Sted: Den lokale kro i piraternes by.
Tidspunkt: Sen aften.
Omgivelser:Mange mennesker, meget larm. Et band spiller på et podie i den ene ende.

Det var en aften som alle andre i piratbyen: musik, sang, dans, druk og flirteri. Larmen og latteren akkompagneret af musik kunne tydeligt høres udenfor kroen. Trådte man ind, blev det kun værre. Rundt omkring sad kvinder i skødet på mænd. De fleste var fulde, og mange skrålede med på sangene, der blev spillet. Alt i alt hyggede folk sig, og det ville være svært at lade være med at blive betaget af stemningen, hvis man selv var pirat, for det her var paradis, når man var i land. Det vil sige for alle andre end skikkelsen i hjørnet tilsyneladende.

Shinji havde været landgående i et godt stykke tid nu, og det kriblede i hans fingre for at komme ud igen. Totalt upåvirket af festlighederne omkring ham, sad han og var i gang med at tømme en flaske rom. Ved siden af ham lå Shura og sov. Hun virkede vant til denne stemning, og de høje råb og skrig så ikke ud til at påvirke hendes søvn.

Shinji havde tømt de sidste dråber i flasken, og han satte kursen mod baren for at bestille en ny. På vejen fangede noget dog hans opmærksomhed. En ganske nydelig kvinde, han ikke havde set før sad ved et bord længere henne. Hun såud til at nyde festlighederne, og han følte sig med det samme betaget af hende. Det kunne vel aldrig skade at tage chancen. Nonchalant fik han bevæget sig mellem bordene, så han nu stod foran hende, og han sendte et svagt smil i hendes retning. "Godaften. Må jeg byde Dem op til en dans?" spurgte han og lavede et kort, elegant buk mod hende.

Morgana havde besluttet sig for at forlade skibet og få sig en luftforandring, efter et par dage med Hicks konstant skulende blikke, og Amalias evige luner. Ved alle guderne det kvindemenneske var krævende!
Tanken om sin kaptajn fik Morgana til at tage en tår af sin medbragte flaske, og hun skar en halv grimasse. Jep, det smagte stadig af tygtflydende rævepis. Hvem synes også det var en god idé at blande fløde, rom og citronsaft?!
Proppen blev hamret tilbage i med et opgivende suk. Hendes selv, det var hvem. Hvordan ellers skulle hun nå at genoprette sin tidligere fylde inden Amalia fik samlet resten af besætningen? Det var ikke så få kilo hendes udsultede krop skulle genvinde, efter 2 år på bunden af en tønde grog!

En stemme trak Morgana ud af sin begyndende selv-ynk, og hun løftede øjenbrynet af piraten og slog en anelse ud med armene "Det kommer an på hvad du ellers kan byde på?" spurgte hun udfordrende, men ikke fjendtligt. Hun var ikke ude på at sende ham væk med halen mellem benene... endnu.

Kvindens svar var ikke ligefrem, hvad Shinji havde regnet med, men han sendte hende alligevel et smil. Udfordringer var ikke fremmede for ham, og det var ikke mange, han havde tabt. I hvert fald ikke hvis man spurgte ham. Et 'du tør ikke' var for ham som et væddemål, og han sprang i med begge ben hver gang. Dette havde dog af og til også kostet ham, fordi han var blevet snydt. Til gengæld virkede denne kvinde ikke som om, hun var ude på snyd.

"Parodier, flabede kommentarer, jokes, ærlighed og druk. I al fald i offentligheden" svarede han med et kækt smil, mens han stak hænderne i lommerne på de rødbrune bukser. Det var nok ganske tydeligt, at Shinji ikke havde været ude på havet i et stykke tid, for hans tøj var pinlig rent. Den hvide skjorte var rent faktisk hvid, og de sorte læderstøvler havde ikke pletter. Det var ikke så nemt at sørge for, når man var på havet. Ikke at han ikke havde prøvet, men han ønskede kun at sejle under en kaptajn, og denne ventede han i øjeblikket svar fra.

Et af den kvindelige pirats øjenbryn løftede sig "Aha?" lød det fra hende. Interesseret, men ikke overbevidst. "Og hvad så i privaten?" spurgte hun direkte, og lænede sig en smule fremover.
Morganas erfaring til søs var bestemt heller ikke til at se på hende. Tøjet var nyt, men en smule for stort, især alle de steder hvor man normalt forventede en kvinde fyldte lidt mere. Morgana havde måtte skifte alt ud efter hun sluttede sig til Amalia, alt undtagen sine støvler, der bar sporene efter års sejlas, og det selvom hun havde forsøgt at pudse dem op.

