Kroen stod i solens varme i udkanten af skovfortet. Det havde været længe siden der havde været stille på kroen og denne aften var ingen undtagelse. Kroen var fyldt med alverdens folk og elvere. Nogle elver var mere rare end andre, mest fordi det ikke kun var elvere der var på kroen men der imod andre racer. Davian var fast besluttet på at denne kro skulle rumme flere racer end bare elvere, og det havde han stået fast på lige siden han lavede kroen.
Davian jagtede selv sit kød, så der var frisk kød på bordet hver dag. Davien havde ikke sin bue på sig da den lå under baren. Davian havde sit normale sorte tøj på, han havde ingen våben på sig eller intet der indikerede at han var en fremragende bueskytte.

Solens varme stod direkte ned på trækronerne og det gjorde det ikke bedre at træerne dannede så høj en tempratur grundet varmen at kroen var dobbelt så varm i dag. Ildstedet stod tændt så der kunne laves mad.
En hånd kom i vejret og der blev kaldt på Davian. "Kommer" råbte han ned til manden bagerst i kroen. Han rakte 2 fingre i vejret og der blev nikket fra manden. Davian skænkede straks 2 krus øl op og bevægede sig ned imod manden. Det var en besværlig vej at komme der ned grundet alle de folk der var inde i kroen, men der ned kom han da, så var det bare med at komme tilbage igen. Med nød og næppe kom han tilbage og  han blev stoppet da der blev snakket til ham på dværge sprog. Davian kiggede på manden som tydeligvis ikke var dværg men sendte ham et smil. Han svarede tilbage på samme sprog og der blev nikket anerkende til Davien. "Så der bliver talt sandt om at du kan flere sprog" Davian nikkede som tilsvar og bevægede sig om bag baren igen.

For første gang havde hun vågede sig ind i Elverly. Avira strejfede rundt i landet og opholde sig ikke mere end tre dage hver sted. Elverly og Kzar Mora var de eneste område i krystallandet hun faktisk ikke havde våget sig ind i. Kzar Mora ville hun nok aldrig sætte sine ben i. Men Elverly! Nysgerrigheden havde puffet til hende i flere måneder og hun var heldig, for hun var halv satyr og hun havde hørt at satyrer var accepteret i Elverly, hun forventede dog ikke at møde andre af hendes slags. 

Avira var halv satyr, og det betød at hun havde spidse ører, var ikke særlig høj og havde horn i panden som hun ikke lagde skjul på, at hun var glad for. Dog havde hun helt almindelige ben og derfor havde hun let ved at kunne skjule sin race. Hun havde taget sin mørkebrune kappe på som havde en hætte som hun havde taget over hovedet længe før sin ankomst.  Hætten var stor nok til at det skjulte hendes horn og øre. - Hun viste ikke helt hvordan skovelverne ville tag hende, eftersom hun aldrig havde været her før. Hun var trods alt kun halv satyr. - Under sin kappe havde hun lange bukser på, som sad tæt omkring hendes ben hvor de var lidt bredere nede ved anklerne. En trøje der passede til bukserene som hun også følte sig tilpas i. Der var ingen lyse farver i hendes tøj, dog havde hun en Topalis-smykke som hun havde arvet fra sin far. 

Eftersom hun havde nærmet sig Elverly og havde vandret noget tid gennem et kæmpe skovområde og havde mødt elvere der ikke skjulte deres nysgerrige blikke. Stoppede hun op og fik løftet blikket, hun var kommet til noget så smukt, hun viste ikke hvad hun skulle kalde det, men det var ikke et hjem men mere som et sted... En bebyggelse der var placeret i et eller flere kæmpe træer. Måske var det et fælles-sted for skovfolket? 
Avira var nysgerrig og hun følte hun godt kunne nærme sig. Udover sin nysgerrighed, så kunne hun godt mærke den varme som var her i området. Det var ikke som ude i det åbne område hun var vant til, lige nu var vist lidt for meget med kappen..  Hun valgte et sætte sig i bevægelse, stadig med kappen på, og fik kæmpet sig frem til en hoveddør. Hun tøvede kort, hvad nu hvis dette var et privat hjem? Det ville være en lettere akavet situation. - Hun tog dog chancen og åbnede døren. Her blev hun mødt af en masse elver og andre racer. Så dette var altså en kro? Avira stod stille i døråbningen og blev mødt af en del nysgerrig blikke fra de nærmeste gæster. Hun valgte at sendt dem et smil men det smittede ikke rigtig af... var det hendes ar over sit højre øje de kiggede på? Tjaa, det ville ikke være første gang. Hun valgte dog at gå over til baren hvor en mand stod klar. "Der er tilfældigvis ikke en plads mere?"  Spurte hun høfligt da hun stod foran baren. 

Davian kunne mærke hvordan sveden havlede ned af panden på ham. Han tørede sveden af med bagsiden af hånden og kiggede rundt på alle gæsterne, det kunne være han snart skulle ansætte lidt folk hvis der blev ved med at være så mange racer i kroen. Godt nok var der ikke nogen af ældsterådet der havde vist sit i kroen endnu, og det var vel på sin vis en god ting. Eller nej det var det faktisk ikke. Han ville gerne have at ældsterådet så hvordan man rent faktisk kunne leve sammen om det så bare var på en kro som denne! Eller om det var i en af stor byerne!

