En verden i ruiner

James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 03.06.2018 20:27
(Dette er et  fortidsemne)

James havde endnu engang gået og ledt efter Jocelyn. Det var kun.. Ja i flere år han havde gjort det. Hvor mange var det nu 11? 11 år havde han brugt på at finde Jocelyn eller bare en der lignede hende, men det havde været uden held. Nu var James gået hen og blevet 27 år og havde endnu ikke så meget som skænket familie livet en tanke. Han havde ikke engang overvejet at slå sig ned med en eller anden, han havde været alt for optaget af at finde sin egen familie.

James havde gået så meget at han var kommet til nordlandet hvor han engang boede med sine forældre. Tanken om at komme så tæt på dette sted vækkede nogle grimme minder i ham. Nogle minder han ikke engang kunne huske. Han havde fortrængt så meget. Han var blevet efterladt som 13 årig med hul i hovedet og havde ikke fundet noget familiemedlem i live. Ikke engang liget af sin egen storesøster kunne han finde. Der var han gået fra hus og hjem med hul i hovedet. Med en familie der ikke eksisterede mere. Et helt liv han skulle forholde sig til sig selv, et helt liv han skulle lære at klare sig selv, hvordan han så end havde gjort det.
"Du er tæt på ved du godt det?" lød en stemme bag ham, og han vendte sig om for at finde ud af det var hans døde ven Jo der endnu engang var fulgt efter ham. "Jeg ved det godt." kom det roligt fra ham og kiggede op af vejen der engang havde ligget men nu var overbegroet af græs og træer.
Jocelyn

Jocelyn

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 167 cm

Koda 03.06.2018 20:39
Nordlandet, entelig et smukt syn hvis man blot var på gennerejse, men fornemmelsen af død og ødelæggelse hang her stadig for dem der havde oplevet de ulykker der til tider spredte sig. Det var den fornemmelse der sad i Jacelyn krop af at være tilbage hvor det hele lige som startede. Det var over 10 år siden Jocelyn havde bevæget sig den her retning og det var just ikke fordi hun lystede at skulle den her vej, men der var en af hendes 'søskende' der længere nordpå var kommet i problemer og Obzedant havde befalet hende at skulle se det nærmere.
 Jocelyn kunne godt fornemme at hendes søster hun ledte efter havde det som sådan fint, men tydeligvis ikke ved bevidsthed for tanker var der ingen af.

Jocelyn sad til hesteryg som hun bevægede sig igennem landsakbet og lod blot hesten føre an som hun havde lukket øjne for at føle hvad der rørte sig.
*Mit barn, dine tanker flakker, det er støj. Du fik din hævn du bad om* lød Obzedants stemme i hendes indre og et dybt suk kom over hendes læber. Med et blev der stille i hendes hoved, hun var blevet sat på pause af Obzedant, det gjorde han typisk når de tænkte for meget over nogle ting.

Så nu havde Jacelyn det næste korte tid lidt alene tid, det skete sjældent det var helt rart. Men allerede få senkunder efter følte hun tomhed og savnede straks sin familie.
Ordet familie i tankerne var mere et der lå hende til sinde om den folk af væsner der tjente Obzedant.
Dog det ved at være tilbage til nordlandet triggede lidt minder af sin barndom, hun mindes at havde været her før. Hun undrede sig kort hvad James måtte lave den dag i dag, ikke at han ville have godt af at møde hende, men man måtte vel håbe han klarede sig.

