Sted: Byen Sarghos i Rubinien.
Tid: Ca. midt på eftermiddagen.
Vejr: Skyfrit og bagende hedt. En let brise rører på sig en gang imellem.


Shinji smed de tre store dyr fra skulderen og ned på disken, der truede med at give efter for den pludselige vægt, inden han med det ene ærme tørrede sveden af panden. Der var da ulidelig varmt her. Til gengæld havde han brug for pengene. Han var med det samme sprunget til, da han havde fået nys om, at der manglede jægere i Rubinien. Han var i øjeblikket ikke på noget skib, og han skulle jo have tjent krystaller ind på en eller anden måde, så han havde uden videre taget turen fra piratbyen og herned. Han priste sig i øjeblikket lykkelig for at være en dygtig jæger, men han forbandede stadig varmen langt væk. Nok var han topalisianer, men det her var altså for meget.

Shinji tog i mod posen med krystaller, som handelsmanden rakte ham, og han talte hurtigt efter, at alt var der. Da han havde konstateret, at det hele stemte, vendte han sig for at forlade butikken. Planen var at gå over på kroen og få noget at drikke. Han havde lejet sig ind der, men der var stadig dagslys at brænde, så han havde ikke ligefrem planer om at bruge tiden på værelset. Måske tog han ud igen for at jage lidt mere? Han var ikke sikker. Først og fremmest skulle han have slukket tørsten.

På den ene eller anden måde skulle der jo penge på bordet, hvis hendes far og Shinxia selv, ville have chancen for at blive boende i Sarghos. Med en nat til hvile sig på var Shinxia igen på farten, denne gang skulle hun hen til et af de mere lokale steder, en kro som hun var kendt for at danse hos, når hun ikke var på bordellet.

Efterhånden som årene gik, var Shinxia blev mere selvsikker med danse foran andre, hun var den eneste der kunne skaffe penge eftersom at hendes fader var blev mere blind med årene, og nu boede ham hjemme uden mulighed for kunne gå ud, uden hendes hjælp. Shinxia vidste godt at hendes faders tilstand ikke var ideel, men hun kunne ikke lave om faktummet at hendes fader var ved at blive en ældre mand. Han var altid så glad når hun havde tid til tage ham med udenfor, selvom det ikke var sær mulig. Hun havde dog lært at hendes fader kunne navigere på egen hånd i hjemmet.
Shinxia ankom på den lokale kro, en tjener bød hende velkommen, før hun gik på til baren hvor ejeren sat. Det var ikke fordi der var det største publikum om eftermiddagen, men der var da er par faste sjæle med alkohol problemer. Shinxia talte ikke disse person, eftersom at den af mændene havde mange upassende kommentar, hver gang de så hende. Dog kunne de lide at se hende danse, hvilket var fint.

Shinxia fik et værelse til klæde om i, hun betalte ikke for den slags efter at hun var fast danser for den kroen. Efter havde skift til noget behagelig, i for bh med masse tråde med smukke perler, og nederdel med løst stof, følte Shinxia sig klare til danse, hun lavet en smule opvarmning i værelset, til at hun hørte kro ejeren stemme kalde hende tilbage ned baren.
 

Shinji åbnede døren til kroen og trådte ind. Det første der fangede hans opmærksomhed var en dansende halvkat fra en scene i den ene ende. Der gik noget tid, inden han tog sig selv i bare stå og kigge på hende. Hun var ganske betagende. Med en let hovedrysten satte han kursen mod baren. Han bestilte en flaske rom og fik et glas til, som han tog med ned ved et bord i nærheden af danseren. Fordelen ved at der ikke var så mange mennesker var, at han kunne sidde på første parket. Som han lænede sig en anelse tilbage i stolen, klæbede den hvide skjorte sig fast til overkroppen. Han kunne stadig ikke slippe af med sveden. Han var virkelig ikke vant til varmen. Benene havde det dog noget bedre, fordi de rødbrune bukser var løstsiddende. Det var det brune 'piratstøvler' dog ikke, men han havde ikke ligefrem lyst til at smide dem her. Folk ville nok ikke værdsætte hans ildelugtende fødder. På brystet kunne man se to halskæder, og ligeledes var hans tre øreringe i hvert øre synligt. Han havde dog ikke sin sabel på sig, men der sad i stedet en dolk i bæltet.

