og smillede skævt for sig selv, mens hans blik rettede sig mod den anden pige. 

Egentig var Yotul ikke interesseret i pigernes liv, eftersom at hun blot udfyldte en rolle lige nu for at trække det hele i langdrag. Hun var nød til at trække tiden, hvis hendes blod skulle have nogen som helst indvirkning på hans krop. Det skulle have tid til at glide igennem hans system, for hvis hun selv valgte at skubbe det rundt i kroppen på ham, så ville han vide besked med det samme og så ville morskaben lidt forsvinde. Lige nu troede manden jo, at han havde overhånd. Yotul virkede som en der var i gang med at forhandle med ham, men i virkeligheden var det ikke pigerne de forhandlede ham. Det var et simpelt dække, som han tydeligvis ikke havde læst endnu. Dog tog hun imod mandens hånd. Den var kold, så det gøs hende langt ned ad nakken, men følelsen var ikke ubehagelig, den var interessant.. Men et håndtryk var blevet givet og de havde indgået en aftale. En besynderlig aftale, hvis hun selv skulle sige det, men hun lod blikket dale mod pigen i sofaen, som det næsten måtte være hende, som ville blive sat fri? Det var i hvert fald hende, som manden havde sit fokus på lige nu, mest af alt fordi den anden pige endnu stod bagved hende, så han ville ikke være i stand til at nå hende før det ville være for sent. Blodet arbejdede dog ekstra langsomt i hans krop, eftersom at der ikke var meget liv i mandens krop. Yotul bed sig let i underlæben, som hun trak hånden til sig og rettede sig op igen. Hun gik lidt på afstand af manden, som hun forventede, at han ville flytte sig og lade pigen gå. Det var ikke ligefrem det, som skete.

Pigen var tydeligvis nervøs, da hænderne blev lagt omkring hendes hals. Men hun nåede ikke at opfatte noget, før der lød et knæk. Pigen bagved Yotul kom med et voldsomt udbrud, som hendes reaktion dog blev blokeret af Yotuls arm, der forhindrede hende i at fare imod manden. Hun tyssede lidt på hende, før at hun vendte blikket imod manden igen. Der hvilede et smil over hendes læber, som dog forsvandt hurtigt.. Pigen hev og sled i hendes arm, men Yotul flyttede sig ikke, som hun tog en dyb indånding og pustede ud igen. ”Forventer du stadig, at jeg overholder min del af aftalen?” spurgte hun tydeligvis interesseret i hans planer for nu. Hun var ikke helt sikker på, at det var hvad der aftale havde lagt op til, men det lod heller ikke til at gøre ondt på hende, som hun dog slap pigen og lod hende fare imod vampyren. Der var ingen grund til at forhindre det mere, som Yotul var interesseret i at se, hvad han ville gøre ved hende. Måske hun selv kunne slippe ud af aftalen?

Synet af pigen der løb hen mod ham grædende, og nærmest begyndte at slå på ham, gjorde ham intet, han tog blot imod det mens han stod og kiggede på kvinden der, så ud til ikke at bekymre sig over deres aftale. Han kunne mærke hvordan pigen slog løs på ham, og han grinte blot kynisk over det, for det var ganske morsomt, hvordan pigen mente at hun kunne skade ham, eller gøre ham ondt. Han var en vampyr og pigen var blot et menneske, han vidste godt hvad han kunne gøre ved pigen, klamt var det bestemt, og hvordan kvinden ville have det med, tænkte han ikke på. Dimitri fik hurtigt vendt situationen så pigen blev smidt ned i sofaen, og han åbnede sin skjorte, og imod pigens vilje fik bundet det rundt om hendes hænder, så hun ikke ville kunne bruge dem. Det var blevet tid til at han skulle gennemføre det han ikke fik lov til ved den anden pige, og han ligeglad med om det var forkert, eller klamt, han havde blot lyst til at gøre det, især fordi han vidste pigen var jomfru, det havde han duftet sig frem til, så det skulle da ødelægges. Et næsten koldt smil bredte sig over hans læber, og han betragtede pigen der var bange, og prøvede at slippe fri, men hurtigt fik Dimitri revet hendes tøj af, så hun ikke havde noget tøj på, og der enlig var plads til at han kunne presse sig op i hende, hvilket også var tanken.

Pigen vred sig, da han langsomt nærmede sig hendes underliv, og han pressede hendes underliv tæt mod hans, og skulle snart til at presse sig op i hende, så hun ikke ville være jomfru længere, det var ondt, og grusomt, hvilket var lige hans stil, det var en klassisk ting for ham. At være kort sagt et svin, var bare hans mest korrekte betegnelse"Hvor vigtig var den aftale alligevel"fnøs han, og grinte lidt, hvorefter han kiggede ned på pigen, og lod fingrene glide ned hans mave, hvorefter han godt kunne mærke at han var bange og hendes hår rejste sig. Han kiggede så hen på kvinden, hvorefter han blinkede til hende en smule. Han sagde ikke noget, men hurtigt fik presset sig op i pigen, uden at sige noget, uden at kigge på pigen, han gjorde det hårdt og dybt, så pigen blødte, og begyndte at skrige, og græde. Det var sød musik i hans ører, han kunne godt lide det, selvom han faktisk var ligeglad med at have sex med hende, eller have trangt op i hende, for ham var det kun for at ødelægge hende, for at skabe dårlige minder hos hende"Du vil vel ikke tage pigens plads og blive ødelagt vil du"lød det fra ham, og han kiggede så ned på pigen, der vred sig lidt og så ud til at have smerter, og det var Dimitri ligeglad med.

Han lænede sig en smule hen mod pigen, og slikkede hendes tårere væk, og han pressede sig dybere op i hende, så hun skreg mere og råbte på hjælp. Det nyttede ikke noget, medmindre kvinden ville hjælpe hende, eller redde hende fra den smerte hun havde, og lå i, det var klamt gjort af Dimitri, og ondt, men sådan var det jo, for ham kunne han godt lide det"Du bekymrer dig vel ikke... Det er hurtigt overstået, blodet løber jo"sagde han bare, med et flabet smil, og blinkede til kvinden, hvorefter han fortsatte med at rykke ind og ud ad pigen så hårdt og voldsomt han faktisk kunne.

//Jeg kan simpelthen ikke få gang i de gamle tråde igen, derfor afslutter jeg den - men jeg tænker måske også at Dimitri er kommet videre i hans liv siden da? x3
Hvis vi skal lave noget mere nutidigt, så siger du bare til! Jeg er frisk.