Langsomt skubbede Morgana sig på benene, og hendes bevægelser fik de ydmyg former hun havde til at virke af meget mere end de var. Hun stillede flasken fra sig på bordet og trådte op til sin dansepartner "Det er selvfølgelig kun vigtig hvis du er kommet for andet end at danse!" klukkede hun.

Shinjis smil voksede en smule ved hendes spørgsmål. Han bukkede sig ned, så hans mund var lige ved siden af hendes øre, så han kunne hviske igennem larmen: "Se det skal opleves og ikke fortælles om." Han trak sig tilbage og sendte hende et drillende smil. Han forventede ikke ligefrem, at hun bare sådan ville springe i. Den smule han havde oplevet af hende, virkede ikke til at være sådan. Der skulle nok en del overtalelse til.

Han hævede et bryn over hendes ord, men han kunne ikke lade være med at grine samtidig. Han tog hænderne op ad lommerne, som han åbnede munden for at svare hende: "Lige nu var det min plan at få en dans med Dem. Om det fører til mere, vil tiden vise." Han havde et drillende glimt i øjet, som han nonchalant og lettere parodierende præsenterede sin hånd for hende med håndfladen opad.

Morgann løftede et øjenbryn igen da han hviskede hende i øret. Ja ja, han var i det mindste ikke bange af sig! Det var i det mindste noget. Nu var spørgsmålet bare om han reelt havde noget at have det i, eller om han bare var fuld af lort og lunkent saltvand.

Med et indbydende smil rakte Morgana hånden frem mod mandens.. Men tog den ikke! I stedet greb hun pludselig frem efter kraven på hans skjorte. Fik hun fat ville hun trække ham med ud på gulvet med et muntert grin.

Ved azurs skrumpenosser hvor var det længe siden hun havde danset. Mon det ville komme tilbage til hende? Eller ville hendes flade krop gøre sig som en død fisk?

Kvinden vidste det nok ikke, eftersom Shinji ikke kunne mindes at have mødt hende før, men folk der kendte Shinji vidste, at han på ingen måde manglede selvtillid, og at der skulle meget til at slå ham af hesten. Han var ikke typen, der sådan bare gav op ved en afvisning. Hvor meget han havde at have det i, var jo essentielt op til hende at vurdere og bestemme. Han kunne trods alt ikke bestemme over, hvor meget... erfaring der skulle til for at imponere hende.

Han kunne ikke lade være med at smile, da hun bestemt greb fat i hans skjorte. Han prøvede hverken at undvige eller gøre modstand, men han lod sig blot trække med. Han forsøgte dog på ingen måde at se overrasket ud, men han sendte hende blot et smil.

Selvom det egentlig var længe siden, Shinji sidst havde danset, var det ikke som sådan til at se, da han placerede den ene hånd på hendes hofte og den anden greb hendes tilsvarende modsatte hånd. Som han førte, var det ganske tydeligt, at han havde fået noget træning, for kunne trinnene. Til gengæld var der noget improviseret over det. Som om ikke alle bevægelser egentlig hørte til, men som han egentlig bare fandt på hen ad vejen.

Morgana var overrasket over hvor let hun faldt i takt med den storsmilende pirat. Han mindede hende om nogen, en anden mand hun ikke havde set i flere år. Han havde samme brede grin der lod til at fornægte verdens kvaler, et smil der spyttede folks antagelser i ansigtet og lavede deres egne regler!
Et skævt, smørret grin bredte sig på Morganas egne læber. Det var en hemmelighed hun bevarede med sit liv, men en af de få ting hun aldrig havde kunne stå for, var sådanne smil!

Morganas hofte bevægede sig roligt under hans hånd, i blide, vuggende bevægelser. Hun kunne trinnene til hudløshed fra sin ungdom, men de kedede hende bravt, så hans improvisationer var et kærkomment afbræk, og hun fulgte med på hans leg. "Du sagde aldrig dit navn matros" kommenterede hun så lidt, mens hendes hånd mellem hans skulder og hals lidt fraværende pillede ved hans krave. 

Shinji kunne ikke lade være med at more sig over hendes smil. Han havde på ingen måde forventet, at han ville få hende overbevist til noget som helst så hurtigt. Han havde ikke engang forventet, at hun ville give ham en dans, men her var de nu, og han bød situationen velkommen. Hvis nogen havde spurgt ham om, hvorfor hun var så interessant, ville han nok ikke kunne svare på det. Måske var det mest, at hun kunne finde ud af at give ham igen? Han kunne ikke helt svare på det, men det betød ikke, at han fandt hende mindre interessant. Hun var helt sikkert specielt, når hun sådan uden at prøve kunne holde hans fokus.

