v0idwitch 07.07.2018 01:20
"Sikke en frækhed," sagde Marcel til sig selv, grinende, da fuglen hoppede op på gryden og begyndte at spise af hans mad, og han morede sig over det et øjeblik, inden han slap pilen - han behøvede jo ikke engang at tænke for at ramme den, når den sad så tæt skulle han ikke gøre andet end at slippe pilen. Og så alligevel - for i samme millisekund dukkede en fyr frem fra træerne, og det gik op for Marcel at fuglen tilhørte fyren på en eller anden måde, og han nåede lige at skubbet til pilen med buen i sidste øjeblik, så den susede tæt forbi fuglen for at stedet at sætte sig fast med et kraftig ryk i et træ bag den.
Han åndede lettet op og smilede undskyldende op til fyren, der var kommet løbende, kun for at trække endnu en pil og rette den imod ham, stadig smilende.
"Undskyld, jeg næsten ramte din ven her. Og... sigter efter dig, nu. Jeg vil bare lige sikre mig at I ikke, du ved, er her for at stjæle alle mine ting eller noget." Han skævede ned til fuglen, i fuld selvsikkerhed omkring at han ville kunne ramme fyren uden at se på ham, hvis han prøvede på noget. Han var okay med at den spiste af hans mad, han var bare ivrig efter at blive overbevist om at de var gode nok, så han kunne få smagt den til med lidt salt.
Krystallandet
