Dagens planer? Sove, tjek. Tage tøj på, tjek. Drikke en øl, tjek... Ja så kunne man jo roligt sige at alle dagens poster var gjort. Darko havde fri fra kroen i dag og havde i dagens anledning besluttet sig for at aftenens fornøjelser ikke skulle være i hovedgaden, hvor det ellers var at han fandt den gode fest. Men come on, tøserne var de samme, barene var de samme, alkohollen var det samme. Been there, done that og nogengange så skulle man jo også forny sig en smule.
Darko var glad for sit arbejde, men når det primære bestod i at betjene ældre alkoholikere der kæmpede om hvem der kunne lugte grimmest på kortest tid, så havde man nok bare brug for luftforandringer til tider.

Derfor havde Darko nu bevæget sig ned i mod havnen, han havde betalt ti ravstykker for en tur med hestevogn. Det var ikke så ofte han så vand, og egentligt var han en smule ærgelig over det. Han elskede den friske luft, vinden og følelsen. Især når nu at han ikke var i live længere, så kunne man da aldrig føle sig mere levende end når man var tæt ved vand.
Han havde i dag en sort læderjakke på som han havde stjålet fra en mand der havde lagt på kroen en aften og været lidt for fuld, den så dyr og fancy ud og eftersom Darko stortset ingen penge havde, så måtte man jo fake det.

Darko traskede afsted, han havde en øl i hånden fordi at man... skulle jo fejre at det var Tirsdag. Generelt så var det nemmere at tænke når alkohollen liiige fik et let tag i ham, så hans tanker ikke altid fløj så hurtigt afsted. Hans sorte hår blev fanget af vinden og så derfor en smule mere pjusket ud end han selv satte pris på og selvom skyerne truede med regn, så var det faktisk ganske varmt.
Han kiggede på skibene, havde da overvejet om man bare skulle forsøge at sejle væk, men Darko kunne ikke huske om han var god til at svømme og eftersom han ikke kunne dø (gik han udfra?) så antog han at det bare ville være følelsen af druknedøden resten af livet.

Morgana sad på kajen, tilbagelænet mod en tønde med det ene ben bukket og det andet dinglende udover havet. Det havde været et par turbulente dage for den tidligere pirat kaptajn. Hendes liv som det værste skrald i randestenen var blevet vendt på hoved af et fuldstændig vandvittigt kvindemenneske der ville have Morgana med i sin besætning... og af årsager hun stadig ikke selv forstod, havde Morgana sagt ja!

Men det havde krævet ikke så lidt. Hun skulle tilbage i form og gøre det på kort tid. Nyt tøj og et bad, ved guderne hun havde glemt hvor rart det var at være ren.

Morgana løftede langsomt den anonyme lerflaske hun havde i hånden og drak med en stram grimasse. Morgana havde nok brugt de sidste to år i en lage af det værste sprøjt Krystallandet kunne levere, men det var intet i forhold til det mix hun drak nu! Men ned skulle det.. Hun løftede flasken endnu engang, da hun så en velkendt skikkelse ud af øjenkrogen. Hun sænkede flasken fra sine læber igen og lagde hoved på skrå "Darko??" ja det kunne ikke være andre! Morgana skubbede sig på benene "Ey Darko! Hvad ved Zaladins blege røvhul laver du her?!" kaldte hun med et svagt stik af nervøsitet. Hun var løbet ind i et par ansigter fra fortiden, og ikke et af de sammenstød var endt godt.. Men hun var tilbage nu! Selvom hun fysisk var en skygge af sig selv, hendes bløde kurver væk, og hendes overlegne selvskikkerhed havde taget et par seriøse hug.. så var hun ikke det skravl hun havde været et par dage forinden!

Darko kiggede udover vandet, lige hvor horisonten og vandet ramte hinanden. Nogengange ønskede han bare at rejse langt væk, men eftersom han ikke engang vidste hvem han selv var mere, så var det måske lidt for stor en opgave at finde ud af hvor i livet man ville være.
Det bedste var trods alt når han vandrede, så følte han at han kunne få tankerne væk især hvis han havde drukket en smule på forhånd. Så han kunne trække vejret og bare tænke på ingenting.

Darko fortsatte med rolige skrift, og bemærkede først da nogen sagde hans navn at han var blevet spottet. Han vendte hovedet og de mørke øjne kiggede i retningen af en kvinde, som han svagt kunne huske for år tilbage: "Jamen dog..." sagde han i en lav stemme der allerede var fuld af ironi: "Du lever endnu" sagde han og lod skyggen af et smil komme over hans læber, hvilket ikke skete så ofte.