Davian rendte frem og tilbage fra den ene ende af kroen til den anden med nye forfriskninger konstant. Jo han skulle virkelig til at have en hånd hvis det var sådan her hans kro var blevet til! Han bevægede sig frem og tilbage i baren da han hørte en stemme og kiggede lidt rundt for at se hvem det var. James vendte sig rundt for at se mellem alle gæsterne for at se hvem det var der havde snakket. Davian fandt endelig stemmen og bevægede sig over til en kvinde der muligvis godt kunne bruge en forfriskning. "Selvfølgelig er der plads, du kan sidde..." han kiggede lidt rundt for at finde ud af hvor hun kunne sidde men baren var fyldt op, rummet var fyldt op. "2 sekunder." kom det fra ham og bevægede sig ned til enden af baren hvor der sad et menneske sim tydeligtvis havde fået for meget. "Jeg får ham aldrig op af den trappe." mumlede han for sig selv og prikkede til manden. "Du skal ikke sidde og sove her, så må du gå op i seng." han kiggede alvorligt på manden og prikkede til ham igen, for derefter at ruske i ham for at få ham til at vågne. Manden vågende og bevægede sig væk fra stolen. Davian vendte sig om mod kvinden og lavede et "kom her hen" håndtegn og pegede ned på stolen foran ham.

Han ventede til hun var kommet der hen og spurgte så. "Ønsker du noget at drikke, spise, et sted at sove? Jeg har stort set alt hvad hjertet begære" kom det fra ham og begyndte at tørre nogle ølkrus af en af gange.

Bartenderen virkede til at havde travlt på grund af de mange folk der havde fyldt kroen. Men alligevel virkede det til, at han havde overblikket og havde altid en løsning på at få plads til en gæst mere. Det var god service, noget hun satte pris på. Avira havde heldigvis ikke noget imod store mængder, og var vant til at omgås folk. Hun havde oplevede de grovere folk som var temmelig uhøflige og hensynsløse i sin opførsel. Fulde folk mødte hun ofte, men takkede også for at der også fandtes gode folk. Ligesom denne mand. 

Avira smilede venligt og ventede høfligt ved skranken imens bartenderen fandt en plads til hende. Hun så efter ham og så, at han bevægede sig ned i den anden ende af baren og fik prikket til en mand som vist nok havde fået lidt for meget at drikke og var gået omkuld ved bordet. Hun kunne ikke høre hvad der blev sagt da larmen fra de andre gæster overdøvede det han sagde. Avira kunne blot se at han forsøgte at komme i kontakt med manden, det ende med at lykkes og manden rejste sig op og gik fra bordet, dog ikke så elegant. Han endte med at vælte ind i en af gæsterne. 
Avira lo lavmeldt og slog blikket væk da hun fik øje på tjenerens håndtegn, for at sige at bordet var ledigt. Hun bevægede sig igennem mængden og fandt frem til bordet. "Mange tak" Hun satte sig og kiggede op på bartenderen "Fantastisk!... Hmm, kunne nu godt bruge noget at drikke. Overrask mig gerne." Svarede hun og hentydede til at han måtte vælge den drik han fandt bedst. Avira var ikke kræsen og holde af at smage nyt, og hvad baren havde at byde på, det viste hun jo ikke.  

Davian kiggede lidt på kvinden der satte sig ved baren og smilte til hende. Hun ville overraskes. "Som du ønsker" kom det roligt fra ham og bevægede sig over til sine øl. Han stod lidt og studerede hvilken øl han skulle tage. Dog vendte han sig om og gik om bag i kroen. Han så lidt på sine tønder og studerede dem. Hvilken en skulle han vælge hun ville gerne overraskes. Så var det bare spørgsmålet om hvilken øl han skulle tage. "Hmm.." han tænkte lidt over det og valgt så til sidst ikke at tage en normal øl. Næh her på egnen havde man andet end øl og rom. Næh der var skam også mjød! Han tog fat i et par tønder men kunne ikke bærer dem samtidig selvom de ikke var så store. Godt nok så han ud til at være splejset men det var han bestemt ikke. Dog var han splejset nok til ikke at kunne bærer 2 tønder med mjød de vejede jo alligevel 25kg stykket ca.
Han kom frem i lokalet med en tønde under armen men forsvandt om bag ved igen for at hente den anden tønde. Da han kom tilbage tog han fat i 2 krus, satte sig ned på hug og åbnede for tønderne. Den himmelske duft af sødme fuldte rummet hvor han var og krusene blev fyldt kvart op.

Da krusene var fyldt kvart op bevægede han sig ned til baren hvor kvinden stod. Han satte krusene og kiggede på hende. "Dette her er mjød, lidt lige som øl dog meget mere sødt. Den til venstre smager af honning, men denne her.." sagde han og pegede på den til højre. "..Den tror jeg er noget for dig. Det er en mjød der smager af skovbær. den er sød med han en dejlig eftersmag. Værsgod og smag på varen. Sig endelig til hvis du vil have et af disse, ellers har jeg altid noget andet at byde på. Jeg har en masse, jeg er ikke hvilken som helst kro ejer." sagde han og smilte til hende. Han vendte sig om og tog fat i et krus og en klud som han begyndte at pudse mens han kiggede på hende for at se om hun kunne lide varene.

Hun tog plads på den ganske komfortabel stol, som den berusede mand for kort tid siden havde rejst sig fra. Kroejeren tog imod hendes bestilling med et smil og Avira kunne nu sidde og vente spændt på hvad han fandt på omme bag baren. Hun lagde armene over bordet så hun lige kunne hvile dem uden af fylde hele bordpladen. 
Avira betragtede kroejeren hun end ikke viste hvad hed. Han stod og så meget betænksom ud, så hun havde alligevel sat ham på en lille opgave... mon der ofte var kunder ville overraskes som hun havde ønsket? 

