Alia havde taget turen op til Nordlandet. Det var hendes sidste sejltur idnen hun havde fået besked på at forlade byen grundet Kiles Orden. Der var stadig godt med arbejde i Dianthos men det gjorde hende nu ikke noget at få lidt fred, eller jo det gjorde det faktisk! Hun elskede sit arbejde og elskede sit rederi men det gjorde det bare ikke nemmere når Kiles Orden havde så meget magt som de nu havde. Hun vendte blikket lidt imod havnen som de kom tættere på. "Hiv sejlene ind og få lidt fart på." kom det fra hende. Hun havde sin rustning på som hun altid havde når hun var ude og sejle. Men ud over den havde hun en tyk frakke for at holde varmen. De var jo kommet langt nord på, og der skulle ikke meget til at fryse. Hun bed sig lidt i læben som de kom tættere og tættere på isfjorden og hytterne var begyndt at kunne ses.

Langt om længe var de endelig kommet ind på havn og Alia fik sat folkene i gang med at læsse af med vare til det sultne folk. Nu kunne hun faktisk godt bruge lidt rom at få varmen på. Var der ikke en kro her i nærheden eller huskede hun forkert? Det var så længe siden hun havde formået at være på disse kanter.

Havnen summende af liv, dagen var i gang. Vind var som altid livlig, når hun fik lov til at komme med ham ned til skibene, hun var et energisk barn som aldrig stod stille i mere end to sekunder før at hun igen fik fart på. I mens at Vind havde travlt med at se på de mange skibe, havde Týr travlt med tale med skibsmedlem fra Nordvind. De havde på det seneste flere leveringer, som skulle til andre havne i Krystallandet, og Týr måtte snart indse at Vind skulle passe igen.
Týr var aldrig glad for efterlade sin datter alene, men hun var for ung til de lange rejser på havet, og derfor måtte hun blive hjemme.

Som aftalen kom på plads, kom et nyt skib i havn. ”Vind, lad os går op og få varmen” kalde Týr. Den lille blondt håret pige løb tilbage til sin far, bedst som folk fra det nye skib gik i land.

Hun stillede sig ved sin af sin far, som kiggede betænksomt imod det skib som der var ankomme. Der var et eller andet som fik Týr til kigge på de folk som der ankom med skibet, eller det var indtil at Vind stemme brød hans tanker. ”Må jeg få varm chokolade i dag?” Týr kiggede ned på Vind, som så forventningsfuld ud. ”Det kan godt komme på tale” sagde Týr kort, som han stadig kiggede på de mange folk. Der var en person i mellem dem som virkede bekendt, han kom i tanke om navnet, som han ikke havde husket i en del tid. Alia, han kunne godt huske skovelverne nu hvor at han tænkte over det.

Det havde godt nok været en del år siden at han havde arbejde sammen med hende, men hans hukommelse var ikke så dårlig igen. ”Hvad skuer mit øje?” sagde Týr kort, Vind kiggede op på sin far med forvirret blik. Hun var ikke sikker på, hvem det var at hendes far talte til. ”Alia, hvad bringer dem herop?” kaldte Týr. 

Alia hadet disse kanter af Krystallandet. Der var så koldt og hun var ikke glad for kulde, men når der var et arbejde så skulle fragten ud, lige meget hvilket vejr det så måtte være, for ikke at nævne hvor henne. Hun stod på kajen med hænderne over kors og så hvordan hendes mænd bar brædder, søm, mad, og andre sager i kasser ned fra skibet. Så kunne hun snart tage hjem igen. Når hun havde fået varmen og en tår at drikke! Der var lang vej tilbage til Dianthos, også selvom hun ikke måtte være der. Det havde dog ikke været nemt at gemme sig i Dianthos og hun havde derfor også måtte flytte til Elverly. Men dette var den sidste fragt hun kunne klare så længe Kiles Orden havde magten.

