Turen gennem landet havde været lang, og det var vidst ikke bare en eller to gange at Kai var blevet bare en anelse væk. Det var altid noget at han havde haft Keeran, men de havde skilt veje da Kai skulle til Diamantbugten, mens Keeran vidst havde planer om Dianthos. Ikke at det gjorde så meget, selvom Kai til tider var lidt forvirret over den store verdenen. Den var smuk og fantastisk! Men der var koldt, og han savnede rutinerne der ellers var i templet. Det havde jo ikke været meningen at han skulle på en færd endnu. Måske en dag han ville tage ud og opleve verdenen, men hans træning var jo ikke slut. Måske var det også bare en del af Kai der godt kunne lide de trygge rammer der ellers var i templet.
Det var også derfor med trætte, men bestemte skridt at Kai gik op af klippestierne til det store klippetempel, hvor hans familie var. Han glædede sig til at være hjemme endnu engang. Selvom han nok udentvivl ville få en skideballe som noget af det første. Det var jo ikke fordi at det var hans skyld.
Hans øjne opdagede da også flere han genkendte på vejen, og flere kiggede også undrende på ham eller gav ham et vink. Det var lang tid siden at han havde været hjemme, og hvad mon de ikke troede. Og så var det end hos de ældre.

Det var flere timer efter da Kai kom ud igen fra dem. Hans hoved var endnu mere træt, men heldigvis var der nogen der havde hentet noget mad til ham, og uden forbehold, så satte han sig ned og begyndte at tygge sig igennem maden han havde fået, lige der, på en af de mange trapper rundt omkring. Han havde ikke øje for om der var nogen omkring ham. Han var sulten og ærligtalt burde havde givet ham noget at spise først. Han manglede sådan set også stadig et bad, men det måtte vente til senere.  Han havde heldigvis fået taget det der lignede bade på vej gennem Azurien.

Der havde faktisk været ret kedeligt siden han var rejst. Og så uden at sige det. Han skulle have verden største skideballe når hun så ham! Det slog helt og aldeles fast. Og så alligevel døde den lidt ud. Endnu engang havde hun brugt sin magi til at vandre i sin sjæleform, og det havde ikke lydt godt på den anden side af de lukkede døre hun nemt kunne gå igennem. De ældre havde ikke været glade. Så han havde fået sin skideballe. Ingen grund til at glide mere salt i såret. Hun gad dog ikke at høre hvad det præcis var, det kunne han selv fortælle hvis han ville. I stedet sørgede hun for at finde noget mad frem til ham. At spise efter en skideballe gjorde det hele lidt nemmere.

Lin kom tilbage med et drikkeskind til trappen hvor Kai allerede havde slået sig ned. Hun kiggede på ham med et kækt skævt smil på sine læber, inden hun rystede ganske let på hovedet. "Grovæder" hun kastede skindet hen imod ham. Hun havde nappet en af dem med den søde druevin. Ikke at hun måtte, men det var hun efterhånden ret ligeglad med. Den spinkle pige satte sig ned på trappen, og lænede sig tilbage på sine albuer. "Hvor fanden har du været?"

Selvom turen havde været lang, så havde Kai heldigvis stadig brugt tid på faktisk at træne, så han greb stadig skindet hun havde hentet til ham. Hvad det var anede han ikke, i hvert fald ikke før at han åbnede det og snusede lidt til det, og et stort bredt grin spredte sig på hans læber. Det var så typisk Lin at få fat i ting som dette. 

"Jeg har også savnet dig," sagde Kai leende og tog en dyb tår af det søde druevin. Han blev næsten helt salig af den søde smag, men det var også rart at føle at man var hjemme igen, og få noget godt. Uanset hvordan standarderne i templet ikke levede op til maden i byerne. 
"jeg tog en lille tur til Balzera" måden han sagde det på, fik det næsten til at lyde som om at det var en lille smuttur omkring det sydligste punkt i landet. Han var trods alt igang med at spise resten af sin mad. Hvilket han da også fik slugt ned. Så manglede han bare en god nats søvn og så var han på toppen endnu engang.

Altså, livet var og blev for kort til ikke at tage chancer for at nyde livet lidt. En af de ting var at få fingerne i vin og andet nydeligt at indtage. Hvorfor nøjes med vand eller det der smagte dårligere? Næh nej. Lin fnøs som svar, men der kom trods alt et smil frem på hendes læber. Hvordan kunne man andet end at savne hende? Men hun sagde det ikke, velvidende at det måske lige var i overkanten at komme med sådan en udtalelse. I stedet sendte hun ham et løftet øjenbryn.

