Den Haltende Ged var en kro der havde set bedre dage. Angrebet på Hovedstaden havde efterladt den med en del reparationer at gøre og de efterfølgende plager havde sænket antallet af gæster til et punkt kun Kiles Ordens påvirkning af styret havde kunne gøre endnu dårligere. Det betød så også at de bød enhver gæst velkommen uden nærgående spørgsmål og lod dem passe deres egne sager. Noget der passede Isadora så ganske udmærket for hun ønskede ikke at skulle forklare sig eller give anledning til spekulationer.

Det var sidst på eftermiddagen og Isadora havde tilbragt dagen i byen på jagt efter oplysninger. Hendes påklædning var den neutrale og jævne i form af bukser og skjorter, som hun havde fået den unge skrædder til at sælge hende og håret var flettet i en enkel fletning ned af ryggen. Et enkelt nik til hilsen til kroejeren var nok, som hun fandt en plads ved et bord gemt lidt af vejen fra indgangen til kroen. Hun kunne se hvem der kom, men de skulle vende sig for at se hende. Snart efter dukkede kroejeren op med et med cider og spørgsmål hun afviste om noget at spise. I stedet lænede hun sig tilbage i stolen med blikket fjernt vendt mod hvem der kom og tankerne drejende hvad hun havde fundet ud af i hendes søgen efter et spor at gå efter. Hvorfor skulle det være så svært at komme på sporet af Will? Hun håbede virkelig at skrædderens fætter snart ville dukke op så hun kunne få afgjort om han kunne være hende til nytte eller ej. Hun håbede det, men håb havde det med at blive knust i denne verden.

Judas havde vandret mange dage efterhånden, det var ikke så meget fordi han ikke kunne finde noget at lave, det var nok nærmere fordi han ikke kunne finde sig selv. Der var engang hvor han var en lykkelig og udadvent mand, men efter hans hjerte var blevet knust i tusinder af stykker, først af hans kones død og derefter af tabet af sin lillebror, så var der ikke meget mand tilbage i ham.
Judas havde holdt humøret højt i mange år, men nogengange stødte han ind i øjeblikke hvor at det hele dalede for ham, og dette var en af disse dage, hvor han nok bare have brug for at vandre langt væk og glemme alt om verden. 
Alligevel var han denne aften taget ud til en aftale, nogengange hjalp det at få lidt bedre styr på sin økonomi, for at få lidt bedre styr på sit eget sind.

Han gik roligt ind på kroen, iklædt en grøn kappe med en læderkant, et par læderstøvler og bukser lavet af hør. Det var det dyreste tøj han ejede, og udover et par andre bukser og en kappe han havde fået som ung, var det også det eneste tøj han ejede.
"Miss?" spurgte han og opsøgte roligt Isadora, han var ikke sikker på præcist hvem han skulle snakke med, men han ville ikke bare begynde at snakke, uden at sikre sig hvem han skulle have fat i. 
Nogen ting var trods alt fortrolige.

Isadora så op og fokuserede helt, da døren gik op og fulgte så manden der kom ind med blikket. Han virkede søgende i sine bevægelser og ikke efter kroejeren der stod tydeligt bag baren som nærmest altid, for han gik ikke fremtil ham. I stedet lod han til at afsøge rummet til han fik øje på hende i hjørnet. Ikke værst af udseende eller beklædning og udtrykket hos ham var da også mere tillidsvækkende end os de fleste der kom herind.

Hans forsigtige og undersøgende forespørgsel fik hende til at hæve et øjenbryn en anelse. "Ja?" gengældte hun så spørgende. Frøken var hun og det kunne hun da sagtens bekræfte. Der var dog kun en hun ventede ville opsøge hende her og være høflig omkring det, så hun fortsatte stille. "Du er måske Judas Jodahein?" Det var et sats at give navnet fra sig, men et velovervejet et og et hun tog. Så måtte hun se om det var en klog beslutning.

Judas smilede varmt til den fremmede, han var et ganske socialt væsen - og da også ganske charmerende. Dog havde han aldrig dybe intentioner, alt sådan noget med kærlighed havde han lagt på hylden for mange år siden, men han var flink ved alle han mødte - og havde en overbevisning på at verden var et bedre sted hvis alle ville udele flere smil og hjælpe hinanden lidt ekstra.
"Judas... Kald mig bare Judas" sagde han i en rolig setemme og nikkede så, som han venligt rakte hånden i mod hende, og satte sig så roligt ved siden af hende.

