Davian havde endelig fundet en der kunne hjælpe på kroen. Hun var ganske vidst nok ung, men hun kunne sikkert lærer en masse det var han sikker på. Ellers havde han jo ikke ansat hende. Det var også på tide at han fik sig en elev til at tage sig lidt af kroen når han ikke var der. Og så var der jo det at han altid kunne sende hende ud og jage, når hun engang var god nok en bueskytte. Så slap han da også lidt for det.
Han stod og ventede på at hun skulle komme. Baren var fyldt med elvere og vejret var ikke lige frem med dem da det regnede. så der ville sikkert ikke være meget træning i dag med bue og pil. Men så igen hun skulle jo også lærer at skyde i regnvejr! Han stod lidt og trippede for sig selv mens han stod og snakkede med nogle af elverne. Han havde endnu en gang fået skæld ud for at der var andre end elvere i Elverly, men det rørte ikke Davian spor. Han mente stadig at der skulle være plads til andre racer selv i Elverly!

Aurelia havde brugt hele morgenen ude i skovene, uden for Elverly. Det var ikke unormalt og så snart hun var kommet i tanke om, at hun skulle møde Davian på kroen, havde hun sat i fuld løb mod hjem. Hun havde været nødt til at nå hjem for at skifte tøj først, til den hvide kjole. Hun kunne ikke rigtig dukke op i beskidt tøj efter flere fald i skoven. Det havde også regnet det meste af tiden og hendes hår sad ikke helt pænt længere.

Så snart Aurelia stod ude foran kroen, stoppede hun op for at tage det grønne bånd ud af håret. Hun fik pillet smågrene og blade ud, for at flette håret pænt sammen igen og sætte båndet fast. Så væltede hun nærmest ind i kroen og hen til baren.
"Jeg er her nu! Kommer jeg for sent?" Spurgte hun med en undskyldene tone, mens hun stirrede op på Davian. Alle der sad i baren fik rettet blikket mod hende og nogle af dem morede sig lidt over hende, før de vendte tilbage til deres egne sager igen. Forpustet og med vådt hår stod hun og håbede på at hun havde nået deres aftale til tiden.

Davian kiggede lidt rundt for at ifinde ud af hvor Aurelia blev af. Det måtte være ved at være tid at hun kom. Ellers vidste Davian ikke hvad han skulle gøre. Han havde planlagt dagen helt ned til mindste detalje. Og så valgte hun at komme for sent. Et suk kom over hans læber da døren gik op. Davian havde ikke tid til at finde ud af hvem det var, da han allerede var i gang med at sætte en øltønde op. Da en stemme lød bag ham vendte han sig om for at finde ud af at Aurelia stod der. "Det var også på tide, jeg har ventet." lød det lidt hårdt fra ham hvilket bestemt ikke var meningen da det ikke var sådan han var. Men en aftale var altså en aftale, og hvis hun skulle passe Kroen når han ikke var hjemme, så måtte hun komme lidt op på mærkerne og komme til tiden. Han bed sig lidt i læben. "Undskyld det var ikke sådan ment, det er bare vi har en aftale og du skulle gerne kunne klare kroen når jeg ikke er her." hans snakkede på elversprog til hende og vendte blikket ned imod sin tønde igen, for at se om den var sat ordentligt op.

Aurelia fik med det samme sendt Davian et ret så undskyldende blik. Selvfølgelig var hun kommet for sent, og så endda efter hun havde løbet sig selv mere end træt for at nå det til tiden. Hun vidste at det ikke så helt godt ud, at komme for sent på sin første dag, men hun håbede at han ville se igennem fingre med det.
"Det må du virkelig undskylde, Davian. Jeg glemte tiden," sagde hun med et skævt smil.

Det var først nu det gik op for hende, at hun måske skulle tilbyde sin hjælp med tønden, siden det var en af de ting hun skulle lære, men som hun skulle lige til at spørge, var han allerede i gang med at tjekke om den stod ordentligt.
"Så hvad skal jeg gøre først?" Spurgte hun med en frisk tone, som hun stillede sig ved siden af ham. Hun holdte ryggen ret og hovedet oppe, for at stå så pænt som overhovedet muligt, mens hun spændt ventede på hans ordre.

