De havde efterhånden været i Balzera i en uges tid, og det var snart tid for dem at rejse afsted, men alligevel var Lyuba for en stund blevet slæbt væk af den kvindelig del af Cecilios familie. Hvad de skulle var han ikke klar over, men efter at have mistet sin bror i mængden, gik han bare rundt og nød den ellers ganske kendte by. Det var trods alt her han var opvokset.
Det var ikke fordi at han ledte efter noget, men langsomt opdagede han en kendt skikkelse. Det var efterhånden et stykke tid siden at han sidst havde set hende sidst, men efter at have set hende som voksen, så skulle der meget til at hun pludselig ikke var genkendelig mere.
"Angel," kaldte han over menneskemængden i håb om at hun faktisk kunne høre ham. Og kaldte et par gange til, for at se om det kunne drage opmærksomheden hen mod ham, inden at han mistede hende af syne igen. Der var altså også bare alt for mange mennesker i Balzera nogengange.