Som sangen sluttede klappede Shinji begejstret af katten. Der var ikke så mange herinde, så klapsalven var nok ikke prangende, men han forsøgte alligevel at rose hende for dansen. Han hævede glasset mod hende i en skål, inden den næste sang startede. Han fandt en cigarillos frem og placerede den mellem læberne, hvorefter han tændte den med en tændstik. Det var ikke alle, der brød sig om rygning, men Shinjis smil fortalte sit eget sprog om, at han ikke tog sig af andre folks holdninger.

Der var aldrig en specifik person som Shinxia kiggede på når hun dansede, i sted gik hendes blik fra person til person. Hun havde lært at det bedste hvis hun kunne fange alle med sit blik, og gengive det. Musikken som hun dansede til havde mystisk over sig, den fortale tit meget om hende, og lidt om hende på samme tid. Hun brugte ofte den slags musik til fange opmærksomhed med, og det virket næsten altid. Midt i meget elegant bevægelse blev Shinxia bevist om at der var en ny person på kroen, hun havde ikke set ham før. Men så igen, hun var på en kro hvor der tit kom fremmet mennesker og væsner. Det var ikke ofte at hun talte med alle, eftersom hun var på arbejde, og efter arbejdet havde hun bare travlt med komme hjem.
Dette var dog mest om natten, om dagen havde hun flere pause og mellemrum til tale med folk, ind i mellem blev fanget af historier som der blev fortalt af mystiske personer. Andre gange, havde hun bare brug for sidde i værelset indtil at hun skulle danse igen.

Da musikken kom til sin ende, trak Shinxia vækket et par gange. Selvom hun var født i ørkenen var der stadig dage, hvor hun syntes at det var varmt. Den dag var en af dem, og Shinxia var glad for hendes beklædning var let. Shinxia lavet kort buk og opdaget den nye mand igen, han gave hende en skål og det fik hende til smile en smule som vente på musikken. Hun danset mellem blanding af elegance og sensualitet, eftersom at de mandelig kunder var mere til den slags. Dog var hendes tone ikke lige så sensuel som på bordellene, hvor hun skulle have en kunde for natten, plus hendes arbejdsgiver var ikke helt glad for at kroen fik ry for at have seksuel betaling af danseren.

Shinxia kom igen til kigge på den nye mand, et eller andet ved ham, betaget hende en smule. Han lignet en der kom fra syden, ikke ørken men syden, hvor solen stadig farvet huden, dertil var en faktisk pænt bygget eller det syntes hun da selv. Hun blev altid fanget af øjne og læber, og der efter kropen.

Shinji bemærkede mystikken i både dansen og musikken. Han havde ingen anelse om, hvorfor men det vækkede hans nysgerrighed omkring hende. Han var ganske betaget af hende, og en milliard spørgsmål dukkede op i hans hoved. Hvor var hun fra? Hvordan var hun kommet hertil? Havde hun noget familie? Han spurgte hende dog ikke om dette, men det forhindrede ham alligevel ikke i at ønske at vide det. Han kunne ikke helt finde ud af, om det var hende eller musikken, der forårsagede denne nysgerrighed, men han bemærkede, at opsætningen var ganske dragende og effektfuld. Han beundrede, hvor gennemtænkt det var for at trække folk til.

Stadig åbenlyst betaget af halvdyret bevægede Shinji sig op til kanten af scenen. Han var på ingen måde fuld, men han var af den mening, at man skulle leve livet, mens man kunne, så hvis han ikke tog chancer, ville han fortryde det senere. "Må man tilslutte sig dansen?" spurgte han og sendte hende et smil. Han var ikke flabet, men tonelejet var mildt, frisindet og en anelse drillende. Det var ganske tydeligt, at han ikke ville tage det ret tungt, hvis han fik et nej.