Jocelyn havde en buket blomster med sig og ville kort ligge dem der hvor familiens hus havde stået, men det her tilgroet område gjorde det svært at finde, så til sidst sotd Jocelyn af sin hest og bandt den til et træ og gik til fods lidt videre.
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 04.06.2018 18:24
James kiggede op af vejen og stod lidt for sig selv. Han sank en klump, det var svært at gå op af vejen, også selvom han ikke kunne huske noget fra sin barndom. Han vidste bare at deres gamle hus lå der. Han kunne ikke sige hvordan han vidste det lå der og hvordan huset havde set ud. Han vidste bare at huset engang havde ligget der.
Han lagde sit lange røde hår over sin ene skulder, han var ikke blevet klippet siden hans barndom. Han havde ikke haft lyst, eller haft tid. Han havde haft alt for travlt til at lede efter sin søster, hvis hun da levede stadig, men det måtte hun vel gøre. Der havde jo ikke været noget lig da han engang vågnede op med hul i hovedet. Han bed sig i læben og kiggede lidt rundt omkring. Måske han skulle plukke nogle blomster og ligge der op. Det var da det man gjorde til ens afdøde familie, var det ikke? Han bed sig i læben igen og vendte sig om da der blev snakket til ham.
"Gør det bare, det er pænt at gøre sådan til ens familie, det er en tradition kan man godt kalde det." James kiggede på skikkelsen og nikkede så. "Det ved du bedre end jeg gør" kom det roligt fra ham og gik hen til vejkanten for at plukke nogle forskellige blomster. Han vendte blikket op imod vejen og havde egnetlig ikke lyst til at gå der op. Men alligevel gik han med tunge skridt op af vejen uden at se sig omkring. Han var fast besluttet at dette skulle overståes når han alligevel var i nordlandet.
Jocelyn

Jocelyn

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 167 cm

Koda 04.06.2018 18:34
Ganske roligt mellem ravl og krat gik Jocelyn og endte med at få mast sig igennem en busk, ja hun næsten faldt ud fra den af besvær for at komme igennem, heldigvis skete der ikke noget med blomsterne, det var godt. Jocelyn fik rettet sig lidt op og så sig omkring og med et kom der en klump i halsen på hende. Hun havde ikke været her siden hun forlod stedet, og trods fornemmelsen af død havde forladt stedet så nu var der bare stilhed og tomhed tilbage... Eller der var ikke stilhed?
Der var nogle! Hvem havde dog den ide at skulle her ud i ingenting på den her dag lige som Jocelyn havde valgt at være her?
Uden så meget at tøve lagde Jocelyn hånden på det sværd der var ved hendes side af ren vane.
Det væreste var hun var alene, den her pause tid fra sin familie gjorde blot hun måtte se den her fremmede alene, der var ingen til at vejlede hende, hvilket var mindre ubehageligt.
Roligt gik Jocelyn imod lyden der kom fra naturen og sagde "Ti dem til kende!"hun lød autoritær og bestemt for lidt at puste sig op så hvem end det var helst bare burde vende sig om og gå sin vej.
Hvem end det var ville hvem end det var nok spørger Jocelyn om hvad hun lavede her, og da det hele var lidt gemt af vejen var det just ikke nemt at forklare.
Med det samme fortrød Jocelyn at hun ikke bare havde valgt at gemme sig til hvem end det var, var væk.
*Fader, gør mig stærk* tænkte Jocelyn for sig selv i håb om nogle bare hørte det.
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 04.06.2018 19:05
James hørte nogen snakke til ham og blev mere eller mindre skræmt over det. Han kendte ikke stemmen, og kunne ikke engang se hvem det var. Han bed sig i læben og kiggede bagud, der var ikke nogen der. Han blev lidt nervøs. Det kunne have været hvems om helst der snakkede til ham. "Jeg undersøger det for dig" kom det fra skikkelsen og fløj tættere på hvor stemmen var kommet fra. James var stoppet op og lod sin audiokinise fo tilgang til hans øre så han kunne høre hvad der forgik. Han kunne høre hvad som helst, nok var hans evne ikke så stærk endnu, men han var ved at lærer den godt at kende og kunne næsten genkende hver en lyd.