"Jeg vandre... På jagt efter bedre vin end de har i indre by. Mulighederne er uendelige" sagde han og blinkede til hende, Darko havde nu altid været ganske kæk, selvom hans attitude altid virkede utrolig rolig, flabet og som virkede alt en smule ligegyldigt. Men altså nu hvor han teknisk set var død, så var tingene nok også bare lidt ekstra ligegyldige.
"Du ligner dig selv..." sagde han og lod igen et lille smil komme frem på hans læber: "Har du slået dig ned herude?" spurgte han og lod sit blik glide over hendes krop, det kostede jo trods alt ikke noget at kigge - udover et par lussinger i ny og næ naturligvis.

Morgana kunne ikke andet end at ånde lettet op for sig selv som Darko ikke lod til hverken at hade umiddelbart, eller forsøgte at myrde hende på stedet! Så langt så godt. "I lige måde!" sagde hun med et grin til hans kommentar om at hun stadig levede. Hans næste ord fik hende til at grine højlydt "Så skal du sku længere væk end her!" kommenterede hun og rystede lidt med flasken i sin hånd "Sprøjtet herude er værre end det rævepis de sælger i byen" for at understrege sine ord tog hun en ordenlig slurk af flasken, og skar en ubehagelig grimasse.

"Men smagen er vel knap det der tæller, eh?" tilføjede hun med et skævt smil. Effekten hvad hvad der betød noget. Man kunne drikke det arveste lort der nogensinde var brygget, så længe det havde den effekt man eftersøgte.

Hun løftede et øjenbryn skeptisk ved hans sidste kommentarer. Lignede sig selv? Som om. Hun viste udemærket det var løgn. Hendes bløde former var væk og havde efterladt hende som et kosteskaft. Men holdningen var der stadig. Den ene hofte skubbet let ud til siden, hoved en anelse på skrå, legende, pirrende. Hun trådte nærmere ham og hendes smil blev udfordrende "Du kender mig.. Jeg slår mig aldrig ned~"

Darko smilede skævt til hende, hun havde altid været en smuk kvinde og typen der var med på den værste. Darko kunne lide folk med attitude og som kunne sætte ham lidt på plads. Darko var trods alt altid grænse søgende, og kunne han få lov at gå lidt over stregen, jamen så ville han da helst også det.
"Jeg tænker jeg lige gør et kort visit med lidt rævepis" sagde han i et skævt smil og blinkede så til hende: "God vin kan man vel altid vinde" påpegede han i en flabet og dog ganske alvorlig attitude. Godt selskab tilgengæld, ja det mente Darko jo ikke han fandt så ofte, men nu hadede han jo også nærmest alle mennesker.

"Og hvordan kan det så være du ikke er blevet skudt endnu?" spurgte han og lagde armene over kors, man kunne da ikke bilde ham ind at hun ikke havde lagt sig ud med en mand eller to igennem årene.
Hendes mund og hendes attitude kunne umuligt altid falde i god jord, og han forestillede da heller ikke at hun var bleg for en slåskamp eller to.

"Du har måske noget godt på lager du vil dele?" spurgte han i et skævt smil: "Det skal man heller ikke" sagde han og kunne mærke han halvdøde hjerte slog lidt hurtigere.
"Du er måske ikke blevet mere kedelig med årene?" spurgte han og lod en hånd glide omkring hendes hofte og om på hendes lend, hun havde altid været utrolig køn at kigge på, også selvom han nogengange ville ønske hun ville tie stille, men det plejede han at kende et trick eller to i mod, når det kom til kvinder.

Morgana tog en ordenlig sluk af sin flakse og smilede skævt til Darko. Til trods for alt det lort der var blandet i, var det dog stadig rom, og det skulle ned. Som han lagde armen om hendes hofte og læn trådte hun ufortrødent nærmere, og hendes ånde duftede let af.. citronkage? Blandingen af fløde, citron og rom gav en spændende kombination. 
"Jeg er alt for køn til at få skudhuller" sagde hun med et blink og en let latter. Hun var dog ikke gået forbi et par ar hist og her, også adskillige der ikke havde været der sidst de sås.