Åbenbart, tiltrak hendes danse den nye mand i kroen. Han kom op til scene og tillod sig at spørger om han måtte dele scene med hende. Shinxia tog det som et kompliment fra manden, og en pæls klædt hånd fik trukket manden op på scene. "Siden De spørg så pænt" sagde hun med lille smil. Hun lavet en bevægelse med hånden, som tegn til at der skulle spilles en anden slags musik.
De grønne øjne kiggede ind i brune, som Shinxia igen tilpasset sig til musikken. "Hvem er de så? Jeg mener ikke at jeg set dem her inde før?" sagde hun kort. Nej, han var ikke lokale, den slags var tydelig. Men, hvor han kom fra var lige meget. Shinxia kunne nemt snakke med alle, som der havde høflighed nok til svare hende igen. Shinxia synstes bestemt ikke at mandens udseende var kedelig. Nu, hvor han var tæt på havde hun chancen for studere ham på nært hold.
Hun blev optaget af hans ansigt og hår først, der efter kom kroppen og en personlighed som måske var lige så spænende som udseende var? Man vidste jo aldrig hvad der gemte sig i folk hjerner, men i det øjeblik tænkte Shinxia ikke meget over det.

Shinji kunne ikke lade være med at sende kvinden et smil, da hun trak ham op på scenen. "Mange tak" svarede han og bukkede let for hende, da hun spurgte om hans navn. "Mit navn er Shinji Kurosaki, og det er nok fordi, jeg ikke er herfra egnen. Jeg kommer egentlig fra diamantbugten, men manglen på arbejde har lidt trukket mig herned."
Som sangen skiftede strakte han sin hånd ud mod hende med håndfladen opad for at indbyde hende til at tage den. Han var god til at danse. Andet kreativt... overhovedet ikke. Han havde prøvet, men det var absolut dans han havde flair for. Selv de danse han normalt ikke kendte trinnene på, kunne han relativt nemt improvisere sig frem til, uden at det kom til at se dårligt ud. Da det nu stod tættere på hinanden, tog han hende nærmere i øjesyn, og det var tydeligt på hans blik, at han kunne lide, hvad han så. For hende måtte det dog også være ganske tydeligt, at han ikke ligefrem var vant til varmen. Det meste af sveden havde lagt sig, men hans synlige del af panden glinsede stadig svagt.

Hun havde gætte rigtig, ikke fordi at hun var prøvet på at gætte for meget, den slags kunne skuffe en mere end rigelig. Shinxia kunne tydelig se at varmen ikke var hans kop te. "Det modig at vægle Sarghos, af alle steder" sagde hun kort. Selv var jo født i varmen, og derfor var hun ikke glad for kulden oppe i norden. "Jeg hedde Shinxia, for resten" sagde hun kort efter, når hun dansede glemte hun tit alt om sig selv. Det var bedst hvis hun kunne lad alle tanker forsvinde, så hun bare var fokuseret på musikken og ikke på folk der var i baren eller hende selv.
På tæt hold, kunne Shinxia altid studere folk mere. Hun tog imod hånden, og hun tænkte i det øjeblik om hun skulle gør sin danse mere lidenskabelig. Det var første gang at hun havde danse partner der ret faktisk var på hold med hende selv, de almenlige drukken hoveder var ikke til danse med, eftersom at de tit kom til jokke hende over fødderne, hvilket blev ubehagelig efter et par forsøg, eller os havde de bare en upassende kommentar til hendes udseende. Hun vidste godt, at mennesker ikke var helt sikker på halvdyr, men der var ikke meget forskel på dem, udover at hun havde mere dyrisk udseende.

Shinji grinede lidt over hendes ord. "Eller dumdristigt" svarede han med et drillende glimt i øjet. Han var dog ikke fremmed for hårdt arbejde, og de betalte gode penge for jægere hernede. "På den anden side, hvis jeg ikke havde taget chancen at tage herned, kunne jeg jo ikke nyde en dans med Dem" fortsatte han lidt efter. Hans toneleje var drillende, men det var stadig sandt. De ville ikke rigtig være stødt ind i hinanden, hvis de ikke befandt sig på samme sted.
Han nikkede, da hun præsenterede sig. "Pænt navn" komplimenterede han, som han stille begyndte at bevæge sig i takt til musikken.
Shinji havde som sådan ikke noget imod halvdyr (han var jo næsten tæt på et, syntes han selv), men han vidste, at mennesker ikke så så pænt på dem. Han kunne dog ikke forstå det, som han igen lod øjnene glide over Shinxia. Hun var ganske nydelig. Jo hun havde pels og katteører, men hun var jo på ingen måde grim? Det samme gjaldt andre halvdyr, mente Shinji. Han fandt dem alle fascinerende, omend han endnu ikke havde haft mulighed for at tale med et.