Teenager! De havde mere travlt med alt muligt andet end at ordne det de skulle ordne. Eller tage sig tid til det de havde aftalt. Davian rystede lidt på hovedet og kiggede på Aurelia. "Ja det kan jeg se. Nå nok om det, sket er sket og det kan ikke gøres om." han kiggede lidt ned på tønden igen og satte den ordentligt på plads inden han rejste sig op og strakte ryggen. Han var bestemt ved at være for gammel til dette.

Nok kunne hun have hjulpet ham. Men hun kunne altid starte i det små, og ført og fremmeste måtte han finde ud af hvad det egentlig var hun kunne. Han studerede hende lidt bevægede sig om bag baren til hende og bevægede sig rundt om hende. "Så Aurelia, hvad kan du og hvad kan du ikke?" spurgte han og kiggede lidt på hende for at vurdere hvor han skulle starte med at oplærer hende. Han forventede jo ikke at hun kunne det hele på en gang.

Aurelia havde ikke regnet med andet, end at han ikke ville bruge tid på at skælde hende ud, over at være kommet for sent. Men alligevel fik hun åndet lidt lettet op, da han bekræftende ikke gjorde mere ved det. Mens han fik rettet tønden til at stå som den skulle, holdt hun godt øje med hvad han gjorde. Hun skulle vel selv gøre det på et tidspunkt, så hun kunne lige så godt se godt efter. Hun vendte så blikket mod ham mens han fik bevæget sig om bag baren til hende. Hun sendte ham et skævt smil.
"Ikke meget, men jeg kan da hente drikkevarer og serverer dem. Alt andet er jeg ikke så bekendt med," svarede hun.

Erfaring inde for at serverer, havde hun sådan set heller ikke, men det virkede ret simpelt. Hun havde trods alt været med til at servere mad for sin egen familie nogle få aftener, men hun vidste godt at det nok ikke var helt det samme. Der var dog ingen tvivl om at hun var villig til at gøre et godt forsøg!
"Men lige meget hvad du sætter mig til, vil jeg gøre mit bedste," sagde hun smilende.

Hun kunne altså ingen ting, så det var bare at starte helt fra starten. Der var ikke andet at gøre. Et mindre suk kom frem på hans læber. Det var egentlig ikke noget at gøre andet end at starte fra begyndelsen. Han kiggede lidt på manden i baren sendte ham et kort nik og vendte blikket mod Aurelia. "Hvad er forskellen på mjød og øl? spurgte han og kiggede på hende. Han bevægede sig om bag baren og tog fat i 2 krus. Han hældte noget op i hvert sin kop fra 2 forskellige tønder. Den ene fra den tønde han lige havde sat op, og en anden tønde der var meget mindre. Han satte de to krys foran Aurelia, nok var hun ung men hun blev nød til at smage på varene så hun kunne forudbestemme hvem der skulle have hvad, og hvis hun skulle give nogle anbefalinger.

"Først skal du lærer det basale inden du kommer til noget udfordrende. Her i blandt skal du lærer at jage, lave mad. Sætte tønder op, give en god inspiration. Var imødkommende selv for de andre væsner der kommer ind på kroen. Men husk dette er en hemmelighed at der er andre væsner i Elverly for at drikke her på kroen. Der ud over skal du også lærer at fokuserer på hvem der har brug for hjælp og skal have ny drikkelse." han kiggede på hende og vendte blikket ned imod de 2 krus.

Erfaring var ikke noget Aurelia havde meget af. Spurgte man hende om vej til et eller andet, så var hun mere end behjælpelig, da hun havde udforsket alle skovene i flere år. Men at servere noget for andre, var hun ikke vant til. Hun betragtede ham, som han fyldte de to krus med hver sin væske og så sendte hun ham et smil.
”Er der nogen forskel? Begge dele ser underligt ud,” sagde hun. Hun var klar over at der med sikkerhed måtte være en markant forskel, ellers havde han ikke spurgt, men at komme med en kæk kommentar lå til hendes natur. Hun kunne ikke lade være. Hun lænede sig lidt ind over de to krus og lod blikket glide fra det ene til det andet.
”Skal jeg virkelig smage på det der?” Spurgte hun roligt, men med et lettere utilfreds udtryk i ansigtet.