En ældre herre som sad ved baren kun et lille stykke væk, havde vækket Aviras opmærksomhed. Hun kiggede på ham eftersom hun ikke kunne undgå at bemærke hans stirren. Ja! hun viste godt hun ikke så ud som de fleste satyrer, hun var trods alt kun halv satyr og hendes ar over højre øje og det svage lilla blik i øjet vækkede opmærksomhed. Denne mand virkede beruset og havde tydeligvis ikke lært at man ikke stirrede på folk. Der kom et skævt smil fra ham, dog valgte hun at ignorere manden og lod sin opmærksomhed være rettet med kroejeren der var kommet frem med en tønde under armen som vækkede hendes nysgerrighed og forsvandt og kom tilbage med en tønde mere af samme størrelse. Hvad mon der var en dem? Noget hun ville finde ud af om ikke så længe. 
Kroen var stadig fyldt op og man blev lettere overdøvet af alt den snakken og morskab, men det var faktisk okay. Der herskede en god stemning i kroen og hun var sikker på at kroejeren ville sørge for at få folket ud hvis der skulle opstå kaos imellem dem. - "Jeg bemærker du er ene mand om at betjene denne kro, er det altid sådan?" Spurte hun nysgerrigt i det manden kom over til hende og stillede to krus foran hende og præsenterede indholdet. "Det lyder sørme spændende! Mjød har jeg kun hørt godt om" sagde hun muntert og tog om kruset som han havde forslået hende. Dens sødme strejfede hendes næse og duften blev skarpere da hun tog kruset op til munden. Hun sendte ham en smil og tog en slurk. Smagen af skovbær var tilstede som han havde nævnt for hende. Avira nikkede og viste tegn på at dette var noget hun gerne ville drikke igen. Dog var hun ikke vant til alkoholdige drikke, så hvis hun skulle gå her fra i 'ikke beruset tilstand' så skulle hun nok begrænse sig lidt. 
Hun stillede kruset fra sig og tog det andet og tog en slurk og erkende hurtigt at den med skovbær var mere hendes smag, men denne var ikke udelukket. "Du havde jo ret, den med skovbær er favoritten, men den anden er heller ikke værst." Hun satte kruset fra sig og tog den anden til sig. 

Den ældre herre ved baren løftede sit krus "Skål smukke!" 
Avira gloede irriteret på manden. "Vi to kender ikke hinanden, så lad venligst være med at kalde mig det..." Manden lo og tog en ordentlig slurk af sit krus.  

Davian kiggede på Avira og smilte til hende. Hun havde ret i hendes anelser. Han betjente kroen for sig selv, og han var ikke bange for at indrømme det. Han var mere bekymret for om Daeralda ville komme forbi og se hvor mange ikke elevere der var på kroen. Men han havde altid folk ude i marken til at kunne fortælle ham om der kom nogle af elverrådet forbi. Det var endnu ikke sket gudske takke lov for det!
Han nikkede til hende. ”Det gør jeg desværre. Der er endnu ikke nogen som har ville hjælpe til på kroen, eller fundet på noget til kroen ud over mig selv. Så jeg klare ærterne” han kiggede på hende for at finde ud af hvad hun var, og se om han kunne slå over i det normale af hendes sprog. Men han havde endnu ikke set nogen der indikerede hvad hun var.

Han studerde hende som hun smagte de forskellige væsker og kiggede på hendes ansigt udtryk for at finde ud af hvad hun kunne lide. Som altid havde han ret skovbæren vandt over honningen. Han smilte og tog fat i kruset som hun ikke havde taget til sig. Han kiggede lidt ned i kruset for at se hvor meget hun havde drukket. Heldigvis havde han ikke hældt så meget op i kruset, men alligevel nok til at det ville være synd at hælde det ud.
Han satte kruset under baren, han kunne altid drikke det senere når der ikke var så travlt. ”Det glæder mig at du kan lide den.” han sendte hende et smil og tog en finger op for at indikere at han kom tilbage lige om lidt. Han bevægede sig over til en menneskemængde som tydeligvis var ivrige efter at få opmærksomhed. Davian betjente dem som han skulle, og det tog ham ikke lang tid at aflevere de drikke som han skulle aflevere. Han kom hurtigt ned til Avira igen og sendte hende et smil. Han nåede på vejen og høre hvad en ældre mand sagde. Han løftede det ene øjenbryn og skulle lige til at sige noget da Avira kom ham i forkøbet. Så hun kunne forsvare sig selv, det var et godt tegn, så kunne det være at han ikke behøvede, dog sagde han til manden. ”Dette er ikke et hore bodel. Så hvis du ønsker den tone så find et andet sted.” han fjernede kruset fra manden da Davian ikke ønskede den tone her, og hvis man begyndte ja så var der bare ikke flere øl eller mjød til personerne.

Avria havde ikke tænkt tanken om at tag hætten af, faktisk havde hun glemt hun havde den over sig. Hun nød sit krus mjød som hun holdte mellem hænderne og sørgede for, stille at nippe til det, for på den måde nød hun sine drikke bedst. Varmen i rummet var stadig lidt høj, men Avira havde ikke noget problem med at holde det ud, selv når hun havde kappe på. 
Hun kiggede rundt på de stadig mange folk og var alligevel overrasket over hvor mange forskellige racer der var her, hun havde troet at der ville opholde sig flest elver her, nu hvor det var deres sted, men der blev hun positiv overrasket. 

"Vildt, håber du snart finder nogen der kan hjælpe dig, det her må være en fuldtids beskæftigelse, det havde jeg kun ikke kunne holde til, selvom jeg nu selv synes jeg kan holde til meget." Hun smilede skævt og tog endnu en slurk. Avria kunne godt være ret nysgerrig af sig, men ikke noget der var for meget. Hun så hans løftede fingere og nikkede blot, som tegn på hun havde forstået det. 
Efter hun havde skældt den ældre herre ud - dog ikke på den hårde måde - fik det ham til at løfte blikket overraskende. Det havde han alligevel ikke forventet af hende, man hun kunne skam godt svare igen, det havde hendes far sørget for at lære hende. For ikke alle mænd var lige behagelige. Men da bartenderen valgte at kommentere på mandens opførsel og tog hans krus fra ham, blev hun lettere overrasket men samtidig også taknemlig. Hun valgte at forholde sig tavs og ventede blot på en reaktion fra den ældre herres side...