Skikkelsen fløj tættere på Jocelyn og kom rimelig tæt på for at undersøge hende. "Hmm.." kom det fra Jo og svævede en enkelt omgang rundt om Jocelyn for at svæve tilbage til James. "Det er en med rødt hår. Hun ser ikke farlig ud men hun har våben!" sagde hun henvendt til James og kiggede på ham med et hævet blik. James sukkede kort og bevægede sig tættere på personen. Han rakte hænderne i vejret for at overgive sig, men lod alligevel sin audiokinise sidde i ørerene. Han burde egentlig fjerne den i tilfælde af at han skulle i kamp. Lige så stille sænkede han sin audiokinise og gik fortsat med hænderne oppe så han næsten fik bukketen i hovedet. "Angrib ikke. Jeg gør ikke noget" kom det roligt fra ham og mærkede et vindpust der tog fat i hans pandehår og fejede det hen over det ene øje.
Jocelyn

Jocelyn

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 167 cm

Koda 04.06.2018 19:25
Da der kom ånd ud fra buskadset så Jocelyn mindre forvirret ud men da ånden så direkte så hende an var hun lige ved at gå ud af sit gode skind. Det her sted var åbenbart hjemsøgt, og så ikke engang af dem der var døde her før, hvad skete her lige! Jocelyn skulle lige til at råbe efter ånden som en herre kom ud fra buskadset.
Et suk kom fra Jocelyns læber da manden foran hende tydeligvis ikke var nogen trussel på nogen måde.
Heldigvis da for det ville ikke lige være problemer Jocelyn havde lyst til at opsøge lige nu.
"Vi er ikke glade for at blive listet ind på min gode herre" sagde Jocelyn og slap grebet fra sit sværd. Ja hun bruge ordet 'vi' om sig selv, det var blevet lidt en vane med alle de andre inde i hovedet. Obzedant havde længe prøvet at opdrage hende til at holde det lidt mere skjult at der forgik ting inde i hovedet på hende, og hun kunne da godt når hun virkelig ville, men en sølle fremmede der havde overgivet sig virkede ikke vigtig at holde facade oppe imod.
"Dog er vi i godt humør så vi gør dem intet" sagde Jocelyn venligt og vendte sig om og kiggede hen på ruinerne, hun havde håbet på bare lidt alene tid her, men det var vidst også nok bare at se stedet.
Minderne fra stedet var en blanding af ubehag og dejlige, måske derfor Obzedant havde frosset hende ude lidt tid så hun ikke forstyrrede de andre.
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 07.06.2018 01:46
James fandt det en lille smule mærkeligt at hun kaldte sig selv som vi? Med mindre hun da snakkede om ham også, men det lød ikke til at være sådan. Eller var det? Nej det kunne da umuligt være tale om ham også. Hun måtte være gammel og så ung ud. Eller også var hun bare mærkelig. Måske var hun syg og snakkede om sig selv som flere personer? Hvem vidste det andre end hende? Men det var da uhøfligt at spørge var det ikke? James havde ikke tænkt sig at spørge i hvert fald. Det var da upassende! "Jeg beklager meget at du følte det som om at du blev listet ind på, det var ikke meningen. Min ven..." han stoppede sin sætning for at pege bag ud og opdagede at Jo kun kunne ses af ham. "Eller jeg mener at jeg ikke var ude på at skræmme nogen. Jeg ville bare ligge nogle blomster her nede." han pegede bag hende. Endnu var der ikke noget at se fra et aflagt hus eller noget, lige nu var det bare en ren landevej.
Da hun ikke ville gøre ham noget nikkede han til hende som et tak og vendte sig om da der blev spurgt. "Tror du hun gør noget ved os?" han rystede på hovedet og skulle lige til at svare men undlod da han ikke ville virke så forvirret eller mærkelig.
Jocelyn