En stemme brød hendes tanker og hun vendte sig om for at kigge på manden der havde snakket. Et smil spredte sig dog på hendes læber og hun bevægede sig hen imod manden. Da hun kom der hen rakte hun hånden frem og faste holdte et smil. "Týr min gode mand." kom det fra hende og ventede på om han tog imod hånden, det var jo ren høflighed og hun var altid høflig. Hun tog hånden til sig om han trykkede den eller ej og vendte blikket ned imod pigen og så op på Týr igen. "Lidt remedier til folket her oppe. Det var den sidste sending jeg kunne klare inden jeg må forlade Dianthos i et stykke tid." hun vendte blikket ned imod pigen igen og bukkede sig lidt ned for at sende hende et smil. "Og hvem har vi så her. Din?" spurgte hun spørgsmålet var meste henvendt til Týr end det var henvendt til nogen anden. Hun rejste sig op igen og kiggede Týr ind i øjne. Týr var stadig en pæn mand og det havde hun også syntes første gang de havde mødtes.

ET mindre miav lød bag hende og hendes hvide kat på størrelse med hendes hofte kom bagfra. Hun smilte lidt over at hun var kommet. Egentlig havde hun aldrig fundet på et navn til katten, og hun havde aldrig formået at tale med hende om hvilket navn hun ønskede, men det måtte komme på et andet tidspunkt. Hun aede katten mellem ørerne og den begyndte at spinde højlydt.

Týr trykkede kort Alia hånd, han havde haft mere hårdt og fast grib, som kom fra hans liv som sømand. Han lyttede til hende forklaring, ah ja. Der skulle jo mad op til de nordboende, så de ikke blot levede af fisk konstant.
Da Alia bukkede sig ned, gik Vind en smule tilbage om bagved Týr. Hun var måske en smule generet, eftersom at hun talte med andre, udover hendes far, og deres barnepige Mira. ”Det er Nordvind, min datter,” forklarede Týr kort. Han havde ikke fortalt så mange, at han havde et barn, mest fordi at det ikke kom hans forretning ved. Men Vind kom ofte med til havnen, når Týr var hjemme og derfor var flere blev bekendte med hende.
Lige i det øjeblik at Vind hørte miavet, blev hun fuldkommen fascineret af den store kat. Hun havde aldrig set en kat af den størrelse. ”Far se” sagde hun kort med begejstre smil. På en måde var Vind nysgerrig, på den anden side blev hun nok en smule bange over hvor stor at katten ren faktisk var, da den kom tæt på. 

Så Týr havde en datter, det havde hun ikke set komme. Hun sendte dog pigen et smil og kiggede lidt på Týr. "Jeg anede ikke at du havde en datter." kom det roligt fra hende inden hun fortsatte. "Men så igen det kommer heller ikke alle ved. Men må jo gerne have lidt privatliv." Selv havde Alia ingen familie og hun havde ingen grund til at skulle se sin familie eller den familie der stadig levede. Hun kiggede lidt ned imod Nordvind og smilte igen.

Katten spændt noget højere som Alia kløede den bag det ene øre. Den satte sig ned ved siden af hende og gabte kort så hendes skindende hvide tænder kom til syne. Alia gjorde dog ikke andet end at smile. Hun vendte hovedet ned imod katten og sagde. "Nu skal du ikke køre pigen bange bliv du her" kom det roligt fra hende og vendte blikket op imod Týr. "Nå er der en kro eller noget her oppe. Kunne godt bruge en forfriskning efter den lange tur." hun smilte venligt til Týr og lagde hovedet lidt på skrå.

Týr kom med venlig smil. ”Der er sket mange ting, i de sidste syv år,” et var at han mødte Vinds mor, hun blev gravid og de skulle have barn. Vind var blev født, og nu var hun den eneste ting, der kunne få Týr til at tænkte på hendes mor.
”Det er til gengæld, et spørgsmål jeg kan besvare. Vi var faktisk på vej hen til den nærmest kro, før du ankom,” sagde Týr, han havde jo lovet Vind sin varme chokolade, og han vidste at han ikke skulle komme udenom. Vind var stadig i gang med kigge på den stor kat, da hendes far talte kom kroen. Hun havde ikke tænkte sig at lade sin far glemme den varme chokolade. ”Afsted, afsted, afsted” sagde hun, før hun tog fat sin fars hånd for trække ham afsted, Vind kendte til den kro som hendes far normalt tog på, hun havde været med der et par gange.
”Vi må vidst heller komme afsted, ellers høre vi aldrig en ende på det,” sagde Týr med latter som han lod Vind trække ham afsted.