Aurelia rettede de store øjne mod ham igen og lyttede intens efter. Hun så en anelse forvirret ud.
”Det er meget information på 30 sekunder. Hvad skal jeg lære først?” Hun var stadig forvirret, men hun ville gøre sit bedste for at lære det hele! Hun var fast besluttet, nu hun var heldig nok til at få chancen for at arbejde her. At der var andre racer end elvere på kroen, synes hun kun var rart. Hun havde altid haft en stor nysgerrighed inde for alt der ikke omhandlede Elverly og dens indbyggere.

Davian kiggede på hende og løftede det ene øjenbryn af hende. Skulle hun virkelig til at være kæk nu, skulle hun virkelig spille chancen for at blive til noget? Han rystede lidt på hovedet af hende og nikkede så. "Der er stor forskel" sagde han og kiggede på hende med fortsat et løftet øjenbryn. "Du bliver nød til at smage på det. Det er en stor del at vide hvad man servere, det er også en del af at vide hvad der er hvad, og hvad man kan tilbyde folk der ikke ved hvad de vil have. Du kan kalde det en anbefaling." han kiggede på hende og et mindre suk undslap hans læber. Måske var det forkert at hyre hende, men han var jo så godhjertet af sig at han ikke engang anede om det var sådan her hun ville have det. Måske skulle han gå en anden vej for at komme ind til hende. Nej dette var vejen og hun måtte jo lærer det før eller senere.

En herre løftede en finger og Davian opdagede det med det samme. Han kiggede på Aurelia og sendte hende et smil. Han var ikke sikker på om hun havde opdaget fingeren så i stedet sagde han. "Den herre har brug for hjælp. Lad os se hvad du kan." kom det fra ham og kiggede på hende med et løftet blik. Han skulle nok være der til at hjælpe hende hvis hun havde brug for det. Hvilket nok ville ske. Måske var det bare en stor chance at sætte hende til at hjælpe folk allerede men hun skulle jo lærer det før eller senere. "Husk at være imødekommende og husk kunden har altid ret" han kiggede på hende trådte et skridt tilbage og førte en hånd hen imod kunden så hun kunne komme forbi.

Aurelia lyttede intenst til alt han sagde, mens hun nikkede svagt og stift holdt de store grønne øjne mod ham. Blive til noget skulle hun nok, men hun var så ung endnu, så hun følte sig bestemt ikke presset til at blive til noget nu. Men hun gjorde stadig et ordentligt forsøg. "En anbefaling," gentog hun lavt, før hun rettede blikket mod de to krus igen. Han havde ret, det hørte vel til jobbet, så hun var nødt til at gøre det. Hun tog fat om kruset der indeholdte øllen, satte kanten for læben og sippede så til det. Smagen var ikke forfærdelig og hun udviste ingen ubehag, men det var bittert, og ikke hendes stil. Men nu var det smagt, og kruset blev placeret mod disken igen, hvorefter hun tog fat om kruset med mjød og gentog processen. Den var overhovedet ikke bitter, men rimelig sød i smagen, og selvom hun nok aldrig ville drikke det igen, smagte det udmærket. Kruset blev stillet på disken igen og smilede lettere selvtilfreds, da hun egentlig havde regnet med at det ville blive meget værre, end det egentlig var.

