Klokken var langt over de flestes sengetid på palæet, men Ashen var stadig i gang med at vaske gulvet i køkkenet. Han havde egentligt været færdig en gang i dag, men fordi en af stuepigerne (den hæslige kvindes datter) kom ned og skubbede til det beskidte gulvand, måtte han starte om - fra bunden af. Det var nu langt over midnat, og hans sange var blevet til træt mumlen, mens han både bandede, men også sukkede af træthed. Musene sad i krogene og kiggede bedrøvet på Ashen, som havde fået vabler af at skrubbe på hænderne, og han kom med at klage støn, som han rejste sig op for at hælde det beskidte vand ud, som sprøjtede op og plettede hans tøj yderligere. Der var også kun 5 timer til han skulle op og fodre grisene... Det burde ikke være noget problem, prøvede han at opmuntre sig selv, selvom han så hæslig træt ud. 

En svag melodi kom fra ham som han kom på knæ igen og begyndte at vaske gulvet i cirkulære bevægelser. Han var så snart færdig. 

Gennem de lange, mørklagte gange, gik Cazimir med listige skridt mod dørene til køkkenet.
Alle var for længst gået i seng, og det var han sådan set også selv, men han havde ligget vågen alt for længe. Han havde haft problemer med at falde i søvn til aften, men anede ikke hvorfor. Men måske lidt at drikke kunne få ham til at slappe af. Han åbnede forsigtigt dørene ud til køkkenet, for ikke at få dem til at knirke for meget da han trådte ind. Han stoppede dog hurtigt op, da han så det tændte lys og den unge mand på knæ på gulvet.
”Åh. Jeg troede alle sov. Er det normalt for dig at vaske gulvet om natten?” Spurgte han lettere undrende. Han vidste selvfølgelig godt at gulvet blev vasket regelmæssigt, men det var så sjældent han satte fod i køkkenet, at han aldrig havde set det blive vasket før nu. Og han mente da selv at det måske var lidt sent.

Han hørte knapt nok de gamle døre gå op, før lyden af en stemme afbrød ham og fik de lyse øjne sendt i retningen af skikkelsen - og personen gjorde Ashen helt flov, som han rødmede. Det var manden af hans drømme (omend han så lidt snusket ud nu) og alene det var nok til at han nærmest tabte sin klud. Der var ingen andre på denne her grund der kunne få Ashen til at blive så forfjamset, som ham. ,,Jeg tror bare, jeg trak det korteste strå," sagde Ashen, en smule kækt men alligevel med et forlegent smil. Han havde trukket det strå for længst, og det var nu normaliteten at han skulle de sure ting. Han havde dog aldrig rigtigt stødt på prinsen på den her måde, nu hvor han for det meste var de steder, han ikke var, og ja...

Ashen rejste sig op og strøg nogle af de blonde, bløde lokker væk som afslørede det beskidte ansigt. ,,Hvad laver du hernede, sir?" spurgte blondinen, en smule forundret.

Cazimir lod et lavt grin undslippe læberne over kommentaren fra manden på gulvet. Han havde aldrig brugt tid på at snakke med de folk der arbejdede for ham. Han gjorde vel egentlig heller intet for at tage kontakt til dem. Mødet mellem ham selv og denne mand var kommet bag på ham, da han bestemt ikke havde regnet med at finde nogen der var vågne nu. Han bevægede sig hen til et af skabene bag det store køkkenbord i midten og åbnede det for at tage et glas ud, før han vendte blikket mod den unge mand igen.
"Jeg havde besvær med at falde i søvn. Jeg ville bare hente noget vand," svarede han med et smil. Han fik fyldt glasset halv op med vand og satte sig så på en af skamlerne ved bordet.
"Men hvis du alligevel skal vaske gulv, så kan jeg vel holde dig med selskab i stedet for at ligge vågen, alene i sengen."

Ashen så efter Cazimir som han gik hen og tog et glas vand. Bag hans ryg, sukkede Ashen drømmende: lyden af hans stemme var så mageløs og han var nær skvattet ind i et skab med gryder, som han stod og dånede over herren. Han hørte knapt nok hvad han sagde, før Cazimir stod og kiggede på ham, og Ashen prøvede at koncentrere sig om den klud han havde i hånden, men han var svært distraheret af andre ting.

,,Holde mig med selskab? Mig? Ej, det behøver du ikke...," sagde han, selvom knægten strålede med glæde. Det her kunne være hans chance at få lov til at snakke lidt med ham! Det havde han aldrig gjort før, og alene de her par sætninger de havde udvekslet, var mere end de havde udvekslet gennem et helt årti. ,,Alene lyder også ret sørgeligt. Jeg har i det mindste et par grise jeg kan ligge og lune mig hos...," sagde Ashen, en smule spøgefuldt som han blinkede med øjnene, og ihærdigt prøvende med at tilbageholde et grin.

Cazimir lagde hurtigt mærke til glæden der udstrålede fra den unge mand og han kunne ikke selv lade være med at smile. Han anede heller ikke om hans selskab var ønsket, da han foreslog det, men reaktionen var bestemt ikke til at tage fejl af.
"Sludder. Det gør jeg gerne," fik han svaret med en opmuntrende tone.

Cazimir lagde hovedet på skrå og fik et undrende blik i øjnene over den næste kommentar.
"Grise? Ville det ikke være mere behageligt i en seng?" Spurgte han. Jo, alene var da lidt trist, men han ville nok foretrække at være alene, frem for at ligge med grisene. Det lød en anelse beskidt, hvilket ikke var hans stil.

Ashen havde helt glemt alt om at vaske gulv, som han bare så på Cazimir og blev helt fortryllet. Han var så køn, og charmerende, og han havde aldrig troet at han skulle se ham her... Sådan her. Ashen så ned af sig selv - ja, ha nvar virkelig en askedreng, beskidt og utæmmet. Sådan en som ham burde nærmest ikke ånde i samme luftrum, men nu var det sådan og han kunne ikke være mere lykkelig.

,,Tjoeh... Men i det mindste er grisene ikke fordomsfulde. Og de siger hellere ikke så meget brok," pointerede Ashen, med et lille grin, mens han satte sig på knæ og begyndte at vaske gulvet igen, dog distræt. ,,Min seng er alligevel ikke så stor, så jeg kan ikke se hvorfor det ikke skulle være mere behageligt at ligge i en omgang halm," tilføjede han med et skuldertræk, der virkede lidt skødeløst. 

Cazimir lagde hovedet på skrå som han betragtede knægten der fortsatte sin opgave. Han var vel vant til at se folk rundt omkring på palæet, der gjorde rent diverse steder, men han havde aldrig taget sig tid til faktisk at snakke med nogle af dem. Ikke medmindre han skulle give dem en ordre. Det var noget helt andet at høre om hvordan ham her levede sit liv. Hvis det var bedre at sove i en omgang halm, end sin egen seng, så var det vel Cazimirs ansvar at rette op på det. Trods alt skulle han vel også sørge for at alle tjenestefolk kunne udføre deres daglige opgaver, hvilket kunne blive svært, hvis man aldrig sov ordentligt.
"Så skulle jeg måske få givet dig en ordentlig seng," sagde han og tog en lille slurk af vandet. Han stillede glasset på bordet.
"Eller du kunne låne min. Jeg kan alligevel ikke finde ud af at sove i den," sagde han med et grin, selvfølgelig ment i sjov.

Afsluttet.