Jocelyn

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 167 cm

Koda 07.06.2018 18:03
Jocelyn lyttede bestemt hvad der blev sagt. Ogja hun havde jo allerede blevet set godt an af herrens så kaldte "ven" men detvar ikke noget hun yderligere kommenterede på, dog vækkede det lidt nysgerrighed i hende at herren kunne se ånder, meget bemærkelsesværdigt og ikke mange hun havde mødt der også havde den gave.
Da herren pejede bag hende og nævnte han ville lægge blomster vidste Jocelyn ikke helt hvad hun skulle sige. Hun var her selv for at aflevere en buket, men havde just ikke regnet med selskab her ude.
"Vi skal bestemt ikke stoppe dem for det" sagde Jocelyn venligt og havde entelig ikke den store interesse i at selv gøre opmærksom på hun var her for det samme. Obzedant ville helst have man holdt lidt lav profil.
"Lad os følge dem på vej... hvor kommer de fra min gode herre" sagde Jocelyn så venligt og gav et lille buk med overkroppen.
Det gjorde hende ikke noget at skulle følges med herren på vej længere hen af vejen. Hun regnede med at deres veje nok skulle skilles før eller siden.
Og hvem vidste, måske herren havde bare noget spændene at fortælle hende.
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 07.06.2018 19:02
James kiggede lidt på Jocelyn og sendte hende et smil. Hun virkede bekendt men så alligevel ikke. Han mumlede lidt i skægget for sig selv og tænkte sig om. Han vendte sig kort om for at se på Jo og så tilbage på Jocelyn igen. "Jamen tak for det. Det sætter jeg pris på." sagde han stille og vendte sig om imod hende. Han tog armene ned og stoppede blomster bukketen ved brystet. Han klemten bukketen lidt ind imod brystet og kiggede ned imod jorden. Det var en trist dag i dag. Var det dagen hvor han vågnede op for 14 år siden? Eller var det dødsdagen? Hvorfor var han overhovedet taget her hen? Kunne han ikke bare have ladet Nordlandet være i fred og glemme alt om det? Men nej det kunne han ikke, det var jo en del af hans lov desværre.
"Mange tak," startede han og begyndte at gå frem ad vejen. "Lad nu vær med at fortælle for meget som du plejer." kom det bag fra ham og han himlede lidt med øjne. "Jeg kommer lidt her fra og der fra. Jeg kommer ikke noget bestemt sted fra ud over den vej." han pegede op af vejen og blinkede lidt med øjne.
Jocelyn

Jocelyn

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 167 cm

Koda 20.06.2018 05:28
Hvad var det dog for et totalt intetsigende svar, de var kun folk som havde noget at skjule der havde det med at tale i tåger, det eller skøre mennesker, men manden her virkede på ingen måde skør, så det måtte være fordi han just ikke ville ud med det, dog kunne Jocelyn ikke lade hver med at kommentere på det.
"Vi alle kommer altid fra bestemte steder der har ført os her til" sagde Jocelyn blot og træk på skulderne. Entelig var hun lige nu i fred for Obzedant så der var ingen krav om hun skulle gå i dybden med hvor meget hun skulle få herren til at tale om sig selv, desuden ville Obzedant nok være totalt ligeglad med ham da han virkede Ja, ret lige gyldig.
Jovåcelyn stod og ventede på herren viste vej og kiggede lidt på det spøgelse der var bag ham. De svære havde hun aldrig kunne høre dem men kun se dem, gad vide hvad det ville her.
"Men de må føre an, vi kender ikke vejen" sagde Jocelyn venligt og stillede sig lidt til side. Hun ville ikke selv begynde at vise hun hørte til her, eller det gjorde hunnikke rigtigt på nogen måde længere
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 21.06.2018 21:25
Nok havde Jocelyn ret i at alle kom et sted fra, men det kunne man ikke prale af at James gjorde. Han havde ikke slået sig ned nogen steder, og han havde ikke slået sig ned sammen med en. Nej han havde været fast besluttet på at finde sin søster, selvom det nu var over 10 år siden sidst han så hende. Hvorfor kunne han så ikke genkende hende nu? Grunden var jo nok at han ikke havde set hende så længe og alle folk ændrede sig jo. James havde jo også ændret sig. Hans lange røde hår var aldrig blevet fjernet, hvorfor skulle det også det?
"Måske har du ret, men jeg kommer ikke noget specielt fast sted henne fra. Jeg er sådan en vandre kan man vidst godt kalde det." han nikkede lidt mest for at anerkende sig selv end noget andet. Egentlig var han lidt lige glad med hvordan det hele endte lige nu. Han vidste bare at han skulle ned til det ikke eksisterende hus og ligge nogle blomster. Han havde jo dårligt samvittighed over ikke at kunne have beskyttet sin familie da han opdagede sine evner. Men det hele var bare gået så hurtigt at han ikke nåede at gøre noget som helst.
"Vi? Eller jeg mener jeg skal nok fører vej" kom det roligt fra ham og kiggede lidt på hende. Det var underligt at kalde sig selv som flere personer. Med mindre der var nogle andre som han ikke kunne se? Han kiggede lidt rundt for at være sikker på det kun var ham, Jo og hende pigen der kaldte sig selv som "vi" han kunne ikke se nogen andre, og han undrede sig derfor meget over hvorfor man så kaldte sig selv som flere personer.
Jocelyn