Fingeren der blev løftet af en herre ikke langt fra dem, lagde hun ikke mærke til, men så snart Davian gjorde hende opmærksom på det, rettede hun de store øjne mod ham. Hun tog en dyb indånding, for at tage sig mod til at betjene ham, ikke fordi hun var genert, for det havde hun aldrig været, men hun var selvfølgelig nervøs for at gøre noget forkert. Det kunne vel næsten ikke undgås, som hun aldrig havde gjort det før. Hun nikkede kort, da hun havde bestemt sig for at modet var blevet opbygget nok, og så bevægede hun sig mod manden ved bordet. Hun samlede hænderne foran sig, som hun stoppede op ved manden side, før hun smilede venligt og nikkede som hilsen. "Goddag, hr. Hvordan kan jeg hjælpe Dem?" Spurgte hun. Manden sendte hende et fornemt smil, han så næsten ud til at være lidt finere end Aurelia egentlig havde observeret til at starte med, men det gjorde ingen forskel. "Goddag, unge frøken. Jeg skal gøre det simpelt for dig. Jeg vil gerne bede om et glas whiskey." Om han gjorde det simpelt for hende, fordi han havde lagt mærke til at hun var ny, eller om han reelt set ikke ønskede andet, vidste hun intet om, men hun nikkede let som bekræftelse sammen med ordene; "Det henter jeg til Dem." Hun vendte ryggen til ham og gik tilbage til Davian. Hun kunne ikke se om hun skulle have lavet nogle fejl, men hun var ikke i tvivl om at Davian ville fortælle det til hende, skulle det være tilfældet. Men først skulle hun have hans bestilling på plads, og hun anede ikke hvordan whiskey så ud, og da slet ikke hvor det stod, så hun var nødt til at søge hjælp. "Hvor står whiskyen henne?" Spurgte hun med et skævt smil. "Og hvordan ser det ud?" Spurgte hun kort efter. Måske hun var en anelse flov over ikke at vide det, men på den anden side kunne hun ikke vide alt, og alkohol var ikke en ting hun beskæftigede sig mest med. Hun vidste heller ikke hvilket glas hun skulle bruge til den form for alkohol, men det vigtigste var at finde det først, så kunne hun bekymre sig om glas bagefter.

Davian kiggede på hende og nikkede lidt. Hun skulle kunne give en anbefaling og det var noget hun måtte lærer. Dog kom alt ikke til en lige med det samme og det vidste Davian godt, men man skulle jo lærer det for at komme ordentligt i gang.
Som hun drak lidt af de to krus smilte han lidt for sig selv. Det var da en start. Så var de godt på vej til at komme ordentligt i gang. Han fjernede krusene hældte indholdet ud og kiggede på hende. "Og du synes om varerne?" han kiggede på hende med et smil og begyndte at vaske krusene af. Han kiggede lidt på hende og sendte hende et smil mere inden han rettede blikket ned imod krusene som han begyndte at tørre af.

Hun bevægede sig over imod kunden og det gjorde ham glad. Hun kunne lige så godt springe ud i det og han var glad for at hun gjorde det. Det var den eneste måde man kunne lærer det på. Han kiggede på hende som hun ekspederede manden. Han vidste næsten godt hvad manden ville have da det var en stamkunde, men han ville nødig tage det fra hende.
Da hun kom tilbage spurgte efter Whiskyen kunne han ikke andet end at smile. Hun vidste jo ikke hvor noget stod, men at hun ikke vidste hvordan det så ud gjorde ham en lille smule bekymret. Måske havde han valgt forkert i at tage en så ung person ind til job. Men de skulle jo lærer det. Han vendte sig om og pegede på en tyk flaske med prop på. Han bevægede sig over til den og tog den ned fra hylden. "Dette er er Whisky. Der er mange der vil have den, så husk denne flaske." han kiggede på hende og rakte flasken til hende. Der efter gik han over til sine glas tog et ned fra hylden og satte de på baren. "Så fylder du glasset kvart op." han kiggede på hende imens hun gjorde det og nikkede lidt. Hun skulle nok lærer det alt sammen. Normalt skulle manden have en dobbelt whisky, men hvis ikke han havde bedt om det skulle han jo heller ikke have det. Han kiggede efter hende som hun bevægede sig ned imod bordet igen. Davian vendte sig om og bevægede sig ud i køkkenet som han begyndte at hakke kød til en gryde ret. Han begyndte lige så stille at fløjte for sig selv og ventede på at hun ville komme ud i køkkenet, hvis hun da kom der ud. Det var jo ikke sikkert. Godt nok lå køkkenet lige bag baren og det var derfor nemt at se om der var kunder ved baren. Men nu stod Davian et stykke væk fra døren for at hakke kød. Så hun kunne altid se om der var behov for hjælp der ude, og hvis der var så kunne hun jo prøve at hjælpe dem. Nogen skulle jo have et skub på vejen for at de kunne finde fodfæste i et nyt job.