Shinxia nikkede, han var modig. Måske mere end de fleste i denne kro. Shinji var nok mere modig, og interessant end de lokale. "Du er nok en af de førest der nogen sinde har haft lyst til prøve at komme op på scene uden at få afslag. De sidste par gange er blot endt med at folk ikke har kunne danse, på grund af druk" sagde hun kort. Shinxia laver et lille smil, mens hendes hale vippet fra side til side, det var en hendes måder at have balance på, lige som en normal kat kunne Shinxia mange at de samme tricks, der virkede umulige for mennesker at udføre. Måske var det derfor at hun var sådan en god danser.
Hun rullede med øjnene i kort øjeblik. "Jeg syntes det er meget kattede navn, men min fader var alene om passe mig som barn, så han måtte finde på navnet. Ikke at jeg ikke lide det, men folk bruger det meget til drille mig med, når de normalt høre det" Et utal af gange, havde Shinxia oplevet hvordan at de andre piger til danse timerne havde drille hende med både navn og race.

Shinji smilede ad hendes ord, men trak på skuldrene. "Hey, hvis man ikke griber chancen, passerer den" svarede han muntert. Han hævede dog et bryn over hendes næste ord. "Så er det da fordi de ikke kan finde ud af at danse, og ikke fordi de er fulde" svarede han undrende. For ham var det ganske naturligt at danse selv i fuld tilstand. Ikke at han gjorde det så ofte, men hans evner blev som sådan ikke dårligere. Hans øjne fulgte en kort stund halens bevægelser, men hans blik rettede sig igen mod kattens øjne, da hun svarede. Han sendte hende et opmuntrende smil. "Jeg ønsker bestemt ikke at drille Dem. Jeg mente, hvad jeg sagde" svarede han ærligt. Han drillede ofte folk, men ikke på baggrund af deres race eller navn. Han kunne sagtens komme med jokes, men lige i øjeblikket fandt han det ikke passende. Lige nu nød han egentlig bare Shinxias selskab.

Det var ikke fordi at hun var fornærmet, men måske var det bare mistroen til hendes egen selvglæde, som blev trykket en smule ned tanken om at hun engang var offer for så meget drilleri. Hun havde aldrig været tilfreds med at være et halvdyr, specielt ikke når mennesker så ned på hende, hvilket tit var sagen.
"Det er ikke deres skyld" sagde hun hurtigt. "Min barndom har været lidt hård engang i mellem, jeg havde ikke mange venner dengang fordi at jeg var anderledes end de andre piger på min alder. Der ikke mange skoler for danse, og der hvor jeg kom var jeg det eneste barn med kattelig udseende," forklaret hun kort. Hun vidste ikke hvorfor at hun havde et behov for sige så meget til Shinji, måske var det fordi at han havde været mere åben end de fleste mennesker var her i byen. Måske var det fordi han ikke kendte hende? Lige meget hvad, havde hun talte meget frit i det øjeblik, og hun fortrød det en smule.

Shinji selv havde et meget åbent forhold til andre racer. Det var især blevet forstærket, efter han var blevet varulv. Han var stadig årvågen over for dæmoner og vampyrer og den slags, men han havde som sådan ingen fordomme om dem på forhånd. Han vidste bare, at de havde ry for at slå først og stille spørgsmål bagefter.
I en bevægelse der passede til dansen, trak han hende ind til sig, så han mere stille kunne sige: "Lige nu slår anderledes mig bestemt ikke som noget skidt" svarede han, inden han lod hende træde lidt væk fra sig igen. Han vidste godt, at han havde været en smule nærgående, men han tog chancen alligevel. Hvis hun ikke brød sig om det, var han sikker på, at han nok skulle få det at vide. "Og De er ikke den eneste til den dyrelignende side. Hvor jeg kommer fra, kalder folk mig til tider 'køter'." Han hentydede til det faktum, at han var varulv, men han valgte kun at hentyde til det i første omgang. Det var stadig svært for ham at indrømme, fordi de fleste blev skræmt væk, når han fortalte et.