Jocelyn

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 167 cm

Koda 24.06.2018 07:27
Så manden her var med andre ord hjemløs og vandrede bare rundt og klarede sig til dagen  og vejen, tjek. Det var ikke en Jocelyn faktisk havde lyst til at bruge meget af sin tid på. Ikke fordi hun direkte havde noget imod manden foran hende, men han bessad jo ingen funktion i livet eller denne verden, hvilket gjorde ham ligegyldig og uinteressant. Så Jocelyn lod blot spørgsmålet ligge og lod ham blot tale løst om hvorfra han var.
*Sig mig skal vi stå her hele dagen* tænkte Jocelyn for sig selv og undrede sig over hvorfor de endnu ikke var kommet en meter videre. Var hendes tid overhovedet til det her pjat? Obzedant ville bestemt være utilfreds når han fandt ud af det hele.
"Vi venter"sagde Jocelyn blot venligt og stod og trippede lidt på stedet og vidste ikke om hun bare skulle finde sin hest og komme videre. Den her mand havde nok heller ikke noget at byde med på nogen måde, dog nu havde hun startet det her, desvære.
Entelig håbede hun måske bare på en tur i stilhed, så hun kunne for engangs skyld være fuldstændig alene da det ikke var så tit man blev konblet af hele netværket af tanker.
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 30.06.2018 14:05
James der havde stået lidt i stilhede kiggede på Jocelyn og rystede så på hovedet. "Nå ja undskyld" kom det roligt fra ham og begyndte at gå ned af vejen. Der var en dyb stilhed over dem begge. Det var som om det kun var fuglefløjt man kunne høre. Der var intet der indikerede at det hele skulle ændre sig. Nej det var som om det kun var ham der gik der midt på landevejen. Han lyttede til hvordan hvert et skridt under deres føder gav efter sig blandt små stenene. Lyden der kunne gå igennem marv og ben hvis man havde en hørelse som James, dog havde James ikke sin audiokinise i ørerne, nej den var godt nok aktiv, men det var ikke lige der den lå. Nej den lå mere i stemmen i tilfælde at at kvinden skulle angribe. For hvem ville ikke det når man snakkede om sig selv som flere personer? Næh man måtte ikke være rigtig rask når man gjorde det.

Han kiggede lidt rundt for at se om der var noget han kunne genkende, men der var intet der indikerede at der lå et hus eller havde ligget et hus. Han anede ikke engang om der var en ruin overdækket med planter. Eller om der slet ikke lå noget. Han kunne bare håbe på at der var et eller andet der gjorde at han kunne genkende stedet når de kom frem.
Han vendte blikket hen imod Jocelyn og studerede hende lidt, han sendte hende dog et smil og kiggede lidt frem igen. Han klamrede blomsterne ind til brystet for at være sikker på der ikke skete noget med buketten, men det ville der på sigt hvis han klamrede sig mere til buketten end han allerede havde gjort nu. "Så ehm.." kom det roligt fra ham mens han lyttede til småstene der forsvandt under deres sko. Hvad skulle han sige til en der virkede så underlig, og som ikke havde den store lyst til at snakke. "Ehm... Kommer du her tit?" røg det ud af ham, bare for at sige et eller andet.
Jocelyn

Jocelyn

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 167 cm

Koda 10.07.2018 06:13
Som de gik roligt lod Jocelyn blot blikket vandre omkring, og trods det hele virkede bekendt, vikrede også alt også som en fjern ting i hendes mindre der blot var en film for hendes øjne, og gjorde det hele lidt fremmede alligevel. På en måde en ubehagelig følelese at gå med, hvorfor havde hun også kommet her. Hun havde jo sin familie og havde ikke brug for at dyrke mere afdisse mindre, msåke var det blot lige for chance for at give helt slip på det liv hun var kommet fra.