Aurelia var helt klart ikke vild med smagen fra hverken øllen eller mjøden, men hun var overrasket over at de ikke smagte værre. Måske hun endda ville overveje at smage mjøden en anden gang, da den var utrolig sød i forhold til hvad hun havde forventet. ”Øllen er bitter, ikke noget jeg ville drikke igen. Men mjøden var okay!” Svarede hun med et smil, som hun kort betragtede ham der vaskede krusene af. Som han pegede mod den tykke flaske, rettede hun blikket mod den og nikkede let. Alt var forvirrende, for hun havde ingen idé om hvor noget stod eller hvordan noget så ud, men det var hendes første dag, hun skulle nok lære det, det var hun sikker på. Hun var allerede godt på vej, for nu vidste hun da hvordan whisky så ud. Hun nikkede til hans ord og tog imod flasken, som hun placerede mod baren for at hive proppen af. Med begge hænder tog hun fat om flasken, før hun tippede den let og fyldte glasset, han havde stillet foran hende, kvart op. Flasken blev tippet tilbage mod baren og proppen blev sat i, hvorefter hun fik stillet flasken tilbage på sin plads på hylden.

Hun tog fat om glasset, smilede stort til Davian og bevægede sig så mod bordet igen, hen mod manden der havde bestilt væsken. ”Værsgo Hr. De må endelig sige til, hvis der er mere jeg kan hjælpe med,” sagde hun, som hun placerede glasset på bordet foran ham. Manden nikkede let til hende, tog fat i glasset og løftede det let mod hende. ”Tak frøken, det vil jeg gøre.” Hun nikkede kort til ham, før hun vendte rundt og traskede tilbage mod baren, helt stolt over at hun ikke havde smadret noget i processen. Hun lod kort blikket glide rundt i kroen. Godt, ingen så ud til at mangle noget. Så gik hun mod køkkenet. ”Davian, skal jeg hjælpe med no… Argh!” Hun nåede ikke længere i sin sætning, før hun skvattede over det rimelig lille dørtrin og ramte gulvet med et brag. Hun kom hurtigt på benene igen, men tog sig til siden af panden, der havde ramt gulvet først og nu var blevet rimelig rød. Hun rømmede sig, det gjorde ondt, men hun kom så ofte til skade, at hun ikke tænkte videre over det. I stedet grinede hun lettere akavet, det kunne umuligt have set specielt elegant ud. ”Skal jeg hjælpe med noget?” Fik hun kort efter spurgt ordentligt om.

Davian fuldte blikket som Aurelia gik og smilte lidt. Hun skulle nok få lært det hele det var han ingen tvivl om. Hvis hun var god nok kunne det jo være hun skulle overtage kroen når han en gang ikke kunne mere. Han vendte blikket lidt rundt og blikket faldt på hende igen. Han nikkede lidt til hendes ordvalg. Hun kunne have ret i det hun sagde men det var kun godt at hun havde en mening om det. Så kunne det være at hun skulle prøve noget andet en gang, men først skulle hun lige lære kroen at kende. "Ganske rigtigt. Du skal nok få det lært" kom det fra ham og kom i tanke om hvor meget han blev tilbudt at drikke sammen med de andre elvere. Det var faktisk meget man kunne få at drikke på sådan en dag når der var travlt. Andre gange var det ikke så slemt. Så hun skulle helt klart nok få det lært før eller senere.
Som hun tog flasken og hældte op i glasset smilte han lidt. Hun kunne godt, det handlede jo bare om selvtillid.

Davian kunne med god grund ikke se hvad der forgik ude ved baren da han var travlt optaget af køkkenet. Han bevægede sig over til gryden som stod og simrede over et ildsted. Han rørte lidt i det og kiggede sig om ad der lød et mindre brag. Han var hurtig til at vende sig om og kiggede lidt på hende da hun lå på gulvet. "Kom du noget til?" spurgte han da hun allerede var kommet op at stå på sine ben igen. Han bevægede sig over til hende og lagde hovedet lidt på skrå. Stakkels pigebarn sådan at komme til skade på sin første arbejdsdag. Det var en skam men heldigvis var hun ike kommet meget mere til sakde end hvad det så ud til nu. Han sendte hende dog et smil og nikkede lidt. "Du skal lære at lave mad også, kan du skære kødet i skiver?" spurgte han og kiggede på kødet han havde været i gang med at skære inden han havde bevæget sig over til gryden.