"Hey! hvad Fan*** laver du, kom med den!" Kom det barsk fra ham og han forsøgte at række ud efter sit krus, men eftersom han virkede til at ha' fået rigeligt indenbords, endte han med at vælte lidt til den venstre siden og endte også med at falde halvt ned af stolen men han nåede lige at gripe fat i bordkanten. "Ved du hvad, jeg skal sige dig en ting!..." Sagde han meget fordrukkent og pegede med sin tykke finger mod bartenderen. Avira ventede på hvad han ville spytte ud med, og det var hun nok ikke alene om. De gæster som sad i nærheden havde opdagede den lidt anderledes stemningen ved baren og så op med nysgerrige blikke. Avira valgte at rejse sig fra stolen og tog sit krus med sig men stod stadig ved baren. - "Jeg har intet gjort forkert! Jeg sagde bare..." manden hikkede og det fik ham til at stoppe midt i en sætning.  

Davian kiggede lidt på Avira og sendte hende et smil.. Det var ikke et problem for ham at klare baren og kroen alene. Nok var han ved at have år på bagen, men det ændrede ikke på at han sagtens kunne klare det alene, det var det han var her for. Han kiggede lidt på manden og så tilbage på Avira igen. "Nu må vi se, der er ikke rigtig nogen der har tilbudt sog hjælp endnu, og det er ikke hver dag der er så travlt som der er i dag. Det er værre når de skal væk fra elverly. Det vil elverrådet ikke se særlig sundt på. Nej jeg vælger at stå fast på mine præcipper og lader alle komme ind på kroen som ønsker det. Det er også derfor jeg ligger her ved skoven, så kan de nemmere finde væk igen." han sendte Avira et smil og skulle lige til at sige noget mere da manden brokkede sig over hans krus blev taget fra ham. Et opgivende suk kom fra Davian og han kiggede ned i gulvet. "Jeg havde virkelig ikke håbet det ville komme til dette her, men det må gøres." kom det fra ham til manden og vendte blikket imod ham. Hans øjne begyndte at blive gule og han begyndte at få hår på hænderne og fødderne. Tøjet begyndte at flække som han begyndte at blive højere og mere ulve agtig. hans næse blev mere spids og hans tænder flød sammen til nogle spidse tænder. Han bukkede sig ned så han til sidst stod på alle fire og voksede mere og mere. En knurrende lyd kom fra Davian, og alle stod og kiggede på Davian. De fleste i baren vidste hvad der skulle til at ske og bakkede derfor væk fra baren.

Davian var endelig udviklet sig til en Direwolf og han gik om bag baren for at bevæge sig mod manden der havde fået for meget at drikke. Hans skridt lød tunge mod gulvet og en knurren kom fra ham igen. Han gik tættere på manden som roligt bakkede bagud for at flygte ud mod døren. Der var ikke meget der skulle til nu om dage for at få lidt ro på kroen. Alle gæsterne kiggede på Davian og nogle tabte endda deres krus ned i bordet hvilket bare gjorde at Davian kiggede op på dem alle sammen og lavede en hylende tone. Da manden var forsvundet ud af døren vendte Davian sig om mod Avira og bevægede sig forbi hende for at bevæge sig oven på.

Der gik noget tid inden han kom ned igen med nyt tøj på, og han bevægede sig over til Alvira og knækkede nakken en gang. "Det beklager jeg" sagde han højt og kiggede på alle i kroen inden de vendte tilbage til det de havde gang i før dette lille optrin.

Avira lyttede til hans svar med øjne, der ikke lage skjul på interessen. Denne kro var skøn, ingen tvivl om det og det havde da været fedt med lidt mere plads måske? Det nævnte hun ikke, men kiggede hurtigt rundt i den fyldte kro. "Væk fra Elverly?.. " kom det spørgende fra hende og så igen på Davian. Men viste så tegn på hun havde forstået det, så hun slog spørgsmålet væk, det mindede hende om, at der jo var de andre racer som både satyr, Halvdyr, Dværge og ja, andre racer som nu fandtes i denne verden og som ikke boede her, de skulle jo afsted her fra. Som dem der opholde sig i kroen i dag, i hvert fald de fleste. "Nåå. Ja det lyder også lidt stramt. Men er vild med din holdning til at alle skal være velkommen." Avira kiggede mod udgangen. "Du havde ikke et skilt oppe, om at dette var din kro?" Kom det spørgende fra hende. "Jeg var faktisk i tvivl da jeg kom, det virkede også en anelse privat." Hun tømte sit krus for mjød og stillede det fra sig på bordet ved baren. "Men du kan regne med mig, jeg kommer med glæde igen." Tilføjede hun opmuntrende og kunne efterhånden mærke varmen indenunder kappen og hun havde stadig hætten over hovedet, hvad folk tænkte viste hun ikke, for hun havde ikke selv tænk tanken om, at hun rent faktisk stadig havde kappen på. 

Da Avira var ved at åbne knappen på sig kappe, stoppede hun halvvejs i processen. Davian begynde pludselig at virke underlig, der gik kun få sekunder før hun kunne se ham forandre sig. Hun kunne ikke lade være med at glo med et ansigt der tydeligt fortalte, at hun så noget hun ikke havde sit før i sit liv som halv satyr.
Før hun viste af det, var Davian ikke den Davian som hun kendte ham, men som en meget stor ulv. Og hun viste ikke om hun skulle være bange for ham, men hun blev stående og så til da ulven gik om bag baren med overraskende tunge skridt og knurrede ad den fulde mand som hurtigt baggede bagud, i retningen af hoveddøren og var meget hurtig væk, han kom nok ikke forbi lige forløbig.
Det gav et sæt i Avira da han uventet begynde at hylede, nogle af gæsterne virkede lige så forbavset over hændelsen. Da ulven Davian kom i retningen af Avira, kom hun til at bide sig for hårdt i læben så blodet kom til syne og løb langsom ned mod hagen.
  Så det kriblede lidt af nervøsitet alligevel? Ulven forsatte forbi hende og forsvandt ovenpå, hun så efter den til han var helt af syne.