Da hun konstaterede, at han ikke havde introduceret sig, fik han et overrasket ansigtsudtryk. "Ved Zaladins ildelugtende bagdel, det har jeg heller ikke! Det må De altså meget undskylde. Mit navn er Shinji. Og jeg når ikke engang rangen af matros lige i øjeblikket" svarede han og lavede et let buk, der egentlig passede ind. Han havde efterhånden danset så meget, at han kunne det i søvne, så det var mest for at udfordre sig selv, at han forsøgte at finde på noget nyt.

Som Shinji rettede sig op efter sit buk, stak Morgana ham en lussing. Hun havde ikke lagt kraft nok bag til at han ville mærke det længe, men bestemt nok til at den ville svig en smule. "Drop det pis der.. hvis du vil finde en eller anden lille prinsesse, så leder du det helt forkerte sted kammerat" sagde hun, men det skæve smil spillede stadig på hendes læber.
Hun var ikke vred, men havde blot sat foden ned, og vist ham hvor lasten skulle stå. Hvis han søgte et lille pigebarn der blev charmeret af den slags sprog, ja så kunne han godt holde op med at spilde Morganas tid! Hun faldt ikke for den slags. Var der nogen der gjorde? Måske hende hun havde stødt på i Medanien, Kira? Kayla? Noget i den stil.

Shinji hævede først et bryn over at få en lussing, men da hun sagde sin mening, kunne han ikke lade være med at klukke en smule. Det var ganske tydeligt, at han som sådan ikke tog sig af at 'blive sat på plads'. "Små prinsesser er ikke ligefrem min kop te. De må gerne have en vis alder" svarede han med et drillende glimt i øjet. At hun prøvede at bestemme, generede ham som sådan ikke, men han havde ikke ligefrem tænkt sig at følge hende til punkt og prikke. "Men det er taget til efterretning, at du ikke er til høfligheder. Jeg skal gøre mit bedste for at være en... hvad hedder det? En rådden tomat? Argh du ved, hvad jeg mener" svarede han stadig drillende og flyttede hånden fra hoften og om til lænden, så han kunne trække hende ind mod sig. "Men hvordan kan jeg så være sikker på, at du ikke spilder min tid?" Hans toneleje var drillende, men smilet var blevet lettere faretruende.

Morgana løftede et øjenbryn. En hvis alder?! Havde den flab lige kaldt hende gammel?! Var han en af de der møgunger der gik efter ældre kvinder i et håb om at de var nemme?! Ved alle guderne, hun LØD gammel, selv i sit eget hoved!
Men en ting var sikkert. Lige nu vandt Shinjis attitude ingen points. Han var gået direkte fra 'charmerende drilsk' til bare træls, og det flade blik hun gav ham som han fortsatte.
"Jeg ved ikke hvilken frugt du føler dig som, men der er hvertfald noget der stinker her" svarede hun, og rullede med øjnene som han trak hende ind nærmere på sig.
"Fortsæt som du gør nu, og så kan jeg love dig for du aldrig finder ud af det" svarede hun uden tøven og lagde hoved en anelse på skrå, tydeligt hverken imponeret eller intimideret. 

Det gik med det samme op for Shinji, da han så hendes ansigtsudtryk, at han enten havde sagt noget forkert, eller at hun havde misforstået, hvad han mente. Med en 'hvis alder' havde han egentlig bare men 'over 18'. Han nævnte det dog ikke for hende. Hvis det blev aktuelt senere måske, men ikke lige nu.
Ved hendes kommentar skubbede han hende fra sig igen og trådte et par skridt tilbage, så han afbrød dansen meget brat. Med påtaget fornærmelse så han hende direkte i øjnene. "Bevares. Hvis dronningen ikke kan lide lugten i bageriet, er der intet, der forhindrer dronningen i at gå." svarede han en anelse spydigt. Han kunne dog ikke holde masken ret længe, og kort efter var det flabede smil igen tilbage på læberne.
"Og måske vil jeg... gerne finde ud af det alligevel." Ordene var røget ud af munden på ham, da han først havde prøvet at fortælle en løgn. Da hans egen krop så havde stoppet ham, og han havde prøvet at tvinge den igennem, var han endt med at sige, hvad han egentlig følte. En let rødmen kunne anes på kindbenene, som han et øjeblik stod og ikke anede, hvad han skulle tilføje.