Lin himlede med øjnende. "En lille bitte smuttur. Lige rundt om hjørnet. Javel ja." grinede hun og rystede træt på hovedet af ham. Det lignede ham bare så forbandet meget! At stikke af og tage ud på en rejse. Altså, ikke at han havde sådan gjort det i det omfang før, men måden han snakkede om det var typisk Kai. "Og du valgte ikke lige at fortælle nogen om det?"

Kai kunne ikke lade vær med at grine bredere og bredere. Han vidste også at Lin i den grad ville være jaloux over det. Ikke at Kai ellers havde haft meget interesse i at forlade Diamantbugten til daglig. Han var lidt for meget en træningsnørd til at gøre noget så overilet. Så var det kun for at finde stærkere mænd og kvinder at kæmpe mod.

”Det var lidt ud af det blå,” indrømmede han, selvom han tydeligvis holdte informationer tilbage. ”Det er da ikke fordi at du ville have været med vel?” spurgte han så. Ulempen ved at være i en munkeorden hvor alle kunne kæmpe, var også at man skulle være forsigtig når man endelig var flabet. At få et par slag over visse kommentarer var trods alt ikke unormalt, selvom de gjorde hvad de kunne for at lære de unge at man ikke skulle slå uden grund…. Lærerne virkede da åbenbart til altid at have en grund så.

Diamantbugten var deres hjem, men Lin havde altid været interesset i verden omkring sig. Men når man stadig var under træning var lærerne ikke så villige til at lade en gå på opdagelse. Hvilket var ubeskrivelig irriterende! Hvilket også medbragte at hun himlede med øjnende, og en irriteret brummelyd forlod hendes læber. Næh nej hun ville da slet ikke havde været med. Hun lagde armene over kors og sparkede til ham med den ene fod. Ikke hårdt, men mere markerende.

"Nejh da! Her sker jo super meget underholdende til at verden udenfor slet ikke er interessant" hun ragte tunge af ham og lod derefter stilheden falde over dem for lidt tid. Gu' fanden var hun stadig nysgerrig, så det tog ikke synderlig lang tid før hun rent faktisk begyndte at snakke igen. "Så.. Hvor var du henne?" hvad så han, havde det været interessant? Noget hun selv skulle forsøge at undersøge når hun ikke blev overvåget som en i helvede.

Kai kunne ikke lade vær med at grine af hende. Det var så typisk Lin det der. Hun havde selvfølgelig også haft en større interesse for verdenen udenfor end han nogensinde havde haft. Selv nu var der stadig ikke meget der fik ham til at ønske at tage tilbage ud. Måske en dag han ville tage på en tur for styrke sine kampegenskaber.
"Hmmm.. jeg var i Thal'Elor meget kort, altså ørkenelvernes by," han kunne ikke lade vær med at tænke tilbage på hvad der var sket der. Det var stadig lidt underligt for Kai at Keeran faktisk havde kysset ham, men det var vidst det der fik dem ud derfra.

"Og så var jeg i Balzera, og derefter var det egentlig bare en rimelig lige tur tilbage. Medanien, Azurien...." han trak lidt på skuldrene. Flotte landskaber, men der havde ikke været meget at skrive hjem om. Balzera havde været anderledes dog. Den havde været meget ulig hvad han havde været vant til, især når man tænkte på at han altså havde været i piratbyen. Balzera var bare så meget større. Det var ret fantastisk.

Nogen havde forsøgt at bilde hende ind at det var hendes gener. Ikke at hun vidste hvor hun stamte fra, som mange af de andre forældreløse der var havnet her. Men selv med sin magi kunne hun ikke rejse langt, ved at blive her. Måske de bare skulle lade hende tage ud og rejse, bare for en stund! Hun ville nok komme tilbage! Det var hun næsten sikker på.
Lin spærrede øjnende en smule op. "Virkelig? Var der ikke vildt pænt? Jeg troede ikke at de lukkede fremmede ind!" det var svært ikke at stille spørgsmål midt i det hele, selvom han ikke var færdig med at fortælle om hvor han havde været. Hun ville så gerne se det selv! Opleve hvordan det var.

Lin kom med et fnys og rystede på hovedet af ham. "Du havde alle muligheder for at se spændende nye områder, og så tog du den lige tur hjem!" det var virkelig en forskel på dem. Hun havde kendt ham mere eller mindre altid, og det her, var nok deres største forskel. Han fandt hjemmet her perfekt som det var. Eller i hvert fald nogenlunde. Lin derimod, var mere opsat på at se alt omkring sig. Og hvis det ikke opfyldte hendes krav, kunne hun jo vende tilbage med nye øjne og være mere taknemmelig for det hun havde? Nej? Nej den tale virkede heller aldrig på de gamle grå munke.