Davian var faktisk ret så høj af sig, med hendes 163 cm følte hun sig urolig lille. Han var kommet ned igen efter hvad der svare til 5 minutter, af hvad hun fornemmede i hvert fald. Han var iført nyt tøj eftersom det andet sæt var rævet i stykker på grund af, at hans ulveform var større end ham som person. "Årh, det helt i orden" svarede hun venligt hun havde i hvert fald fået varmen nu, efter denne oplevelse. "Er det sådan du håndtere konflikter normalt?" spurte hun i en letter sjov tone og fik taget kappen af sig.

Kroen var stor nok. Der var rigeligt med værelser, og en masse plads til gæster. Det var bare ikke så tit at den var så fyldt som den var nu. Man kunne jo dårligt nok komme rundt med drikke vare nogle steder. Han var godt tilfreds med at den var fyldt. Hun skulle til at stille et spørgsmål og han løftede det ene øjenbryn for at høre hvad hun ville sige, men da hun stoppede op undrede det ham. Han kiggede lidt rundt på gæsterne og så tilbage på hende igen. Han smilte dog til hendes velformet ord. "Ja alle skal være velkommen, det er bare ældste rådet der har en lidt anden indgangs vinkel til det hele." han forstod ikke hvorfor de skulle være så firkantede. Stod det til ham skulle man åbne for lidt flere racer i Elverly og nyde godt at alle ikke var ens. Alle var så forskellige at man skulle sætte pris på dem. Ældste rådet ville jo bare sætte sin egen race højst hvilket var forkert i hans øjne.
"Nu du siger det, så har jeg faktisk ikke, der har ikke rigtig været tid til at sætte et skilt op. Jeg har været så populær at det er helt ufatteligt der ikke har været tid. Jeg overvejede på et tidspunkt at lukke kroen for nogle uger. Få lidt statuer eller et eller andet her ind, lidt dekoration og få sat et skilt op. Meeeeen..." han stoppede sin sætning og kiggede rundt. "Hvor skulle alle disse folk så gå hen?" han vidste at det ville blive et problem hvis han lukkede kroen. Han ville miste krystaller, men det var jo heller ikke fordi han manglede krystaller lige i øjeblikket. "Jeg er da glad for du valgte at komme indenfor i stedet for at blive ude i det varme vejr." han sendte hende et smil og tørrede panden med håndryggen for at fjerne noget af sveden der var dukket op.

Processen til at blive en ulv var ikke noget han gjorde så tit, han fik så ondt bagefter. Men han kunne jo også bare have brugt sin anden evne, men den havde ikke virket optimalt i dette tilfælde. Det ville have endt i en anden retning end det skulle have gjort. Måske der ville have kommet slåskamp mellem nogle af de andre gæster? Det var ikke noget som Davian satte pris på. Godt nok kunne han altid finde nyt inventar men det ville koste lige så mange penge, og så skulle det jo også fragtes frem.
Velankommet ned bag baren igen kiggede han på Avira og smilte til hende. "Hey Davian to mere!" blev der råbt til ham nede fra den anden ende af baren. Han kiggede der ned og løftede hånden til at det nok skulle komme med det samme. Han bevægede sig over til øltønden og hældte øl op i to krus. Han bevægede sig ned med krusene og satte dem foran personen. Han tog imod nogle ravstykker og løftede det ene øjenbryn. "Der er for lidt..." kom det roligt fra Davian og manden lagde nogle flere ravstykker i hånden på ham. Davian nikkede og bevægede sig ned til Avira igen. Han havde hørt alt hun spurgte om selvom han ikke havde været lige i nærheden. "Normalt ikke. Det er yderst sjældent jeg gør den slags ting. Jeg bryder mig ikke rigtig om det, men det var vidst et tilfælde man måtte vise hvem der bestemte her." kom det roligt fra ham og tog fat i sit håndled for at ae det lidt. Han var allerede begyndt at få lidt ondt i sine led, men det skulle nok bare arbejdes lidt væk.

Hun foldede kappen en enkelt gang sammen og lage kappen hen over stoleryggen, på den stol hun havde siddet på. "Tjaa, vi kan ikke undgå uenighederne her i landet, ingen er ens og heller ikke i vores meninger." Avira vendte sig med fronten mod baren og med sine fine små fingre, rakte hun ud efter sit tomme krus som hun havde sat fra sig for noget tid siden. Hun havde lagt hoved let på sned og sendte ham ubevist et sødt smil. Hun havde lyst til et krus mere, hun var nysgerrig på hvordan de andre former for mjød smagte og hun havde kun fået det ene krus, den med smagen af honning og den var i hvert fald sød og man kunne virkelig smage honningen. Måske skulle man prøve en med bær..? "Jamen, at stedet her er godt kørende er jo bare godt! Det ville være SÅ synd, hvis du skulle gå konkurs fordi der aldrig var et øje." Da han nævnte at han ønskede at der kom nogle statuer op, dukkede der en lille idé op for hendes indre blik. "Statuer! Intet problem, du siger bare til, så har jeg en perfekt idé til en!" Hun tænkte ikke over, at fortælle hvad hun egentlig arbejde med. Eller havde de egentlig snakket om det? "Jeg har lige for tiden ikke så mange bestillinger, kun skulpturer og så'n, der skal repareres." 
Aviras blik rettede sig mod krusets tomme bund og kiggede op på Davian og lo let af hans svar til hendes ankomst. "Jeg tror ikke det har været anderledes her inde, nu hvor jeg har haft min kappe på det meste af tiden, den samme varme, måske lidt mere." Hun smilede skævt og betragtede hans bevægelser idet har betjente hans kunder der havde bedt om en omgang mere. Avira synes godt om hans måde at arbejde på, ikke mange mænd kunne multitærske på den måde. At kommunikere med sine kunder, samtidig med at lytte til hendes ord og så på længere afstand. ret imponerende faktisk. 