Hun lagde sin frie hånd mod hans bryst og trådte en anelse nærmere igen. "Åh, du ved jeg ikke er meget for at dele" tirrede hun, og lod hånden glide nedover hans brystkasse. Hun holdt hans blik som hun lod fingrene fanges i hans buksekant, bare et øjeblik, inden hun slap.. og greb hans skridt i stedet.
Hun lagde hoved en smule på skrå med et skævt smil "Jeg kan se du heller ikke er faldet af på den!"

Darko var altid glad for at møde en gammel kending, især efter hans død hvor han nok måtte indrømme han havde været noget mere forvirret end hvad han selv fandt helt behageligt.
Desuden var Morgana sjov og hendes utrolige bramfrie personlighed, gik lige ind i hans brystkasse. Han kunne godt lide kvinder der var direkte og typen der bare sagde hvad de mente. Sådan var Darko trods alt som oftest, og problemet var at folk sjældent kunne håndterer det også endte han i problemer.
"En skudhul eller to har da aldrig skadet nogen, om ikke andet kan du jo altid sætte en ring i" sagde han i et skævt smil og kiggede kort udover vandet, fantastisk udsigt det her sted havde.

Darko var lige ved at lade sine øjne rulle ud af hovedet som hun tog fat omkring hans skridt: "Du har ikke mistet din charme" fik han sagt i en stemme der fortalte at han godt vidste hun bestemte, men hey det var der kun en god charme ved.
"Hvorfor var det lige du valgte min kedelige bror, igen?" spurgte han i et grin, og huskede godt at det jo primært var Judas hun havde snakket med dengang.
Darko havde aldrig fattet hvorfor, Judas var simpelthen så kedeligt et menneske: "Åh no baby, jeg falder aldrig af på den" sagde han og blinkede til hende.

Morgana smilede skævt og klemte lidt om ham, inden hun slap igen og tog endnu en tår af den djævelske drik i hendes flaske "Fy for Zaladin" mumlede hun og smed den nu tomme flaske i havnen.
Hendes smil blev smørret ved hans spørgsmål angående hans bror "Awww er du jaloux? Lille pus da!" hun lagde en hånd på hans kind og rykkede ind tæt på ham igen "Jeg er sikker på der er nok af mig til jer begge" hun blinkede til ham "Er det ikke noget med brødre deler?" hun havde ikke set Judas i umindelige tider heller. Men hendes interaktion her med Darko.. ja det var et meget tiltrængt boost af selvtillid.

Hun havde det stadig i sig. Hun kunne stadig sno mænd om sin lillefinger, vende hovederne rundt på dem, til de ikke længere viste hvad der var op og ned i verden. Hun kunne have kysset ham på stedet bare for det! Selvtilliden satte dog også gang i hendes evne, og Morganas tiltrækningkraft steg i takt.

Darko var altid med på sjov og ballade, og normalt var det også ham der havde det flabede smil på, og som var fremme i skoene - men liiige med hende her. Der blev han nærmest teenager igen, og det gjorde ham absolut ingenting. Nogengange havde man bare brug for at slippe kontrollen lidt og følge flowet - og hun var bestemt en kvinde der gjorde tingene tydeligt for en, hvilket uden tvivl havde sin helt egen charme.
Han smilede som hun smed flasken i havnen: "inviterer du til fest eller skal vi bare stå her?" spurgte han og lagde armene over kors som han hævede det ene øjnbryn: "Brødre deler? Så skal du dræbe den anden først, ihverfald" sagde han i et grin.

Darko kunne huske engang han havde kysset med en pige som Judas var interesseret i, og det var ikke ligefrem fordi at Judas havde taget det specielt pænt. Han var sådan en lyseslukke, der var jo nok til alle - præcist som Morgana sagde.
Et øjeblik stod han bare og betragtede hende, hun var så uretfærdig skøn: "Sååå.. Skal vi bare stå her?" spurgte han og lod en hånd glide omkring hendes hofter, okay det var efterhånden helt svært ikke at stå og røre ved hende, men han havde dog respekt for den offentlige grund, og han ville helst ikke ende med at få tæv af nogen forbipassende.