Måske var han ikke hvad hun havde troet? Han have hende en hentydning til at han ikke bare var et menneske, og Shinxia havde en vis ide om at han var en varulv.
Ikke at hun være bange for racen, hen havde hørt at varulve var farlig når de skiftede til det dyriske væsen, men som menneske var de bare sig selv. Et lille smil kom frem på hendes læbet. "Jeg værtsætter din ærlighed," sagde hun med lav stemme. Hun havde slet ikke haft tid til at opdage at musikken var kommer til en ende og at de stadig stod på scenen.
"Det kunne være at jeg skulle skifte tøj, jeg vender tilbage om et øjeblik," sagde Shinxia, før at hun trådte ned fra scene. Hendes job var sådan set forbi og normalt ville hun forlade kroen med det samme, men Shinji gav Shinxia lyst til at blive på kroen lidt i nu, blot for tale med ham.

Shinji åndede i sit stille sind lettet op over, at hun ikke bare flygtede skrigende bort, da det så ud til, at hun opfangede, hvad han mente. Det var usigelig rart ikke at blive stemplet fra start af. Han havde brugt meget tid på at få ulven under kontrol, selvom det stadig kunne være svært til tider. Visse instinkter var svære at undertrykke, men i det store og hele havde han sin fulde mentalitet i formen.
Han nikkede til hende, inden han trak lidt på skulderen. "I mine øjne er det altid bedre at være ærlig" svarede han. Det var til en hvis grad også sandt. En gang imellem ville han gerne ønske, han var i stand til at lyve, men i det store og hele gjorde det ham ikke så meget. Det værste var dog nærgående, direkte spørgsmål. Dem var han stadig ikke altid lige villig til at svare på.
Han kunne ikke lade være med at sende hende et flabet smil, da hun snakkede om at klæde om. Han selv havde heller ikke helt bemærket, at musikken var stoppet. "Jeg synes nu at Deres nuværende klæder, komplimenterer Dem ganske glimrende" svarede han med et drillende glimt i øjet, selvom der stadig var en ærlig undertone i hans stemme. Han ville dog ikke forhindre hende i at skifte tøj, men han kunne ikke helt lade være med at følge hende med øjnene, som hun gik ned fra scenen, og hans blik hvilede et øjeblik længere på hendes bagdel, end det nok havde burde.
Da hun var ude af syne, gik han igen ned til bordet for at vende tilbage til sin drink.

Det tog hende ikke meget tid at skift tilbage til noget mere passende tøj, en anden blåfarve bh kom på, mens den hvide top blev trukket hen over overkroppen. Shinxia beholdte sin smukke på, hun kunne godt lige de lyde som hende smykker lavet når hun gik. Udover trak hun er par simple blå bukser, men hun forblev barfodet. Hun så ikke selv behov for sko udover når hun rejste til steder hvor der var vådt, ligesom en normal kat var Shinxia ikke glad for vand, hun kunne godt vaske sig med det, og drikke det, men fysisk bade i det var ikke hendes stil.
Da Shinxia kom tilbage ud fra værelset, gik hun hen til det bord som Shinji sad ved. "Undskyld, for den lille vente tid" sagde hun mens hun tog plads overfor ham, stolen var komfortable nok, ikke fordi at hun havde planner om at blive super længe, men hun var høflige nok til blive til at der ikke var mere at tale om.

Shinji syntes ikke selv, han havde ventet længe; han var ikke engang halvvejs igennem sit første glas, da han så, hun kom tilbage. Endnu en gang var det tydeligt, at han studerede formerne nøje, og at han kunne lide, hvad han så. Hun var aldeles interessant. Han rystede på hovedet, da hun undskyldte. "Alt forladt, De var ikke væk længe" svarede han og sendte hende et smil. "Vil De have noget at drikke?"

Der gik lidt, hvor han egentlig bare betragtede hende. Havde han været der hjemme, havde han nok allerede forsøgt at charmere hende, men han var i et fremmed land, og han var ikke sikker på at direkte var den bedste fremgangsmåde. I stedet gav han sig til at spørge: "Er De så herfra? Eller er de flyttet hertil?" spurgte han nysgerrigt.

// Afsluttet ved aftale