Alia nikkede lidt. Hun kunne kun give Týr ret, der var sket mange ting de sidste 7 år. Kiles ORden var kommet til magten det sidste år, og det havde sådan set også været svært nok i sig selv. Selv havde Alia ikke meget at kunne berrette om hvad der var sket. Men det ændrede jo ikke på noget som helst. Hun kiggede lidt frem og tilbage og sendte Týr et smil. Det var altid noget at han kunne svare på det. "Fantastisk" kom det fra hende og aede katten over hovedet igen.

Som Týr begyndte at blive trukket afsted kunne Alia ikke andet end at gå med. Hun bevægede sig med forsigtige skridt fremad og hun hørte et piveri bag hende. Hun lavede en håndbevægelse og katten fulgte efter. "Jeg ser at du har et godt tav på børn." kom det fra hende og kunne ikke lade vær med at komme med et mindre grin.

Der var ikke mange meter til nærmest kro, det sted som de gik imod, var der hvor Týr normalt kom, når han var nede ved havnen. ”Jeg kan ikke indrømme at jeg ikke altid har styr på Vind, hun er lille vild basse ind i mellem,” sagde Týr som Vind skubbede døren til kroen op, hun smilede da hun kom ind i varmen, men hun vente dog på hendes far og damen.
”Vind, skat. Finder du ikke bord til os, så kommer vi om lidt,” sagde Týr med varme stemme, Vind nikkede mens hun gik afsted for find et tomt bord til dem alle. Da hun kom til et, satte hun sig til rette i mens at hun ventede på dem.
”Hvad skal du have, jeg kan godt bestille til os?” sagde Týr som han kiggede på Alia. Han kunne godt betale denne gang, blot for gamle dags skylde. 

Alia kunne ikke lade vær med at komme med et lille grin, alligevel fik hun et afsavn til at have en familie. Der ville ikke komme noget godt ud af at have hende som familie alligevel. Tanken om at have en familie gjorde hende dog ikke noget. Hun ville faktisk lige nu ønske at hun havde en familie når man så på Týr. "Det er de som regl gerne de små" hun kunne tydeligt huske sin tid i elverly og hvor meget gang der var i de små purk.

Kroen summede af liv hvad Alia kunen høre og hun vendte sig om imod katten og sagde. "Du må nok hellere blive her" hun smilte til den og gav den et kys på hovedet inden hun bevægede sig ind på kroen lige tids nok til at se Vind bevæge sig hen til et bord. Hun bevægede sig op til Týr sendte ham et smil og tænkte sig lidt om. "En dobbelt rom ville gøre underværker." kom det fra hende og tog sin frakke af. Inde under sad hendes rustning perfekt på hendes ellers så slanke krop. Som altid havde hun den på når hun var ude og sejle. Man kunne aldrig vide hvad der ville dukke op undervejs af pirater eller andre slags sager.

Alia havde ret, alle børn havde travlt i den alder. Vind havde lært at læse og skrive, eller nok til hun var godt skole nivue. Týr gave tit Mira besked på at undervise Vind, når han ikke selv var hjemme, barnepigen kunne selv læse og skrive og derfor var hun en god lære i mellem tiden. ”Så gerne,” sagde Týr som han gik op til baren, der gik lidt tid før at han kunne fange en af kro medarbejder, men efter have bestilt drikke til alle tre, kunne han sætte sig ned ved siden af Vind.

”sejler du også på skib, som far?” Vinds nysgerrighed, var aktiv tilbage som hun sat alene. Hun kunne undgår, at være en smule betaget af damen, eller Alia. Vind havde hørt hendes far udtale navnet, men hun var ikke helt sikker på om hun ville kunne sige det på samme måde. Så hun holdte sig fra udtale navnet, hvis hun kunne komme til det. Vind flyttede sig længere ind som Týr satte sig ved siden af hende, og hun blev smule skuffet da hendes far ikke havde chokoladen med. ”Hvor er min chokolade?” sagde hun kort?

”Den er på vej, giv lige kro damen en chance for lave den til dig,” sagde Týr, han var godt klar over at Vind ikke havde den bedste tålmodighed ind i mellem.

Alia ville ikke virke uforskammet over for Vind og satte sig derfor ikke ned ved siden af hende, hun ville nødig have at hun skulle blive utilpas når hendes far ikke var der. I stedet ventede hun til at Týr havde bestilt og bevægede sig sammen med ham hen til bordet. Hun satte sig over for Vind så hun ikke sad ved siden af hende men i stedet kunne kigge på dem begge.

