Solen var for længst gået ned i horisonten, og når solen gik ned, så kom byen rigtig igang. Lygterne gav et svagt lys i alle gaderne, og der var endnu mere lys at finde inde på de utal af kroer der lå i byen. Faktisk næsten den slags forretninger der lå flest af her. Piraterne skulle jo have mulighed for noget at drikke og spise, nu når de endelig var tilbage på land. Også Val var til at blive fundet på en af disse kroer. Ikke så underligt, som hun var imellem arbejde, men hun havde sine metoder at få fat i krystaller på, når hun ikke havde arbejde, så hun levede ikke mere fattigt end resten af piraterne.

Hun var inde på Den Døende Gås. Snusket, klamt, de værste typer. Lige en kro for hende. Hun var måske ikke stolt af at passe lidt for godt til at være herinde, men hun havde lært at acceptere hende. Desuden var det også typisk her man kunne finde nogle jobs måske. Ellers var der altid endnu en dag i morgen. Hvis man ikke fandt på kroerne, var der altid kajen man kunne snakke med folk om det. Det var alligevel ved at være tid til at komme på et skib igen.
Disse kroer havde dog også en tendens til kroslagsmål. Val havde ikke gidet at give en af de mere snuskede pirater tid til at lytte til ham, og det næste hun vidste det, blev hun nødt til at dukke sig for en hånd der kom flyvende. Han fløj praktisk talt ind i personen bag hende, men hun slap ikke så let. Kort efter blev hun slået lige i hovedet, hvilket resulterede i at hun nu kastede sit krus, stadig med øl i, mod personen, som dukkede sig og de ramte en fjerde.

Det tog ikke lang tid, før at halvdelen af kroen var involveret i dette slagsmål, og Val vidste allerede at hun ville vågne op i morgen, øm og blå, men hun var ikke færdig. Et næve her, og et krus flyvende der. Mad lå også om fødderne på dem, som tallerkener var fløjet om ørerne på dem.

Morgana var stadig skin og ben efter sine 2 års eksil til rendestenen, men hun havde fået et bad, nyt tøj og drukket ugudelige mængder af en mikstur af rom, citron og fløde, der efter signe skulle hjælpe med at få fedtet tilbage på hendes krop. Indtil det begyndte at tage effekt måtte hun dog arbejde på andre punkter.

Det var netop det der havde bragt den tidligere kaptajn til Den Døende Gås. Hun kendte stedet af omdømme, og det var perfekt til formålet, og der gik da heller ikke længe inden Nu måtte hun se hvor rusten hun egentligt var blevet!
Et fyldt krus kom flyvende, og ramte Morganas skulder håndt, inden den fortsatte og spildte sit indhold udover manden ved siden af hende, der prompte var oppe i fjæset på hende. Et løs i løgne og en albue til ansigtet senere var Morgana ikke længere i udkanten af kampen, men på vej midt ind i den med et bredt smil på læberne, efter den rødhårede sæk der havde smidt kruset. Et eller andet sted skulle hun jo starte!

Val var nu ikke den der normalvis brugte mest tid på at have slagsmål i kroen, men det skete jo til tider, hvilket hun måtte erkende, at hun måske havde været med til at starte det her, da hun blev nød til at dukke sig for endnu en tallerken med mad der kom flyvende. Resterne af noget kartoffelmos var da også at finde i hendes røde, fedtede hår.

Det var det rene kaos, så da hun følte et slag der var ved at ramme hende bagfra, så vendte hun sig bare om og slog mod den første og bedste. Hvilket var en kvinde af en art. Var hun involveret? Hvem vidste. Og om hun i det hele taget havde slået mod Val? Det kunne Val være ligeglad med. Et kroslagsmål var et kroslagsmål, og alle var en synder i denne forstand. Desuden var det altid rarere at gå imod en anden kvinde. Der var større sandsynlighed for at man ikke ligeså hurtigt blev slået i gulvet.

Morgana vaklede et halvt skridt bagud da hun fik en knytnæve lige i ansigtet, som hun ellers endelig havde været klar til at falde i ryggen på sit udsete mål. Så hun skulle arbejde på sine reflekser. Tjek.
Den mindre tilbagegang stoppede dog langt fra Morgana! Knap var hun trådt væk, før hun løftede en fod for at losse kvinden i knæhasen.
Morgana var måske renere en kvinden hvis knytnæve hun stadig kunne smage, men Morgana var også noget mere ranglet. Hun var ude af form.

De to kvinder var dog ikke de eneste i kampen, og en skammel fløj igennem lokalet rettet mod de to.

Der var ikke meget elegance over sådan en kroslåskamp, og Val blev da også ramt, så hun synkede let sammen. Der var ikke så meget valg, når man først var blevet ramt i knæhasen.
Hun nikkede lidt for sig selv. Meget kort, før at hun slog op efter kvindens kæbe nedefra. Uheldigvis burde hun være blevet på gulvet bare et par sekunder til. For hun fik dårligt lov til at opdage om hun havde slået kvinden eller ej, da skamlen fløj ind i hendes ene side, og hun nær var væltet ned på gulvet. Skamlen der ikke havde været i bedste stand, faldt ned på gulvet og var da også i op til flere stumper, hvor den alligevel havde været halvrådden.

Morgana havde travlt med at undvige et slag fra siden og så ikke slaget nedfra komme. Det ramte ind på kanten af hendes kæbe, men var nok til at sende hende vaklende et øjeblik. Hun væltede ind i en anden, der prompte skubbede hende tilbage. Morgana så ud af øjenkrogen en samle en stump op af stolen der var blevet smadret mod den anden kvindes side, og stikke efter den 'forsvarsløse' kvinde. Nej det sku da være løgn!
Morgana sparkede over kvinden, og plantede sin støvle solidt i ansigtet på den nidding der åbenbart fik den op at stå over blod nok til at stikke efter en der lå ned! Der var ikke mange regler i et godt kroslagsmål, faktisk var der ingen, men man slog fandeme ikke folk ihjel!

((forældet. Jeg har totalt mistet følingen med tråden :-) ))