Krostuen var temmelig øde, da en høj, bleg skikkelse skubbede døren op.
Rummet var oplyst og varmt i modsætning til hverdagen uden for, så Merissa mente det var en selvfølge at søge ly her. Med lette skridt fik hun plantet sig ved et bord tæt på disken, og fik vinket en tjener hen til sig. Med kolde fingre fandt hun sin læder pung frem, imens hun prøvede at regne ud hvad hun egentligt ville have råd til at bestille. 
"Kunne jeg bestille noget varm suppe?" Spurgte hun tjeneren, med en træt men venlig stemme. Hun gned sine hænder imod hinanden og prøvede at puste noget varme i dem imens. Hendes blik gled rundt i rummet, og hun undrede sig over hvor få gæster der var til aften. 
Der gik ikke mange minutter før hun fik serveret en skål med glo-hed suppe, med ordet "velbekomme" fra tjeneren. Hun log straks sine lange fingre omfavne skålen, for at opsuge dens varme. Det var helt utroligt så koldt det stadig var udenfor og så langt inde på året også, heldigvis var hun indendøre i lyset og varmen med et varmt måltid

Foråret og sommeren lod virkelig vente på sig, og vejret uden for var kold og vådt. Det var ikke normalt at hun opholdt sig i Tusmørkedalen, faktisk var det første gang, og vejret virkede værre her end i Hovedstaden, hvor der ikke var så åbent og øde. I mellem de små huse som dalen bød på, stak en af de små kroer ud fra de andre huse, og det ville være dumt ikke at tage et stop og få varmen, og ikke mindst den mæthed som kroen nok kunne skabe, og lige nu var lå langt væk fra hende.

Døren åbnede let og hun trådte indenfor, stemningen var rolig og der opholdt sig ikke så mange mennesker, som der måske ville have gjort på kroen i Hovedstaden, som nu var lukket. Der sad en kvinde ved et bord, ikke så langt væk fra indgangen, med en af de store skåle af varm suppe, noget som så utroligt indbydende ud. Agnes gik roligt op til disken, "Kan jeg bede om en omgang varm suppe?" hun lod roligt hendes øjne, hvile på kvinden igen og kiggede så på bartenderen, som nikkede. Hun forlod disken igen, og trådte ned til bordet hvor kvinden sad. Hun var den eneste herinde, og det ville være fjollet ikke at spørge, "Må jeg sætte mig her?" hun smilede roligt,

Merissa sad i sine egne tanker, stadig med hænderne viklet omkring den varme skål, hvis indhold endnu var for varmt til at spise. Dette gjorde det ikke umuligt at indånde dets varme og aroma, som Merissa gjorde sig godt fortjent af. Hun lukkede øjnene og sukkede tungt, men tilfreds.
Hendes øjne åbnede med et alt, da kroens dør gik op. En høj mørkhårede kvinde trådte ind.. Hun så velhavende og friseret ud, en ting der gjorde Merissa en smule utryg, måske en smule forlegen over sig selv?
Hun prøvede diskret at holde blikket på kvinden imens hun bestilte sit måltid, men så hurtigt væk da hun bevægede sig imod Merissas bord. Hendes utryghed og forlegenhed blev kun større da kvinden spurgte om plads ved hendes bord, men hvad skulle hun dog svare?
"ja! Selvfølgelig, sæt dig endelig" svarede hun med en selvsikkerhed hun ønskede at besidde naturligt.

Agnes skubbede hatten, med pælskraven ned og kiggede over på den anden. Det lilla hår var anderledes og atypisk, der var så mange typer og mennesker i denne verden, og derfor var det ikke unormalt at nogle så anderledes ud, men dog var Agnes sikker på at der var så meget derude som hun endnu ikke havde set, men nu havde hun set det med. Et smil bredte sig på læberne, som der blev sagt ja. Agnes trak stolen ud og satte sig ned, hun sendte et blik til baren og kiggede efter den længe ventede suppe. Den andens røg og så delikat og varm ude, ting som Agnes lige nu havde brug for.

"Den ser lækker ud. Smager den?" lød det fra hende, som hun fik sat sig ned og trukket stolen ind under hende, og lod sin jakke glide ned over ryglænet. Det var et hyggeligt lille sted, men det var klart at foretrække at sidde ved en anden, i stedet for et bord alene. "Jeg er forresten, Agnes. Har De et navn?" sagde hun smilende, der var nok ikke nogen chancer for at hun kendte eller vidste hvem den unge kvinde var, selvom hun kendte en del, men et nyt bekendskab var aldrig skidt.

Merissas blik fulgte kvindensfingr esom hun tog det flotte klæde af hovedet. Hun undrede sig hvilket materiale og hvilket dyr, pelsen var fra da kvaliteten kunne beskrives som noget en adelig havde råd til. 
Først da der blev stillet spørgsmål med måltidets smag, opdagede Merissa, at hun endnu ikke havde smagt suppen og kun havde taget fordel ved dens varme og dejlige duft
"Åh.. Jeg må indrømme jeg ikke har smagt den endnu.." Hun smilte undskyldende, men kunne ikke lade være med at undslippe et lavmælt grin. Hun tog da skeen i hånden, og lod den røre rundt i den varme suppe for derefter at tage en skefuld til munden, og puste langsomt.
"Mit navn er Merissa.. Agnes... Det er et smukt navn" Kvinden, som Merissa nu vidste hed Agnes, havde en beroligende stemme og noget ved hende fik Merissa til at glemme alt om sin utryghed tidligere, hvilket nok også forklarede hendes pludselige mod til at svare Agnes mere end højest nødvendigt.

.