Morgana snublende et par skridt tilbage da Shinji skubbede hende fra sig ud af det blå, stadig ikke helt så sikker på fødderne som hun engang havde været. Hun mødte hans blik uden tøven og løftede et øjenbryn. "Det lyder som det første fornuft der er kommet over dine læber endnu!" svarede hun, og hendes egne læber gled op i et halvskævt smil. Der skulle dælme ikke meget til at tirre brushoved! Men hun havde vist ikke været meget bedre selv.

Det var selvfølgelig heller ikke godt at Shinji ubevidst havde trykket op en af Morganas alle ømmeste punkter. Hendes fremtrædende alder. Det var svært at være den mest eftertragtede pirat i landet, når man havde rundet de 30! Det var hvert fald hvad Morgana havde troet, og hvad hendes kaptajn nådesløst forsøgte at banke ud af hende igen.

Morgans havde været ved at gå da Shinji åbnede munden igen. Hun stoppede og kiggede tilbage på ham med en blanding af overraskelse, forvirring og overlegenhed. "Nåååh så det vil du? Jamen så må du vel hellere finde en måde at formildne din dronning på!" tirrede hun, og gav et nik mod baren. Han kunne da give en omgang, til at starte med, og så kunne hun genoverveje hans selskab imens.

Shinji kiggede vantro på hende et øjeblik, som hun ytrede ordene. Så begyndte han at grine. Det var ikke en hånlig latter, men det var tydeligt, at han morede sig over hendes ord. "Det er længe siden, nogen har kaldt mig fornuftig. Tak." svarede han og tørrede en lattertåre væk fra øjenkrogen med den ene finger. Stadig halvt klukkende sendte han hende igen et smil. Han var på ingen måde tirret, men det var nu ganske sjovt, at der ikke skulle så meget til for at kvinden blev fornærmet.

Shinji havde overhovedet ikke taget hendes alder i betragtning, da han havde henvendt sig til hende. Det havde simpelthen været fordi, det var hende, han fandt mest attraktiv. Som de nu stod lidt fra hinanden lod han blikket glide over hende, og han kunne godt se, at hun var en anelse spinkel. Han lagde dog på ingen måde skjul på, at han kunne lide, hvad han så.

Stadig med det let forvirrede ansigtsudtryk og let rødmende kinder, tog det ham et øjeblik at opfange, at hun rent faktisk svarede. Egentlig havde han opgivet, men hun gav ham en ny chance? Det havde han ikke ligefrem ventet af hende. Næste øjeblik var han dog ved sit vante selv. "Som De ønsker Deres højhed." sagde han med påtaget forfinet stemme. Han bukkede elegant, men stadig tydeligt parodierende, inden han satte kursen mod baren. Han stoppede og vendte sig mod hende. "Og hvad ønsker hendes højhed at drikke?" spurgte han dog uden at bukke denne gang, men stadig med den adelige accent.

Morgana smilede skævt og lavede en affejende bevægelse som han bukkede, som var han en irriterende bejler. Hendes træk var ophøjede, påtaget naturligvis, som hun spillede med på hans lille leg for en kort bemærkning.
"Overrask mig" svarede hun i en tone der bestemt ikke passede til hendes udtryk. Det havde en sødme til sig, som en varm forårsbrise der lovede sommeren var på vej. Den lovede mere. Hvis blot han kunne vinde hendes gunst ville alt være bedre. 

Morgana ventede ikke på at se hans reaktion, men satte tilbage mod bordet hvor hun havde siddet før. For at vente på ham? Nej.
Uden tøven samlede hun sin flaske op fra bordet, og skævede kort mod baren. Da hun var sikker på hans opmærksomhed var optaget andetsteds, gik hun mod udgangen. Hun kunne skænke en anden chance i ny og næ, men en tredje? Det var hendes liv simpelthen for kort til. Han havde taget sin ekstra chance og pisset op og ned af den.

Men det var hans tab. Der var næppe en mangle på hans typer omkring.

Shinji bukkede igen let for hende, som hun gav ham en ny 'ordre', inden han vendte sig mod baren for at bestille en tilfældig drik. Inden havde han set hende sætte sig ved bordet, hun sad ved tidligere, men nu opfangede hans næse, at hun var i bevægelse. Kort efter hørte han døren gå, og et lille smil var at finde på hans læber, som han nu tømte drinken i sin egen hals. Han havde ikke behov for at gå efter hende. Kvinder der ville have i hoved og røv, var som regel ikke hans tid værd. Hun havde dog været noget ganske særligt, det kunne han ikke nægte, men hun var aldeles ikke hans tid værd. Det var hans liv simpelthen for kort til. Han bestilte en rom og gik ned til panteren for at sætte sig på en stol ved siden ad hende. "I det mindste, er der da altid en, der elsker mig."