En lav latter lød fra hende over hans ord, det var altid rart at få at vide, at man gjorde noget rigtigt. Selvfølgelig skulle hun bruge lidt tid på at lære det hele, men det skulle nok komme, det var hun ikke i tvivl om, for hun var rimelig opsat på at få det til at lykkedes. Derudover kunne hun godt lide Davian, han var venlig og hvis han havde brug for hjælp i kroen, ville hun nødigt skuffe ham. At hun kom til skade, gjorde hende intet, så længe hun ikke ødelagde andet end sig selv, så var hun tilfreds. Det røde mærke i panden skulle nok forsvinde med tiden, så snart hun kunne fokusere den helende evne, skulle det nok gå i sig selv. ”Nej, slet ikke, jeg har det fint,” svarede hun med et smil, som hun rystede let på hovedet. Hun var mest af alt bare stolt af, at hun ikke havde smadret noget i processen, selvom hun var sikker på, at det nok skulle ske på et eller andet tidspunkt. Hun fjernede hånden fra panden, sendte ham et let nik og gik så hen for at tage fat i kniven. Hun begyndte forsigtigt at skære kødet i skiver, meget forsigtigt, ellers gik det sikkert også galt lige om lidt. ”Så hvad er det vi laver?” Spurgte hun. Det var vel altid en god idé at spørge, så man havde en chance for at kunne lave det igen en anden gang. Hun holdt en kort pause fra at skære kødet, for at vende blikket ud mod kroen. Stadig ingen der så ud til at mangle noget endnu, så hun vendte tilbage til kødet igen.

Davian holdte sit venlige smil som han altid gjorde. Han var så sjældent sur og der kom ikke noget godt ud af at være sur hele tiden. Faktisk havde han sådan set aldrig rigtig været sur, det lå ikke til ham. Okey han havde måske hidset sig lidt op over for ældsterådet men det var også det hele. De kunne jo bare lade vær med at være så opsat på at det kun var elvere og halvdyr der måtte være i Elverly.
Da hun sagde at hun havde det fint nikkede han lidt og kiggede på hende. "Det var godt, du skulle nødig komme til skade her på din første dag." kom det roligt fra ham og kiggede ned i kødgryden som han rørte lidt i. Han vendte sig hen imod hende tog nogle skridt frem og tog fat i nogle urter som hang til tørre på den modsatte væg af hvor hun var. Han fik fat i urterne og bevægede sig over til gryden igen. Han kiggede lidt i den tog en indånding for at være sikker på hvad han skulle putte i. Han puttede de forskellige urter i og  bevægede sig over til Aurelia og kiggede på kødet. Det kunne hun da sagtens finde ud af det var ikke dårligt skåret ud, og det passede jo lige i størrelsen  til gryderetten. Han smilte til hende tog fat i et stykke kød og for at inspisere det, jo det så ganske fint ud så der var jo ingen alarm at sætte på det heller. Han lagde kødet og lyttede til hendes ord. Han smilte af dem og sagde. "Det er en kanin stuvning" kom det roligt fra ham, hans mave rumlede allerede, han elskede kanin og han elskede mad. Der var intet bedre end det. Han kiggede lidt over på gryden som stod og passede sig selv over ildstedet. Han vendte sig om for at gå ud bag ved for at hente to flået kaniner og bringe dem ind til Aurelia der stod med kniven. "Det kunne godt være der skal lidt mere kød i. Det kunne godt blive en travl aften med det regnvejr der er der nu." kom det roligt fra ham og sendte hende et smil. Han lagde hovedet lidt på skrå og skævede ud imod baren for at se om der var kommet nogen, men det var der endnu ikke, men det skulle der nok komme før eller senere, det var han helt sikker på.