Han sad et øjeblik og betragtede hendes ansigt, han var ikke altid så god til at huske folk, så han brugte altid et ekstra øjeblik på at studerer dem.
"Behageligt at møde dig... Jacklyn sendte mig et hastebrev" sagde han blot for at gøre klart at han havde fået en fornemmelse af at det var en smule vigtigt. Judas var altid rundt omkring i landet, så at han var i nærheden var nok mere held.

Isadora tøvede et øjeblik, men gengældte så smilet med et af hendes egne små. Hun havde aldrig været en specielt smilende person,men hun prøvede dog. Så mange små ting blev bare lettere når hun kunne møde folk med et smil og små ting betød noget når de kunne vokse sig store.

"Judas." gentog hun så bekræftende, før end hun rakte op og tog hans hånd med et fast håndtryk. "Jeg er Isadora." Han var en ganske tiltalende personen, så på det punkt havde Jacklin haft ret. Så måtte hun se om resten også passede.

"Hun nævnte hun ville det, hvis du allerede havde forladt byen." Hun tøvede et øjeblik, som hun betragtede ham undersøgende. Tog hans træk og hans interesse ind, som hun allerede havde gjort det med hans påklædning og måde at holde sig på. Så nikkede hun let og fortsatte. "Min trolovede har været væk siden Mørket angreb Dianthos. Han har dog haft skrevet hjem frem til for to måneder siden. Fra et sted i Medanien. Jeg har forsøgt at finde et spor tilbage til ham fra dem der har bragt brevene hertil, men uden held." Hun greb lidt hårdere om kruset og strammede samtidig grebet om sin magi. "Jeg har brug for at finde ham og få hans ord på hvorfor han endnu ikke er vendt tilbage. Det er hvad Jacklin mente du måske kunne hjælpe mig med." Intet skulle siges om at de begge sådan set var adelige og at ingen af deres familie så positivt hvad de hver i sær havde gang i.

Judas var glad for at han kunne være behjælpelig, og han håbede måske også der ville falde lidt penge af til ham, bare LIDT om ikke andet. Judas havde lige gennemført sit første job i flere måneder, og han kunne godt bruge lidt tid for at betale nogen af dem af han havde måtte nasse lidt på i den tørre periode.
Men altså et brækket ribben og en hjernerystelse fiksede jo ikke helt sig selv, og han måtte da også sige det var første gang han havde oplevet at han var SÅ klodset.
Han nikkede som hun sagde hans navn og smilede som hun præsenterede sit: "Ja, jeg er at finde lidt... Over det hele" sagde han først tøvende, og efterfølgende med et skævt smil på sine læber.

"Så du ønsker at jeg skal hjælpe med at lokaliserer ham?" spurgte han i en rolig stemme. Det var nok mere en konstatering end et spørgsmål, han var trods alt ikke tabt helt bag en vogn.
"Ønsker du selv at være med eller... Bor du her i nærheden?" spurgte han i en rolig stemme, hun lignede jo ikke en af de "finere" kvinder der ikke ønskede at få jord under neglene, så måske hun var klar.

At han rejste meget havde Jacklin advaret hende om og at det ikke var sikkert han sådan lige ville få hendes besked. Isadora havde indvilliget i at blive i byen i en uge, så han havde mulighed for at finde hende, men havde ellers slået fast at derefter rejste hun selv. Will havde allerede været alt for længe væk og hun fandt ham tydeligvis ikke ved at blive i Dianthos.
Så hun nikkede let til hans ord, men lod dem ellers stå ubesvaret hen.

"Ja. Jacklin nævnte du havde erfaring med at finde folk. Det har jeg selv i begrænset omfang, men den er nogle år gammel nu." Hendes søgen efter hendes far havde ført hende vidt omkring på egen hånd,men sidst endt hende op i hovedstaden, hvor hun havde mødt Will og lagt alt om. Nogle få havde den evne at betyde for meget til at lade dem forsvinde.
"Jeg følger med." Hun overhørte pænt spørgsmålet der kunne være om andre oplysninger. Hvor hun boede kom slet ikke sagen ved. Slet ikke da hun ikke ønskede at nogen skulle finde hende før hun havde fundet Will. "Han nævnte i et at sine breve Landsbyen, så jeg tænkte vi måske kunne begynde der?"