Da herren spurte om hun kom til her, så Jocelyn lidt forundrene og sagde så "Jeg ville ønske at det var noget jeg gjorde, men vi gør det ikke så tit". Ja nu blev det første forvirrende som Jocelyn omtalte sig selv, men det lå lidt i at det var kun Jocelyn i hele hive mindet der havde lyst til at komme her, derfor jeg, men som en del af dette netvæærk var de fleste andre imod at de brugte energi på at dyrke deres fortid da den ingen betydning havde for noget alligevel.

Jocelyn vidste de var efterhånden tæt på hendes barndomshjem og det var som hendes skridt blev sværre og sværre at tage.
"Vi kendte engang en familie der levede her ude af, stakkel deres skæbne, så vi mindre dem blot ved en bøn når vi er her" sagde Jocelyn så og ville ikke lægge skjul på sine intentioner ved sit besøg, andet end at det havde været hendes egen familie der var tale om.
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 11.07.2018 17:34
James kiggede på hende og vrængede lidt på næsen. Der var det igen! Hun talte som om hun var flere personer, hvad var det for noget? Endnu engang kiggede han sig om for at se om der var flere end ham og hende. Men endnu en gang så han ikke nogle andre end dem og Jo, og det kunne umuligt være Jo hun mente, for hende havde hun da ikke set før havde hun? Han løftede det ene øjenbryn og kiggede ned imod jorden. "Nej jeg kender det godt, det er desværre ikke det mest rare at gå her." han kunne mærke hvordan hans ben blev tungere og hans hjerte bevægede sig længere op imod halsen. Det var ikke lige det han havde brug for. Han ville gerne kunne nyde dette øjeblik, men hvad var der at nyde? Det var en gravplads han skulle hen på, og det var en gravplads han ikke brød sig om. Det var et syn for guder at kunne nyde sådan et sted som dette.

Hans skridt føltes tungere og tungere som han gik, hans hjerte hamrede mere og mere, til sidst kom der et suk fra ham. Ville han nogen sinde komme til at finde sin familie igen? Han nikkede til hendes ord, som om han kunne andet? "Ja en tragisk skæbne." kom det roligt fra ham mens han blik forblev ned imod jorden. Han kiggede endelig op og et suk kom fra ham. Han kunne begynde at skimte hvor huset engang havde ligget. Det var et hus der ikke var noget hver. Et hus der engang havde strålet så meget af glæde og lykke, men nu var et forfalden sted og ikke hver at kende. Endnu et suk kom over hans læber og han kiggede på hende. "Hvis der bare var noget at tro på til at bede en bøn, men det er der ikke. Der er ingen guder der nogen sinde har hørt min bøn, så hvorfor skulle de gøre det nu?" det var ikke meningen det skulle lyde som et spørgsmål, men det havde det altså gjort, og det var ikke meningen at der skulle svares på det.
Jocelyn

Jocelyn

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 167 cm

Koda 12.07.2018 06:44
Jocelyn kiggede kort på James og lagde blot hovedet lidt på skrå, det var da pludselig han var gået hen og blevet deprimeret over resterne fra et hus og at han skulle ligge en buket for de døde. Burde Jocelyn sige noget til det? Og så fald hvad?
Det virkede entelig lidt dumt at hun rente rundt her med James da detmest af alt virkede som om han havde brug for at sørge i fred, men så igen det var snart så mange år siden at den familie her var blevet myrdet at det virkede lidt voldsomt stadig at sørger for det hele.
Jocelyn undertrykkede et suk over det melodramatiske James lukkede ud om bøn og andet og sagde blot "Der er altid nogle der lytter. Når vi ber for vi sagt ting vi normalt ikke ville, lettet vores sind og delt med nogle hvad der plager os... Det er urimeligt at bede om mirakler, for hvem skulle skænke det til os almindelige dødlige... men lytter gør de"
Det var måske en af de ting der havde fået Jocelyn igennem svære tider af livet, hun havde ikke længere selv grund for at bede til en fiktiv person for at nogle skulle lytte, hun var aldrig alene i hovedet. Men derfor betød det ikke man ikke kunne hjælpe denne herre med at få lidt ro i sindet fra hvad end det var som plagede ham.
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 13.07.2018 19:27
James kiggede på hende og lyttede til hendes ord. Måske havde hun ret, men der havde aldrig været noget hjælp at hente hos ham alle de gange han havde bedt om hjælp. Der var ingen guder der havde hørt hans råb om hjælp da Jocelyn forsvandt. Der var aldrig nogen der havde givet ham råd og vejledning om hvordan man levede et liv. Nej han skulle selv finde ud af det som 13 årig. Han måtte lære og leve med ikke at have nogen penge, tjene til sin føde der hvor han kunne og hvor der var behov for hjælp. Selvfølgelig var der det problem med hans led. Lige siden han var barn havde hans led været slappe og havde nemt ved at gå af led. Det var en forfærdelig følelse men der havde aldrig været nogen til at fortælle ham hvad han skulle gøre.