"Det kan du havde ret i..." erkende hun og viftede så lidt med kruset. "Kan jeg bede om et krus mere og har du en med kirsebær?" Det lød nærmest tiggende den måde hun fik sagt det på, men det bed hun ikke mærke af. "Oh, jeg skylder vist også for den første" tilføjede hun da hun var kommet i tanke om hun vist ikke havde betalt ham for det første krus. 

Davian kom med et lille grin og kiggede på hende og nikkede så. "Jeg giver dig ret, det er ikke nemt at leve i landet nu om dage." han havde hørt om Kiles Orden men ikke mere end det. Det var faktisk ikke fordi han koncentrede sig om Kiles Orden, han havde nok at tage sig til allerede.
Da hun snakkede om konkurs løftede han det ene øjenbryn. Aldrig i sit liv om han ville lade det ske! Det var slet ikke sådan det skulle være. Han håbede egentlig på at det aldrig ville ske, men man kunne ikke vide hvad fremtiden bragte. Dog kunne han ikke lide tanken om det. Det var egentlig også derfor han aldrig havde fået en medhjælper, det ville koste krystaller, og hvis der ikke var krystaller nok i kroen kunne det ikke betale sig at få en medhjælper. Godt nok blev der lagt en masse krystaller på kroen allerede, så tanken om en medhjælper trak dog også lidt i ham i ny og næ. "Jeg håber ikke den dag kommer til at ske. Det ville være en skam at Elverly ikke har en kro. Der kommer så mange elvere og halvdyr at det ville være en skam." han smilte lidt til hende. Statuer... Kendte hun noget til statuer? "Så du laver statuer eller kender du en der laver dem?" spurgte han og fortsatte sit smil. Det ville være rart at få lidt pynt på væggene og i kro stuen, så hvad gjorde en statue eller to? Han havde ikke engang behøvet at spørge om hvad han lige havde spurgt om da hun selv gav ham svaret. Så hun lavede skulpture. Det var interessant. "Så hvad kunne du forstille dig ville passe godt her ind til?" han vendte blikket lidt rundt for at kigge på de få billeder der hang oppe.
Han vendte blikket tilbage på hende og lyttede opmærksomt på hende. Selv mente han at der var rigeligt varmt og havde da overvejet at åbne nogle vinduer, men han var ikke sikker på at der ville komme luft nok ind til at det ville køle lidt af. "Hmm.." kom det fra ham og tænkte sig lidt om. "Du har nok ret... Jeg kommer lige om lidt..." han bevægede sig ned langs kunderne og hen til nogle vinduer som han åbnede på vid gab. Der kom en kold brise ind, men ikke særlig meget. Nu håbede han bare at der ville komme noget mere luft ind. Han bevægede sig videre ned til nogle andre vinduer og åbnede dem også.

Da han kom tilbage viftede hun med kruset og han tog det fra hende. Hun ville have mere og det skulle hun da få. Han nikkede til hende og fandt et andet krus frem også. "Jeg har lidt kirsebær hvis du er heldig." Han roede lidt rundt på sin hylde under baren og fandt en flaske. Han pustede lidt på den for at fjerne støvet. Den var ikke blevet brugt længe da ingen havde kunne lide den. Han trak dog proppen af og hældte op i det tomme krus, der efter den samme mjød der havde været i det andet krus. Han satte begge krus foran hende og smilte. "Du var heldig at jeg havde lidt med kirsebær, ingen har kunne lide den indtil videre." han smilte lidt hende, Han rystede lidt på hovedet og kiggede ned på hendes krus. "Du kan betale når du går, det er ikke noget der haster lige nu." han tog fat i et tomt krus under baren og fyldte det med vand. Han skulle også have noget at drikke, især i dette varme vejr.

Hun bemærkede godt hans løftende øjenbryn da ordet konkurs kom på banen. Hun smilede forsigtigt, den tanke var selvfølgelig, helt og aldeles Udelukket! Det måtte aldrig ske, men der ville altid følge overraskelser med en hele livet, både på godt og ondt. "Helt bestemt! Allerede her, ville jeg blive trist hvis det ville ende sådan, og jeg har kun været her i nogle timer efterhånden." Hun så rundt i lokalet, for at få et overblik over hvilken muligheder der var, kroen her kunne da godt trænge til at blive fikset lidt op der hang kun nogle på billeder på væggene. "Altså, jeg tænker at der godt kunne laves nogle små skulpturer af forskellige racer, der kunne stå på borderne? Som for at vise at alle er velkommen." spørgsmålet var om han synes om idéen. Men nu var det også bare forslag.
  Nogle af de gæster som havde siddet i kroen siden hun kom ind ad døren, rejste sig fra bordet, det bord der var nærmest døren og betalte for drikkevarerne. Det var tre voksne mænd, ret robuste men uden at være skræmmende. De takkede Davian for skænken og forlod kroen. Ikke længe efter, valgte Davian at gå over til det første vindue i kroen, eftersom hun havde ' beklaget ' sig over varmen, Han fik åbnet det første og hun mærkede straks den behagelige og kølige luft der trængte sig ind i rummet og spredte sig omkring dem. Så blev det måske efterhånden lettere at være i kroen? 
Man kunne stadig høre mændenes munter stemmer udenfor, men som efterhånden forsvandt som de bevægede sig længere væk fra kroen. Hun kom i tanke om at hun måske skulle se hvor meget plads der var ude foran. Det havde hun ikke lige bidt mærke i da hun kom, hun havde været mere optaget af at finde ud af hvad det var for et sted, plus hun ikke lige havde kunne forudse at dette emne ville blive til deres samtale. 