Måske en dag Kai ville begynde at se verdenen med samme øjne som Lin, og det var ikke fordi at han ikke var interesseret, han havde nok bare fundet en indre ro som Lin ikke havde. Ikke at han ligefrem var den perfekte munk, selvom han da forsøgte at følge reglerne.
”Der var ingen der vidste hvor jeg var blevet af, og jeg havde ikke ligefrem pengene til at sende en besked herop til jer om at jeg var i god behold,” pointerede han. Det var også den største forskel på at en munk tog ud og rejse, og en munk bare forsvandt. Kai var forsvundet, hvilket også var grunden til at han havde fået sit at høre fra de ældre. Ikke at han havde haft noget at sige omkring dette. Men det havde dog lært ham at man åbenbart ikke kunne stole på fremmede alfer der ville give en krystaller.

Lin så stadig på ham med et bebrejdende blik. Ja, tilværelsen havde da været en del mere kedelig med ham væk, men han havde haft en mulighed ulig noget de andre havde haft mulighed for! Se verden! opleve noget! Skide værd med at der ikke lige var penge til at sende en due eller sendebud eller hvad man nu brugte herop. Hun rystede opgivende på hovedet af ham. "Fjols. Om du kom nu eller senere ville nok ikke havde ændret på skideren. Men du valgte ikke at opleve verden nu du var der.. typisk" sukkede hun og lænede sig tilbage igen, afslappet og måske en smule slukøret. Fik hun nogensinde lov til at tage på en rejse? En tilladt rejse selvfølgelig. Lin kunne sagtens stikke af! Men nu kunne hun jo egentlig godt li at være her! Hun ville også bare gerne opleve resten af verden.

Kai kunne ikke lade vær med at grine af hende og ryste på hovedet, før at han praktisk talt slugte resten af maden han havde på tallerken. Man skulle ellers tro at hans appetit var ved at aftage, som han var blevet ældre, men det skete stadig ikke. Forbandede teenage dreng.
”Jeg får jo nok muligheden igen, ikke?” svarede han grinende. ”Desuden startede vi rejsen ud med at vade tværs gennem ørkenen. Der begynder man altså at tænke meget hurtigt at man bare gerne vil tage hertil,” pointerede han derefter. Uden mad og drikke havde været hårdt. Hvis der var gået meget længere tid inden de havde fundet Balzera, så var de nok ikke overlevet.

Med den mængde af træning de egentlig lagde for dagen var det nok ikke spor underligt at der blev indtaget en god mængde mad, specielt når de stadig var så unge at kroppen havde brug for at vokse. Lin spiste vel mere naturligt mindre end Kai. Han var en dreng, med større muskler og mere hidsigt vokseværk over de sidste år. Hun var egentlig stadig relativt lille. "Det ville jeg nu ikke slå mig så sikker på" svarede hun med et hævet øjenbryn inden hun kiggede over mod døren han var kommet ud af. De ældre.. De havde nok ikke ligefrem lyst til at han tog afsted igen. Ikke sådan som han forsvandt sidst. "Hvorfor fanden startede du også i en ørken?!" svarede hun grinende og rystede igen på hovedet af ham. Nogen gange.

Kai trak på skuldrene, hun havde måske en pointe, men det var heller ikke deres sag at holde de unge under taget forevigt. Selvfølgelig ville de nok gerne undersøge mere om hvorfor han var taget afsted senere. Det var lidt som om at de ikke stolede på ham, og de var naturligvis ikke bange for at bruge mentalister af forskellige arter for at få mulighed for at undersøge hvor sandt han egentlig talte.
"Det var ikke med mine gode vilje. Puf! Jeg var der bare lige pludselig," sagde Kai og lavede så store armbevægelser at han var ved at vælte maden på jorden, men reddede den dog lige i sidste øjeblik. 

Lin så på ham med en undrende rynke i panden. Puf, og så var han der. Hvad var det da for noget omvandrende sludder. Selvfølgelig havde det taget ham end evighed at tale med de visne gamle munke hvis det var forklaringen han kom med. "Helt ærligt Kai. Puf? Virkelig?" grinede hun og grinte endnu mere som maden var ved at flyve rundt, havde han ikke haft hurtige reflekser. "Det lyder altså lidt som en røverhistorie" det var ikke fordi at Kai løj normalt. Nej, den fornemmelse havde hun trods alt ikke, men det virkede stadig underligt. De levede godt nok i en magisk verden, men bare sådan at teleportere sig rundt meget pludseligt, det var alligevel ikke så normalt igen.

//Lukket efter aftale