"Det gør du tro jeg gør. Jeg laver bare ikke det samme som din fader" kom det fra hende og virkede ikke alt for fin da hun sagde fader. Det var ekstremt venligt af hende at sige fader i stedet for far. Det virkede så forkert for hende at sige far når det ikke omhandlede hende selv, eller hendes afkom som hun endnu ikke havde. Hvis det nogen sinde ville komme til at ske. Man kunne aldrig vide hvad fremtiden bragte, men mun ikke kærligheden måske ville finde hende en dag? Hvis hun var heldig altså. Man kunne aldrig vide hvem der kom ind af døren til hendes rederi.
Da Vind spurgte efter chokoladen kunne Alia ikke lade vær med at komme med et smil. Det var sødt, men samtidig var det også bare sådan børn var, en smule utålmodige. Hun kiggede lidt på Týr og sendte ham et smil. "Hvordan klare du dig at leve uden Nordvind når du er ude og sejle?" spurgte hun og kiggede på ham med venlige øjne.

Vind hørte stille efter som Alia talte, hun vidste naturlig ikke hvad Alia lavede, men hun kunne forstå at det var ude på havet med skib. Hun nikkede forstående som et barn ville gør, mens hun stadig forblev utålmodig.
”Jeg klare mig med tanken om, at jeg nok skal komme tilbage hjem igen,” forklarede Týr, det var det eneste der holdte ham i gang, når han var væk i flere uger, også måske det at han kunne glæde sig til at se og høre hvad Vind havde lært i mellem tiden. Selvom livet på havet var farlig, var der stadig skønne dage, hvor der intet sket. ”Tanken er, at Vind nok skal rejse med mig, når hun er lidt ældre,” Tyr kiggede ned på Vind, hvis der var en ting der ville være bedre end andre, ville det være at have Vind med på havet, mest fordi det ville betyde at de ikke behøvede at blive i norden, selvom norden var et af de steder som Týr holdte af.
”Men jeg formoder ikke, at det er mine eventyr på havet som der hoved emnet her?” sagde Týr kort. Han var en smule nysgerrig, hvis det var forretning der var tale om, var han altid klar til en ny opdage.

Alia kunne ikke lade vær med at smil. Det måtte være rart at komme hjem til nogen som savnede og ventede en. Men hvad så med den dag han ikke kom tilbage? Det var jo ikke et specielt godt arbejde han havde ude på havet. Hun kiggede lidt på Vind og fik næsten helt ondt af hende hvis nu Týr ikke kom tilbage en dag. Men man måtte holde håbet i live så alligevel holdte hun en facade oppe og fortsatte med at holde et smil på læben. "Det er også en dejlig tanke at have." kom det roligt fra hende og vendte blikket op imod baren. Gad vide hvornår de kom med det drikkelse. Der hjemme skulle man aldrig vente så længe. Hun vendte blikket tilbage til Týr da han snakkede om Vind og hun nikkede lidt. Det var da ærlig snak, det kunne hun lide! "Det vil hun sikkert blive glad for." kom det roligt fra hende. Hun var dog ikke sikker på at Vind ville finde det acceptabelt af hvad han fortog sig, men det var da en god tanke at de skulle sejle sammen. Så havde de jo også noget kvalitets tid hvilket måtte være skønt!

Da han begyndte at snakke om eventyr og hoved emnet lænede hun sig lidt frem på bordet og lagde hænderne der op som hun samlede. "Ja nu hvor jeg faktisk har dig ansigt til ansigt har jeg et tilbud til dig." hun var ikke sikker på at han var med på det og skulle forlade Vind i en længere periode. Men mun ikke det ville komme til at gå før eller senere. Nu var spørgsmålet som om han ville sige ja til hendes tilbud når hun havde sagt det. "Jeg skal ud på de farlige have, og kunne egentlig godt bruge en sømand af din erfaring, det ved hvordan havet takles på disse kanter. Der ud over ved jeg at der er en masse pirater og jeg har ikke mænd nok til at skulle bekæmpe dem alle sammen. Så en mand med dit skib kunne jeg godt bruge." hun kiggede på ham med et løftet øjenbryn og smilte så til ham.

//inaktivt, vil have dig i tankerne hvis du får lyst til en ny tråd ^^//