Nej ingen havde nogen sinde handlet på hans vegne og ingen havde nogen sinde kommet ham til hjælp, hverken fra oven eller i livet. "Lytter? Der er aldrig nogen der har lyttet til mig af alle de gange jeg har bedt om hjælp. Næh jeg har måtte klare det selv. Ikke engang min søster ville være i nærheden af mig, det var vel også derfor hun rejste væk fra mig." kom det roligt fra ham og kiggede lidt på Jocelyn. "Måske var jeg bare et problem i hendes øjne, og måske er hun allerede død. Alligevel leder jeg efter hende i håb om at der en dag vil ske at hun dukker op eller jeg rent faktisk finder hende død. Så hvorfor er der ingen der har lyttet til mit råb om hjælp for at finde det eneste familie jeg har tilbage?" kom det fra ham mere anklagende end det burde have lydt. Han vidste at hun nok ikke kunne svare på det men alligevel havde han spurgt. Han tog fat i sit hår samlede det til en hestehale og lagde det over skulderen. det var simpelthen for varmt at have så meget hår. Men han ville IKKE klippes før han havde fundet sin søster. Det havde han altid sagt, og det var sådan det altid måtte være!
Jocelyn

Jocelyn

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 167 cm

Koda 14.07.2018 06:24
Jocelyn startede entelig kun med at lytte efter med et halvt øre da det næsten blot lød som en gang selvmedlidenhed som den gode herre lukkede ud for at hun skulle få ondt af ham, dog lyttede Jocelyn stadig og som James først var i gang med at lukke det hele ud måtte Jocelyn stoppe op. Helt paf stod hun blot og kiggede på James, og som en hammer slog det hende hvem det var hun gik med.
Et hav af følelser blev straks vækket i hende, skyld, glæde, sorg, vrede, lykke, og alle tænkelige følelser blussede op som et hav. Var det virkelig James hun gik Med?
Jocelyn skulle straks til at udbryde et glædens skrig og omfagne den kære mand som en stemme i hendes hoved straks afbrød alle tænkelige ideer om at reagere på det hannhabde sagt.
*STOP... DU VÅGER PÅ AT SIGE NOGET* det var hendes faders stemme der straks var i hendes hoved og det rungede så meget at Jocelyn hurtigt måtte tage sig til hovedet og holde sig for ørene trods det aldrig hjalp.
Nej det kunne ikke være rigtigt, hendes egen bror stod lige der og hun måtte intet sige, men blot frygten for sin skaber gjorde blot at hun kun kunne se på James med triste øjne.
*Du gav afkast på ham og alt andet fra det liv med vores aftale mit kære barn... Skal jeg minde dig om hvad der sker med jer som ikke lytter... tving mig ikke til at blive sulten... husk jeg ved altid hvor du er* lød hendes faders stemme endnu engang i hendes hoved, og Jocelyn holdt sig stadig til hovedet og endte med at falde på knæ på jorden. Hendes ben ville blot ikke holde hende oprejst længere, det hele var som nogle rev hjertet ud på hende.
Jocelyn vidste at James nok ville undre sig over hendes opførelse, men at intet kunne sige rev hende helt indeni sjælen.
"Undskyld" mumlede Jocelyn ud i luften, lidt til James, lidt til sig selv og lidtti, sin fader so tydeligvis ikke var stoppet med at lytte i hendes sind trods det var hvad han havde sagt.
James