Stod det til Aurelia, var Elverly heller ikke kun tilegnet elvere og halvdyr, for hendes nysgerrighed i alle andre racer var for stor. Det var også derfor hun brugte så meget tid uden for Elverly. Der stødte hun ofte ind i nogle interessante typer. Det var også derfor hun var overbevist om, at hun nok skulle få det hyggeligt hvis hun fik arbejde her i kroen. Udover det, så var Davian en rar mand der havde samme holdninger som hende selv, så det kunne vel ikke gå helt skævt. Hun kunne ikke lade være med at grine let over hans ord, for hun var sikker på at det ikke var sidste gang hun ville falde. Hun glemte ofte at holde øje med sine omgivelser, hvilket også var derfor hun tog det ekstremt roligt med at skære kødet ud, ellers var kniven sikkert allerede endt i andet end kødet. Som han hentede urterne, skævede hun mod ham for at holde lidt øje med hvad der blev brugt. For ikke at lave nogle grimme ulykker, stoppede hun med at skære kødet, når hun ikke havde ordentligt fokus på det, men kun i kort tid, for hun vidste at han skulle bruge kødet snart. Hun nikkede let over hans svar, som hun kort betragtede de to kaniner. Det var ikke et syn hun havde set før, og ikke det mest delikate for hende, men slemt var det nu ikke og det var næppe sidste gang hun skulle skære kødet, så hun tøvede ikke med at fortsætte. ”Det har jeg vidst aldrig smagt. Må jeg det?” Spurgte hun, mens hun stadig fokuserede på kødet. Engang imellem skævede hun ud mod kroen, men fik aldrig øje på nogle der manglede noget. Nu var der heller ikke mange folk, men hvis han havde ret i at folk ville komme væltende om lidt, på grund af regnen, måtte hun hellere skynde sig bare lidt med at få kødet klar. Mon ikke en del af dem ville have noget at spise? ”Så skal jeg nok gå ud i baren, så snart jeg har skåret kødet færdigt,” lød det koncentreret fra hende, som hun skubbede alt det færdigskåret kød til siden på skærebrættet, og gik i gang med at sætte kniven i den første kanin han havde hentet.

Davien havde et syn på det hele om at det nok skulle gå alt sammen, og at Elverly en dag ville accpetere andre racer, og det var da også noget af det han kæmpede for hos elverrådet. Men hver gang det kom på banen blev det fejet af ham, som de altid gjorde. Han bed sig lid ti læben ved tanken om at skulle gå til ældsterådet igen. Han hadet sådan at han skulle gemme halvelvere på kroen når de kom forbi Elverly. Han var ikke så glad for at lyve for ældsterådet men han holdte fast i sine principper og dem kunne der ikke røres ved.

Aurelia ville gerne smage maden og Davian nikkede til hende. ”Selvfølgelig må du smage. Alt hvad der er på kroen må du smage og tage når du er på arbjede” kom det roligt fra ham. Han havde jo Selenna der samlede mad til ham og der var jo nu Aurelia der arbejde inde på kroen. Aurelia skulle bare lærer at bestille drikkelse i byerne når de kom der til. Men det måtte vente lidt enndu. Han bed sig lidt i læben igen som han kiggede på kniven der skar maden ud. Han var godt tilfreds med det der blev skåret og der var faktisk ikke noget at sætte en finger på. Det var jo også vildt kød så det gjorde det bare ekstra lækkert, og så det at det næsten var helt nyfanget. ”Hellere end gerne...” han kiggee ud på vejret af bagdøren og så hvordan det regnede. Hvis ikke folk ville komme ind på kroen med det vejr ja så var der noget galt. Så ville Aurelia heller ikke se hvorfor han havde søgt om hjælp i første omgang. Han tog fat i noget af kødet og bevægede sig over til gryden som han puttede kødet i. Det begyndte at dufte hærligt og han kunne lide det, men der var jo heller ikke noget bedre end kanin i hans hoved! ...”Der skal nok ske noget senere, og du har stadig en masse at lærer endnu.” kom det fra ham efter han havde været stille i et stykke tid.

//Afsluttes grundet manglende krea fra min side