Morgana pressede sin hofte en smule Darko. Havde hun haft et valg ville hun nok have efterladt Darko med blå nosser og gået med Judas i stedet. Der var noget over broderen der bare var.. mere. Mere interessant, mere selskabeligt, mere.. mere. Ikke at Darko ikke kunne være godt selskab, eller havde hun ikke spildt sin tid med at forføre ham.
Det kunne også være hun havde taget fejl for alle de år siden, og Darko viste sig at være bedre? Ja, der var kun en måde at finde ud af det på, og brormand behøvede jo ikke få noget af vide.
"Han behøver jo ikke vide noget~" hun rakte op og lagde en hånd på hans kind, lagde hoved en anelse på skrå. "Sååå vis vejen til dit værelse. Jeg er på landlov, og du kommer ikke med ombord. Du er nok sød, men ikke SÅ sød" drillede hun. Og så foretrak hun at kaptajnen ikke kunne høre hvem hun lå og knaldede med i tide og utide.

Darko kunne næsten ikke trække vejret som hun kom tættere på ham, og det var nu bestemt ikke fordi han ikke var vant til at være tæt på kvinder, han var nok ikke bange vant til at det var dem der var så... offensive. Hvilket kun var spændende, men det gjorde ham en smule handlingslammet og rundt på gulvet.
Det plejede jo mere at være ham der skulle trække kvinderne lidt rundt, men Morgana var noget for sig selv og hun kunne få den lille dreng til at hoppe frem inde i Darko, frem for alt det attitude han normalt rendte rundt med overfor folk, men den var væk her, for hun havde trods alt mest.

Darko lod sine hænder glide ned til hendes baller og klemte fat omkring hende imens han trykkede hende i mod sig: "Der er lidt en gåtur, men det overlever du nok" sagde han i et smil og kyssede forsigtigt hendes mundvig.
Han slap hende og nikkede så som hentydning til at hun skulle følge med: "Så fortæl mig, hvornår er det planen at du skrider ud på havet igen?" spurgte han, han var ikke specielt søstærk og han vidste han aldrig ville blive en god sømand, han var noget mere landkrabbe.

Morgana sukkede en smule da han antydede der var et stykke, men hans berøring holdt hende da fra at miste interessen, og hans kys fik mundvigen til at glide op i et skævt smil igen "Vis vej, og lad os se om vi når så langt" spandt hun og pressede sig mod ham en sidste gang, inden de trådte tilbage, så han kunne vise vejen frem.

Morgana foldede hænderne bag hoved mens hun gik "Snart. Vi er kun i land længe nok til at skaffe forsyninger og et par nødvendigheder" hun smilede sigene til ham "Desuden, så er havnen her ikke ligefrem vores kop te hvis du forstår" hovedstadens havn var ikke ligefrem det bedste sted for pirater at ligge til. Det hurtigt kig ind for forsyninger gik ofte under radaren, men de skulle bestemt ikke blive hængende længe nok til at folk begyndte at stille spørgsmål!

Darko ville selv mene han var typen der var fremme i skoene, men han havde altid været facineret af Morgana, og hun kunne virkeligt få hans indre "generte dreng" frem i ham, selvom man ikke skulle tro han gemte sig derinde. Men meget af hans attitude var jo blot påtaget for at beskytte den følsomme sjæl han var indeni.
Der hvilede hans bror, Judas, nok meget mere i sig selv -også selvom Darko aldrig nogensinde ville indrømme det eller være ved det, as far as people knew, så var Darko jo selvfølgelig den med et store ego og fuld af selvtillid, og det rygte ville han helst opretholde.

Han smilede, og lod en hånd glide ned af hendes ryg som han kunne mærke hans hjerte satte farten op, og han viste vejen: "Kedeligt..." sagde han en smule drillende som hun sagde de snart skulle afsted igen.
"Så må du hilse bølgerne og fiskene..." sagde han, hold kæft han ville kede sig ihjel på havet, han havde jo brug for at se mennesker og komme ud i byen: "Men så må vi jo tage det som en fest imens du er her" sagde han og blinkede til hende som de vandrede, han prøvede at genvinde sin upper-hand, selvom han godt vidste det var næsten umuligt i hendes selskab.

Morgana trak blot lidt på skuldrene "Kaptajnens vilje er lov" kommenterede hun blot, uden at påtale at hun ikke selv var den kaptajn længere. Sidst hun havde set Darko havde hun været frue på eget skib, Den Røde Baronesse. Men Baronessen havde ligget på havets bund i godt to år nu, efter samme storm der efter sigende skulle have taget livet af hende..
Og det havde den på sin vis også. 