James

Intet, arbejder hvor han kan hvis han gider

Sand Neutral

Race / Engel

Lokation / Omrejsende

Alder / 37 år

Højde / 175 cm

Fnuggie 14.07.2018 16:02
James kiggede lidt på Jocelyn og blev noget forundret over hvordan hun opførte sig. Hvad skete der lige? Var hun blevet dårlig, eller var hun blevet træt? Nej sådan en fit kvinde kunne da ikke være blevet træt. De var jo kun gået et stykke, og der var stadig lidt vej ned til huset hvor James skulle stoppe op. Han havde aldrig været længere nede af vejen og det kunne jo være det var der kvinden skulle hen. Han havde ikke i sin vildeste fantasi tænkt over at de faktisk skulle samme sted hen.
James satte sig lidt på hug og kiggede på hende. Forsigtig med sin frie hånd lagde han en hånd på hendes skulder. "Er du okey?" spurgte han forsigtigt og kiggede på hende for at finde hendes øjne men det lykkes ikke. Hans knæ begyndte at dirre og han faldt om på den ene side da knæet under ham satte sig ud af led. Han vringede næse og banede lidt for sig selv. Han havde altid haft problemer med sine led fra barns ben, og han kunne ikke fordrage at sætte dem på plads igen, han havde altid fået resten af familien til at hjælpe ham. Men der havde ikke været noget familie siden han var 13 så han havde helt selv måtte finde ud af sætte dem på plads. Han var sikker på han gjorde det forkert, men han var også sikker på at det ikke var godt den måde han gjorde det på. Han sank en klump og tog fat i knæskallen der sad ud til højre side. Han bed sig i læben og rykkede til knæet mens han strakte benet ud. Et skrig kom fra ham og hans blomster blev helt ødelagt da han slog buketten end i jorden. Nu havde han ingen blomster at tage med til huset! Dog var det ikke der hans tanker løb hen. Han kunne mærke en tåre trille ned af kinden på ham. Det var ikke fordi han var ked af det, nej det var af ren smerte at der løb en tåre.
Jocelyn

Jocelyn

Krystalisianer

Kaotisk Neutral

Race / Menneske

Lokation / Dianthos

Alder / 37 år

Højde / 167 cm

Koda 14.07.2018 18:20
Jocelyn sad stadig på knæ og vidste ikke hvad hun skulle stille op, det var sommhendes sjæl blev revet itu mens hun sad her med James, hvordan kunne hun havde budt ham den skæbne, alt på grund af at søge hævn over deres forældres mord, og nu var der gået så mange år og nu kunne se hvad hun havde budt sin egen lillebror. Og nu var hun forbudt at se sige til sin egen bror det var hende.
Trådende begyndte at komme frem i Jocelyns øjne af sorg over det hele, så mange minder blev vækket op i hende, og hun ville bare så gerne kunne sige noget. Hun rettede sit våde blik imod James og var helt målløs og kunne ikke sige noget.

Nej hun måtte væk! Ellers ville hun sige det og så vil hun blot blive spist af sin fader, han havde lige forbudt hende at skulle sige noget og derved måtte hun holde den aftale hun havde lavet med ham de år tilbage.
Jocelyn fik målet rundt og kom op og stå igen og sagde mindre panisk "Jeg må væk... Jeg kan ikke.. undskyld... her" med et fik Jocelyn rakt sin buket til James så han kunne bruge den i stedet og med et begyndte Jocelyn at bakke bagud kun med sorg i hjertet over endnu engang skal skulle forlade sin egen bror til sin egen skæbne, en da skille de nom mødes igen, og om han ville forstå vidste hun ikke.
0 0 0


Chatboks
Gæst
[smilies]
IC-chat
Online nu: Krystal
Lige nu: 1 | I dag: 12