"Jeg kunne også lave et velkomstskilt til din kro?" forslog hun i en lidt højre toneleje, eftersom han var i den anden ene af kroen, selvom det ikke var voldsomt langt væk, men stadig ikke lige ved siden af. 
Avira havde drejet sig om på stolen så hun sad med ryggen til baren med koppen i hånden, imens Davian åbnede de andre vinduer. Han var kommet tilbage og havde taget hendes krus efter hun havde viftede lidt tiggende med det, i håb om at han havde noget mjød med smag af kirsebær.  "Men det ville dog tag noget tid at lave og du behøver heller ikke lukke kroen." tilføjede hun.

Et tilfreds smil var til at tyde i hendes ansigt da han nævnte at han havde lidt kirsebær tilbage. Hun elskede den og den havde vist ikke været fremme længe. "Ikke det! Ej, det forstår jeg ikke" sagde hun undrende og lænede sig over disken og var nærmest ivrig for at få kruset i hånden, men uden af overdrive. 

En ting var sikkert han ville ikke lukke kroen, nu havde han haft denne her kro i snart 1000 år og han kendte alle der kom ind. De havde været her lige så længe han kunne huske. At der så var andre væsner på kroen som egentlig ikke måtte være her var en helt anden sag. Det var ikke noget han snakkede højt om, og det var heller ikke noget han ville sige højt. Der var bare nogle ting som skulle holdes hemmeligt. "Skulpture af andre racer.. Hmm.. Ja... Jo.." kom det fra ham og kløede sig lidt på hagen. Det var en god ide, men ville det være en god ide i længden? Hvad ville ældste rådet ikke sige til den slags. De kunne jo ikke engang lide at halv elvere kom ind på kroen, ej heller at et menneske kom ind i Elverly. "... Hmm... Måske" han stirrede lidt rundt i kroen for til sidst at lade blikket falde på Avira igen. "Okey, det lyder som en meget god ide, det kan måske også få ældsterådet til at tænke sig lidt om, selvom jeg tvivler stærkt på det." kom det fra ham og mente egentlig at det kunne være en god ide, og hvis der så kunne sættes nogle lys i dem, det ville være perfekt til en aften på kroen hvor der normalt ikke var ret meget lys. Det ville selvfølgelig bare være en ekstra udgift i længden, men det kunne han jo altid finde ud af. Han tjente jo godt her på kroen, og det så jo ikke ud til at ville stoppe lige foreløbig.

Selvom mændende var gået var de i rigtig godt humør, men det synes han altid at folk var når de gik her fra. Det var også lidt et afbræk fra hvad de normalt gik og lavede. Desuden så var det uden tvivl det vigtigste for ham at alle havde det godt når de gik fra kroen. Hvis folk havde sure miner når de kom var de som regl altid gået med et smil i stedet for. Det var en god evne at beside, altså hvis han brugte sin evne til den slags. Hvilket han sjældent gjorde. Der var ingen grund til at bruge magi mod sine kunder. De kunne også bare have en dårlig dag.

"Et velkomst skilt siger du. Det lyder også som en god ide, sådan et hen over døren. Ja det mangler der vidst også lidt." kom det fra ham og kiggede lidt på hende som han kom hen til hende igen. Han kløede sig lidt på hagen på ny for at tænke sig om. Der var ingen tvivl om at hun kom med ret gode ideer når det hele kom til stykket. "Ja hvorfor ikke..Lad os gøre det." kom det fra ham og nikkede til hende. Det ville være fremragende at han ikke engang behøvede at lukke kroen, det var jo kun små ting, og ikke en kæmpe ombygning af kroen eller noget. Så det var faktisk helt fint for ham når alt kom til alt.

"Desværre ikke nej, men jeg er da glad for at nogen kan lide den" han nikkede lidt til hende og sendte hende derefter et smil. Han rakte hende kruset og var bare glad for at han havde fundet noget hun kunne drikke. Det gjorde det hele langt bedre, og samtalen mellem de to gik jo glimrende, selvom han rent faktisk havde lidt små travlt.

Davian så tænksom ud ved at klø sig lidt på hagen. "Altså, vi kan også finde på andre idéer, nogen der måske indicere... Natur?" tilføjede hun med en lille pause, hvor hun så trak på skulderene, løftede armene en smule som: 'jeg-ved-det ikke.' Men som sagt, kom hun gerne med forslag men det var selvfølgelig op til ham hvad han kunne tænke sig. 
Idéen om skiltet virkede til at være en god ide i hans øjne. Og igen kløede han sig lidt på hagen, mon det var noget han gjorde hver gang han tænkte sig om? hun fik et let smil frem "du kunne jo også tænke over det? Så kan jeg bare komme forbi igen om noget tid." Avira havde efterhånden været i kroen i et godt stykke tid. I den tid var hun kommet godt ud af det med bartenderen. En rar og snaksaglig fyr der ville alle det godt og der ikke skulle gøre forskel for andre. Selvom at ældsterådet, som han havde nævnt, ikke var begejstret for de væsner han lukkede ind. Men lidt oprør ville måske vække dem lidt? Men til sidst virkede han overbevist og synes det var noget hun godt kunne lave. "Jamen okay, det er så en aftale?" kom det spørgende fra hende. "Så kan du tænkte over hvad du vil havde i din kro imens" sagde hun i et skævt smil og rakte sin højre hånd frem som for at vise, at det var en aftale.  

efter Davian havde fyldt kruset op, rakte han kruset tilbage. Hun tog imod det og tog straks en slurk. "Mmm, som jeg husker den." sagde hun muntert og stillede kruset på disken.  

Lyden af stemmerne i kroen fylde stadig. Men hun havde efterhånden vænnet sig til de forskellige lyde af samtaler der var for hver bord. Den friske luft havde også fået bredt sig i krostuen og det var nu en behagelig atmosfære. "Det hjalp da med at få åbnede vinduerne?" - Kroens dør åbnede sig, efterfuldt at en gruppe unge Elver som spejdede rundt efter et ledigt bord.  