Hun lo hjerteligt som han blinkede til hende. Åh han var så kær når han prøvede! Det var som om intet havde ændret sig, som om hun ikke havde brugt 2 år i selvynk og druk.. som var hun sit gamle jeg igen.
"Du ved hvordan det er Darko; hvis der ikke er en fest, så starter jeg en" hun blinkede tilbage til ham og smilede skævt "Så må vi bare håbe du kan følge med!" tirrede hun. Åh det føltes godt at være tilbage i sit es!

Darko var nok primært glad når der var smukke kvinder i nærheden, også var det jo heldigt at man kunne løbe ind i frække kvinder som hende. Darko var ikke specielt dominerende når det kom til typer som hende, så følte han sig nok bare ung igen, og det havde han nok også brug for at huske engang imellem.
"Det er den vel" sagde han og blinkede, han gik da ud fra hun stadig styrede det hele, der var jo ikke ligefrem noget ved hendes attitude der skulle fortælle at tingene var blevet anderledes. Hun var lige så hurtig og kæk som hun alle dage havde været.

"Jamen hvad så med at komme igang? Vi står jo bare her og forvandler os til nisser" sagde han i et grin og rystede så på hovedet: "Følge med?" sagde han og fnøs som han rystede på hovedet.
"Man skulle tro du har glemt mig" sagde han og puffede til hende, han vidste ikke præcist hvad hun havde i tankerne, men som altid var han intimideret og interesseret på samme tid, en smuk kvinde skulle dælme ikke gå mange gange forbi ham før at Darko strang til.

Morgana klukkede let og gav Darko et ordenligt klask i røven. Ingen grund til at han tænkte mere over hendes ord. Ingen grund til at han tænkte formeget overhoved lige nu! Det var langt bedre han bare holdt fast i det glasbillede han havde hende, og ikke så hvor ødelagt hun var blevet, hvordan hendes kraveben stod frem, hvor flad hendes røv var blevet.
Hans derimod, lod kun til at være blevet bedre. Hun gav den et klem. Jep, hvert fald bedre.

Hendes klukken blev til en fuld latter ved hans kommentar "Åhhh Darko da!" hun skubbede tilbage mens de gik med en spids hofte "Hvordan skulle jeg dog glemme dig, mmm~?" der var noget drillende i hendes tone, men den var også sandfærdig. Nok havde hun ikke tænkt meget på ham de sidste par år, men glemt ham - eller hans bror for den sags skyld? Åh nej.

Darko var altid glad for kvindelig selskab og opmærksomhed. Nok lidt mere når truntepigen så også var pæn at kigge på, og Morgana var bestemt ikke nogen undtagelse. Her kunne man både blive svimmel, overvældet og rundt på gulvet. Han smilede let for sig selv, hun var sgu en sjov type.
"Altså om ikke andet må jeg jo opfriske din hukommelse" sagde han en smule udfordrende, det ville han da bestemt ikke have noget i mod hvis det skulle være - hun var trods alt en af de få tøser han aldrig rigtigt kunne sige nej til, selv på de dårlige dage.

"Sååh hvor var det vi var på vej hen igen?" spurgte han, som han pludseligt havde lyst til at brokke sig over at gåturen virkede uretfærdig lang, han ville bare gerne liiige røre lidt mere ved hende.
Dog helst ikke her midt på gaden, han ville bare blive ende med at blive taklet af en byvagt eller noget i den stil, og han havde vidst været uheldig nok for tiden.

Morgana stoppede op, pludseligt og gloede på Darko. "Du tar pis på mig, ik?" kommenterede hun lamslået. Hvor langt nede i flasken var han lige her til aften?! Morgana gnuppede sin tinding "Ved alle guderne hvor blæst er du? DU var ved at vise vej til dit kroværelse Darko" mindede hun ham om, og blev i samme omgang selv mindet om, hvorfor hun havde foretrukket hans bror.

Morganas suk var tungt og irriteret. Hun burde gå. Hun burde tvære det ud i hoved på ham, og efterlade ham men nosser koldere og mere blå end havet selv!
Men sandheden var, at hun ikke var her for hans skyld. Han havde vækket den gamle følelse af at være noget, at være eftertragtet, uden at forseere det.
Amalia fik hende så sandelig også til at føle sig eftertragtet, men det var anderledes med hende. Amalia var Morganas kaptajn, og deres leg var lige så meget om kontrol. Amalia der skulle bevise hun var kaptajn og havde den største hat på, selv når den hat lå på gulvet, og Morgana der skulle bevise hun kunne - også med kvinder.