"Natur! Du siger noget, det ville være langt mere praktisk, og der ville ikke blive stillet nær så mange spørgsmål i sidste ende." konkluderede han og kiggede på hende. Det ville være det bedste der var sket nogen sinde hvis de kunne få stablet det på benene, og det ville sådan set også være langt bedre end at have udskæringer af noget han skulle forklare sig omkring. Som om han ikke allerede gjorde det i forvejen. Nej noget som elverne kunne relatere til ville være langt bedre end det andet. Han kiggede lidt på hende og rystede på hovedet. "Nej det er en fremragende ide, tænk at jeg ikke har tænkt på det noget før, og jeg har endda haft kroen i snart 900 år. Lad os lave et skilt!" kom det fra ham og nikkede lidt for sig selv. Det ville være en dum ide ikke at have et skilt til en kro, ja okey elverne vidste da hvor kroen lå henne, men på den anden side kunne det være lidt smart at halvdyrene vidste hvor der lå en kro hvis de blev tørstige eller skulle have et sted og sove. Det ville nok også give bedre omtjening i sidste ende. "Det er en aftale!" kom det fra ham og nikkede igen inden han vendte blikket over imod nogle af de andre kunder der stod ved baren. Der var endnu ikke brug for ham, så det gjorde ham ikke noget at stå her og snakke med... Han havde jo ikke engang fået hendes navn! Han tog hendes hånd og trykkede den lidt. "Men sig mig en gang hvad er deres navn?" spurgte han lidt og kiggede på hende. Han ville jo gerne vide hvem det var han skulle betale for den service der blev udgivet.

"Det glæder mig at du kan lide det jeg servere her på kroen." kom det fra ham og tog selv en tår at drikke, for det var umådeligt varmt også selvom vinduerne var blevet åbnet. Men det hjalp da lidt at få lidt luft ind, men så igen der var masser på kroen i dag, og han skulle også stå i køkkenet hvis nogen ønskede at få noget og spise. Han skulle virkelig til at få sig en lærling når det kom til stykket. "Det er dejligt med lidt luft." sagde han efter at have sat sit krus fra sig.

Hun lo en smule med et smil om læberne. "Jeg er da glad for at idéerne kan bruges. Men, okay så! Det er et projekt jeg ville se frem til." sagde hun muntert og følte at det snart var tid til at vende snuden videre. Hun skulle tilbage til Dianthos. 

Hun tømte kruset som hun havde nippet til. Avira kunne også mærke på sig selv, at hun havde drukket det lidt for hurtigt, så dette krus var det sidste hun skulle have i dag. Alkoholen var ved at sætte sine præg og hun viste hvornår hun burde stoppe, hun skulle også kunne kommet videre i god behold.
Da Davian tog hendes hånd oh spurte til hendes navn, gik det op for hende at de ikke havde præsenteret sig for hinanden endnu. "Oh, det har jeg da glemt. Avira, Avira  Serafina Anova, men kald mig bare Avi vis du vil." Hun gengælde håndtrykket "Davian ikke sandt?" Sagde hun spørgende. Hun havde tidligere hørt en af gæsterne havde kaldt efter ham ved navn. 

"Men det har været en fornøjelse at være her, tænker jeg heller må afsted." Hun slap hans hånd for derefter at sætte kruset fra sig på disken. "Hvad skylder jeg?" Kom det spørgende fra hende i det hun så ned for at tag en skindpose op ad sin lille taske hun havde spændt fast i siden.

Det var i sandhed spændende det hele, der var noget han kunne se frem til, og så var der noget nyt til kroen, det hele var i sandhed en god dag. Også selvom kroen var fyldt godt op og heden den stod ind af vinduerne. "Jeg vil glæde mig til at se dit arbejde" kom det fra ham og nikkede lidt til hende. Han ville ikke stå her og nægte at han ikke glædet sig til at se det, for det gjorde han helt bestmt. Han ville se frem til den dag hun kom med tingene, og også selvom hun måske ville bruge lang tid på det, men til den tid havde han sikkert allerede glemt det.

"Avira. Jeg vil huske det navn, og Avira jeg vil se frem til samarbejdet med dig" kom det fra ham og smilte til hende. Han trak hånden til sig og begyndte at pudse et krus der stod på baren der endnu ikke var brugt. "Du ved hvor jeg ligger hvis du får brug for at komme her ind en anden gang Avira." kom det fra ham og satte kruset ned på plads på en af hylderne under baren. Han nikkede til hende ved hans navn. "Det er sandt at det er mig." kom det fra ham og lænede sig lidt hen over baren for at tage et par beskidte krus og sætte dem ud i køkkenet. Han vendte tilbage til hende og lyttede til hendes ord hvor efter han svarede. "Jeg giver denne her gang. Du har nok at se til med det vi fandt på. Så lad os bare sige at næste gang trækker vi det fra i hvad jeg skylder dig." han blinkede til hende. De kunne altid aftale en pris næste gang hun kom med tingene.

Hun smilede og lo en smule. "Det jeg glad for, jeg ser selv frem til projektet." Og det gjorde hun, hun nød at lave noget til andre som de kunne gøre brug af i deres hverdag. Og dette kunne måske sætte lidt skub i kroen så de personer der ikke havde været her før, ligesom hende selv, havde en chance for at opdage at det ikke bare var en privat bolig. 

Hun kiggede op på Davian da han var kommet tilbage fra køkkenet og idet hun havde fundet posen frem. "Okay.." Hun så i et kort øjeblik tænksom ud. "Jamen, det så en aftale!" Hun lagde skindposen tilbage i tasken. "Og ja, du kan regne med at se mig igen." - Hun tog sin kappe på og gik over til døren som hun derefter åbnede. Hun vente sig rundt og smilede venlig til gæsterne og løftede hånden i et vink. "vi ses! Og tak for skænken." Avira trådte ud og døren lukkede roligt bag hende.